Gratis strikkeopskrift til redebyggeren

Rigtig mange kaster sig over en eller anden form for håndarbejde i redebygnings-processen (som du kan læse mere om HER) og de senere år er især strik blevet populært. Det kan vi sagtens forstå, for det er nemt at sidde med i en rar stol eller sofa og babyprojekter er som regel i et omfang, der er lige til at overskue.

Faktisk kan du især strikke med god samvittighed, hvis du trænger til at hvile dig og afstesse – eller har mange plukkeveer. Forskning tyder nemlig på, at strik og meditation udløser samme hormoner og virker afspændende og afslappende på krop og sind. Der er selvfølgelig ingen garantier, men det kan ikke skade at kaste sig ud i det. Der er heldigvis masser af gode tutorials på nettet, hvis du har glemt hvad en ret- og vrangmaske er, og ellers kan din lokale garnpusher helt sikkert hjælpe.

petiteknit2

Vi har fået lov at dele Mette Wendelboe Okkels fine opskrift på en venlig vaskeklud. Det er et perfekt begynderprojekt – nemt og hurtigt. Du kan i øvrigt se (og købe) flere af Mettes skønne opskrifter i hendes webshop petiteknit.com

Der går omtrent 50 g bomuldsgarn (ca. 1 garnnøgle) til en venlig vaskeklud, og den strikkes med dobbelttråd. Slå 60 m op på en pind 4 mm rundpind (40 cm). Strik 4 omg rib (1 r, 1 vr). Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 18 cm. Luk af. Sy sammen for oven med maskesting. Brodér bamseansigt på kluden. Voila – et styks venlig vaskeklud!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: