Pak tasken til fødegangen

Babyshowers er skønne – men årsagen til dem er endnu bedre. Du skal snart møde din baby og begynde på en vidunderlig rejse sammen med et lille nyt menneske.

Gennem hele min graviditet glædede jeg mig til fødslen (ja, jeg ved godt, det er ret irriterende, men det gjorde jeg altså), men det var først i noget nær sidste øjeblik, jeg pakkede tasken til fødegangen og de første par dage på barselshotellet.

Jeg fik pakket ALT for meget, fordi jeg ikke havde gennemtænkt, hvad jeg FAKTISK fik brug for.

Med udgangspunkt i mine egne erfaringer og med jeres bud fra Facebook i starten af året kommer her the basics til tasken til fødegangen.
Det er også altsammen rart at have ved hånden, hvis du skal føde hjemme.

tasken til fødegangen

Jeg ville pakke udstyret ned i en stor, lækker pusletaske (1) og først og fremmest huske mobil, et kamera og opladere til begge dele!

Til mor pakker jeg læbepomade (2) og ansigtscreme (4) til den tørre hospitalsluft. Hårelastikker, fordi det er så irriterende at have svedigt hår i øjnene. Energi-tætte snacks bliver fødselspartneren også glad for. En blød ammebh (6), Nipple Balm (8) og ammeindlæg i uld og silke (7), der holder brysterne varme og tørre er musthaves. Et sæt blødt og skønt tøj er langt at foretrække frem for hospitalets hvide gevandter, så jeg pakker en lun strikcardigan (5), en praktisk ammebluse (9) og et par bløde bukser (11). Et par varme sutsko er også gode at have. Sidst – men bestemt ikke mindst! – pakker jeg et par ‘mormortrusser‘ (10) til de enorme bind, man bruger de første par dage, og en rulle af det blødeste toiletpapir, du overhovedet kan finde.

Der er også lidt til baby i tasken. En lækker ammepude (3), hjemmestrikkede futtertæppe og hue, og en blød og lun heldragt.

Har jeg glemt noget? Hvad er dine erfaringer?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 Thoughts on “Pak tasken til fødegangen

  1. Line on 28/10/2013 at 14:50 said:

    Super fint indlæg – heldragten er virkelig fin – hvor er den fra? (jeg kan ikke få linket til at virke 🙂

    • Tak – jeg er stor fan af dragter med fødder til de helt små! Heldragten og de andre ting uden et nummer er der slet ikke link på, fordi det ikke er noget, Strut forhandler. Du kan finde dragten online hos Zara i deres kollektion til Mini 🙂

  2. Kristina on 31/10/2013 at 09:30 said:

    Der er mange fine ting, og det er dejligt med inspiration til når jeg selv skal pakke tasken om små tre måneder 🙂 Hvor er de lækre sutsko fra?

    • Dejligt at høre! Sutskoene er hjemmestrik 🙂 Du kan finde masser af fine opskrifter – fx på Drops hjemmeside eller i lækre babystrikkebøger. Fx ‘Babystrik på pinde 3″

  3. Kristina on 31/10/2013 at 19:34 said:

    He he tak 🙂 Men det var nu de store sutsko, jeg mente, selvom de andre også virkelig er søde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: