Search Results: Wellness

You are browsing the search results for wellness

Guide: Wellness og velvære mens du er gravid

Wellness blogpost

Det kan være ekstra rart med selvforkælelse og ro, når du er gravid. Snart sidder du med din guldklump i armene og føler uendelig lykke, men det bliver også hårdt. Rigtig hårdt. Afbrudte nætter, ømme arme, ondt i nakken, mørke rande under øjnene og generel udmattelse. Derfor kan din graviditet være et rigtig fint tidspunkt til at give dig selv ekstra opmærksomhed og få tanket op på overskudskontoen.

Her har du seks forslag til, hvordan du kan give dig selv et pusterum, og sætte ekstra fokus på både krop og sjæl.

1. Afspændingsøvelser
Læg dig godt tilrette i sofaen med en pude i ryggen og benene oppe, og lyt til Laila Tórsheims rolige stemme, der guider dig igennem en række afspændingsøvelser, som du kan bruge både under din graviditet og fødsel. Afspænding sænker nemlig niveauet af stresshormoner i kroppen og giver dig en større kropsbevidsthed, som øger kontakten med din baby. Desuden er mindre stress også vejen til mindre vand i kroppen, bedre fordøjelse og ikke mindst en sund baby.

2. Massage for gravide
Mange oplever lændesmerter, problemer med iskias, ømme ben og fødder og spændinger i ryg og overkrop, når de er gravide. Derfor kan en graviditetsmassage, hvor din krop bliver plejet, gøre underværker. Mange steder er briksene bygget, så der også er plads til maven, så man kan få bearbejdet ømme muskler og led, mens man ligger på maven. Vær opmærksom på, hvilken type massage der passer bedst til dine behov – nogle massører giver blid massage, hvor hovedformålet er velvære, mens andre går mere i dybden. I princippet kan du få graviditetsmassage stort set, hvornår det skal være, men ved eksempelvis bækkenløsning, feber eller anden sygdom, så kan det være en god idé at kontakte lægen først.

3. Hjemmespa
En dejlig spaoplevelse behøver ikke koste en bondegår – faktisk kan man komme rigtig langt med et varmt bad og nogle gode produkter. Karmameju har udviklet en linje der hedder 02, som er lavet til folk med særlig sensitiv hud, men som også anbefales til gravide, idet alle produkterne indeholder under 1 % essentielle olier.

Start med et dejligt varmt bad, hvor du arbejder Karmamejus body scrub ind i huden. Skrubben indeholder mineralholdigt Himalaya salt i skøn forening med nærende og regenererende argan- og havtornolie. Mandarin, mynte og pomerans dulmer irritation. Scrubben giver ro i sindet og er med til at forhindre strækmærker, samtidig med, at den reducerer væskeophobninger i kroppen og efterlader huden blød, fugtmættet og tonet.

Hvis du føler, din hud har brug for endnu mere fugt, kan du også smøre den ind i MILD Body Oil 02. Olien indeholder ren, økologisk oliven- og jojobaolie, der nærer og genopretter selv meget tør hud. Beroligende og rensende lavendel og kamille letter nervøse spændinger og dildfrøolie opliver sindet og letter bøvl med maven såsom kvalme, kolik og PMS. Hvis du har karbad, kan du også vælge at hælde et par dråber i vandet.

Forkæl også din fine mave både før og efter fødslen med Struts helt egen strækmærkeolie, der er lavet af kærlighed og økologiske ingredienser. Udover ferskenkerneoliens plejende egenskaber, hjælper særligt geranium med at forbedre blodcirkulationen og stimulerer huden. Salvie og bergamotte styrker den hormonelle balance og er beroligende og anti- bakterielle.

Den indeholder selvfølgelig, hverken parabener, kunstige parfumer, farvestoffer, silikone, mineralske olier, SLS eller ML.

4. Flotte negle
Der er ikke noget bedre end at kigge ned på et par helt nylakerede negle, så sæt dig foran fjernsynet med din yndlings serie kørende i baggrunden og en giv dig selv en manicure. Neglelakkerne fra Kure Bazaar er baseret på 85% naturlige ingredienser; bl.a. træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs. Derudover er neglelakkerne ‘4 free’ – og indeholder ingen dibutyl pftalater, ingen syntetisk kamfer, og ingen tolune.

Vi har masser af fine farver at vælge imellem i Strut og på Strutshop.dk.

Brug lakken alene eller sæt tid af til luksusudgaven af en hjemme-manicure med First Base og Final Touch.

5. Yoga for gravide
’Planken’, ’hunden med hovedet ned af’, ’solhilsenen’ og ’krigeren’. Du kender måske allerede disse begreber, ellers er det bare med at komme i gang! Yoga er nemlig ren selvforkølelse for den gravide krop, idet du både styrker samspillet mellem krop, åndedræt og bevidsthed med denne milde form for træning. Samtidig med, at din krop bliver styrket, forebygger og afhjælper yoga også nogle af de typiske graviditetsgener, der kan følge med at være gravid, såsom ondt i lænden og kramper i benene.

Yoga for gravide koster 199 kr. og kan købes lige her

Programmet kan anvendes fra 14. uge og hele vejen frem til fødslen. Du kan bruge DVD’en, når du har tid og lyst hjemme hos dig selv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Meraki – mild og lækker hudpleje til mor

Vi har allerede fortalt lidt om Merakis produkter til baby (det kan du læse mere om HER), men det er naturligvis ikke kun baby, der skal forkæles.

Der erogså masser af skønne sager til dig. I Strut har vi håndplukket et udvalg af velværeprodukter, der er specielt velegnede til perioden omkring graviditet og livet med en lille baby.

Meraki Pure – økologisk, allergivenlig og svanemærket

Den nyeste produktlinje hos Meraki har vi ventet på siden i sommer, og nu er den her endelig. Pure-serien har, som Mini-serien, hele tre certificeringer. EcoCert, Astma-Allergi Danmark og Svanemærket. Dermed kan du være helt sikker på, at den lever op til alle standarder omkring allergivenlighed, miljøvenlighed og økologi.

Det er bare ikke det hele, for det særlige ved serien er, at den SAMTIDIG er lækker og plejende, så du behøver absolut ikke gå på kompromis med velværet og de gode produkter fordi du vil undgå skadelig kemi. Meraki Pure er begge dele på samme tid. Lækker og sikker.

Pure-serien indeholder shampoo og balsam, body wash, body lotion, håndlotion og en lækker tørolie, og så er det meste af kroppen vist også godt dækket ind!

Den multifunktionelle Balm er også økologisk, og den er ekstremt drøj i brug (we like!) og kan bruges til AL slags udsat hud til hele familien. Kinder, hænder, knoer, fødder…

Forkælelse til hænder og fødder

Udover Pure-serien har vi også udvalgt lidt andre produkter der er ren forkælelse og som ser skønne ud på badeværelset også. Bl.a. kan du finde det smukkeste emaljefad, der leder tankerne hen på fine, gamle badeanstalter.

Det store fad er helt oplagt til fodbadet (eller til at bade baby), og det er let rundet i bunden, så fodens svang hviler naturligt og behageligt i det. Forkæl dine trætte gravid- eller mor-fødder med et afslappende og forfriskende fodbad og nyd at sidde ned – helt stille.

Det lille fad kan bruges til håndbad (eller hale-fad på puslebordet) og du kan gøre dine hænder ekstra glade med en god creme og en halv time med fugtgivende handsker og slutte af med en mini-manicure med den gode (og budgetvenlige!) neglefil i glas og en af de smukke neglelakker fra KURE Bazaar neglelak.

Hverdags-luksus for travle og trætte mødre

Når du har en baby, så ER tiden bare ikke den samme til at skabe hverdagsforkælelse eller bare at få kørt dit daglige hudpleje-ritual igennem. Det kender vi alt til.

Derfor har vi også fundet nogle produkter, der kan give dig lidt hverdags-wellness eller som er nemme løsninger, der ikke tager mere tid end du orker.

Makeup Wipes er den hurtige løsning til dig, der er på farten eller som virkelig ikke har energi til at få fjernet den (daggamle) mascara efter endnu en tigerspringsnat. Hver pakke indeholder 20 wipes og koster bare 12 kr, og så kan du med god samvittighed tage din dag- eller natcreme på efterfølgende.

Et af vores favoritprodukter klarer hele to ting på éen gang. Badehandsken i jute virker mildt eksfolierende og så er den fyldt med den skønneste, velduftende sæbe. Når du vasker dig får du samtidig fjernet døde hudceller og det giver glød og liv til huden og sætter gang i blodomløbet. Det bedste er, at det ikke tager længere tid end når du vasker dig helt almindeligt, og det skal man jo gøre en gang imellem alligevel 😉

Lækkerhed sådan i det hele taget

Alle Merakis produkter er lækre. Men hvis du vil have lidt ekstra, så har vi også det. Den mildt duftende Body Mist med vilde roser er opfriskende og skøn, og du bestemmer selv om den skal på kroppen eller i håret.

Til ansigtet er der også en eksfolierende face brush og Konjac svamp, der begge giver friskere hud og glød, og skal det være endnu vildere, så er Shimmer Dry Oil er en tørolie, der giver en meget let, bronzefarvet glød til huden og det fineste, solkyssede look til benene for eksempel.

Læs med HER og få vores tip til det absolut, ultimative fodbad med indbygget pause fra hverdagens pligter <3

Kærlige råd til påske med baby

Påsken står for døren, og måske er det første gang, du skal nyde de mange helligdage (eller fridage, afhængigt af hvordan man ser på det!) med dit lille, nye menneske. Tillykke <3

Det er en magisk og vidunderlig fornemmelse at nusse, kysse og holde sin baby tæt til sig mens påskefrokostens lækkerier venter forude, men det kan også være lidt overvældende. Påske og andre højtider kan i det hele taget være lidt stressende selv uden babyer, hvis der er alt for mange forpligtelser og planer, og det bliver tidoblet med en baby at tage vare på, afbrudt søvn og ømme bryster. Måske har også familie og venner, som du skal se i påsken, der nærmest står i kø for at få lov at holde baby.

Vi har samlet lidt kærlige råd til at få en god og ikke mindst rolig påske med baby og mere overskud til at nyde tiden sammen

1. Du bestemmer!

De fleste anstrenger sig for at gøre alle glade. Men denne påske og de næste mange højtider er anderledes for dig. Dit vigtigste ansvar er dit barn, og så må forpligtelser over for mødre, svigermødre, onkler og tanter træde i baggrunden. Det er dig, der har en nyfødt eller lille baby, så det er dig, der bestemmer, hvilke arrangementer, der fungerer bedst for DIN lille familie.

Hvis du bedre kan slappe af og nyde påsken ved at få besøg i stedet for at besøge andre, så sig det. Hvis det passer dig bedre at mødes til en casual påske-morgenmad i stedet for en stor påskefrokost, så er det dig, der har ret til at træffe det valg. Afstem dagene med din babys behov – det er langt mere afslappende for alle end at forsøge at få en nyfødt til at følge andres planlægning.

Det kan godt være, at nogen bliver ærgerlige eller skuffede. Men der er ingen grund til at stresse dig eller baby. Når baby bliver et lidt større barn, så er der igen flere muligheder og mere overskud. Det er så kort tid, børn er så små.

2. Kan du overskue at rejse?

Familier er ofte spredt over hele landet (og måske internationalt), og det betyder for mange at påsken er et logistisk mareridt med rejser på langs og på tværs, måske flere dage i træk. Måske synes du det er helt fint at skulle køre eller flyve med en lille baby – så tag endelig afsted. Hvis du stresser på forhånd, så meld ud, at I ikke tager afsted i år. Også selvom det er i sidste øjeblik. Der er ingen pointe i at have en dårlig oplevelse, når den strengt taget ikke er nødvendig. Nogle babyer sover glade og tilfredse gennem det meste af en transport – andre protesterer højlydt. Du kender din baby bedst. Der er få ting, der er så stressende og ubehagelige som at køre på motorvejen med en desperat skrigende baby på bagsædet.

3. Fastlæg reglerne på forhånd

Babyer er fantastiske. Ikke mindst for dine gæster, familie og venner. Der er sikkert et hav af mennesker, der hellere end gerne vil nusse med baby i påskedagene (og i det hele taget). Det er værd at overveje på forhånd, hvordan du egentlig har det med at overdrage baby til andre.

Foretrækker du at folk vasker deres hænder, før de holder baby? Hvor længe må de holde? Må baby ‘gå på omgang’? Tal med din partner om det på forhånd og hold fast i din mavefornemmelse. Du er IKKE hysterisk, hvis du ikke har lyst til at give din baby fra dig. Det er faktisk kun naturligt, og det er ikke babys behov at skulle holdes af alle i familien. Bliver tante Oda skuffet? Så er det ærligt talt hendes problem. Ikke dit. Og slet ikke babys. Måske er det helt ok (og et dejligt minde) at din bedstemor eller oldemor, der sidder i den bløde lænestol, holder din skat – men ingen andre. Gør op med dig selv, hvad der føles rigtigt – og meld det ud fra start af, eller bed din partner om at forklare hvad jeres regler er omkring baby. Husk regel nummer 1: det er dig, der bestemmer!

4. Spisetid

Hvor føler du dig bedst tilpas – og hvordan giver du baby de optimale vilkår, når han er sulten eller trænger til tryghed og nærhed? Vil du helst være midt i det hele eller foretrækker du et roligt sted, tilbagetrukket fra festlighederne? Uanset hvad, så gør det, der føles rigtigt for dig – og husk at spise selv også!

Få en anden til at servere en lækker tallerken påskemad for dig – eventuelt skåret ud i mundrette bidder, så du kan spise og sidde med baby samtidig. Med en vikle eller bæresele kan du også have baby med til bordet og begge hænder fri til at gå ombord i karrysild og lammesteg.

5. Baby “eksperter”

Når mange mennesker er samlet, er der næsten uden undtagelse nogen, der er ‘eksperter’ på alt, der handler om din baby. Mere eller mindre gode råd om alt fra amning til putning, puslerutiner og søvn til ‘forkælede’ babyer kan risikere at dukke op. Hvis ikke du har lyst til at høre andres meninger eller hvis rådene er langt fra dine egne tanker om hvordan du ønsker at putte, amme og pusle baby, så skift samtaleemnet. Sig eventuelt, at du nok skal huske at spørge, hvis du ønsker input og råd en anden gang.

6. Når baby trænger til en pause

Masser af nus, masser af nye dufte og fremmede stemmer kan blive for meget for et lille, nyt menneske. Hold øje med babys signaler (som du plejer) og med hvornår de er blevet rigeligt stimulerede – og fortræk til et stille og roligt område. Måske til et dunkelt værelse. Måske til en tur i barnevognen. Få ro på for dig selv og baby og slap lidt af begge to.

7. Når du trænger til en pause

Følelserne sidder lidt ekstra uden på tøjet, når du har en nyfødt eller lille baby. Så bliv ikke overrasket, hvis du bliver lidt tårevædet eller irritabel. Det er slet ikke utænkeligt, at du også selv får brug for en pause fra påskehyggen.

Måske har du behov for at gå tidligt fra festen – eller at holde den til formiddag i stedet for hele eftermiddagen. Husk regel nummer 1: du bestemmer. Der er ingen grund til at få en dårlig oplevelse eller overstimuleret og ked baby, fordi du gerne vil leve op til andres forventninger eller gøre som du normalt gør. At have en baby er en ny ‘normal’, så indret dig hellere efter det.

8. Ingen stress i år

Påske kan være vidunderligt – men også en smule stressende. Alle forberedelserne til mad, æggejagt og pynt kan tage fokus fra det, der kan være en skøn mulighed for at tilbringe tid sammen med dem du holder mest af. Med en ny baby har du rigeligt at gøre i forvejen, så giv dig selv tilladelse til at tage den med ro. Drop forestillingerne om at skulle stå for det hele selv – uddeleger, eller duk op som gæsten uden forpligtelser.

Denne påske handler om dig og baby. Og alle de dejlige kys og kram, du giver baby <3

… og hvis du bestemmer dig for at droppe alle arrangementerne og bare fokusere på din lille familie, så kan du eventuelt lave påsken til en velvære-ferie med babymassage og mor-forkælelse. Merakis produkter giver mulighed for wellness til både dig og baby. Se udvalget HER

Meraki – velvære til mor og baby (nyt brand i Strut)

Vi har virkelig glædet os til at kunne løfte sløret for det nyeste brand i Strut og introducere et bredt udvalg af forkælelse og velvære. Merakis univers består af velvære og æstetik, og vi har håndplukket en række produkter til dig og til baby med fokus på at gøre dagligdagen lidt lækrere – uden hormonfarlig eller skadelig kemi.

Vi har udvalgt produkterne i tre kategorier: Meraki Mini til baby, Meraki Pure til mor og derudover en række produkter og tilbehør, der bare er lækre i sig selv. Meraki Mini og Meraki Pure er begge serier, der er økologiske, allergivenlige og miljøvenlige. De har nemlig hele tre certificeringer. EcoCert, Asthma-Allergi Danmark (Blå Krans) og Nordic Eco Label (Svanemærket). Med de certificeringer kan du være helt sikker på, at produkterne er rene og sikre at bruge og helt uden noget, der kan genere sart, sensitiv eller helt ny babyhud.

Det betyder dog ikke, at Meraki er gået på kompromis med lækkerhed og plejende ingredienser, for dem er der masser af. Du behøver nemlig slet ikke gå på kompromis med det lækre og velværet for at få rene, sikre produkter. Meraki har arbejdet længe for at finde de rette formuleringer, så shampoo’en eksempelvis stadig er effektiv og skøn, bodylotion og cremer stadig giver fugt og liv til huden og babysagerne er milde og skønne.

Der er SÅ mange gode sager at fortælle om, så vi deler det lidt op for overskuelighedens skyld og starter med produkterne til baby: Babyserien Meraki Mini passer smukt ind i Merakis æstetik – og på dit badeværelse – men den er også praktisk, for beholderne er i plast, så der ikke sker uheld med glasflakoner, der vælter i badet for de små fingre.

Meraki Mini indeholder badesæbe, shampoo, tørolie, lotion og zinksalve, og derudover finder du også økologiske stofbleer, et blødt badehåndklæde (også økologisk), en natursvamp og babybørste. Bortset fra zinksalven kommer alle plejeprodukter i en praktisk beholder med pumpe, så de er nemme og hygiejniske at dosere. Olien kan fx dryppes i badevandet, men du kan også bruge den lette olie til en skøn omgang babymassage. Det vil baby elske dig for <3 Det er en tørolie, så den giver ikke en ‘fedtet’ eller glat baby efter badetid eller massage.

Det lille emaljefad er oplagt til hale-fad på puslebordet, og til at tage med på farten ELSKER vi de små pop-up servietter, der er et helt fantastisk alternativ til vådservietter. De er uden den konservering, som selv de mest certificerede vådservietter må indeholde for ikke at blive fordærvede. Der er en grund til, at ingen anbefaler vådservietter til den daglige pleje. Det er simpelthen for voldsomt for sart babyhud. Pop-up servietterne består af komprimeret bomuld og intet andet. For at bruge dem skal du bare tage en og dyppe ned i noget vand og herefter kan den foldes ud og bruges præcis som en vådserviet eller engangsvaskeklud. De fylder vitterlig ingenting og er så nemme at have med. Prisen for 60 stk er 69 kr.

   Stofbleerne kommer i en tre-pak med tre nuancer af grå, og de er 80×80, så de har en god størrelse. De er naturligvis økologiske og dejligt bløde efter vask. Brug dem til pusling, som gylpeunderlag og til at svøbe den nyfødte.

Varmedunken er ikke som sådan et babyprodukt, men en varmedunk er en rar ting i det hele taget. Både til dig – til lændesmerter, til ømme skuldre eller mavepine – men også for eksempel til at have liggende i babys seng, så den er lun og rar, når søvnen skal foregå der og ikke i dine arme. Det ER hyggeligt at sidde med en sovende baby, men af og til skal mødre også sådan noget luksus-noget som på toilettet, spise eller ligefrem i bad (har vi hørt…)    Meraki Mini-produkterne er oplagte som forberedelse til babys ankomst (og tilfredsstillelse af redebygger-genet!) og til barselslivet, men de vil også være noget så fine som barselsgave. Baby-wellness og produkter, der både er lækre og milde kan man altid bruge.

FIND MERAKI MINI HER

FIND ALT MERAKI HER

Guide: Det perfekte ammekit

Når vi har spurgt jer på Facebook og Instagram, og når vi tager vores egne, kollektive erfaringer i brug, så er der nogle fællesnævnere for det gode ammekit.

Det er en god blanding af det praktiske, det uundværlige (er I KLAR over, hvordan tørsten kan ramme en med 110 i timen midt i en amning!) og det hyggelige og selvforkælelsesagtige. Der skal være plads til det hele, for amning er – udover det rent overlevelsesagtige aspekt i at give baby mad – også en tid til nærhed, omsorg og muligheden for at sidde ned i ro og mag for mor. Især hvis du (eller din partner) sørger for at have de vigtigste amme-kit-sager inden for rækkevidde. De er her listet i vilkårlig rækkefølge – ikke efter hvad der er vigtigst.

Ammekit

  1. Telefon. Måske har du en app til at holde styr på hvilket bryst, baby sidst spiste fra eller timer hvor længe han spiser. Måske er det når baby har spist i de første 15-20 minutter, du har lyst til at kigge ud ad barselsboblen og ind i nyhedsstrømmen eller på de sociale medier eller sende en SMS til din mor med det nyeste billede af dit fantastiske barn.
  2. Vand. For guds skyld. Vand. Væske. Læskende, kølig væske, der rehydrerer dig og sørger for at slukke den tørst, der kan opstå ud af det blå mens du ammer. Eventuelt i et glas, men måske mere praktisk i en flaske med et låg, du kun behøver en hånd for at åbne og lukke.
  3. Stofble. Fordi babyer gylper, mælken løber over og til at lægge over baby, hvis hun falder i søvn midt i maden og ikke skal blive kølig men heller ikke for varm i dine arme.
  4. En god ammebh. Det gør altså tingene noget lettere, når der er easy access til mælkebaren og du skal helst føle dig tilpas og støttet også. Der er heldigvis mange modeller og typer at vælge imellem, fordi vi alle er forskellige kvinder. (Se alle ammebh’er HER)
  5. Læsestof. Igen. En amning og efterfølgende sovende baby i favnen kan tage ret lang tid. Og selvom det er vidunderligt at ae det bløde hoved og beundre de små fingre, så har du måske også brug for at kunne rette fokus mod noget andet undervejs.
  6. Orker du ikke at skulle sætte bogstaver, ord og sætninger sammen til en meningsfyldt helhed efter X antal uger uden søvn, så er fjernbetjeningen din ven. Flow tv, streamning tjenester. Whatever. Find noget, du slapper af med og som giver dig et godt input. Uanset om det er et debatprogram, en dokumentar eller reality tv.
  7. Snacks. Det er næsten lige så vigtigt som vand, for det kræver en vist kalorieindtag at opretholde en god mælkeproduktion og have energi til at tage sig af et spædbarn (og eventuelle søskende). Vi er absolutte fortalere for at der er plads til det hele – også kage og chokolade – men det er en god idé også at have mere næringsrige og sunde snacks ved hånden. Fx små dadelkugler, du selv (eller din veninde) kan lave.
  8. Ammeindlæg. Med mindre du har tvillinger, så spiser en baby kun fra et bryst ad gangen, men nedløbsrefleksen kører som regel i begge. Især i starten. (Også) derfor er ammeindlæg rigtig gode at have. De kan i øvrigt bruges til at tørre mælkeskægget af baby, hvis stofbleen er uden for rækkevidde. Læs mere om ammeindlæg HER
  9. Nipple Cream. Oplever du at få ømme brystvorter med små rifter i, så er en god, fed, helende salve et must have. Vælg en, du ikke skal vaske af. Struts egen Nipple Cream indeholder lanolin, sheasmør og bivoks. Intet andet. Den er god til al slags udsat hud. Knoer, kinder, røde numser etc. Find Nipple Cream HER
  10. En god, støttende ammepude, der ikke er en varmepude. Der er en god grund til, at vi har valgt ammepuderne fra Fossflakes som inderpuder til Struts egne betræk. De er lette, men stabile. De er åndbare, vaskbare og allergivenlige. Og så er de til at holde ud at sidde med uden at du og baby bliver alt for kogende varme. Der er mange forskellige betræk. Vi anbefaler at du vælger et, der matcher din sofa (eller hvor du kommer til at sidde og amme mest), så du kan holde ud at se på puden som en del af indretningen i mange, mange timer og måneder. Ammepuderne er i øvrigt også gode sovepartnere under graviditeten – og kan lægges bag baby, når hun øver sig i at sidde op på den tykke blenumse. Se hele udvalget af ammepuder HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i august

Processed with VSCOcam with c1 preset

Månedens strutmave er Linda på 29 år, som bor på yndlings-Nørrebro med A. I øko-babybulen gemmer lille A sig, som har verdenspremiere til september. Til dagligt er hun digitalredaktør i magasinbranchen og blogger om småtingslykke på sjette år lige her: Simpeldagbog.dk

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Naturligvis til A. Vi opdagede det samtidig, så jeg fortalte det som sådan ikke. Jeg var gået tre dage over tid, men graviditetstesten var ikke helt-helt tydelig (synes jeg). På tredje dagen insisterede A på, at vi købte en af de lidt dyrere graviditetstests på apoteket, som viser ”gravid/ikke gravid,” for vi var trætte af at analysere streger selv.

Vi løb nærmest hjem fra apoteket, og kort tid efter stod vi sammen og nedstirrede et timeglas på graviditetstesten. ”Gravid” poppede op, tårerne tonsede ud af øjnene, og vi prøvede at sige en masse – men det hele endte allermest i kys og kram. Kort tid efter begyndte A at støvsuge, og jeg gik rastløst rundt i lejligheden. Det var netop dét, vi sådan havde ventet på – og alligevel var det helt overvældende på en ud af kroppen-måde!

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er jubelpositiv overrasket over det fællesskab, man automatisk bliver en del af. Hvad enten det er en ekspedient, en anden gravid eller en far på barsel er den voksende mave et naturligt springbræt til en samtale. Det føles som en stor high five, og jeg værdsætter virkelig de snakke, jeg har haft med tilfældige rundt omkring.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Den gnist og glød man får som gravid. Det er med hjerter i øjnene, at jeg har struttet med maven hele sommeren igennem! Jeg har nydt hvert spark – også gennem de søvnløse nætter. Det føles som en stor kærlighedskolbøtte!

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det er både hårdt og stort på én og samme gang… men den bekymring for et lille menneske, som automatisk følger i det sekund, at testen afslører ”gravid.” Mit følelsesbarometer svinger mellem, at det er angstfyldt og livsbekræftende! Beskyttertrangen er en ny størrelse, og jeg lærer forhåbentlig med tiden at navigere nogenlunde i følelseshavet. Den kommer til at være der resten af livet, så vi kan lige så godt lære hinanden rigtig godt at kende …

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Det er A, min ammepude og rugbrød, frugt og chokolade.

A, fordi jeg kan ikke ønske mig en bedre far til lille A. Jeg har ikke selv haft en far i halvdelen af mit liv, så det har en særlig og skrøbelig betydning. Jeg er hver dag taknemmelig og ofte helt rørt over, at lille A får verdensbedste far, der altid vil være der for ham!

Ammepuden, fordi den sørger for en kropskrammer til min lænd og samtidig kan støtte enten mave eller ligge mellem benene. Gad vide om den nogensinde kommer til at blive brugt som en reel ammepude – den er i hvert fald uundværlig til gravidkroppen!

… og resten er brændstof, som nydes og spises i flæng! Især rugbrød med en cremet ost, sæsonens søde bær og Summerbird-chokolade. Uhm.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Alle har nærmest en mening, holdning og et råd til graviditet, fødsel eller børneopdragelse. Normalt er jeg meget nysgerrig og opsøgende, men jeg har haft brug for at begrænse min research og suge det til mig, som virker fint og fornuftigt. Meget af det er jo en uoverskuelig omgang kluddermor af gamle skrøner, noget der var aktuelt for 15 år siden eller et misforstået hensyn. Jeg tror på sund fornuft, en god mavefornemmelse og et bankende mor-hjerte, der ved, hvad ens eget barn har brug for. Og hvis jeg bliver i tvivl om noget, er jeg ikke bange for at spørge min dygtige jordemoder til råds eller powerkvinderne i mit liv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i august

Processed with VSCOcam with c1 preset

Månedens strutmave er Linda på 29 år, som bor på yndlings-Nørrebro med A. I øko-babybulen gemmer lille A sig, som har verdenspremiere til september. Til dagligt er hun digitalredaktør i magasinbranchen og blogger om småtingslykke på sjette år lige her: Simpeldagbog.dk

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Naturligvis til A. Vi opdagede det samtidig, så jeg fortalte det som sådan ikke. Jeg var gået tre dage over tid, men graviditetstesten var ikke helt-helt tydelig (synes jeg). På tredje dagen insisterede A på, at vi købte en af de lidt dyrere graviditetstests på apoteket, som viser ”gravid/ikke gravid,” for vi var trætte af at analysere streger selv.

Vi løb nærmest hjem fra apoteket, og kort tid efter stod vi sammen og nedstirrede et timeglas på graviditetstesten. ”Gravid” poppede op, tårerne tonsede ud af øjnene, og vi prøvede at sige en masse – men det hele endte allermest i kys og kram. Kort tid efter begyndte A at støvsuge, og jeg gik rastløst rundt i lejligheden. Det var netop dét, vi sådan havde ventet på – og alligevel var det helt overvældende på en ud af kroppen-måde!

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er jubelpositiv overrasket over det fællesskab, man automatisk bliver en del af. Hvad enten det er en ekspedient, en anden gravid eller en far på barsel er den voksende mave et naturligt springbræt til en samtale. Det føles som en stor high five, og jeg værdsætter virkelig de snakke, jeg har haft med tilfældige rundt omkring.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Den gnist og glød man får som gravid. Det er med hjerter i øjnene, at jeg har struttet med maven hele sommeren igennem! Jeg har nydt hvert spark – også gennem de søvnløse nætter. Det føles som en stor kærlighedskolbøtte!

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det er både hårdt og stort på én og samme gang… men den bekymring for et lille menneske, som automatisk følger i det sekund, at testen afslører ”gravid.” Mit følelsesbarometer svinger mellem, at det er angstfyldt og livsbekræftende! Beskyttertrangen er en ny størrelse, og jeg lærer forhåbentlig med tiden at navigere nogenlunde i følelseshavet. Den kommer til at være der resten af livet, så vi kan lige så godt lære hinanden rigtig godt at kende …

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Det er A, min ammepude og rugbrød, frugt og chokolade.

A, fordi jeg kan ikke ønske mig en bedre far til lille A. Jeg har ikke selv haft en far i halvdelen af mit liv, så det har en særlig og skrøbelig betydning. Jeg er hver dag taknemmelig og ofte helt rørt over, at lille A får verdensbedste far, der altid vil være der for ham!

Ammepuden, fordi den sørger for en kropskrammer til min lænd og samtidig kan støtte enten mave eller ligge mellem benene. Gad vide om den nogensinde kommer til at blive brugt som en reel ammepude – den er i hvert fald uundværlig til gravidkroppen!

… og resten er brændstof, som nydes og spises i flæng! Især rugbrød med en cremet ost, sæsonens søde bær og Summerbird-chokolade. Uhm.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Alle har nærmest en mening, holdning og et råd til graviditet, fødsel eller børneopdragelse. Normalt er jeg meget nysgerrig og opsøgende, men jeg har haft brug for at begrænse min research og suge det til mig, som virker fint og fornuftigt. Meget af det er jo en uoverskuelig omgang kluddermor af gamle skrøner, noget der var aktuelt for 15 år siden eller et misforstået hensyn. Jeg tror på sund fornuft, en god mavefornemmelse og et bankende mor-hjerte, der ved, hvad ens eget barn har brug for. Og hvis jeg bliver i tvivl om noget, er jeg ikke bange for at spørge min dygtige jordemoder til råds eller powerkvinderne i mit liv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Sjov i Påsken for både store og små

Sjov i Påsken for både store og små

Der er masser af sjove aktiviteter i Påskeferien
for både dig med mave på eller dig, der er på barsel med baby.

1 : Fede fisk

Danmarks Akvarium i Charlottenlund har længe været lukket, men den 22.marts – lige op til Påskeferien – åbner de igen under navnet Den Blå Planet for en fed oplevelse for hele familien blandt hajer, søløver, kæmperokker helt ude ved vandkanten i Kastrup.

Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Se mere på www.denblaaplanet.dk

2 : Ahhhhhhv… slapning

Åhhh… hvem kunne ikke bruge en god gang massage af den overbelastede og ømme ryg og lænd? Brug en halv eller hel time af Påskeferien for dig selv på en specialdesignet briks med hul til mave og bryster, hvor du kan slappe af og nyde en gang massage med fokus på de områder, hvor du har brug for at få løsnet og afspændt musklerne. Priser mellem 300 og 600 kr.

DGI-byen
Tietgensgade 65
1704 København V.
Læs mere på www.cityfyswellness.dk

3 : ForårsSpa for 2 (snart 3)

Der er ikke bedre forkælelse end et spa-ophold, hvor I kan nyde hinanden, inden 2 bliver til 3 – eller der kommer flere børn til familien. På Hotel Vejlefjord kan komme på et ForårsSpa ophold med wellness og spa for 2 i Påskeferien. Tilbuddet inkluderer sanseoplevelser i de termiske bade, 3-retters middag i restauranten, overnatning og stor morgenbuffet. Priserne starter på 995 kr.

Hotel Vejlefjord
Sanatorievej 26
7140 Stouby
Læs mere på www.hotelvejlefjord.dk

4 : I bio med baby

Hvis vejret ikke skulle vise sig fra sin mest forårsvenlige side, kan I krybe sammen i biografens mørke med baby på skødet eller i liften og nyde en god film. Empire Bio på Nørrebro har fx Babybio hver onsdag kl. 12. Der er mulighed for både bleskift og flaskevarmning, og hvis baby sover, er der personale til at se efter barnevognen uden for salen. Win-win!

Læs mere på www.empirebio.dk

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: