World Breastfeeding Week 2017 – noget om modermælk

De første 7 dage i august er for 25. gang i år World Breastfeeding Week og her i Strut sætter vi fokus på amning. Både når det er let og skønt, når der er startvanskeligheder,  når det er et helvede, når det ender med flaske og når det bliver til langtidsamning. Vi prædiker bestemt ikke, at der er et rigtigt valg, der gælder for alle – og vi har forskellige, personlige erfaringer i Strut. For nogle af os lykkedes amningen ikke trods en kæmpe indsats. For andre af os er det gået noget lettere og her blev (og bliver) ammeperiodens længde dikteret af babyen. Til gengæld er vi enige om, at du har lov til at amme når som helst og hvor som helst. Babyer opererer altså ikke efter klokkeslet og skemaer, og de er ret ligeglade med, hvor de er i de første måneder. Du er ALTID velkommen til at tage en ammepause (eller flaskepause) i Strut på Fælledvej.

Vi kommer til at poste artikler om den svære amning, der aldrig lykkedes, en bøvlet opstart og det helt uproblematiske forløb i den kommende uge. Samt vores anbefalinger af en rigtig god og komfortabel ammebh og praktisk ammetøj. Lige nu skal det handle om modermælken, for det er basalt set den, der er humlen og årsagen til det hele. Selvom modermælkserstatninger efterhånden er blevet gode til at efterligne naturen, så kan vores kroppe bare noget helt særligt.

Modermælk er nemlig sammensat så smart, at den tilpasser sig dit barns behov. Der er forskelle i mælken i løbet af et døgn og i løbet af et enkelt måltid. Amningen – når den fungerer for både mor og baby – er den optimale ernæring. Ammestunderne er også en oplagt mulighed for en god etablering af den tidlige mor-barn-kontakt og for barnets udvikling i den orale fase. Under amningen er hudkontakt, ro, koncentration og tryghed vigtig. Kontakten mellem mor og barn under amningen har en rytme i kommunikationen med faser, hvor de to skiftes til at signalere til eller være aktive over for hinanden. Barnets udvikling af reaktions- og kommunikationsmønstre over for andre har et af sine fundamenter i denne kontakt. Hvis du har et flaskebarn, så er det helt oplagt at efterligne både ammeposition og kontakt under madningen.

Fordele ved modermælk

  • Modermælk indeholder enkelte proteiner, som er nyttige for barnet, og som ikke findes i komælks- eller modermælkserstatninger
  • Kolesterolindholdet er højere i modermælk end i erstatninger. Dette er positivt for barnet, da kolesterol indgår i udviklingen af hjernen og produktionen af en række hormoner, vitamin D, samt galde
  • Modermælk indeholder mere laktose (mælkesukker) end komælk. Erstatninger tilsættes ofte sukkerarterne sukrose og glukose for at erstatte dette
  • Vitaminer og mineraler er lettere for kroppen at optage fra modermælk end fra modermælkserstatning
  • Modermælkens sammensætning med en mere fuldstændig udnyttelse hos barnet gør, at brystmælksernærede børn har en mindre mængde afføring
  • Modermælken indeholder antistoffer, som giver barnet ekstra beskyttelse mod infektioner
  • Amning virker som regel beroligende på både mor og barn
  • Amning ser ud til at have en beskyttende effekt mod brystkræft hos moderen
  • Ammede børn ser ud til at være generelt sundere
  • Brystmælk koster ingenting

frabz-Breastfeeding-What-my-friends-think-I-do-What-my-husband-thinks--c9d871

Facts om modermælk

Modermælken har en enestående sammensætning, der har stor betydning for barnets vækst, sundhed og udvikling. Den første mælk (også kaldet råmælk eller kolostrum) har et særlig højt indhold af protein og antistoffer. Sammenlignet med forskellige dyrearter er indholdet af protein i modermælk lavt (1 %), fordi barnet med sin lange vækstperiode vokser langsomt og derfor har et beskedent behov. Samtidig er indholdet af mælkesukker (laktose) det højeste (7 %). Fedtindholdet (3,5 %) svarer til indholdet i komælk. Under tømningen af et bryst ændres mælkens fedtindhold markant. Den første mælk er fedtfattig, men under tømningen øges fedtindholdet, typisk til det dobbelte eller tredobbelte. Man påviser til stadighed nye betydningsfulde næringsstoffer i modermælk, der ikke findes i modermælkserstatning. Senest er man blevet opmærksom på, at modermælk indholder langkædede, flerumættede fedtsyrer (n-3 og n-6 fedtsyrer), som bl.a. har betydning for udviklingen af synet. Modermælken har et højt indhold af fedt (3,5%), svarende til sødmælk. Proteinindholdet er 1%, mens komælk har 3,5%, svarende til, at nyfødte børn vokser meget langsommere end kalve og derfor ikke har så stort proteinbehov. Indholdet af mælkesukker (laktose) er 7,5%, næsten dobbelt så højt som i komælk. Derudover indeholder modermælken hormoner og vækstfaktorer, som bl.a. har betydning for tarmens udvikling. Indholdet af immunologiske faktorer beskytter barnet mod infektioner. Bl.a. indeholder mælken antistoffer mod mange af de bakterier og virus, som findes i barnets omgivelser.

I løbet af ammeperioden sker der et gradvist fald i proteinindholdet, mens fedt- og kulhydratindholdet ikke ændres. Et barn, der kun ernæres ved modermælk, vil i gennemsnit få ca. 800 ml om dagen, men der er store variationer. Mængden stiger næsten ikke i ammeperioden, selvom barnet vokser betydeligt.

Ved en velfungerende amning er det barnet, der styrer, hvor meget mælk det får, og de fleste børn er heldigvis naturligt gode til at appetitregulere, hvis de får ro og lov.

(Kilde: Den Store Danske, sundhed.dk)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

One Thought on “World Breastfeeding Week 2017 – noget om modermælk

  1. Et rigtig godt indlæg :) Der er rigtig mange der ikke ved hvor vigtigt amningen kan være, og jeg synes det er rigtigt fint at I sætter fokus på det.

    Jeg vil gerne anbefale nogle gode artikler omkring amning, der er et par gode tips og tricks. At amme er ikke altid en dans på roser, men man kan gøre meget selv:

    http://min-barsel.dk/artikler/amning

    Med venlig hilsen
    Lea

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Post Navigation

%d bloggers like this: