Q&A: Ammebh

Spørgsmål om køb af ammebh er noget af det, vi oftest får i Strut. Derfor kommer nu en hurtig (og forhåbentlig overskuelig!) guide til ammebh’ernes univers.

ammebh'er q and a

Kan jeg købe en ammebh, inden jeg har født?
Ja. Det kan du godt, og det er en god idé at have en enkelt bh, som du kan bruge i den allerførste tid. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du venter med at investere i en ammebh indtil du har under en måned til termin – og vi anbefaler altid, at du vælger en model, der kan ‘vokse’ med dig. Det gælder bl.a. alle vores sømløse bh’er. Du kan for eksempel starte med en basismodel fra BOOB, Milker eller Carriwell eller vælge en med mere støtte i vævningen, som fx Carriwells sømløse bh med gelebøjle eller padding den nye model Sugar Candy fra Cake Lingerie, der er god til den store barm.

Du skal vælge en bh, der sidder til og hvor skålen passer – men der skal samtidig være plads til at brysterne kan vokse.

Undtagelsen er, hvis du med 3-4 måneder til termin er vokset ud af ALLE dine bh’er, eller hvis bøjlerne i dem generer dig. Så kan du også købe en blød, fleksibel ammebh, men det er svært at spå om, hvorvidt du kan passe den, når mælken løber til.

Hvor mange ammebh’er har jeg brug for?
Start med en enkelt, og så vent til mælken er løbet til og du er igang med at amme med at investere i flere. Det er spild af penge at købe et lager på 5 bh’er, der alligevel ender med ikke helt at passe godt nok efter fødslen.

For nogle er det nok med et par bh’er – evt. en i sort og en i hvid. Andre har behov for og/eller lyst til flere muligheder. En ammetop, der er en undertrøje med indbygget bh, er en rigtig god løsning til dig, der gerne vil bruge dine ‘almindelige’ t-shirts eller bluser igen – eller dig, som er lidt kuldskær. Nogle ammetoppe er bløde og lette, andre sidder tæt og hjælper med at holde på efterfødselsmave og mellemgulv indtil dine mavemuskler har fået en chance for at komme på plads igen!

Når du er godt igang med at amme har du måske lyst til en bh, der mere ligner en almindelig bh. Det kan fx være en type med ekstra støtte (som bl.a. den bløde gelebøjle eller den ‘paddede’ model giver), eller en bh med bøjle som bl.a. bh’erne fra Anita eller Cake Lingerie. Her er mulighed for at få formstøbte modeller og blondebh’er, der både er smukke og funktionelle.

Hvilken ammebh er bedst?
Den bedste ammebh er den, der passer til dig og støtter, hvor du har brug for det! De sømløse modeller fra Carriwell, BOOB, Milker og Cake er generelt rigtig gode og meget behagelige. (Bemærk, at der er lidt mindre støtte i modellerne fra Milker og BOOB, så hvis du har en tungere barm, skal du vælge Carriwell eller Cake)

Har du en stor cup-størrelse og en lille omkreds (hvis du for eksempel er en 70F), så vil en bh-type med fast størrelse sandsynligvis fungere bedre. Det gælder Anita og Cake. Her er det muligt dels at gå langt op i cup-størrelse (nogle af modellerne går op i en K/N-skål) og dels at få en omkreds fra str. 65-85.

Prøv dig frem og mærk efter, hvad der føles bedst for dig. Hvis du kommer forbi Strut for at finde bh’er, så er både baby og barnevogn velkomne, og vi hjælper gerne. Både med at finde den rette bh, holde vågne babyer og bringe vand, hvis der skal indlægges en ammepause undervejs.

Er der andet, jeg skal vide?
Det er en rigtig god idé at investere i vaskbare ammeindlæg. I en gennemsnitlig ammeperiode vil du bruge 3000 engangsammeindlæg, og det bliver en dyrt i længden. Desuden er papiret hårdt for sart og øm hud, og der kan sidde ‘fnuller’ fast i brystvorten. Vælg som udgangspunkt et enkelt sæt ammeindlæg – vi anbefaler uld/silke-indlæg, fordi silken er det absolut rareste at have ind mod øm og sart hud og desuden har antibakterielle egenskaber og ulden er med til at holde barmen lun og formindsker risikoen for brystbetændelse. Ligesom med ammebh’er kan du altid supplere op, når du finder ud af, hvad dit behov er.

Hvis du oplever, at dine brystvorter bliver meget ømme og får rifter, så kan en helende salve også være værd at investere i. Struts egen Nipple Cream er udviklet af Vølve, der er på Tænks liste over producenter uden hormonfarlig kemi, og indeholder sheasmør, lanolin og bivoks. Intet andet. Derfor er det heller ikke nødvendigt at vaske den af inden baby skal ammes.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Post Navigation

%d bloggers like this: