World Breastfeeding Week 2017 – en bøvlet start

Som så mange andre gik Stine med sin første datter ud fra, at hun da selvfølgelig bare kunne amme. Helt ærligt, hvor svært kan det være? Kroppen og barnet er jo skabt til at passe sammen og både graviditet og fødsel var gået fint og nemt.

Var du forberedt på, hvad amning var?

Jeg ved ikke, om jeg ikke havde hørt de forskellige råd, folk havde givet mig, men jeg var i al fald absolut ikke forberedt på, hvor ondt det gjorde at amme i starten! Jeg regnede nok med, at man bare lagde baby til og så var alt fint.

Ikke bare de små, hårde gummer og det (ret kraftige!) vacuum, som en babymund kan skabe – men hele brystområdet var ømt. Mælken løb til og alt spændte og strammede. Så meget at der måtte en automatiseret malkemaskine på barselshotellet til for at skabe nok plads til at min datter kunne få fat med munden.

Hvilke udfordringer havde du?

Min ældste datter havde et kæmpe, kæmpe suttebehov (og behov for nærhed og tryghed), og efter råd fra personalet på barselshotellet fik hun sut første gang, da hun var godt 24 timer gammel. Ellers havde hun mere eller mindre været fast tilkoblet mig og suget alt det råmælk ud, som var muligt. Hun havde fra starten en god sutteteknik, men hvis det stod til hende, blev hun aldrig taget fra brystet – og det var for hårdt for huden.

Jeg fik sår og rifter og det gjorde vanvittigt ondt, når hun blev lagt til. De første 5 minutter af en amning var en kamp mod tårerne og handlede mest om at huske at trække vejret igennem skarpe, jagende smerter.

Efter et par uger var jeg nødt til at give det ene bryst et par dages pause til simpelthen at hele – og i de dage tabte min datter sig lidt. Jeg overvejede at smide håndklædet i ringen. Smerter og et barn, der ville ammes konstant og hele tiden var en rædselsfuld kombination. Jeg blev aldrig udhvilet, for hun sov kun i korte intervaller – selv som spæd – og hun græd rigtig, rigtig meget og var ualmindeligt vanskelig at få til at falde i søvn.

Hvad endte du med?

I samråd med min søde, søde sundhedsplejerske og med opbakning fra min kæreste holdt vi ved. Sårene helede, brysterne blev vant til påvirkningen og smerterne fortog sig.

Efter små fire uger gjorde det ikke længere ondt at amme. Heller ikke selvom jeg stadig ammede virkelig mange gange i løbet af et døgn. For mig var det rigtigt at holde ud, men jeg kunne ikke have gjort det uden opbakning og ro omkring mig til at fokusere på amningen.

Har du et råd til andre?

Vær opmærksom på, at ammestarten godt kan være smertefuld selvom babys sutteteknik er korrekt, men snak altid med din sundhedsplejerske eller ammerådgiver hvis det føles for smertefuldt. Det er ikke meningen, du skal gå rundt med åbne sår! Og måske kan det klares ret enkelt ved at klippe babys tungebånd, hvis det er for stramt.

Mærk efter. Kan du holde til at blive ved, eller er det så drænende for dig, at glæden ved samværet med baby forsvinder? Hvis det sidste er tilfældet, så overvej seriøst at begynde med flaske. En god mor sidder ikke i brysterne. Den gode mor er i kærlige blikke, trygge hænder og roligt nærvær. Når det er sagt, så har amning for mig været fantastisk, og jeg nyder i meget høj grad ammestunderne. Måske med undtagelse af dem, der ligger om natten – men de klares heldigvis næsten sovende efterhånden!

ostfronten amning

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: