Category Archives: Amning

Strut har både ammete, ammetøj og behageligt ammeundertøj og ammebh samt varme og bløde ammeindlæg i uld og silke. Amning er en skøn måde at få nærhed med sit lille barn på, og modermælk er det bedste, du kan give dit barn.

World Breastfeeding Week 2017: De bedste MEMEs og billeder

World Breastfeeding Week 2017 klinger af – men vi står naturligvis altid til rådighed for at dele ud af erfaringer, vores råd og hjælpe med at finde den bh eller kjole, der passer til lige netop dit behov.

Det har handlet om modermælk, om en amning der ikke lykkes, om bøvlede begyndelser og langtidsamning. Om vores anbefalinger til en rigtig god ammebh og om jordemoderens 25 bedste råd til amme-nybegynderen.

Nu lader vi ordene hvile og deler i stedet nogle af vores yndlingsbilleder og favorit-MEMEs om amning. Du er SÅ velkommen til at like og dele, hvis du også synes de er skønne, tankevækkende og sjove.

De smukkeste, inderlige øjeblikke <3

breastfeeding-20160304114550.jpg~q75,dx720y432u1r1gg,c--

Power-mama! BreastFeeding24

Vi elsker simpelthen ALT ved det her <31439234232729<3

Breastfeeding-is-a-feminist-issue.-2__880Over hele verden

hqdefault

… og så de sjove.

Kender du også det? #ammehjerne

af01da89ba0f0bc5f36f8d5235a3d3d6

Man skal jo have fyldt ammedepoterne op, ikke?! hangry-hungry-angry-breastfeeding-meme1

Selvfølgelig må du amme dit barn alle steder, når det er sultent! Du er altid velkommen hos os.MjAxMi1kZmQwYzhiMDU0YzZlNjJm

Heeeeeeell yes!88fa377b0a53668ec66ce75f3eea1642

Fordi ingen andre end dig og baby bestemmer hvor længe, du ammer! Ryan Gosling siger det selv.

2e8e5597635533478071af4c3509bfc9

Øhm. Nej. Det er ikke sådan helt vildt sjovt. #avavavc6e38c307d09b4dd576c8800bed56db1

Mon ikke?

7a6fa079421add2d4d740008b0157b22

Har vi ikke alle været der? 0cea0447d0c62464097e947068b732cd

Babylår er det bedste :)a3a3d09fe3ddd1b55218cd05d66443cc

Præ-cis! tumblr_inline_mm1lyjzSyW1qz4rgp

  I næste uge handler det om modeuge, overgangstøj og hvordan du kan style din sommergarderobe til også at fungere ind i det tidlige efterår.

World Breastfeeding Week 2017 – langtidsamning

Vent. Er langtidsamning ikke sådan noget mærkeligt noget, hvor mødre ammer deres børn, mens børnene skriver afgangsopgaver i gymnasiet? Eller ammer børnene udelukkende for deres eget, egoistiske behov?

Nej. Langtidsamning er simpelthen bare amning i længere tid end 12 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til barnet er 6 måneder og amning til 12 måneder eller længere. WHO anbefaler amning til 2 år eller længere.

Måske har du gjort dig overvejelser om, hvor længe du har tænkt dig at blive ved med at amme. Måske ender du med at holde fast i et bestemt tidspunkt. Måske ændrer det sig løbende. Ligesom så meget andet, når man får et barn.

Stine ammede sin første datter til hun var knap 14 måneder. Hun ammede sin yngste datter til hun var knap 23 måneder.

Var det planlagt, at du skulle langtidsamme?

Ja og nej. Jeg har ladet pigerne bestemme selv. Min ældste datter havde et enormt suttebehov og tryghedsbehov, så alle forestillinger jeg havde om ammerutiner blev smidt på porten med hende. Hun blev ammet, når hun udtrykte behov, og så bestemte hun sig i øvrigt for at stoppe uden varsel, da hun var knap 14 måneder. Det er samme praksis, jeg har overført til min yngste datter. Hun blev tilbudt bryst, når hun viste behov, og så sagde hun selv til og fra. Det var planen helt fra start at hun måtte amme så meget og så længe, som hun ville. Fra omkring 6-7 måneder introducerede vi BLW (baby led weaning), så hun supplerede amning med mad og vand af en kop.

Jeg så på et tidspunkt en kommentar i en tråd omkring netop langtidsamning, der gav enormt meget mening for mig. Det handlede om, at man måske ikke planlægger at amme i 22 eller 34 måneder, men at man jo – når man er i det – bare ammer en dag mere end i går. Pludselig er tiden gået.

Hvor længe har du tænkt dig at blive ved?

Godt spørgsmål. Så længe det giver mening for os. Hvis jeg selv når til et punkt, hvor amningen hænger mig ud af halsen, så fungerer det jo ikke længere, og så må vi stoppe.

Hvis min datter om 2 uger, 2 måneder eller et år finder ud af, at nu gider hun ikke længere – så stopper vi der, selvom jeg godt kunne blive ved. Hun er i fuld gang med at undersøge verden omkring sig og udvikler sig mentalt med syvmileskridt, men ammestunden er en mulighed for at vende tilbage til det trygge og kendte. Jeg elsker også at kunne sidde og nusse hende i en rolig stund og genetablere det tætte bånd.

Langtidsamning handler ikke om at lave et statement, hverken personligt eller politisk – det handler om at give barnet nærhed, tryghed og omsorg. At lytte til dets behov. Og at lytte til sine egne samtidig. Jeg elsker at amme. Det har jeg gjort siden amningen begyndte at fungere med min ældste datter.

Hun begyndte at blive mindre interesseret og aftrappede selv omkring 22 måneder. Det var en god afslutning for os begge, selvom det krævede lidt ekstra nærhed på andre områder at kompensere for ammestoppet.

Er der ulemper ved langtidsamning?

I ammeperioden er den ulempe, at min personlige frihed har været begrænset. Der er simpelthen en grænse for, hvor længe jeg kan være væk fra min datter. Det går især ud over aftnerne, hvor jeg i nogen grad er stavnsbundet til hjemmet. Af og til ville jeg ønske, jeg bare kunne tage afsted og spise middag og drikke drinks med en veninde – men jeg ved, at den tid kommer igen. Og hvis jeg fik al for stor udlængsel, så klarede min kæreste fint at trøste også. Selvom det tager længe og er med gråd og tænders gnidsel.

Så er der tøjet. Der er en del af min garderobe, jeg kunne bruge, fordi den ikke er ammevenlig. Kjoler, især. Nogle tager jeg på på arbejde eller hvis jeg skal et sted hen uden babyen. Og så skifter jeg, når jeg kommer hjem. På et eller andet tidspunkt bliver det rart ikke at skulle tænke mælkebar ind i dagens outfit, men bare vælge ud fra lyst og stil. Heldigvis er der mange gode ammeløsninger i tøj og jeg elsker mine komfortable ammebh’er.

Derudover kan jeg ikke komme på nogen ulemper. Måske fordi jeg er så helt og aldeles ligeglad med hvad andre tænker om min amning, opdager jeg ikke blikke eller kommentarer, når jeg har ammet min lille, store pige. Det handlede i første omgang om mad – ren og skær ernæring. Nu handler det stadig om næring, men i stigende grad om nærhed og tryghed. Og det er ikke mindre vigtigt, synes jeg. På plussiden så brænder jeg løbende kalorier ved amningen, så jeg kan tillade mig at spise en ekstra kage 😉

2nnrpw

Du kan følge Stine og hendes familie på ostfronten.dk

World Breastfeeding Week 2017 – jordemoderens bedste råd til en god ammestart

Nu har vi fortalt vores personlige historier (der er endnu en i vente – om den nemme ammestart og noget så eksotisk som langtidsamning) og det er på tide at bringe en ekspert på banen. Heidi Valentin er praktiserende jordemoder og driver desuden bloggen meyermor.dk, hvor hun skriver om fødsler, amning, livet i en sammenbragt familie og fortæller om sin egen smertelindringsteknik, som bl.a. Stine har fine erfaringer med. Hun deler her ud af sin viden og giver 25 råd til den gode ammestart.

Ammeforberedelse er ligeså vigtigt som fødselsforberedelse.

25 ammeråd til nybegynderen.

Det er rigtigt svært at se ud over den bakketop af en fødsel, som for de flestes vedkommende er det største fokus under graviditeten og derfor er ammebesvær ofte noget, der kommer bag på nybagte forældre.

Hvor fødslen har en ende indenfor en overskuelig tidsramme, har amme-etablering, for nogle kvinders vedkommende, langt længere forløb og kan være både fysisk og psykisk udfordrende til et punkt, hvor mange giver op. Med uforløste forventninger, smerter og nederlagsfølelser til følge.

Det kan gøre ondt at amme.. Det kan gøre rigtig ondt! Det er mærkeligt at tænke på at noget, der er så vigtigt og rigtigt og naturligt.. kan gøre så ondt og føles så forkert.

Det burde naturen have gjort bedre!

Andre kvinder ammer bare… sådan er livet så ulige.. nogle kommer nemmere til ting end andre.. nogle får de gode ammebryster og ammebabyer og andre gør ikke..

Men alt er ikke kun afgjort fra naturens side.

Mange kvinder kommer igennem deres ammeopstartsbesvær, med den rigtige ammeforståelse, god rådgivning og med en god portion vilje.

Mine råd til dig, der gerne vil forberede dig på amning er

  1. Sæt dig ind i amning som du forbereder dig på fødslen.
  2. Positive forventninger er vigtige men det er også godt at være forberedt, hvis det går hen og bliver svært. Det er en balancegang.
  3. Forventningsafstem med din partner. Amning er et fuldtidsjob 8 timer i døgnet i starten -og det er dit eneste job indtil din mælkeproduktion er på plads og du har overskud til andet.
  4. Sørg for gode omstændigheder for din ammeopstart ved at værne om jeres lille familie.
  5. Hav ikke for mange besøgende, babyer sover, når der er besøg og afreagerer stimulien, når gæsterne er gået.
  6. Babyer græder ved brystet. Det er et instinkt for at skabe tilknytning og nedløb. ikke skæld ud. Så hav tillid til dit barn og dig selv indtil I får styr på teknikken.
  7. Sov når baby sover, ens viljestyrke og smertetærskel er bare højere, når man får sovet.
  8. Spis morgenmad før klokken 8, og sørg for at få dine måltider. Gerne en muslibar til natamningen.
  9. Drik rigeligt i løbet af dagen. Hav en vandflaske ved sengen om natten.
  10. Lad baby amme fra begge bryster minimum 20-45 min minimum 8 gange i døgnet, gerne længere hvis baby ønsker og dine vorter kan holde til det.
  11. Babyer holder pauser ved brystet for at samle kræfter og vente på nyt nedløb eller produktion. Misforstå ikke dette til søvn eller færdig amning. Sålænge baby holder vakum er amningen igang.
  12. Babys mavesæk er ikke større end en valnød, selvom du måske kun kan pumpe 5-10 ml så kan det være rigeligt til at starte med.
  13. Ellers sørg for at dine brystvorter får ro ved at trøste dit barn på anden vis, evt hos far.
  14. Balancer dit ammeønske op imod din formåen. Kan dine brystvorter ikke følge med i starten kan det være nødvendigt at aflaste med ammebrikker, sut eller flaske. Forsag ikke hjælpemidlerne – hvis det er dem, der kan redde din amning.
  15. Avent ammeskaller er guld værd til opsamling fra det modsatte bryst end det du ammer fra -så kan du eftermade fra skallen som en kop bagefter. Nogle gange er det lige det ekstra der mætter baby.
  16. Brystpumpen kan være god at have til at tage det værste tryk i starten, så baby bedre kan få fat og ikke skal arbejde for længe for at få dit nedløb.
  17. Sutten giver en anden sutteteknik, som i sidste ende kan belaste dine vorter yderligere, men omvendt kan det være nødvendigt, hvis dit barn er meget oralt og har behov for at trøstesutte.. I så fald så spring de små sutter over og køb en stor 3-6 mdr sut som kan nå dybere ind i ganen ligesom brystet.
  18. Flaske-madning kan gøres langsomt, så baby ikke bliver vænnet til et hurtigt flow. Har du brug for at aflaste med flaske, så tjek youtube for at efterligne brystets flow.
  19. Når mælken er løbet til skal brysterne have lov at spænde op, men også blive bløde igen. Bryster er bløde efter en amning, hvis de ikke bliver det kan det være nødvendigt at malke lidt ud for at undgå knuder og brystbetændelse.
  20. Efter mælken er løbet til skal baby tilbydes samme bryst til dette føles helt tomt. Evt med en bøvseperiode imellem. Skift kun over hvis du skal stimulere din produktion op.
  21. Ligger baby og hakker efter brystet som en spætte, -sutter og slipper igen og igen – er det nok et tegn på, at der sidder en bøvs på tværs og baby ikke kan danne vacum. Bøvs baby og læg til samme bryst. Hvis baby bliver gal er brystet nok tomt og det er tegn til, at baby ønsker at optimere din produktion.
  22. Skift gerne mange gange ved lav produktion, da hvert nedløb giver en lille portion i modsatte bryst.
  23. Ved overproduktion, gylp og gentagne brystbetændelser er blokamning fra samme side gentagne gange en hjælp til at nedsætte produktionen.
  24. Husk at mælken ændrer sig ved 2 uger og der kommer mere bøvs, mavekneb og gråd. Vær opmærksom på om baby har brug for at blive lagt til samme bryst efter bøvs eller kort lur.
  25. 2 og 3 mdr er mælkeoptimeringstid. Der er ikke noget en god omgang hud mod hud ammelejr i sengen ikke kan klare.

Amme-etablering kan snildt tage op til 5 uger før det bliver smertefrit og forløber nemt og ubesværet. Men det er det værd, når først det kører og du kan amme uden at tænke over det og aldrig behøver at overveje om maden har den rette temperatur, mængde eller næringsværdi. For ikke at tale om den helt unikke kontakt og taknemmelighed du vil opleve, når din baby får sig en mælkehigh og smiler smørret og kærligt til sin mor.

<3

Jeg selv kæmpede 5 lange uger med min første amning  og endte med at amme i 13 mdr.

Anden gang tog det kun 2 uger med min anden ammeopstart som holdt i 8 mdr.

Min yngste datter på 20 mdr ammer stadig, selvom jeg var ved at smide håndklædet i ringen, da vi gik ind i 3. uges ammesmerter. (Indlægget er på vej).

Det er paradoksalt og sætter tingene lidt i perspektiv, at jeg som selv er ammerådgiver og trods alt har egen erfaring, stadig måtte kæmpe hårdt og gik mange smerter igennem gang efter gang..

Alle gange kom jeg igennem på viljen.

På min hjemmeside www.Meyermor.dk kan du finde flere indlæg med gode råd til amning og flere beretninger om læsernes egne Ammekampe.

her er et par populære indlæg.

Når suttebrikken sutter

Ressourceamning

Sure bebser og bryster

Jeg har også oprettet en Facebook side til fri deling af ammeberetninger, så mødre kan læse om andres vej til ammeetablering og finde råd, styrke og motivation til deres egen kamp.

Facebook siden : Min Ammekamp

Du er velkommen til at følge med på bloggen og sende forslag og ideer til emner du gerne vil have taget op.

Mange hilsner

Jordemoder Heidi Meyer Vallentin

meyermor

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – en bøvlet start

Som så mange andre gik Stine med sin første datter ud fra, at hun da selvfølgelig bare kunne amme. Helt ærligt, hvor svært kan det være? Kroppen og barnet er jo skabt til at passe sammen og både graviditet og fødsel var gået fint og nemt.

Var du forberedt på, hvad amning var?

Jeg ved ikke, om jeg ikke havde hørt de forskellige råd, folk havde givet mig, men jeg var i al fald absolut ikke forberedt på, hvor ondt det gjorde at amme i starten! Jeg regnede nok med, at man bare lagde baby til og så var alt fint.

Ikke bare de små, hårde gummer og det (ret kraftige!) vacuum, som en babymund kan skabe – men hele brystområdet var ømt. Mælken løb til og alt spændte og strammede. Så meget at der måtte en automatiseret malkemaskine på barselshotellet til for at skabe nok plads til at min datter kunne få fat med munden.

Hvilke udfordringer havde du?

Min ældste datter havde et kæmpe, kæmpe suttebehov (og behov for nærhed og tryghed), og efter råd fra personalet på barselshotellet fik hun sut første gang, da hun var godt 24 timer gammel. Ellers havde hun mere eller mindre været fast tilkoblet mig og suget alt det råmælk ud, som var muligt. Hun havde fra starten en god sutteteknik, men hvis det stod til hende, blev hun aldrig taget fra brystet – og det var for hårdt for huden.

Jeg fik sår og rifter og det gjorde vanvittigt ondt, når hun blev lagt til. De første 5 minutter af en amning var en kamp mod tårerne og handlede mest om at huske at trække vejret igennem skarpe, jagende smerter.

Efter et par uger var jeg nødt til at give det ene bryst et par dages pause til simpelthen at hele – og i de dage tabte min datter sig lidt. Jeg overvejede at smide håndklædet i ringen. Smerter og et barn, der ville ammes konstant og hele tiden var en rædselsfuld kombination. Jeg blev aldrig udhvilet, for hun sov kun i korte intervaller – selv som spæd – og hun græd rigtig, rigtig meget og var ualmindeligt vanskelig at få til at falde i søvn.

Hvad endte du med?

I samråd med min søde, søde sundhedsplejerske og med opbakning fra min kæreste holdt vi ved. Sårene helede, brysterne blev vant til påvirkningen og smerterne fortog sig.

Efter små fire uger gjorde det ikke længere ondt at amme. Heller ikke selvom jeg stadig ammede virkelig mange gange i løbet af et døgn. For mig var det rigtigt at holde ud, men jeg kunne ikke have gjort det uden opbakning og ro omkring mig til at fokusere på amningen.

Har du et råd til andre?

Vær opmærksom på, at ammestarten godt kan være smertefuld selvom babys sutteteknik er korrekt, men snak altid med din sundhedsplejerske eller ammerådgiver hvis det føles for smertefuldt. Det er ikke meningen, du skal gå rundt med åbne sår! Og måske kan det klares ret enkelt ved at klippe babys tungebånd, hvis det er for stramt.

Mærk efter. Kan du holde til at blive ved, eller er det så drænende for dig, at glæden ved samværet med baby forsvinder? Hvis det sidste er tilfældet, så overvej seriøst at begynde med flaske. En god mor sidder ikke i brysterne. Den gode mor er i kærlige blikke, trygge hænder og roligt nærvær. Når det er sagt, så har amning for mig været fantastisk, og jeg nyder i meget høj grad ammestunderne. Måske med undtagelse af dem, der ligger om natten – men de klares heldigvis næsten sovende efterhånden!

ostfronten amning

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – den svære ammekamp

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har i dag 2 drenge på 6 og 11 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

“Alle kan amme” – myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet.

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv.

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

World Breastfeeding Week 2017 – noget om modermælk

De første 7 dage i august er for 25. gang i år World Breastfeeding Week og her i Strut sætter vi fokus på amning. Både når det er let og skønt, når der er startvanskeligheder,  når det er et helvede, når det ender med flaske og når det bliver til langtidsamning. Vi prædiker bestemt ikke, at der er et rigtigt valg, der gælder for alle – og vi har forskellige, personlige erfaringer i Strut. For nogle af os lykkedes amningen ikke trods en kæmpe indsats. For andre af os er det gået noget lettere og her blev (og bliver) ammeperiodens længde dikteret af babyen. Til gengæld er vi enige om, at du har lov til at amme når som helst og hvor som helst. Babyer opererer altså ikke efter klokkeslet og skemaer, og de er ret ligeglade med, hvor de er i de første måneder. Du er ALTID velkommen til at tage en ammepause (eller flaskepause) i Strut på Fælledvej.

Vi kommer til at poste artikler om den svære amning, der aldrig lykkedes, en bøvlet opstart og det helt uproblematiske forløb i den kommende uge. Samt vores anbefalinger af en rigtig god og komfortabel ammebh og praktisk ammetøj. Lige nu skal det handle om modermælken, for det er basalt set den, der er humlen og årsagen til det hele. Selvom modermælkserstatninger efterhånden er blevet gode til at efterligne naturen, så kan vores kroppe bare noget helt særligt.

Modermælk er nemlig sammensat så smart, at den tilpasser sig dit barns behov. Der er forskelle i mælken i løbet af et døgn og i løbet af et enkelt måltid. Amningen – når den fungerer for både mor og baby – er den optimale ernæring. Ammestunderne er også en oplagt mulighed for en god etablering af den tidlige mor-barn-kontakt og for barnets udvikling i den orale fase. Under amningen er hudkontakt, ro, koncentration og tryghed vigtig. Kontakten mellem mor og barn under amningen har en rytme i kommunikationen med faser, hvor de to skiftes til at signalere til eller være aktive over for hinanden. Barnets udvikling af reaktions- og kommunikationsmønstre over for andre har et af sine fundamenter i denne kontakt. Hvis du har et flaskebarn, så er det helt oplagt at efterligne både ammeposition og kontakt under madningen.

Fordele ved modermælk

  • Modermælk indeholder enkelte proteiner, som er nyttige for barnet, og som ikke findes i komælks- eller modermælkserstatninger
  • Kolesterolindholdet er højere i modermælk end i erstatninger. Dette er positivt for barnet, da kolesterol indgår i udviklingen af hjernen og produktionen af en række hormoner, vitamin D, samt galde
  • Modermælk indeholder mere laktose (mælkesukker) end komælk. Erstatninger tilsættes ofte sukkerarterne sukrose og glukose for at erstatte dette
  • Vitaminer og mineraler er lettere for kroppen at optage fra modermælk end fra modermælkserstatning
  • Modermælkens sammensætning med en mere fuldstændig udnyttelse hos barnet gør, at brystmælksernærede børn har en mindre mængde afføring
  • Modermælken indeholder antistoffer, som giver barnet ekstra beskyttelse mod infektioner
  • Amning virker som regel beroligende på både mor og barn
  • Amning ser ud til at have en beskyttende effekt mod brystkræft hos moderen
  • Ammede børn ser ud til at være generelt sundere
  • Brystmælk koster ingenting

frabz-Breastfeeding-What-my-friends-think-I-do-What-my-husband-thinks--c9d871

Facts om modermælk

Modermælken har en enestående sammensætning, der har stor betydning for barnets vækst, sundhed og udvikling. Den første mælk (også kaldet råmælk eller kolostrum) har et særlig højt indhold af protein og antistoffer. Sammenlignet med forskellige dyrearter er indholdet af protein i modermælk lavt (1 %), fordi barnet med sin lange vækstperiode vokser langsomt og derfor har et beskedent behov. Samtidig er indholdet af mælkesukker (laktose) det højeste (7 %). Fedtindholdet (3,5 %) svarer til indholdet i komælk. Under tømningen af et bryst ændres mælkens fedtindhold markant. Den første mælk er fedtfattig, men under tømningen øges fedtindholdet, typisk til det dobbelte eller tredobbelte. Man påviser til stadighed nye betydningsfulde næringsstoffer i modermælk, der ikke findes i modermælkserstatning. Senest er man blevet opmærksom på, at modermælk indholder langkædede, flerumættede fedtsyrer (n-3 og n-6 fedtsyrer), som bl.a. har betydning for udviklingen af synet. Modermælken har et højt indhold af fedt (3,5%), svarende til sødmælk. Proteinindholdet er 1%, mens komælk har 3,5%, svarende til, at nyfødte børn vokser meget langsommere end kalve og derfor ikke har så stort proteinbehov. Indholdet af mælkesukker (laktose) er 7,5%, næsten dobbelt så højt som i komælk. Derudover indeholder modermælken hormoner og vækstfaktorer, som bl.a. har betydning for tarmens udvikling. Indholdet af immunologiske faktorer beskytter barnet mod infektioner. Bl.a. indeholder mælken antistoffer mod mange af de bakterier og virus, som findes i barnets omgivelser.

I løbet af ammeperioden sker der et gradvist fald i proteinindholdet, mens fedt- og kulhydratindholdet ikke ændres. Et barn, der kun ernæres ved modermælk, vil i gennemsnit få ca. 800 ml om dagen, men der er store variationer. Mængden stiger næsten ikke i ammeperioden, selvom barnet vokser betydeligt.

Ved en velfungerende amning er det barnet, der styrer, hvor meget mælk det får, og de fleste børn er heldigvis naturligt gode til at appetitregulere, hvis de får ro og lov.

(Kilde: Den Store Danske, sundhed.dk)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vi introducerer: Sugar Candy

Sugar Candy. Sømløs ammebh til en større barm

CakeLingerieBlackSugarCandyFullerSeamlessNursingBra

Bh’en ‘Sugar Candy‘ fra australske Cake Lingerie er en blød, behagelig ammebh i microfiber til den større barm. Den findes i str XS-XL, hvilket svarer til omkreds 65-90 og cup G-L

Sugar Candy kan bruges igennem graviditeten og naturligvis som ammebh – eller som sovebh, og vi har glædet os til at få den hjem og vise den til jer! Det er nemlig ikke helt let at finde en sømløs bh med ordentlig support der går højt op i størrelse.

Teknologien bag vævning og konstruktion er pt. under patent-behandling, for det er et nytænkende (og ret genialt!) koncept med indvævede støtte-paneler, varmeformede cups og skjult indre elastik. Stropperne er lidt bredere end i en almindelig bh for ekstra komfort, men det er i selve bh’en at den seriøse støtte findes.

Denne bh kan du bruge allerede mens du er gravid – sømløse bh’er er nemlig fleksible nok til at følge med mens barmen vokser og bliver mindre igen.

Skærmbillede 2017-02-24 kl. 10.56.20 AM

Strut anbefaler: Sømløs ammebh fra Carriwell

Det kan være en jungle at finde en ammebh. Hvad skal man gå efter og hvornår er det nu, det giver mening at investere? Du kan læse vores bedste bud på netop det HER

Hvis du er ude efter en blød, sømløs bh, som du kan købe og bruge allerede før fødslen – og som samtidig giver både støtte og en pæn facon, så læs med her:

ANBEFALER-bhEn sømløs bh kan du sagtens investere i før fødslen. Jeg ventede, fordi jeg allerede havde nogle bløde, lækre nat-bh’er til den allerførste tid.

Da mælken var løbet til (det gjorde den egentlig allerede 24 timer efter fødslen) og jeg havde overskud til at trille forbi Strut, fandt jeg et par rigtige ammebh’er. En pæn en med blonder, en praktisk ammetop og så denne padded’e ammebh fra Carriwell.

Det er over 12 måneder siden nu. Den bløde, sømløse bh er den, jeg har brugt allermest siden. Den er så rar at have på, og den sidder bare godt. Jeg kan godt lide at hele brystet er frit, når man knapper ned – det giver god mulighed for hud-til-hud kontakt under amningen. De forede skåle giver en pæn facon på barmen og så er de altså ret praktiske, når man har en tynd bluse, kjole eller bare t-shirt udover. Man kan nemlig hverken ane ammeindlæg eller anden anatomi indenunder. Ved mere end en lejlighed har jeg også lagt mig til at sove med bh’en på – simpelthen fordi jeg er gået kold under en sen aftenamning – og har først opdaget det, når jeg er stået op næste morgen. Det siger noget om komfort.

Den er blevet vasket utallige gange. Clipset op og i – og op og i. Hevet i af utålmodige babyfingre og har tilpasset sig voksende og dalende bryststørrelser og omkreds. Den er ligeså god nu som da jeg fik den på første gang, og den har bestemt ikke udtjent sin værnepligt eller levetid endnu.

Den findes i str. S-XL og du kan vælge mellem sort og hvid.

Se hele udvalget af bh’er HER og find denne version HER

 

2. søndag: VIND en amme-pakke

OBS: Vinderen er fundet

2. søndag i advent betyder forkælelse til én af jer: Med en amme-pakke fyldt med lækkerier :)  Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke. Og når du har styr på dine gadgets.  Så velkommen i sofahjørnet, i sengen eller i din helt særligt udvalgte ammestol. Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille. Vi samlet de ting, der hører sig til en god ammestund i en fin ammepakke -og lidt til. De fleste af tingene på listen er også relevante for dig, der giver flaske.

Ammekit collage

 

1. 
Til alle brystelskende kvinder og mænd; pynt dit juletræ med bryster. Hvorfor ikke? Vi snakker jo alligevel om dem hele tiden! I kølvandet på den offentlige debat omkring bare bryster og amning, har grafikeren Mie Frey designet dette års musthave julepynt. Brysterne koster 35 kr. og fås i seks forskellige farver og størrelser.

2.
Vores ammepakke indeholder selvfølgelig en af vores ammepuder fra vores eget mærke -strut kollektion. Fordi ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, 100% nedbrydelige, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter eller mere på en enkelt amning – og måske falder i søvn i din favn efterfølgende. Puden koster 599 kr. og kan findes her.

3.
Toilettasken fra Trixie Baby i 100% bomuld er perfekt at have med på tur. Brug den til dine ammeindlæg, nipple cream og måske nogle sutter til baby. Den koster 299 kr. og fås i fire forskellige prints.

4. 
En god ammebh er et musthave, når du ammer. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og meget fleksibel i materialet, så din barm støttes uden den strammer. Ved amning åbnes den lille diskrete clips nemt med én hånd, hvorfra du kommer ind til brystet. Den er en perfekt blanding af praktisk og fin, med sin lille  feminine blonde langs skålens øverste kant.
Den koster 299 og fås i str. S- XL (du kan vælge en ml. navy, sort og hvid).

5. 
Ingen ammepakke uden Struts helt egen nipple cream :) Ømme og revnede brystvorter er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

6.
Giv din hud et fugtigt kiss med denne ‘KISS – Calming Hydro Mist 02′ fra Karmameju, der er særlig udviklet til sensitiv hud. En kølende ansigts-mist med en beroligende blanding af nærende, aktive plantestoffer og rene æteriske olier. Perfekt til når du sidder og ammer og har brug for noget ekstra fugt – der også har en opkvikkende effekt. Den koster 189 kr. (150 ml.).

7. 
Den fineste illustration til at hænge på væggen fra Mie Frey. Selv kalder hun den ”No more waiting”, og det synes vi er en ret fin titel. Den er i A5 størrelse og har en værdi af 145 kr. Find flere Mie Frey sager her.

8.
Det er en rigtig god idé at skaffe sig nogle ammeindlæg, når man ammer. Ammeindlæg er nemlig designet til at hjælpe med at holde brystet lunt og tørt mellem amninger, ved at absorbere overskydende mælk -de genanvendelige er både miljøvenlige og god mod den sarte hud. Ammeindlæg i silke og bomuld fra Carriwell til 99 kr. (for tre sæt).

9. 
Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. Denne ammetop fra BOOB i økologisk bomuldsjersey er blød og lækker og har en gennemskæring, som ligger lige under brystet, så brystet ikke bliver blottet under amning. Perfekt under skjorter, cardigans eller vide bluser. Den koster 299 kr. (du kan vælge ml. en hvid og sort).

Alt du skal gøre for at deltage er:

1. At like vores Facebook og/eller vores Instagram (strutshop_dk)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller os om dine amme-essentials eller hvad du forestiller dig, bliver dine amme- essentials? Måske en god bog, en mobiltelefon eller en flaske vand….

Vi glæder os til at læse med…. Og held og lykke 😉

Konkurrencen slutter fredag d. 11 december og vinderen bliver fundet ved lodtrækning.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: