Category Archives: Amning

Strut har både ammete, ammetøj og behageligt ammeundertøj og ammebh samt varme og bløde ammeindlæg i uld og silke. Amning er en skøn måde at få nærhed med sit lille barn på, og modermælk er det bedste, du kan give dit barn.

Du er en god mor!

Du har ventet i ca. 9 måneder på at møde det lille menneske, der har boet bag dit hjerte – og sikkert glædet dig helt vildt.

Nu er hun her – og hvad så nu? Hvordan passer man sådan et lille væsen? Hvordan passer man et spædbarn – og hvordan læser man deres signaler?

hud mod hud

Mor ved bedst

Lad os lige slå det fast med det samme. Mor er eksperten og mor ved bedst. Det er dig og baby, der har et særligt bånd, som udgangspunkt simpelthen fordi I har været så tæt knyttede fysisk. Kærligheden er éen ting. Nogle oplever en overvældende kærlighed til baby det sekund, de får en lille, rynket bylt op til sig – for andre (mig selv inklusive) kommer kærligheden snigende efterhånden som de lærer baby at kende.

Og så er der instinkterne – din krop ved instinktivt, hvordan du passer på og drager omsorg for et spædbarn. I tusindvis af år har kvinder født og passet deres børn, og det er den samlede, evolutionært baserede viden, der også er en del af dig. Du får også hjælp af dine hormoner. Der sker nemlig en kemisk reaktion, når dig og baby indsnuser hinandens duft, kigger hinanden i øjnene eller når baby hører din stemme og mærker dine bevægelser. Så får I begge et skud af hormonet oxytoxin, måske bedre kendt som kærlighedshormonet, og det hjælper til at knytte et særligt bånd imellem jer.

Kroppen er klog

Prøv derfor at ‘slippe hovedet’ og lad kroppen tage over. Den ved godt, hvad den skal. Baby ved det også. Prøv at lade den nyfødte krabbe sig selv frem til brystet og finde brystvorten. Det kan godt være, det tager lidt tid, men med et udgangspunkt på din mave, så kan baby godt selv møffe sig frem til dér, hvor han allerhelst vil være. Det giver samtidig den optimale mulighed for at komme godt igang med amningen.

Far kan også hjælpe. Dels ved at være hud-mod-hud og dermed øge tilknytningen mellem sig selv og baby, dels ved at sørge for at fjerne ydre stess og tage sig af alt det praktiske, så du kan være helt til stede som krop og instinkt i samværet med baby.

Hud-mod-hud

På hospitalet eller barselshotellet står der sikkert en lille plastik-krybbe ved siden af din seng – overvej lige en ekstra gang, om baby skal derned og ligge, og om det der dér, han er allermest tryg.

Mens baby har ligget i din mave, har hun fået alle sine behov opfyldt – og det tager selvfølgelig lidt tid for jer at lære hinandens behov og signaler at kende. Når du har baby hud-mod-hud har du et rigtig god udgangspunkt, og forskning viser, at spædbørns stressniveau falder, når de er i tæt hudkontakt med deres mor. Derudover har de lettere ved at opnå en stabil kropstemperatur, stabilt blodsukker samt en stabil hjerte- og vejrtrækningsrytme. Det gælder også – og måske endda i særlig grad – for tidligt fødte.

Hvis I har fået en lidt skæv start på jeres forhold – måske på grund af en kompliceret fødsel eller ydre omstændigheder – så husk at i op til et halvt år og måske endda længere kan I genskabe den første kontakt. Start forfra med at skabe fred og ro, og læg din næste nøgne baby hud-mod-hud på din mave, og hold fokus på baby. Måske fanger han den med det samme, måske skal du gøre det flere gange, før han sanser og bevæger sig mod brystet. Disse øjeblikke har en forstærkende effekt på, hvor let du efterfølgende kan berolige baby.

Brug din intuition

Følg din intuition og dine instinkter i stedet for blindt at følge de mere eller mindre gode råd, du får fra personalet på sygehuset, fra venner og familie. Bær baby tæt på dig, enten i armene eller en god vikle, så du har hænderne fri – og fortæl din gamle tante, at det er en (skrækkelig!) myte, at babyer har godt af at græde for at udvikle deres lunger.

Husk: Du er en GOD mor. Du er den bedste mor, dit barn kan få, når du følger din egen overbevisning og er tro mod den, du er.

brug din krop

Psst! Husk at du altid kan få råd og vejledning i Strut til at bære baby i vikle.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Give away: Den perfekte ammebh

VINDEREN ER FUNDET – TILLYKKE TIL MAI ODGAARD (din bh venter på dig i Strut på Fælledvej). Og tak til alle jer, der deltog. Følg med på bloggen den kommende tid, for vi har masser af december-forkælelse til jer!

Carriwell laver ammebh’er, der virker, men du skal ikke bare tage vores ord for det!

Camilla fra camillasfashionlab.com og Sebrina fra denormale.com har hver især testet et par af Carriwells nyeste amme-bh’er; hhv. med gelwire og med padding.

Vi udlodder en af de to bh-typer fra Carriwell – og du vælger selv, hvilken du vil have.

Læs Camillas erfaringer med en gelwire-bh HER

Find Sebrinas anmeldelse af bh’en med indlæg HER (og få billedbevis for, hvorfor den rigtige bh er vigtig!)

Du kan finde gelwire-bh’en HER og bh’en med padding HER

give away bh

Du kan deltage i konkurrencen med op til 3 lodder:

  • skriv en kommentar til dette indlæg – MED DIN MAILADRESSE! – og skriv hvilken type, farve og størrelse, du ønsker dig – 1 lod

  • skriv en kommentar her og følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’ – 2 lodder

  • gør ovenstående OG del vores konkurrence på din blog eller ‘like’ den på Facebook – 3 lodder

Konkurrencen løber fra til d. 20.11 kl. 23.59. Bemærk: Præmien afhentes i butikken

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Ønskelisten til dit babyshower

Blev du inspireret til at holde et babyshower selv – eller til at overraske din veninde – da du læste dette indlæg?

Det håber jeg, for det er en skøn måde at fejre din egen eller dine dejlige veninders graviditet på.

Jeg har samlet mine bedste bud på gaver og inspiration til din egen ønskeliste, eller til at finde den helt rigtige gave til en kommende mor.

babyshower

1: Lav et gavekort! Du kan give din veninde et gavekort til en omgang støvsugning, til hjemmelavede færdigretter til fryseren (genialt i de første 14 dage med baby!) eller til en afslappende beautybehandling af mor, mens du triller med barnevognen. Kun fantasien sætter grænserne for hvordan du kan udforme gavekortet – og hvad du tilbyder!

2: Skøn barselste til den nybagte mor, der fremmer mælkeproduktionen og styrker kroppen. Find den HER

3: En suttesnor er vældigt praktisk, og den her er samtidig virkeligt pæn. Win for alle. Findes i mange udgaver HER

4: Skal gaven være lidt større, hvad så med at forkæle din veninde med en blød og varm ammekjole? Find den HER

5: Tørklæder kan man aldrig få for mange af, og det kan man passe uanset hvor meget baby og vand i kroppen, man har! Samtidig kan det være en hjælp til at skærme dig og baby, når der skal ammes i offentligheden. Det her er desuden en ret lækker variant af leo – find det HER

6: Babymassage er så skønt og giver mulighed for mange dejlige stunder med baby. Find DVD’en HER

7: Et praktisk og pænt pusleunderlag til at tage med på farten er en must-have. Findes i flere farver HER

8: Ammetoppen er super behagelig, den har en slimming effekt og samtidig får organerne lidt hjælp til at komme tilbage på plads efter fødslen. Find den HER

9: En barnevognskæde der både er pæn at se på for mor og spændende for baby. Det skal man ikke kimse ad. Her i form af elefanter på line. Findes i mange farver HER

10: Lækre, bløde ammeindlæg i økologisk uld og silke. Silken har bakteriehæmmende egenskaber og ulden holder dig dejligt varm. What’s not to like? Find ammeindlæggene HER

… derudover er babystrik noget af det hyggeligste, både at lave og at få. Og hvis du bare kan lidt med et par pinde, så tager et par sokker eller en lillebitte hue til baby ikke mange timer af strikke. I bogen “Babystrik på pinde 3″ er der masser af forslag.

Jeg håber, du blev inspireret – du er mere end velkommen til at smide en kommentar, hvis jeg har glemt den allervigtigste babyshower-gave :)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Barsel – nu med gæster

‘Husk nu at NYDE det’ – det har du sikkert hørt tusind gange fra venner, familie og fremmede på gaden, når fødslen nærmer sig og talen falder på den allerførste tid med baby.

‘Husk nu at NYDE det’ – jatak, men hvordan er det lige man gør det, når kroppen er ved at komme sig ovenpå en fysisk kraftpræstation (Ironman, go home!), brysterne føles som bowlingkugler og man ikke har sovet i flere døgn?

Mine første 14 dage som mor handlede mest af alt om overlevelse og basale behov. For selvom Kaja var sund og rask, så var det jo vores ansvar at holde hende i live, og det er en enorm og overvældende opgave. Jeg husker det som en slags undtagelsestilstand, hvor vi brugte al vores energi på at få amningen til at fungere, at regne ud, hvad gråden betød og at få Kaja til at sove (og at tjekke hendes vejrtrækning hvert 5. minut, når hun ENDELIG sov.) Der var ikke meget overskud til ‘bare at nyde det’.

Heldigvis var der andre, der havde mere overskud, så vi havde et mere eller mindre konstant lager af hjemmelavede færdigretter i fryseren og barselsgæster, der kom med frokost og tog opvasken bagefter.

Vi havde til gengæld også gæster, der invaderede hjemmet og fyldte det med høj snak i timevis inden de forlod os med en slagmark.

Det er en svær balancegang, det dér med barselsbesøg. For selvom du gerne vil dele lykken og det lille vidunder med dine nærmeste, så er det altså anstrengende at skulle være ‘på’. Jeg opdagede ofte først, hvor træt jeg egentlig var, når gæsterne var gået.

Tænk engang, hvis der fulgte besøgstider og en skrap afdelingssygeplejerske med hjem fra barselsgangen. Det er nok ikke en helt dårlig idé på forhånd at melde ud, hvornår og hvor længe I vil have gæster. På den måde får I også tid til at være en ny familie og til at lære baby at kende.

Du har nok at gøre med amning (eller flaske) og med at komme dig oven på fødslen, så bed din partner melde ud til gæsterne, hvad I kan overskue lige nu. De fleste giver gerne en hånd, så bed dem om at have bollerne eller kagen med selv. Eller spørg svigermor, om hun kan sætte en vask over. Så skal I nok lave kaffe og te.

… og prøv at høre ordentligt efter, når dine gæster spørger, om de ikke skal have noget med. Lad dem – så slipper du for arbejdet. Tidligere var det skik, at nabokonerne kom med en barselspotte med mad til den nybagte mor. Der er en moderne opfindelse, at du skal servere nybagte boller og fem slags økologisk pålæg hentet i Torvehallerne for dine barselsgæster. Benyt dig af muligheden for at læne dig tilbage og blive serviceret. Hvor ofte i livet er det lige, den kommer?

(Din indre Kontrol-Dorte må til gengæld holde mund, når svigermor gør rent i stuen – også selvom hun gør tingene anderledes end dig.)

Nåja. Og hvis du kan, så prøv at nyde det. Nyd kaosset og uforudsigeligheden og følelsen af, at du er helt uundværlig for et helt nyt, lillebitte menneske.

Am så længe du vil!

amningEt nyt amerikansk studie viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor længe et barn bliver ammet, og hvad barnets IQ er som syvårig. Forskerne anbefaler, at børn udelukkende får brystmælk i mindst ét år efter fødslen.

1.312 amerikanske mødre deltog i undersøgelsen Project Viva fra Boston Children’s Hospital, hvor en række forskere undersøgte børns helbred og kognitive evner over en længere periode.

For hver måned en baby blev ammet efter fødslen, steg dens verbale intelligens som treårig. Babyer, der blev ammet, havde nemmere ved at tilegne sig sprog. Og hvis babyerne udelukkende fik brystmælk, var effekten størst.

Forskerne tog højde for både mødrenes egen intelligens og babyernes hjemmemiljø.

“Vores resultater støtter en kausal sammenhæng mellem amning hos nyfødte og modtagelighed overfor sprog i treårsalderen og med verbal- og nonverbal IQ i skolealderen,” udtaler Mandy Belfort, fra Boston Children’s Hospital, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Hun anbefaler, at mødre ammer i mindst ét år efter fødslen.

Man regner med, at det er en blanding af kemikalier i brystmælken og af den særlige hudkontakt, amning giver, der hjælper barnets hjerne med at udvikle sig.

Kilde: TV2 Go’

Psst! Hudkontakt behøver du hverken at fuldamme eller at delvist amme for at give – og det er lige skønt at ligge hud mod hud med sit spæde barn som med sin tumling, der også kan trænge til at ‘tanke op’ på mor-kontakt inden verden skal udforskes igen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning i 6 måneder og delvis amning i 12 måneder eller længere. Læs de danske anbefalinger.  Tal med din sundhedsplejerske om, hvad der passer til dig, din baby og din mælkeproduktion. Og mærk efter, hvad der føles rigtigt for dig!

30% på din ammeBh: Sidste Chance i morgen!

Så er det sidste chance i morgen. Køb din ammeBh med 30% rabat og få et gratis sæt ammeindlæg med helt gratis. Tilbuddet gælder i butikken på fælledvej 13 indtil vi lukker kl.17.30 og på strutshop.dk indtil kl. 23.59:ammeugetilbud til strutshop med kant

Gå direkte til tilbudet her.

Tilbud På ammeBh og Gratis sæt ammeindlæg til dig

ammebanner2

Fra d.01.08-07.08 sparer du 30% på disse 2 ammeBh’er fra Boob både i Strut på fælledvej og på strutshop.dk:

fine dining BH tilbud på strutshop.dk

“Fine Dining” ammeBh’en fra Boob har formpressede skåle og godt hold, men uden generende bøjler. Perfekt ammeBh især under tætsiddende bluser og kjoler. Bh’en har en diskret klips, som nemt kan åbnes med en hånd og et ekstra lag stof dækker det øverste af dit bryst og gør amning nem og diskret. Fås i sort og hvid.
Køb den her

double strap tilbud på strutshop.dkAmmeBh’en fra Boob er i let og blødt åndbart microfiber. Fantastisk hverdagsBh med relativ dyb udskæring og let hold. Også  meget velegnet under graviditeten og som natBh. Bh’en har en diskret klips, som nemt kan åbnes med en hånd.  Fås i sort, hvid og rød.
Køb den her

gratis ammeindlæg på strutshop.dk

Amme indlæggene er i 4 lag med ubleget bomuld mod brystet, et sugende lag, et isolerende lag og sort bomuld yderst.
I hele ammeugen medfølger et sæt ammeindlæg  ved køb af en af de 2 ammeBh’er på tilbud.

Læs meget mere om International ammuge lige her.

At amme er at amme er at amme? Det er International Ammeuge

International ammeuge

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene.

Men amning er ikke nødvendigvis ‘bare’ amning, som overskriften hentyder (omskrevet fra Gertrude Steins ‘roser’), og særligt i lyset af den danske ammedebat vil vi gerne være med til at fejre den Internationale Ammeuge 1.-7. august 2013 i Strut.

World Alliance for Breastfeeding Action (WABA) står bag arrangementet, og årets tema er ‘Breastfeeding Support: Close to Mothers’.

Temaet handler om den ammendes netværk, for det er – især i starten – et fuldtidsjob at amme. For mig kunne det sagtens tage over 9 timer i døgnet de første måneder. Og så er det altså vigtigt, at dine omgivelser  støtter dig i amningen!

Tidligere kom naboerkonerne forbi med barselspotter med mad til den nybagte mor, så hun ikke skulle tænke på huslige pligter samtidig med at passe et spædbarn. (Det kunne i øvrigt være en fantastisk tradition at genoplive!) Og traditionelt er støtten kommet fra den nybagte mors nære familie, særligt hendes mor og søstre.

Vi lever i et mere ‘mobilt’ samfund i dag og bor ikke nødvendigvis tæt på vores familie længere. Derfor er det vigtigt at den daglige støtte til amning kan findes andre steder. Din partner er selvfølgelig en væsentlig støtte, men det er også vigtigt med erfarne støtter, der kan hjælpe med at lægge baby rigtigt til, hvis der er problemer, eller bare at tale med om startvanskeligheder, revnede brystvorter. De kan komme fra sundhedsvæsenet i form af jordemødre eller sundhedsplejersker, fra veninder og andre mødre eller organisationer som Forældre og Fødsel, der faktisk har en amme-hotline.

For ja, de fleste kan amme. Men det er ikke nødvendigvis nemt eller problemfrit eller smertefrit, og det er her, støtten bliver vigtig. For mit vedkommende var jeg tæt på at kaste det berømte håndklæde i ringen efter de første to uger med blødende revner og smerter ved hver amning. Men jeg fik tid, ro, ros og støtte fra mit netværk (og ammebrikker fra sundhedsplejersken!), og efter 3 uger havde Kaja og jeg fundet ud af, hvordan vi skulle få amningen til at fungere. En god ammepude var fx uundværlig og sikrede, at jeg ikke blev helt smadret i ryg og skuldre.

WABAs mål er at bidrage til en stærk og samlet amme-bevægelse, der benytter forskellige internationale virkemidler til at sikre positive omgivelser for mødre, for derved at bidrage til de bedste muligheder for amning og de bedste praksisser for næring til spædbørn og småbørn.

Læs meget mere om WABA og den Internationale Ammeuge – eller læs om 10 ting, du (også!) skal vide om amning.

 

Psst! I butikken på Fælledvej er babyer, bryster og barnevogne altid velkomne – ammeuge eller ej! – og vi har både pusleplads og ammestol, men vi fejrer ammeugen fra d. 1.-7. august med gode tilbud på to lækre ammebh’er. Og du får et gratis sæt ammeindlæg med, hvis du køber en BH. Se mere her.

 

Snup en kop te i sommervarmen!

te-blog_01

Mange gravide sværger til te som alternativ til kaffe og som en måde at få væske nok på. Sådan har vi i Strutshop i hvert fald haft det, og det er der gode grunde til.

Er tanken om en kop varm te for meget i sommervarmen? Alle vores teer smager lige så godt kolde. Bare lav teen stil den i køleskabet, og hæld den eventuelt over nogle isterninger, når du serverer den. Eller prøv en af disse lækre opskrifter:

Den Frugtige
Hæld 1 skud hindbærsaft (f.eks fra Voelkel) og 2-3 jordbær i små stykker i et glas. Fyld 2/3 af glasset med Into-Life te og resten med danskvand.

Den Friske
Bland 1/4 æblejuice med 2/4 Into-life te i et glas og fyld op med danskvand og isterninger.

Den Milde
1 skud hyldeblomstsaft blandes med 2/3 into life te og fyldes op med danskvand. Pynt evt med et mynteblad.

Vores Into Life te er skabt af den tyske jordemor Kareen Dannhauer og er blandet af økologiske højkvalitets-urter, som har været kendt som ‘graviditets-urter’ siden gammel tid. Vi har fem varianter, som er afstemt de forskellige faser under og efter graviditeten, så du ikke behøver slippe den gode vane igen, når du har fået baby!

expectation

Expectation te er god, fra de første striber på pinden, til du går i fødsel. Modvirker kvalme, følelsesudsving og jernmangel. En ægte life saver!

nine-full-month

Nine Full Moons te er din ven under hele graviditeten og barslen. Den er god mod stress og angst, understøtter at du får en god søvn, og modvirker følelsen at udmattelse.

Skærmbillede 2013-06-13 kl. 5.36.43 PM

Just before er der for dig fra 5 uger inden termin og indtil du kan se din talje igen. Teen forbereder livmoderen på vearbejdet og hjælper maven på plads igen efter fødslen.

milk-and-honey-te

Milk and Honey te fyrer op under mælkeproduktionen, så du rigtig kan få gang i amningen.

mother-s-joy-te

Mother’s joy er teen til barsels-perioden, hvor du har brug for velvære og energi til at klare hele den nye situation. Den støtter også mælkeproduktionen uden at være en decideret ammete.

-oko-ammete

NYHED: Er du lidt af en lakrids-afficianado? Så vil du elske vores nye ammete fra tea Lounge med lakridsnoter, brændenælde og kommen.

Psst..! Du behøver slet ikke være gravid for at være vild med vores teer!

Din nye ammepude?

Vi har fået lavet en del nye ammepuder her på det sidste. Det er simpelthen de lækreste stoffer vi har fået hjem, med fine motiver og mønstre og nogen med søde ‘motiver i børnehøjde’. Som du måske har lagt mærke til, så bærer vores ammepuder ikke just præg af små nuttede bamser, disney eller andre yndede motiver til babygrej -og det er absolut meningen! Vores ammepuder skal passe til dig og din indretning og det skal være én du har lyst til at se på og har lyst til at have liggende i din stue, din favorit ammestol eller din seng i lang tid (den kan nemlig bruges fra midt i graviditeten og længe efter du er færdig med at amme).

Nå, men nogle af disse ammepuder har de fineste motiver af små fugle, egern, sommerfugle og blæksprutter man kan tænke sig uden at gå på komprimis med stil. Det blev også til en ny “chefs Choice” ammepude i blå nuancer, en ny “patch” ammepude, i blå og lilla og de 2 allersidste ammepuder i 2 af vores fineste retrostoffer (dem kan du læse mere om længere nede):

Se bare her:

Nye ammepuder i strut

Ammepude i strutammepude i strutAmmepude i strut

Du finder puderne i butikken på fælledvej og vi arbejder på at de også er til at bestille på strutshop snarest. Kan du ikke vente og bor du ikke lige i nærheden af butikken, så skriv os gerne en mail på stefani@strutshop.dk.

Som sagt har vi fået lavet den sidste ammepude i disse to vældig fine retrostoffer (snøft), og vi har besluttet at give dig et lille forspring for at få fat i den her på bloggen. Disse 2 sidste ammepuder ligger nemlig hverken i butikken eller på strutshop.dk lige nu.

ammepuder i strut

Hvis det skal være din, så kan du enten skynde dig forbi butikken og sige du gerne vil købe ammepude 1(øverst) eller 2(nederst) fra bloggen, eller du kan lægge en vilkårlig ammepude i din kurv på strutshop.dk og skrive i kommentarfeltet, at du gerne vil købe ammepude 1(øverst) eller 2(nederst)  fra bloggen. Vi tager forbehold for at det kan gå hurtigt. Skulle du have bestilt puden på strutshop.dk og den allerde er slogt, annullerer vi blot din ordre og der bliver selvfølgeligt ikke trukket penge fra din konto.

Du er altid velkommen til at ringe på 32 12 13 03 eller skrive til os på info@strutshop.dk.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: