Category Archives: Amning

Strut har både ammete, ammetøj og behageligt ammeundertøj og ammebh samt varme og bløde ammeindlæg i uld og silke. Amning er en skøn måde at få nærhed med sit lille barn på, og modermælk er det bedste, du kan give dit barn.

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Det perfekte ’ammekit’

Ammekit 

Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke! Og når du har styr på dine gadgets 😉 Så velkommen i sofahjørnet! Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille bebs. Med hjælp fra jer (gode råd blev indhentet på Facebook og Instagram), har vi lavet en liste over de ting, der hører sig til en god ammestund. De fleste af tingene på listen er ligeså relevante for dig, der giver flaske.

Synes du der er noget, der mangler? Så tilføj endelig dine guldkorn i kommentarfeltet.

1.
Mobiltelefonen. Hvor lang tid man ammer varierer meget fra person til person. For nogen kan det klares på 10 min. og for andre tager det måske 40 min. eller længere. Det kan også være, at den lille falder i søvn i din favn imens, og du ikke nænner at rejse dig. En mobiltelefon kan derfor være rar at have ved sin side. Både så man kan tjekke, hvad klokken er, men også så man kan holde sig opdateret. Måske tjekke, hvad der sker på Instagram eller sende en besked til en god veninde.

2.
VAND. Masser af vand! For man bliver tørstig af at amme. Hvis det er koldt, kan en te også være rar, men så gælder det om at være ekstra forsigtig, når man drikker!

3
.
Stofbleer. Det kan blive til lidt af et griseri, når man ammer guldklumpen, så derfor er det en rigtig god idé at være udstyret med et godt lager af stofbleer. De kan også bruges som et lille tæppe eller som afskærmning, hvis din baby har brug for lidt madro. Strut har blandt andet nogle skønne fra Soft Gallery og Fabelab.

4
.
Ammevenligt tøj. Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. På Strutshop.dk har vi masser af ammevenligt tøj med forskellige løsninger, så der er lidt til enhver smag. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og praktisk, men har også en fin lille blondedetalje, så det hele ikke bliver alt for praktisk!

5.
Underholdning. Som sagt kan det godt tage en del tid at amme, så derfor er det smart at være udstyret med noget underholdning. I form af en god bog eller dit yndlingsmagasin. Vi kan anbefale Undtagelsen af Christian Jürgensen, hvis det godt må blive RIGTIG spændende!

6
.
En fjernsynskontrol. Hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt og få catchet op på din yndlingsserie? 😉

7.
Proviant. Man kan hurtigt blive sulten af at have en lille bebs på armene -især hvis man sidder her i lang tid. Derfor er det en god idé at have en snack ved sin side. Helst noget der ikke krummer for meget 😉

8.
Ammeindlæg. Et ammeindlæg i bh’en ved det bryst, du ikke ammer med kan være en rigtig god idé! Det kan også være, at ammeindlæggene skal skiftes inden du ‘pakker sammen’ igen. Se vores udvalg på Strutshop.dk her.

9.
Nipple cream. Ømme og revnede brystvorte er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

10.
En Ammepude. Ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. En anden kæmpe fordel ved Fossflakes-puderne er, at de er vaskbare; så er det ikke noget problem at baby vender ansigtet væk i det øjeblik, mælken begynder at fosse ud, gylper undervejs eller at du kommer til at spilde chokolade eller andet på puden. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter på en enkelt amning – og falder i søvn i din favn efterfølgende!

Husk også, at amning er mere end mad
Ja, baby får stillet sulten, men amning er også en pakkeløsning, hvor du ud over mad giver din baby hygge, tryghed, nærvær og varme! Det kan være godt at have in mente, når du sidder med blottet bryst i, hvad der føles som en uendelighed i sofahjørnet med trætte arme og ømme brystvorter. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Interview med Stefani: Jeg prøvede ALT!

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har idag 2 drenge på 4 og 9 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

Alle kan amme” -myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet 😉

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det;)).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv:)

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Noget om ammeindlæg

De fleste gravide investerer i en enkelt eller to ammebh’er inden fødslen, og det giver rigtig god mening (du kan læse mere om, hvorfor og hvilke ammebh’er vi anbefaler HER). Det er til gengæld ikke alle, der har tænkt over, at ammeindlæg også er en rigtig god idé at anskaffe sig. Ammeindlæg er runde eller dråbeformede og er designet til at hjælpe med at holde brystet lunt og tørt mellem amninger ved at absorbere overskydende mælk. Der er mange typer ammeindlæg på markedet, og en af de beslutninger, du står overfor som højgravid eller ammende er, hvorvidt indlæggene skal være vaskbare eller engangsindlæg i papir. Begge dele kan have fordele og ulemper – den væsentligste fordel ved engangsindlæggene er umiddelbart, at de kan smides ud, når de har været brugt. Så slipper du for at skulle tænke på at vaske dem.

I gennemsnit vil ammende kvinder bruge i omegnen af 3.000 engangs-ammeindlæg. En pakke med 50 engangsindlæg (dvs. 25 par) koster fra godt 30 kr til godt 50 kr, afhængigt af mærket. Ganget op bliver det et sted mellem 1800-3000 kr. For ammeindlæg alene. Udover at det er en større udskrivning oven i alt andet, baby har brug for, så er brugen af engangsammeindlæg også en miljøbelastning – endda selvom du vælger økologiske indlæg.

En væsentlig ulempe ved engangsindlæg er, at papirfibrene kan hænge fast i brystvorten – særligt, hvis der er meget overskydende mælk, hvis du ‘lækker’ mælk mellem amninger og hvis du har sår eller rifter på brystvorten. Det er IKKE behageligt at starte en amning med at vriste et ammeindlæg fri fra en såret brystvorte – det ved vi, desværre, af erfaring.

Derfor anbefaler vi vaskbare indlæg i stedet. Som udgangspunkt indlæg i en uld/silke-blanding – særligt til den allerførste tid. Det er naturligvis i første omgang en lidt større udskrivning at give 79-99 kr for et enkelt sæt ammeindlæg (vælger du bomuld/silke kan du få 3 sæt for 99 kr), men de fleste har ikke brug for mere end 3 sæt, og de kan (gen)bruges igennem hele ammeperioden. Det vil sige en samlet udgift på 300 kr – 10% af prisen, hvis du vælger de dyreste engangsindlæg.

Udover økonomien, har ammeindlæggene i uld/silke et par ekstra fordele. Dels har silke naturligt nogle bakteriehæmmende egenskaber, så du minimerer risikoen for at få svamp eller betændelse i eventuelle sår og rifter (og de kan sagtens opstå i amme-opstarten, selvom baby sutter helt korrekt). Desuden er silke det absolut rareste materiale at have tæt på huden, når den er øm og såret. Ulden, der vender udad, holder på varmen og holder dig og brystet lunt. Det er vigtigt for at minimere risikoen for at få brystbetændelse. Både om vinteren men bestemt også i sommermånederne, hvor du er mere tilbøjelig til at skulle amme i fri luft – i din have eller på en bænk i en park, eksempelvis – og generelt har mindre tøj på. Indlæggene i uld/silke kommer i forskellige størrelser.

Vaskbare indlæg skal – som navnet siger – vaskes. Men fordi der er tale om naturmaterialer, der i en vis grad er selvrensende, så behøver du ikke at smide indlæggene i vasketøjskurven, hver gang du har ammet. (Medmindre, naturligvis, der er blod eller puds på dem) Du kan nøjes med at skylle dem op i lunkent vand og så vaske dem ca en gang om ugen. Ammeindlæggene i uld/silke og bomuld/silke kan vaskes i maskine på uld/skåneprogram og i en vaskepose.

Hvis du lækker meget imellem amninger og har brug for ammeindlæg, der kan absorbere meget mælk, så anbefaler vi indlæg af bomuld. Der er forskellige typer, men fælles for dem er, at de kan suge rigtig megen væske uden at føles våde eller blive kolde.

Du kan finde hele udvalget i Strut eller på strutshop.dk HER og du er ALTID velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om dit behov.

nursing-mother

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ammepuden – hvad kan den bruges til og hvornår skal du købe den?

Ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer.

De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. Fyldet er stabilt, og i modsætning til eksempelvis Krøyerkugler eller speltkerner bliver det, hvor det er, i stedet for at rutsche rundt i puden. (Du husker måske fornemmelsen fra 90’ernes sækkestole?) En anden kæmpe fordel ved Fossflakes-puderne er, at de er vaskbare; så er det ikke noget problem at baby vender ansigtet væk i det øjeblik, mælken begynder at fosse ud, gylper undervejs eller at du kommer til at spilde chokolade eller andet på puden. Fyldet sikrer en desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 45 minutter på en enkelt amning – og falder i søvn i din favn efterfølgende!

ammepuder i fossflakes fra strut kollektion

Hvornår skal jeg købe en ammepude?

Du kan med fordel anskaffe dig en ammepude allerede mens du er gravid. De er skønne at bruge som ekstra støtte i sofaen eller som sovepartnere. Puderne kan støtte dig mellem knæene og stadig nå op under maven, så du kan sove behageligt – det er noget lettere end at skulle flytte rundt på 3-4 pyntepuder hver gang, du vender dig i sengen (og urolig/forstyrret søvn oplever langt de fleste i løbet af deres graviditet)

Struts ammepuder ser ikke specielt ‘børne-agtige’ i designet. Hvorfor ikke?

Rigtig mange – måske endda de fleste – kommer til at sidde i stuen, når de ammer. Derfor synes vi, at det giver rigtig god mening at vælge en ammepude, der passer visuelt ind i din stue (eller det rum, du kommer til at bruge som amme-central). Den kommer til at være der i rigtig lang tid, så det giver god mening at vælge et design og betræk, som du synes om og som ikke forstyrret blikket.

Tro os. Når du får en baby i hjemmet, er det ikke til at undgå at se det – heller ikke selvom din ammepude er i neutrale farver og blender ind i den øvrige indretning! Der vil være masser af babysager, legetøj og andet udstyr, der markerer at en lille ny er flyttet ind.

Hvordan bruger jeg min ammepude?

Du bruger puden som støtte under baby, når du skal amme. På den måde aflaster du skuldre, nakke og arme, fordi du kan slappe af i dem og ikke skal holde babys vægt. Sæt dig godt til rette i sofaen, lænestolen (eller hvor du nu skal sidde) og læg puden til rette, hvor det føles behageligt – og placer baby på den i brysthøjde.

Du kan også bruge ammepuden til nakketræning med babyer, der ikke er meget for at blive lagt på maven. Det må ikke erstatte ‘rigtig’ mavetræning, men kan være et godt supplement til at få din lille følgesvend til at forstå, at det giver mening at lære at holde det tunge hoved. Læg armene i kryds under hovedet og placer dem på puden – så kan baby se lidt af verden, når bare hovedet kommer en smule op, og det kan være ret motiverende.

Når du ikke længere ammer, eller – hvis du langtidsammer – at dit barn er blevet så stort at det kan sidde på dit skød i stedet for at ligge ned, så kan ammepuden flytte ind i børneværelset eller legekrogen. Det er en god pude at sidde op ad, når man skal hygge med en bog, bygge (eller vælte!) med klodser eller samle puslespil.

Jeg ammer ikke. Hvad skal jeg med en ammepude?

Dels er puden rigtig rar under graviditeten – særligt i 3. trimester – og dels kommer du stadig til at skulle sidde med baby og flasken. Der skal du også være støttet godt, så du ikke spænder unødigt i skuldre og arme. Det hjælper en ammepude med. Uanset om du er amme- eller flaskemor. Vi har gode erfaringer med begge dele her i Strut.

Praktisk om Struts ammepuder

Betrækkene er altid i 100% bomuld og kan vaskes på vrangen ved 40°. Alle betræk syes på vores egen systue her i Danmark, og udover de betræk, du finder på strutshop.dk kan det også for det meste lade sig gøre at sy på bestilling ud fra dine ønsker. Nogle af puderne har Liberty-betræk, andre er i ‘almindelig’ bomuld og en hel del er i forskellige former for patchwork, så der er rig mulighed for at finde et mønster eller en farvesammensætning, der appellerer til lige netop din smag.

Ammepuderne kommer i 2 størrelser: almindelig og tvilling. Den almindelige pude er 77 cm i længden og har en diameter på 28 cm. Den vejer 720 g. Tvillingepuden måler 116 cm og har en diameter på 28 cm. Den vejer 1600 g.

Pudevåret er i 100% bomuld, og fyldet er kunstdun, der består af 70% Fossflakes (flager fremstillet i 100% ren polyethylen) og 30% silikoniserede polyester-kuglefibre. Både vår og fyld er Oeko-Tex certificeret. Puden kan vaskes ved 60° og med fordel tørretumbles. Husk at fjerne den fra tørretumbleren straks efter tumbling er slut.

TIP: For at få mere volumen i din ammepude foreslår vi, at du tørretumber den i 10 minutter ved svag varme (max 60°) eller lægger den ud i luften/i gennemtræk i et par timer.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Q&A: Ammebh

Spørgsmål om køb af ammebh er noget af det, vi oftest får i Strut. Derfor kommer nu en hurtig (og forhåbentlig overskuelig!) guide til ammebh’ernes univers.

ammebh'er q and a

Kan jeg købe en ammebh, inden jeg har født?
Ja. Det kan du godt, og det er en god idé at have en enkelt bh, som du kan bruge i den allerførste tid. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du venter med at investere i en ammebh indtil du har under en måned til termin – og vi anbefaler altid, at du vælger en model, der kan ‘vokse’ med dig. Det gælder bl.a. alle vores sømløse bh’er. Du kan for eksempel starte med en basismodel fra BOOB, Milker eller Carriwell eller vælge en med mere støtte i vævningen, som fx Carriwells sømløse bh med gelebøjle eller padding den nye model Sugar Candy fra Cake Lingerie, der er god til den store barm.

Du skal vælge en bh, der sidder til og hvor skålen passer – men der skal samtidig være plads til at brysterne kan vokse.

Undtagelsen er, hvis du med 3-4 måneder til termin er vokset ud af ALLE dine bh’er, eller hvis bøjlerne i dem generer dig. Så kan du også købe en blød, fleksibel ammebh, men det er svært at spå om, hvorvidt du kan passe den, når mælken løber til.

Hvor mange ammebh’er har jeg brug for?
Start med en enkelt, og så vent til mælken er løbet til og du er igang med at amme med at investere i flere. Det er spild af penge at købe et lager på 5 bh’er, der alligevel ender med ikke helt at passe godt nok efter fødslen.

For nogle er det nok med et par bh’er – evt. en i sort og en i hvid. Andre har behov for og/eller lyst til flere muligheder. En ammetop, der er en undertrøje med indbygget bh, er en rigtig god løsning til dig, der gerne vil bruge dine ‘almindelige’ t-shirts eller bluser igen – eller dig, som er lidt kuldskær. Nogle ammetoppe er bløde og lette, andre sidder tæt og hjælper med at holde på efterfødselsmave og mellemgulv indtil dine mavemuskler har fået en chance for at komme på plads igen!

Når du er godt igang med at amme har du måske lyst til en bh, der mere ligner en almindelig bh. Det kan fx være en type med ekstra støtte (som bl.a. den bløde gelebøjle eller den ‘paddede’ model giver), eller en bh med bøjle som bl.a. bh’erne fra Anita eller Cake Lingerie. Her er mulighed for at få formstøbte modeller og blondebh’er, der både er smukke og funktionelle.

Hvilken ammebh er bedst?
Den bedste ammebh er den, der passer til dig og støtter, hvor du har brug for det! De sømløse modeller fra Carriwell, BOOB, Milker og Cake er generelt rigtig gode og meget behagelige. (Bemærk, at der er lidt mindre støtte i modellerne fra Milker og BOOB, så hvis du har en tungere barm, skal du vælge Carriwell eller Cake)

Har du en stor cup-størrelse og en lille omkreds (hvis du for eksempel er en 70F), så vil en bh-type med fast størrelse sandsynligvis fungere bedre. Det gælder Anita og Cake. Her er det muligt dels at gå langt op i cup-størrelse (nogle af modellerne går op i en K/N-skål) og dels at få en omkreds fra str. 65-85.

Prøv dig frem og mærk efter, hvad der føles bedst for dig. Hvis du kommer forbi Strut for at finde bh’er, så er både baby og barnevogn velkomne, og vi hjælper gerne. Både med at finde den rette bh, holde vågne babyer og bringe vand, hvis der skal indlægges en ammepause undervejs.

Er der andet, jeg skal vide?
Det er en rigtig god idé at investere i vaskbare ammeindlæg. I en gennemsnitlig ammeperiode vil du bruge 3000 engangsammeindlæg, og det bliver en dyrt i længden. Desuden er papiret hårdt for sart og øm hud, og der kan sidde ‘fnuller’ fast i brystvorten. Vælg som udgangspunkt et enkelt sæt ammeindlæg – vi anbefaler uld/silke-indlæg, fordi silken er det absolut rareste at have ind mod øm og sart hud og desuden har antibakterielle egenskaber og ulden er med til at holde barmen lun og formindsker risikoen for brystbetændelse. Ligesom med ammebh’er kan du altid supplere op, når du finder ud af, hvad dit behov er.

Hvis du oplever, at dine brystvorter bliver meget ømme og får rifter, så kan en helende salve også være værd at investere i. Struts egen Nipple Cream er udviklet af Vølve, der er på Tænks liste over producenter uden hormonfarlig kemi, og indeholder sheasmør, lanolin og bivoks. Intet andet. Derfor er det heller ikke nødvendigt at vaske den af inden baby skal ammes.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ammebh’er for begyndere

Et par af de hyppigste spørgsmål i Strut på Fælledvej er ‘Hvornår skal jeg købe en ammebh?’ og ‘Kan jeg godt købe en ammebh før fødslen?’

Det helt korte svar er: Ja. Du kan godt købe en ammebh før fødslen.

ammebh for begyndere

Her er vores anbefalinger, når du køber din ammebh

Køb en ammebh, når der under 4 uger til din termin. Medmindre du ikke kan holde ud at være i dine almindelige bh’er. Så kan du sagtens investere i en lækker, behagelig ammebh. De kan alle justeres meget i omkredsen, og vælger du en model uden bøjler, så kan den også tilpasses mange størrelser og følge med en voksende barm.

Vælg generelt en ammebh uden faste bøjler, når du køber den før fødslen. DEN HER er en rigtig god basis-bh, der ikke vælter budgettet. Du kan også vælge en model med bløde GELEBØJLER, der har rigtig god støtte til barmen.

Når du er godt igang med at amme og mælken er løbet til, kan du sagtens vælge en ammebh med FASTE BØJLER eller med CUPSTØRRELSER. Bh’erne fra både Anita og Amoralia er især gode til dig, der ønsker en ammebh, der er mere feminin og dig, der har en smal omkreds og en stor barm – og dig, der har en stor barm i det hele taget.

Ammebh’er har forskellig pasform, og der er helt sikkert en model eller et mærke, der passer til dig. Kom forbi og få hjælp i butikken eller ring til os på 3212 1303

Psst! Husk også et sæt gode ammeindlæg. Vi anbefaler modellen med ULD/SILKE som udgangspunkt. Den bløde silke skal vende ind mod huden og den lune uld holder dig og mælkekanalerne varme.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

– og SÅ kom vinteren

Det kan godt være, at vi skriver d. 13. januar, og at det ifølge kalenderen er midtvinter, men det er altså først NU – i dag! – at kulden for alvor lader til at have indfundet sig. Det var i al fald en bidende kold, men smuk, cykeltur ind til Strut i morges.

Ingen har lyst til at fryse, og du skal passe ekstra godt på dig selv, når du er gravid eller nybagt mor (specielt i forhold til at undgå brystbetændelse!) så jeg har fundet nogle af de ting, der kan hjælpe dig med at holde kulden på afstand – fra uldstrømpebukser og amme-tøj inderst til dunjakker og varme halstørklæder yderst. Nåja, og så blød og varm strik til det mellemste lag.

Husk at passe ekstra godt på huden, når frosten bider. Mange ansigtscremer indeholder en masse vand, og det er for så vidt fint en god del af året, men ikke, når det bliver koldt. I værste fald kan vandet i cremen nemlig give dig frostskader, når du er ude i minusgrader. Under alle omstændigheder har huden godt af ekstra næring i øjeblikket. Jeg vil til enhver tid anbefale en god ansigtsolie, men i særlig grad, når det er koldt. Vølves olie trænger hurtigt ind i huden og nærer og fugter uden at fedte. Hvis du skal være udenfor en hel dag – for eksempel på skiferien eller bare til løbeturen – så kan du i stedet bruge babys fedtcreme.

Struts egen balm er udviklet til ømme brystvorter, men den er også meget velegnet til udsatte læber, tørre knoer og andre steder, hvor huden er ‘vinterramt’.

Varme drikke er min sikre vej til at få varmen indefra og ud – og selvom jeg starter hver arbejdsdag med en kop kaffe, så er te mit ‘drug’. I Strut har vi økologiske teer fra Into Life, der både smager godt og har forskellige gode egenskaber i forbindelse med graviditet, barsel og amning.

vintertøj

 1: Den blødeste strikkimono fra Ganni. Fås også i sort og er på udsalg lige nu til 909,30 DKK 1.299,00 DKK // 2: Vinterens varmeste jakke til dig og strutmaven er fra Bellybutton og med ægte dun. Udsalgspris 899,50 DKK 1.799,00 DKK // 3: Smukt og varmt tørklæde fra Asui. Uld/silkeblanding og med kolibrier vævet ind. 549 DKK // Rundstrikket halstørklæde i uld/akryl fra Bellybutton. 349 DKK // AmmeBH fra Boob i uld. 369 DKK // Ammeindlæg i uld/silke. Ulden holder på varmen og silken er skøn mod den sarte hud. 110 DKK // Vinterfrakke i kunstdun fra Mamalicious med gyldne detaljer. Fås også i lang model. 599,95 DKK // Ammete fra Into Life. 32 g. 49 DKK // Ammebluse i uld fra Boob. 489,30 DKK 699,00 DKK // Tætsiddende strikkjole med fine detaljer fra Mamalicious. Fås også i rød. 359,95 DKK // Ammetop i uld fra Boob. 449 DKK // Den lækreste ansigtsolie med havtorn og hybenskal fra Vølve. Perfekt til den kolde tid. 189 DKK // Nipple Cream fra Strut – no nonsence skincare. Også velegnet til læber og andre udsatte steder. 69 DKK. // Ventestrømpebukser i 50% merinould fra Milker. 269 DKK

 Pas på dig selv og baby i kulden!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Første jul med baby

Den første jul med baby er noget helt særligt. For første gang skal I til at skabe jeres egne traditioner med et lille barn og du har muligheden for at genopleve glæderne ved jul med dit barn.

Det kan være en kunst at få forventninger, familieforgreninger og forskellige juleskikke til at mødes med din lille nisses spise- og sengetider.

Derfor jeg har samlet nogle forslag til, hvordan I kan fejre jul med baby, så det både er hyggeligt og rart for jer alle – og lidt billeder fra min første jul som mor 🙂

babyjul

Hvad er vigtigt for jer?

I kan nok ikke nå både pakkeleg, gudstjeneste, Disneys juleshow, samtlige vers af alle julesalmer, timelang julemiddag og alle julekalenderne i tv, så tag debatten om julens indhold løbende. Forsøg at være rummelig, når det gælder juleaften. Hvis du ‘får’ en tradition, så giv din partner en anden. Logistikken omkring selve juleaften er dog ret vigtig at få på plads i god tid. Hvor skal I være? Aftal evt. at fejre jul hos dine og din partners forældre hvert andet år. Hvis I skal hjem til dine svigerforældre, så snak forinden om, hvordan deres jul plejer at forløbe. På den måde ved du, hvordan planerne passer med babys senge- og spisetider.

Hvis turen tværs gennem landet er for lang eller middagen kl. otte lovlig tæt på sengetid, så meld det ud. De fleste bedsteforældre er heldigvis meget børnevenlige og åbne for, at julen kan se anderledes ud. I al fald et par år. Ellers må I sige, at I ikke kan fejre jul på den måde og samtidig få en god aften.

Alternativt kan I holde jul selv. Så er det lettere at få dagsordnen til at passe med spise- og sengetider. Uddeleger opgaverne til gæsterne, der sikkert gerne står for anden eller ris a la manden.

Jul på babys præmisser

Justér lidt på jeres traditioner, så de stemmer overens med jeres barns behov. Hvis julen kun var børnenes fest, ville det være simpelt at indrette den efter de mindstes ønsker: gaver først, dernæst sang og dans om juletræet, så mad og bagefter i seng til næsten almindelig tid.

Prøv at spørge: ‘Hvad tror vi vil give vores barn og os selv den bedste jul?’, og kig så på dit barn.

Hvor gammel er baby? Et barn på et halvt år har ingen særlig interesse har i familiens juleløjer, men en toårig kan have ret meget sjov med dem. Hvilken type er dit barn? Overvej for eksempel, hvor meget det betyder at overholde sengetiden juleaften. Hvis dit barn på halvandet år går totalt i stykker af at få rykket på sin sengetid, så det udløser to timers gråd, inden de små øjne lukker i, skal I selvfølgelig holde fast i sengetiden – også selv om det er juleaften. Hvis jeres barn derimod er mere robust, kan I måske godt holde den lille oppe til lidt senere end sædvanligt. Hvis baby kan holde til det, så er det okay at slække lidt på de sædvanlige rutiner og principper. For det er jo kun jul én gang om året, og det er OK at lære, at der er forskel på hverdag og fest.

Måske vil baby være lidt pylret næste dag på grund af træthed, men så er det op til jer at sørge for ro og rutiner. Husk, at den lille skal have pauser til at fordøje alle de mange indtryk, så måske er det ikke i år (eller næste år), I skal prioritere at drøne rundt til samtlige julearrangementer, julemarkeder og julefrokoster.

Gaver om formiddagen

Vær klar over, at hvis I vælger at lade jeres baby deltage i så meget som muligt af julefesten, så gør I det i vid udstrækning fordi I selv – og sikkert også jeres familie – ønsker at dele de mange juletraditioner med jeres barn. Babyer og små tumlinge er egentlig ret ligeglade med julemaden og har ingen fornøjelse af at få et væld af gaver hen på de sene aftentimer.

Vil I holde jul med udgangspunkt i babys behov, så lad hende pakke et par gaver op om eftermiddagen. Og lad hende tulle rundt mellem jer for at suge så meget som muligt af den gode stemning til sig, indtil hun har brug for at sove. Sæt ambitionerne lidt ned for, hvor meget dit lille barn skal nå at opleve af alle julens traditioner med mad, dans om juletræet og gaver. Prøv i stedet at være realistisk med, hvor meget dit barn kan holde til alt efter alder og temperament. Det vigtige er at få tilpasset traditionerne, så de passer til dit barns behov. Hvis ønsket er, at baby skal spise julemiddag, skal spisetiden tilpasses hendes sædvanlige rutine.

Overvej også at rykke tidspunktet for at danse om træet – det er sjovest, hvis ikke den lille er ved at segne af træthed. Gaverne kan falde i små doser fordelt over dagen – eller måske et par dage. Så kan baby meget bedre overskue dem og får mulighed for at undersøge dem alle.

Rigtig god jul!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Hvorfor græder baby? Del 2

Babyer græder. Tit.

Og det er helt normalt, for gråd er din babys måde at fortælle dig, at noget er galt. Hun er sulten. Hun er tørstig. Hun har ondt. Hun er træt. Hun trænger til et kram. Du kan læse de første 6 strategier til at håndtere babys gråd på HER – og her følger 6 nye:

gråd7-8 gråd9-10 gråd11-12

 

Find verdens bedste strækvikle lige HER – og husk at du altid er velkommen i Strut på Fælledvej, hvis du vil have råd og praktisk vejledning til at bære spædbarnet, babyen eller tumlingen i en vikle.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: