Author Archives: Strut

Flaskegrøn ammekjole – luksus eller budget

Den flotte flaskegrønne er over alt dette efterår. Og det er kun godt, for farven er så fin til de fleste. Vi har bl.a. fået et par virkelig flotte ammekjoler i den grønne nuance, og hvis du også er vild med dem, men er i tvivl om, hvilken du skal vælge, så læs med her, når vi laver en håndholdt sammenligning af ammekjolerne fra svenske BOOB og danske Mamalicious.

luksus budgetLotta-kjolen fra BOOB findes i størrelse XS-XL og koster 679 DKK, mens Tilly-kjolen fra Mamalicious findes i str. S-XL og koster 329,95 DKK. Der er en (god) grund til prisforskellen, som vi nok skal fortælle om herunder, men der er også andre forskelle mellem de to kjoler, selvom de minder om hinanden.

Materiale

Begge kjoler er i fleksibel jersey og indeholder 5% elastan, der sikrer strækbarheden, men der stopper sammenligningen også. Kjolen fra BOOB er fremstillet i bæredygtig, økologisk bomuld, mens kjolen fra Mamalicious er i en polyester/viscose-blanding, og det er naturligvis især økologien, der bringer prisen på BOOB-kjolen op.

Vælg BOOB, hvis du ønsker den økologiske løsning – vælg Mamalicious, hvis materiale ikke er så vigtigt for dig.

Detaljer og stil

Begge kjoler har en gennemskæring under barmen, a-formet underdel og skjulte lommer i siden. Lotta-kjolen fra BOOB har en lidt tættere pasform og er derfor mere allround. Den kan bruges hjemme, men er også fin nok til at komme med ud, på job, på cafe eller til lidt pænere anledninger. Den fine v-hals er også klædelig til langt de fleste. Tilly-kjolen fra Mamalicious er mere en sweatkjole med et lidt mere loose fit både i overdelen og på ærmerne, og den er mest oplagt til afslappet brug. Fx med et par lækre uldsokker på fødderne.

Vælg BOOB, hvis kjolen skal kunne bruges til mange anledninger – vælg Mamalicious, hvis du mest er på udkig efter en hyggekjole.

Holdbarhed

Begge kjoler kan følge med dig igennem både graviditet og barsel – BOOB er særligt dygtige til netop at lave tøj, der kan holde kvalitet og facon rigtig længe. Faktisk så længe, at det er BOOBs tanke, at du kan sælge eller give kjolen væk, når du ikke længere skal bruge den, til en anden gravid eller ammende.

Vælg BOOB, hvis du ønsker en kjole, der kan holde til både dig selv og kommende gravide og ammende –  vælg Mamalicious, hvis du ved, at kjolen kun skal bruges af dig selv.

Budget

Lotta-kjolen koster næsten dobbelt så meget som Tilly-kjolen, men det er der en grund til. Materialet er økologisk og bæredygtigt og derudover i en rigtig høj kvalitet, så kjolen kan holde til både dig og andre (eller igennem flere graviditeter og ammeperioder). Det er BOOB rigtig dygtige til. Mamalicious er rigtig gode til kjoler, der rammer ned i tidens stil og som ikke nødvendigvis skal kunne holde længere end en graviditet eller ammeperiode.

 

Begge kjoler er virkelig fine (ellers ville vi jo ikke have dem!) – så det er helt op til dig, hvilken stil, budget og kvalitet, du ønsker.

Find den økologiske kjole fra BOOB HER – og den casual kjole fra Mamalicious HER

Back to work – arbejdstøj med plads til strutmaver

Bacl to work! For de fleste er sommerferien slut og om ikke så længe daler temperaturerne også – det betyder, at det er tid til at finde en mere arbejds-duelig garderobe frem. Efter en lang sommer er det ikke sikkert, du kan lukke dine bukser, kjoler og nederdele over maven længere.

I Strut og på strutshop.dk kan du altid finde tøj, du (også) kan bruge på kontoret – bukser, blazere, nederdele og kjoler med god pasform og plads til den voksende strutmave. Det er lækre basisvarer, som du let kan tilføje farve og personlig stil med accessories, og langt det meste kan fint styles til både arbejde, hverdag og fest. Når du bruger dit ventetøj i en begrænset periode giver det god mening at vælge tøj, du kan bruge på flere måder, og som kan tilpasse sig og følge med dig og maven igennem hele graviditeten – og måske endda videre på barsel.

En god, enkel kjole i en neutral farve er en musthave i ventegarderoben, ligesom et par sorte bukser eller jeans. Med en tætsiddende nederdel kan du fremhæve dine smukke, nye former – og en blazer er oplagt til arbejdsbrug, men fungerer også fint over et mere casual sæt med jeans og en t-shirt – eller over en fin kjole til fest.

Vi har samlet nogle af vores favoritter blandt efterårets arbejdsvenlige tøj – men der er meget mere at finde i butikken og på strutshop.dk

back to workBluse med tungt fald og fin detalje, Mamalicious (også god til at skjule strutmaven i første trimester) // Gode, enkle kjoler til både hverdag og job – stribet i økologisk bomuld fra BOOB (med ammeløsning), sort klassisk fra Séraphine og blød kjole med hanefjedsvævning fra Mamalicious // Vævede bukser fra Mamalicious // Tætsiddende, sorte jeans fra hollandske Love2Wait (nyt i Strut) // Neglelakker uden hormonfarlig kemi fra KURE Bazaar (mange forskellige farver)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017: De bedste MEMEs og billeder

World Breastfeeding Week 2017 klinger af – men vi står naturligvis altid til rådighed for at dele ud af erfaringer, vores råd og hjælpe med at finde den bh eller kjole, der passer til lige netop dit behov.

Det har handlet om modermælk, om en amning der ikke lykkes, om bøvlede begyndelser og langtidsamning. Om vores anbefalinger til en rigtig god ammebh og om jordemoderens 25 bedste råd til amme-nybegynderen.

Nu lader vi ordene hvile og deler i stedet nogle af vores yndlingsbilleder og favorit-MEMEs om amning. Du er SÅ velkommen til at like og dele, hvis du også synes de er skønne, tankevækkende og sjove.

De smukkeste, inderlige øjeblikke <3

breastfeeding-20160304114550.jpg~q75,dx720y432u1r1gg,c--

Power-mama! BreastFeeding24

Vi elsker simpelthen ALT ved det her <31439234232729<3

Breastfeeding-is-a-feminist-issue.-2__880Over hele verden

hqdefault

… og så de sjove.

Kender du også det? #ammehjerne

af01da89ba0f0bc5f36f8d5235a3d3d6

Man skal jo have fyldt ammedepoterne op, ikke?! hangry-hungry-angry-breastfeeding-meme1

Selvfølgelig må du amme dit barn alle steder, når det er sultent! Du er altid velkommen hos os.MjAxMi1kZmQwYzhiMDU0YzZlNjJm

Heeeeeeell yes!88fa377b0a53668ec66ce75f3eea1642

Fordi ingen andre end dig og baby bestemmer hvor længe, du ammer! Ryan Gosling siger det selv.

2e8e5597635533478071af4c3509bfc9

Øhm. Nej. Det er ikke sådan helt vildt sjovt. #avavavc6e38c307d09b4dd576c8800bed56db1

Mon ikke?

7a6fa079421add2d4d740008b0157b22

Har vi ikke alle været der? 0cea0447d0c62464097e947068b732cd

Babylår er det bedste :)a3a3d09fe3ddd1b55218cd05d66443cc

Præ-cis! tumblr_inline_mm1lyjzSyW1qz4rgp

  I næste uge handler det om modeuge, overgangstøj og hvordan du kan style din sommergarderobe til også at fungere ind i det tidlige efterår.

World Breastfeeding Week 2017 – langtidsamning

Vent. Er langtidsamning ikke sådan noget mærkeligt noget, hvor mødre ammer deres børn, mens børnene skriver afgangsopgaver i gymnasiet? Eller ammer børnene udelukkende for deres eget, egoistiske behov?

Nej. Langtidsamning er simpelthen bare amning i længere tid end 12 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til barnet er 6 måneder og amning til 12 måneder eller længere. WHO anbefaler amning til 2 år eller længere.

Måske har du gjort dig overvejelser om, hvor længe du har tænkt dig at blive ved med at amme. Måske ender du med at holde fast i et bestemt tidspunkt. Måske ændrer det sig løbende. Ligesom så meget andet, når man får et barn.

Stine ammede sin første datter til hun var knap 14 måneder. Hun ammede sin yngste datter til hun var knap 23 måneder.

Var det planlagt, at du skulle langtidsamme?

Ja og nej. Jeg har ladet pigerne bestemme selv. Min ældste datter havde et enormt suttebehov og tryghedsbehov, så alle forestillinger jeg havde om ammerutiner blev smidt på porten med hende. Hun blev ammet, når hun udtrykte behov, og så bestemte hun sig i øvrigt for at stoppe uden varsel, da hun var knap 14 måneder. Det er samme praksis, jeg har overført til min yngste datter. Hun blev tilbudt bryst, når hun viste behov, og så sagde hun selv til og fra. Det var planen helt fra start at hun måtte amme så meget og så længe, som hun ville. Fra omkring 6-7 måneder introducerede vi BLW (baby led weaning), så hun supplerede amning med mad og vand af en kop.

Jeg så på et tidspunkt en kommentar i en tråd omkring netop langtidsamning, der gav enormt meget mening for mig. Det handlede om, at man måske ikke planlægger at amme i 22 eller 34 måneder, men at man jo – når man er i det – bare ammer en dag mere end i går. Pludselig er tiden gået.

Hvor længe har du tænkt dig at blive ved?

Godt spørgsmål. Så længe det giver mening for os. Hvis jeg selv når til et punkt, hvor amningen hænger mig ud af halsen, så fungerer det jo ikke længere, og så må vi stoppe.

Hvis min datter om 2 uger, 2 måneder eller et år finder ud af, at nu gider hun ikke længere – så stopper vi der, selvom jeg godt kunne blive ved. Hun er i fuld gang med at undersøge verden omkring sig og udvikler sig mentalt med syvmileskridt, men ammestunden er en mulighed for at vende tilbage til det trygge og kendte. Jeg elsker også at kunne sidde og nusse hende i en rolig stund og genetablere det tætte bånd.

Langtidsamning handler ikke om at lave et statement, hverken personligt eller politisk – det handler om at give barnet nærhed, tryghed og omsorg. At lytte til dets behov. Og at lytte til sine egne samtidig. Jeg elsker at amme. Det har jeg gjort siden amningen begyndte at fungere med min ældste datter.

Hun begyndte at blive mindre interesseret og aftrappede selv omkring 22 måneder. Det var en god afslutning for os begge, selvom det krævede lidt ekstra nærhed på andre områder at kompensere for ammestoppet.

Er der ulemper ved langtidsamning?

I ammeperioden er den ulempe, at min personlige frihed har været begrænset. Der er simpelthen en grænse for, hvor længe jeg kan være væk fra min datter. Det går især ud over aftnerne, hvor jeg i nogen grad er stavnsbundet til hjemmet. Af og til ville jeg ønske, jeg bare kunne tage afsted og spise middag og drikke drinks med en veninde – men jeg ved, at den tid kommer igen. Og hvis jeg fik al for stor udlængsel, så klarede min kæreste fint at trøste også. Selvom det tager længe og er med gråd og tænders gnidsel.

Så er der tøjet. Der er en del af min garderobe, jeg kunne bruge, fordi den ikke er ammevenlig. Kjoler, især. Nogle tager jeg på på arbejde eller hvis jeg skal et sted hen uden babyen. Og så skifter jeg, når jeg kommer hjem. På et eller andet tidspunkt bliver det rart ikke at skulle tænke mælkebar ind i dagens outfit, men bare vælge ud fra lyst og stil. Heldigvis er der mange gode ammeløsninger i tøj og jeg elsker mine komfortable ammebh’er.

Derudover kan jeg ikke komme på nogen ulemper. Måske fordi jeg er så helt og aldeles ligeglad med hvad andre tænker om min amning, opdager jeg ikke blikke eller kommentarer, når jeg har ammet min lille, store pige. Det handlede i første omgang om mad – ren og skær ernæring. Nu handler det stadig om næring, men i stigende grad om nærhed og tryghed. Og det er ikke mindre vigtigt, synes jeg. På plussiden så brænder jeg løbende kalorier ved amningen, så jeg kan tillade mig at spise en ekstra kage 😉

2nnrpw

Du kan følge Stine og hendes familie på ostfronten.dk

World Breastfeeding Week 2017 – jordemoderens bedste råd til en god ammestart

Nu har vi fortalt vores personlige historier (der er endnu en i vente – om den nemme ammestart og noget så eksotisk som langtidsamning) og det er på tide at bringe en ekspert på banen. Heidi Valentin er praktiserende jordemoder og driver desuden bloggen meyermor.dk, hvor hun skriver om fødsler, amning, livet i en sammenbragt familie og fortæller om sin egen smertelindringsteknik, som bl.a. Stine har fine erfaringer med. Hun deler her ud af sin viden og giver 25 råd til den gode ammestart.

Ammeforberedelse er ligeså vigtigt som fødselsforberedelse.

25 ammeråd til nybegynderen.

Det er rigtigt svært at se ud over den bakketop af en fødsel, som for de flestes vedkommende er det største fokus under graviditeten og derfor er ammebesvær ofte noget, der kommer bag på nybagte forældre.

Hvor fødslen har en ende indenfor en overskuelig tidsramme, har amme-etablering, for nogle kvinders vedkommende, langt længere forløb og kan være både fysisk og psykisk udfordrende til et punkt, hvor mange giver op. Med uforløste forventninger, smerter og nederlagsfølelser til følge.

Det kan gøre ondt at amme.. Det kan gøre rigtig ondt! Det er mærkeligt at tænke på at noget, der er så vigtigt og rigtigt og naturligt.. kan gøre så ondt og føles så forkert.

Det burde naturen have gjort bedre!

Andre kvinder ammer bare… sådan er livet så ulige.. nogle kommer nemmere til ting end andre.. nogle får de gode ammebryster og ammebabyer og andre gør ikke..

Men alt er ikke kun afgjort fra naturens side.

Mange kvinder kommer igennem deres ammeopstartsbesvær, med den rigtige ammeforståelse, god rådgivning og med en god portion vilje.

Mine råd til dig, der gerne vil forberede dig på amning er

  1. Sæt dig ind i amning som du forbereder dig på fødslen.
  2. Positive forventninger er vigtige men det er også godt at være forberedt, hvis det går hen og bliver svært. Det er en balancegang.
  3. Forventningsafstem med din partner. Amning er et fuldtidsjob 8 timer i døgnet i starten -og det er dit eneste job indtil din mælkeproduktion er på plads og du har overskud til andet.
  4. Sørg for gode omstændigheder for din ammeopstart ved at værne om jeres lille familie.
  5. Hav ikke for mange besøgende, babyer sover, når der er besøg og afreagerer stimulien, når gæsterne er gået.
  6. Babyer græder ved brystet. Det er et instinkt for at skabe tilknytning og nedløb. ikke skæld ud. Så hav tillid til dit barn og dig selv indtil I får styr på teknikken.
  7. Sov når baby sover, ens viljestyrke og smertetærskel er bare højere, når man får sovet.
  8. Spis morgenmad før klokken 8, og sørg for at få dine måltider. Gerne en muslibar til natamningen.
  9. Drik rigeligt i løbet af dagen. Hav en vandflaske ved sengen om natten.
  10. Lad baby amme fra begge bryster minimum 20-45 min minimum 8 gange i døgnet, gerne længere hvis baby ønsker og dine vorter kan holde til det.
  11. Babyer holder pauser ved brystet for at samle kræfter og vente på nyt nedløb eller produktion. Misforstå ikke dette til søvn eller færdig amning. Sålænge baby holder vakum er amningen igang.
  12. Babys mavesæk er ikke større end en valnød, selvom du måske kun kan pumpe 5-10 ml så kan det være rigeligt til at starte med.
  13. Ellers sørg for at dine brystvorter får ro ved at trøste dit barn på anden vis, evt hos far.
  14. Balancer dit ammeønske op imod din formåen. Kan dine brystvorter ikke følge med i starten kan det være nødvendigt at aflaste med ammebrikker, sut eller flaske. Forsag ikke hjælpemidlerne – hvis det er dem, der kan redde din amning.
  15. Avent ammeskaller er guld værd til opsamling fra det modsatte bryst end det du ammer fra -så kan du eftermade fra skallen som en kop bagefter. Nogle gange er det lige det ekstra der mætter baby.
  16. Brystpumpen kan være god at have til at tage det værste tryk i starten, så baby bedre kan få fat og ikke skal arbejde for længe for at få dit nedløb.
  17. Sutten giver en anden sutteteknik, som i sidste ende kan belaste dine vorter yderligere, men omvendt kan det være nødvendigt, hvis dit barn er meget oralt og har behov for at trøstesutte.. I så fald så spring de små sutter over og køb en stor 3-6 mdr sut som kan nå dybere ind i ganen ligesom brystet.
  18. Flaske-madning kan gøres langsomt, så baby ikke bliver vænnet til et hurtigt flow. Har du brug for at aflaste med flaske, så tjek youtube for at efterligne brystets flow.
  19. Når mælken er løbet til skal brysterne have lov at spænde op, men også blive bløde igen. Bryster er bløde efter en amning, hvis de ikke bliver det kan det være nødvendigt at malke lidt ud for at undgå knuder og brystbetændelse.
  20. Efter mælken er løbet til skal baby tilbydes samme bryst til dette føles helt tomt. Evt med en bøvseperiode imellem. Skift kun over hvis du skal stimulere din produktion op.
  21. Ligger baby og hakker efter brystet som en spætte, -sutter og slipper igen og igen – er det nok et tegn på, at der sidder en bøvs på tværs og baby ikke kan danne vacum. Bøvs baby og læg til samme bryst. Hvis baby bliver gal er brystet nok tomt og det er tegn til, at baby ønsker at optimere din produktion.
  22. Skift gerne mange gange ved lav produktion, da hvert nedløb giver en lille portion i modsatte bryst.
  23. Ved overproduktion, gylp og gentagne brystbetændelser er blokamning fra samme side gentagne gange en hjælp til at nedsætte produktionen.
  24. Husk at mælken ændrer sig ved 2 uger og der kommer mere bøvs, mavekneb og gråd. Vær opmærksom på om baby har brug for at blive lagt til samme bryst efter bøvs eller kort lur.
  25. 2 og 3 mdr er mælkeoptimeringstid. Der er ikke noget en god omgang hud mod hud ammelejr i sengen ikke kan klare.

Amme-etablering kan snildt tage op til 5 uger før det bliver smertefrit og forløber nemt og ubesværet. Men det er det værd, når først det kører og du kan amme uden at tænke over det og aldrig behøver at overveje om maden har den rette temperatur, mængde eller næringsværdi. For ikke at tale om den helt unikke kontakt og taknemmelighed du vil opleve, når din baby får sig en mælkehigh og smiler smørret og kærligt til sin mor.

<3

Jeg selv kæmpede 5 lange uger med min første amning  og endte med at amme i 13 mdr.

Anden gang tog det kun 2 uger med min anden ammeopstart som holdt i 8 mdr.

Min yngste datter på 20 mdr ammer stadig, selvom jeg var ved at smide håndklædet i ringen, da vi gik ind i 3. uges ammesmerter. (Indlægget er på vej).

Det er paradoksalt og sætter tingene lidt i perspektiv, at jeg som selv er ammerådgiver og trods alt har egen erfaring, stadig måtte kæmpe hårdt og gik mange smerter igennem gang efter gang..

Alle gange kom jeg igennem på viljen.

På min hjemmeside www.Meyermor.dk kan du finde flere indlæg med gode råd til amning og flere beretninger om læsernes egne Ammekampe.

her er et par populære indlæg.

Når suttebrikken sutter

Ressourceamning

Sure bebser og bryster

Jeg har også oprettet en Facebook side til fri deling af ammeberetninger, så mødre kan læse om andres vej til ammeetablering og finde råd, styrke og motivation til deres egen kamp.

Facebook siden : Min Ammekamp

Du er velkommen til at følge med på bloggen og sende forslag og ideer til emner du gerne vil have taget op.

Mange hilsner

Jordemoder Heidi Meyer Vallentin

meyermor

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – en bøvlet start

Som så mange andre gik Stine med sin første datter ud fra, at hun da selvfølgelig bare kunne amme. Helt ærligt, hvor svært kan det være? Kroppen og barnet er jo skabt til at passe sammen og både graviditet og fødsel var gået fint og nemt.

Var du forberedt på, hvad amning var?

Jeg ved ikke, om jeg ikke havde hørt de forskellige råd, folk havde givet mig, men jeg var i al fald absolut ikke forberedt på, hvor ondt det gjorde at amme i starten! Jeg regnede nok med, at man bare lagde baby til og så var alt fint.

Ikke bare de små, hårde gummer og det (ret kraftige!) vacuum, som en babymund kan skabe – men hele brystområdet var ømt. Mælken løb til og alt spændte og strammede. Så meget at der måtte en automatiseret malkemaskine på barselshotellet til for at skabe nok plads til at min datter kunne få fat med munden.

Hvilke udfordringer havde du?

Min ældste datter havde et kæmpe, kæmpe suttebehov (og behov for nærhed og tryghed), og efter råd fra personalet på barselshotellet fik hun sut første gang, da hun var godt 24 timer gammel. Ellers havde hun mere eller mindre været fast tilkoblet mig og suget alt det råmælk ud, som var muligt. Hun havde fra starten en god sutteteknik, men hvis det stod til hende, blev hun aldrig taget fra brystet – og det var for hårdt for huden.

Jeg fik sår og rifter og det gjorde vanvittigt ondt, når hun blev lagt til. De første 5 minutter af en amning var en kamp mod tårerne og handlede mest om at huske at trække vejret igennem skarpe, jagende smerter.

Efter et par uger var jeg nødt til at give det ene bryst et par dages pause til simpelthen at hele – og i de dage tabte min datter sig lidt. Jeg overvejede at smide håndklædet i ringen. Smerter og et barn, der ville ammes konstant og hele tiden var en rædselsfuld kombination. Jeg blev aldrig udhvilet, for hun sov kun i korte intervaller – selv som spæd – og hun græd rigtig, rigtig meget og var ualmindeligt vanskelig at få til at falde i søvn.

Hvad endte du med?

I samråd med min søde, søde sundhedsplejerske og med opbakning fra min kæreste holdt vi ved. Sårene helede, brysterne blev vant til påvirkningen og smerterne fortog sig.

Efter små fire uger gjorde det ikke længere ondt at amme. Heller ikke selvom jeg stadig ammede virkelig mange gange i løbet af et døgn. For mig var det rigtigt at holde ud, men jeg kunne ikke have gjort det uden opbakning og ro omkring mig til at fokusere på amningen.

Har du et råd til andre?

Vær opmærksom på, at ammestarten godt kan være smertefuld selvom babys sutteteknik er korrekt, men snak altid med din sundhedsplejerske eller ammerådgiver hvis det føles for smertefuldt. Det er ikke meningen, du skal gå rundt med åbne sår! Og måske kan det klares ret enkelt ved at klippe babys tungebånd, hvis det er for stramt.

Mærk efter. Kan du holde til at blive ved, eller er det så drænende for dig, at glæden ved samværet med baby forsvinder? Hvis det sidste er tilfældet, så overvej seriøst at begynde med flaske. En god mor sidder ikke i brysterne. Den gode mor er i kærlige blikke, trygge hænder og roligt nærvær. Når det er sagt, så har amning for mig været fantastisk, og jeg nyder i meget høj grad ammestunderne. Måske med undtagelse af dem, der ligger om natten – men de klares heldigvis næsten sovende efterhånden!

ostfronten amning

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – den svære ammekamp

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har i dag 2 drenge på 6 og 11 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

“Alle kan amme” – myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet.

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv.

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – noget om modermælk

De første 7 dage i august er for 25. gang i år World Breastfeeding Week og her i Strut sætter vi fokus på amning. Både når det er let og skønt, når der er startvanskeligheder,  når det er et helvede, når det ender med flaske og når det bliver til langtidsamning. Vi prædiker bestemt ikke, at der er et rigtigt valg, der gælder for alle – og vi har forskellige, personlige erfaringer i Strut. For nogle af os lykkedes amningen ikke trods en kæmpe indsats. For andre af os er det gået noget lettere og her blev (og bliver) ammeperiodens længde dikteret af babyen. Til gengæld er vi enige om, at du har lov til at amme når som helst og hvor som helst. Babyer opererer altså ikke efter klokkeslet og skemaer, og de er ret ligeglade med, hvor de er i de første måneder. Du er ALTID velkommen til at tage en ammepause (eller flaskepause) i Strut på Fælledvej.

Vi kommer til at poste artikler om den svære amning, der aldrig lykkedes, en bøvlet opstart og det helt uproblematiske forløb i den kommende uge. Samt vores anbefalinger af en rigtig god og komfortabel ammebh og praktisk ammetøj. Lige nu skal det handle om modermælken, for det er basalt set den, der er humlen og årsagen til det hele. Selvom modermælkserstatninger efterhånden er blevet gode til at efterligne naturen, så kan vores kroppe bare noget helt særligt.

Modermælk er nemlig sammensat så smart, at den tilpasser sig dit barns behov. Der er forskelle i mælken i løbet af et døgn og i løbet af et enkelt måltid. Amningen – når den fungerer for både mor og baby – er den optimale ernæring. Ammestunderne er også en oplagt mulighed for en god etablering af den tidlige mor-barn-kontakt og for barnets udvikling i den orale fase. Under amningen er hudkontakt, ro, koncentration og tryghed vigtig. Kontakten mellem mor og barn under amningen har en rytme i kommunikationen med faser, hvor de to skiftes til at signalere til eller være aktive over for hinanden. Barnets udvikling af reaktions- og kommunikationsmønstre over for andre har et af sine fundamenter i denne kontakt. Hvis du har et flaskebarn, så er det helt oplagt at efterligne både ammeposition og kontakt under madningen.

Fordele ved modermælk

  • Modermælk indeholder enkelte proteiner, som er nyttige for barnet, og som ikke findes i komælks- eller modermælkserstatninger
  • Kolesterolindholdet er højere i modermælk end i erstatninger. Dette er positivt for barnet, da kolesterol indgår i udviklingen af hjernen og produktionen af en række hormoner, vitamin D, samt galde
  • Modermælk indeholder mere laktose (mælkesukker) end komælk. Erstatninger tilsættes ofte sukkerarterne sukrose og glukose for at erstatte dette
  • Vitaminer og mineraler er lettere for kroppen at optage fra modermælk end fra modermælkserstatning
  • Modermælkens sammensætning med en mere fuldstændig udnyttelse hos barnet gør, at brystmælksernærede børn har en mindre mængde afføring
  • Modermælken indeholder antistoffer, som giver barnet ekstra beskyttelse mod infektioner
  • Amning virker som regel beroligende på både mor og barn
  • Amning ser ud til at have en beskyttende effekt mod brystkræft hos moderen
  • Ammede børn ser ud til at være generelt sundere
  • Brystmælk koster ingenting

frabz-Breastfeeding-What-my-friends-think-I-do-What-my-husband-thinks--c9d871

Facts om modermælk

Modermælken har en enestående sammensætning, der har stor betydning for barnets vækst, sundhed og udvikling. Den første mælk (også kaldet råmælk eller kolostrum) har et særlig højt indhold af protein og antistoffer. Sammenlignet med forskellige dyrearter er indholdet af protein i modermælk lavt (1 %), fordi barnet med sin lange vækstperiode vokser langsomt og derfor har et beskedent behov. Samtidig er indholdet af mælkesukker (laktose) det højeste (7 %). Fedtindholdet (3,5 %) svarer til indholdet i komælk. Under tømningen af et bryst ændres mælkens fedtindhold markant. Den første mælk er fedtfattig, men under tømningen øges fedtindholdet, typisk til det dobbelte eller tredobbelte. Man påviser til stadighed nye betydningsfulde næringsstoffer i modermælk, der ikke findes i modermælkserstatning. Senest er man blevet opmærksom på, at modermælk indholder langkædede, flerumættede fedtsyrer (n-3 og n-6 fedtsyrer), som bl.a. har betydning for udviklingen af synet. Modermælken har et højt indhold af fedt (3,5%), svarende til sødmælk. Proteinindholdet er 1%, mens komælk har 3,5%, svarende til, at nyfødte børn vokser meget langsommere end kalve og derfor ikke har så stort proteinbehov. Indholdet af mælkesukker (laktose) er 7,5%, næsten dobbelt så højt som i komælk. Derudover indeholder modermælken hormoner og vækstfaktorer, som bl.a. har betydning for tarmens udvikling. Indholdet af immunologiske faktorer beskytter barnet mod infektioner. Bl.a. indeholder mælken antistoffer mod mange af de bakterier og virus, som findes i barnets omgivelser.

I løbet af ammeperioden sker der et gradvist fald i proteinindholdet, mens fedt- og kulhydratindholdet ikke ændres. Et barn, der kun ernæres ved modermælk, vil i gennemsnit få ca. 800 ml om dagen, men der er store variationer. Mængden stiger næsten ikke i ammeperioden, selvom barnet vokser betydeligt.

Ved en velfungerende amning er det barnet, der styrer, hvor meget mælk det får, og de fleste børn er heldigvis naturligt gode til at appetitregulere, hvis de får ro og lov.

(Kilde: Den Store Danske, sundhed.dk)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Bær din baby – også på neonatalafdelingen

Vi elsker vikler i Strut. Det er ikke nogen hemmelighed.

Det er i vores erfaring den dejligte, trygge og nære måde at bære sit helt lille barn på – og samtidig er det sikkert og ergonomisk korrekt for både baby og mor. Det giver masser af kontakt og hjælper med at knytte båndet mellem mor (eller partner) og baby. Det er også en god måde at aflaste skuldre, arme og håndled og at få hænderne fri til ældre søskende eller bare til at spise mad eller få noget at drikke. I ved, mor-luksus!

Basisviklerne fra Je Porte Mon Bébé (‘Jeg bærer min baby’) er strækvikler og kan bære op til 9 kg, mens hybridviklerne kan bruges front, hofte og ryg og klarer op til 14 kg barn. Begge bindes med samme, enkle binding og er lette at lære at bruge. Vi vil altid (virkelig. ALTID. Ring, skriv eller kom forbi) gerne hjælpe dig med råd og praktisk vejledning, og vi ved, at rigtig mange af jer bliver så glade for viklerne at I giver rådet videre til venner og familie.

Men vidste du også, at vikler kan tages med på hospitalet (vi anbefaler at have dem pakket klar i tasken sammen med de andre nødvendigheder til hospitalstasken HER) og absolut også kan bruges til for tidligt fødte børn?

Faktisk er det en anbefaling, fordi der er så mange positive sidegevinster ved ‘kangaroo care’, som det også kaldes, når man bærer sit barn hud-mod-hud. Blandt andet viser flere studier, at præmature børn, der har regelmæssig hud-mod-hud kontakt generelt oplever mere stabil helbredstilstand, og at forældrene (primært mødre er studeret) oplever, at det følelsesmæssige bånd og deres egen sindstilstand påvirkes meget positivt. At de lærer deres barn at kende, simpelthen, sådan som mødre med sunde og raske børn får mulighed for fra start af. Selv de små, sårbare præmature babyer oplever positive helbredsgevinster ved at være hud-mod-hud med deres mor så meget som muligt.

Det gælder naturligvis også for raske børn født til termin – og deres mødre – at hud-mod-hud kontakten positivt påvirker bl.a. følelsesmæssige relationer, generel sundhed og et succesfuldt ammeforløb. Der er selvfølgelig også andre faktorer involveret – især i forhold til amning – men der er ikke fundet nogen som helst negative effekter ved at bære sit barn og sikre så megen hud-mod-hud kontakt som muligt. Ingen.

Man har efterhånden fundet ud af, at selv meget små og sårbare præmature babyer tåler hud-mod-hud kontakten – faktisk bliver de slet ikke stressede af at være uden for deres kuvøser, så hvor meget tidligt fødte børn tidligere var i kuvøser i op til 5-6 uger før deres forældre fik lov at holde dem, er det i stedet få dage, før mor og far får lov at få deres barn op til sig. Det praktiseres bl.a. i Australien, som DENNE artikel fortæller.

premature baby

premature baby

Læs artiklen om, hvordan en børnelæge i Colombia opdagede, hvordan hud-mod-hud kontakt faktisk kan optimere præmature babyers chancer for at klare sig godt igennem en hård start på livet HER. Hvordan det er med til at sikre båndet mellem forældre og barn og sidenhen har omkring 1600 studier peget på samme mønster. Og find en af de mange videnskabelige artikler om de positive effekter af hud-mod-hud kontakt for præmature børn HER

b31707bd9d547826a0f1fe6b79886557--african-babies-mother-care

Straight, blue jeans – med plads til strutmaven

I er mange, der har efterspurgt et par gode jeans med lige ben – og tro os, når vi siger, at vi har ledt! Det er bare ikke det letteste at finde. Enten bliver benene for brede eller også er de så smalle, at de reelt er slim jeans. Ellers er pasformen dårlig, kvaliteten dårlig og looket for kitschet.

Men nu er de her. Ret perfekte, hvis vi selv skal sige det.

Et par enkle, klassiske blå jeans med lige præcis den rette slags lige ben.

De er fra Mamalicious, og der er naturligvis både tænkt på pasform og fleksibilitet. Faktisk kan man ikke se, at du har ventejeans på, før maven begynder at gøre opmærksom på sig selv – så et par ventejeans kan være en ret god investering, hvis du ikke kan holde dine almindelige bukser ud, men stadig ikke er klar til at dele de lykkelige omstændigheder med hele verden.

Der er frit valg på styling-hylden. De er cool med sneakers eller sko, sexede med et par hæle og fungerer lige godt med ballerinaer som blutchers eller slip-ons. Det er op til dig.

Brug dine ventejeans nøjagtig som du ville bruge alle andre slags jeans. Med en tee, en skjorte, en tunika, en sweatshirt eller en fin top. De fungerer til det hele.

Det kan vi lide. Det håber vi også, du kan!

ulrika collageUlrika jeans, str 26-32 (benlængder 32 og 34), 399,95 DKK // Stribet ventebluse Mind, M og XL, 179,95 DKK  // Bluse fra Engel i økologisk merinould/silke, sort eller grå, S-XL 349 DKK // Bacio cardigan fra Danefæ, S-L, 359 DKK

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: