‘Vikleskole’ i Strut – lær at bruge en vikle

I Strut anbefaler vi viklerne fra franske Je Porte Mon Bébé, der både er fleksible og stærke og kan bindes på mange måder. Du kan bruge viklen til den for tidligt fødte og til den helt nyfødte og helt indtil din store tumling vejer 14 kg – og der er mange farvekombinationer.

Anbefalingen er, at du bærer baby siddende i frøstilling mave mod mave – også i den allerførste tid. Du kan let justere materialet til at støtte babys hoved og nakke. Med viklen bærer du på en ergonomisk korrekt måde, hvor vægten er fordelt over skuldre og hofter, og baby understøttes fra knæ til knæ og får den rigtige krumning i ryggen. Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe baby må sidde i viklen, fordi den er fleksibel, fordi du bevæger din krop og fordi baby og dig understøttes på en rigtig god og korrekt måde.

Med en vikle kan baby og dig være helt tæt på hinanden – samtidig med at du har hænderne fri og aflaster skuldre, arme og ryg. Det giver nærvær og tryghed for baby, når hun kan være helt tæt på dig, og du kan opfylde babys behov uden at belaste din egen krop. Der er god støtte til hele babys krop og hoved.

Strækviklen kan bruges fra nyfødt og op til 14 kg (ca.3 år), og er nem at komme igang med. Du er altid velkommen til at komme forbi Strut – også med baby – for at få hjælp og vejledning i at bruge viklen. Brugen af strækviklen gør det nemt for dig at være tæt på din baby og samtidigt have hænderne fri, og det er en let og sikker måde at bære på.

Materialet i viklerne er eksklusivt fremstillet for Je Porte Mon Bébé. Tætheden kan sammenlignes med vævede vikler (300gr/m2), samtidig med at fleksibiliteten bevares. Dette gør viklen brugbar i længere tid end andre strækvikler, samtidig med at du nemt kan tage din baby ind og ud af viklen uden at skulle binde den på ny hver gang.

Du kan bære din baby på mange forskellige måder i denne vikle alt efter behov og alder. Start med at have den nyfødte siddende i fosterstilling mave mod mave med dig, ryk baby om på hoften, så han kan kigge ud, når hovedet er stabilt og han bliver mere nysgerrig – eller bær den store tumling på ryggen, når I er på tur, så der er frit udsyn til den spændende verden samtidig med at du er i tryg og sikker nærhed.

bær din baby på mange måder

bær din baby blog

Du er altid velkommen i Strut til en omgang ‘vikleskole’, hvor du får råd og vejledning i at bære baby i vores vikler. Både før og efter fødslen og så ofte, som du har behov for.

Kom gerne en hverdag mellem 11-15, hvor vi er flere hænder eller ring og book en aftale på telefon 3212 1303, så du er helt sikker på, at vi har tid til at hjælpe dig.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Thoughts on “‘Vikleskole’ i Strut – lær at bruge en vikle

  1. Ewa M O'Nell on 02/10/2014 at 13:43 said:

    Undre mig over at alt forgår på Sjælland :)
    Har I muligvis overvejet at lave en vikle skole på Fyn. .

    • ‘Vikleskolen’ foregår i butikken på Fælledvej inden for åbningstiden, og det er ikke umiddelbart noget, vi har planer om eller mulighed for at rejse rundt med, desværre.
      Du er dog meget velkommen hvis du kommer forbi København – og ellers ring endelig til os, så vi kan guide over telefon. Je Porte Mon Bébé har også video-tutorials på deres hjemmeside, der trin for trin viser, hvordan du binder og bruger viklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Post Navigation

%d bloggers like this: