Amning

Forestillingen om at blive mor hænger for rigtig mange kvinder sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene.

Amning. Mor ammer sit barn, Sikker Hansen

Aage Sikker Hansen ‘Mor ammer sit barn’, 1937

Der tales mindre om, at amning kan kræve en større indsats fra både mor og baby. At det kan tage tid at etablere den gode amning. At der kan være udfordringer både i opstarten og undervejs. Det kan naturligvis også være helt og aldeles ukompliceret og nemt fra start – men det er rart at vide, at du ikke er alene, hvis du kæmper en ammekamp, og at der er også er professionel hjælp at hente.

Amning i Strut

Amning er til debat med jævne mellemrum og holdningerne kan være skarpt optrukne. Her i Strut mener vi, at du skal gøre det, der er rigtigt for netop dig og din baby efter devisen, at en mæt og tilpas baby og en glad mor er målet. Det er der heldigvis mange veje til, og ingen er mere rigtige end andre. Den gode mor sidder ikke i brysterne, men i hjertet, hvis du spørger os. Vi står altid klar med råd og vejledning og personlige erfaringer fra både flasker, kort(ere) ammeperioder og de lange stræk med fri- og langtidsamning. Hos os må du altid amme, når og hvis der er brug for det.

På bloggen har vi samlet artikler med blandt andet svarene på de mest stillede spørgsmål til ammebh’er og vores bedste råd til tøj og udstyr. Vi har også guide til amning fra ammevejledere og personlige beretninger både fra den svære amning og fra ukomplicerede ammeforløb. Vi er i øvrigt eksperter på gode ammebh’er og vi har mere end 10 års erfaring i, hvad der sikrer den letteste adgang til amning, uden at du skal gå på kompromis med hverken din stil eller blufærdighed. Vi deler hellere end gerne vores viden med dig.

Få personlig rådgivning om amning hos os

I butikken på Fælledvej er du altid mere end velkommen til at komme forbi og blive guidet til de løsninger, der giver mening for dig – og du kan også altid ringe eller skrive til os. Her på bloggen håber vi, du kan finde svar eller genkendelse omkring din egen ammehistorie.

Læs om:

Ammevejlederens råd

FAQ – de hyppigst stillede spørgsmål til ammebh’er

Det perfekte ammekit

Det svære ammeforløb

Langtidsamning

Værd at vide om amning

Værd at vide om modermælk

Ammeindlæg

 

Vil du vide mere konkret, hvad sundhedsorganisationerne anbefaler om amning? Så kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger HER og WHO’s anbefalinger HER

%d bloggers like this: