Guide: Det perfekte ammekit

Når vi har spurgt jer på Facebook og Instagram, og når vi tager vores egne, kollektive erfaringer i brug, så er der nogle fællesnævnere for det gode ammekit.

Det er en god blanding af det praktiske, det uundværlige (er I KLAR over, hvordan tørsten kan ramme en med 110 i timen midt i en amning!) og det hyggelige og selvforkælelsesagtige. Der skal være plads til det hele, for amning er – udover det rent overlevelsesagtige aspekt i at give baby mad – også en tid til nærhed, omsorg og muligheden for at sidde ned i ro og mag for mor. Især hvis du (eller din partner) sørger for at have de vigtigste amme-kit-sager inden for rækkevidde. De er her listet i vilkårlig rækkefølge – ikke efter hvad der er vigtigst.

Ammekit

  1. Telefon. Måske har du en app til at holde styr på hvilket bryst, baby sidst spiste fra eller timer hvor længe han spiser. Måske er det når baby har spist i de første 15-20 minutter, du har lyst til at kigge ud ad barselsboblen og ind i nyhedsstrømmen eller på de sociale medier eller sende en SMS til din mor med det nyeste billede af dit fantastiske barn.
  2. Vand. For guds skyld. Vand. Væske. Læskende, kølig væske, der rehydrerer dig og sørger for at slukke den tørst, der kan opstå ud af det blå mens du ammer. Eventuelt i et glas, men måske mere praktisk i en flaske med et låg, du kun behøver en hånd for at åbne og lukke.
  3. Stofble. Fordi babyer gylper, mælken løber over og til at lægge over baby, hvis hun falder i søvn midt i maden og ikke skal blive kølig men heller ikke for varm i dine arme.
  4. En god ammebh. Det gør altså tingene noget lettere, når der er easy access til mælkebaren og du skal helst føle dig tilpas og støttet også. Der er heldigvis mange modeller og typer at vælge imellem, fordi vi alle er forskellige kvinder. (Se alle ammebh’er HER)
  5. Læsestof. Igen. En amning og efterfølgende sovende baby i favnen kan tage ret lang tid. Og selvom det er vidunderligt at ae det bløde hoved og beundre de små fingre, så har du måske også brug for at kunne rette fokus mod noget andet undervejs.
  6. Orker du ikke at skulle sætte bogstaver, ord og sætninger sammen til en meningsfyldt helhed efter X antal uger uden søvn, så er fjernbetjeningen din ven. Flow tv, streamning tjenester. Whatever. Find noget, du slapper af med og som giver dig et godt input. Uanset om det er et debatprogram, en dokumentar eller reality tv.
  7. Snacks. Det er næsten lige så vigtigt som vand, for det kræver en vist kalorieindtag at opretholde en god mælkeproduktion og have energi til at tage sig af et spædbarn (og eventuelle søskende). Vi er absolutte fortalere for at der er plads til det hele – også kage og chokolade – men det er en god idé også at have mere næringsrige og sunde snacks ved hånden. Fx små dadelkugler, du selv (eller din veninde) kan lave.
  8. Ammeindlæg. Med mindre du har tvillinger, så spiser en baby kun fra et bryst ad gangen, men nedløbsrefleksen kører som regel i begge. Især i starten. (Også) derfor er ammeindlæg rigtig gode at have. De kan i øvrigt bruges til at tørre mælkeskægget af baby, hvis stofbleen er uden for rækkevidde. Læs mere om ammeindlæg HER
  9. Nipple Cream. Oplever du at få ømme brystvorter med små rifter i, så er en god, fed, helende salve et must have. Vælg en, du ikke skal vaske af. Struts egen Nipple Cream indeholder lanolin, sheasmør og bivoks. Intet andet. Den er god til al slags udsat hud. Knoer, kinder, røde numser etc. Find Nipple Cream HER
  10. En god, støttende ammepude, der ikke er en varmepude. Der er en god grund til, at vi har valgt ammepuderne fra Fossflakes som inderpuder til Struts egne betræk. De er lette, men stabile. De er åndbare, vaskbare og allergivenlige. Og så er de til at holde ud at sidde med uden at du og baby bliver alt for kogende varme. Der er mange forskellige betræk. Vi anbefaler at du vælger et, der matcher din sofa (eller hvor du kommer til at sidde og amme mest), så du kan holde ud at se på puden som en del af indretningen i mange, mange timer og måneder. Ammepuderne er i øvrigt også gode sovepartnere under graviditeten – og kan lægges bag baby, når hun øver sig i at sidde op på den tykke blenumse. Se hele udvalget af ammepuder HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: