Category Archives: Baby

Babyer er det skønneste, hårdeste, mest grænseoverskridende og vidunderligste i verden. I Strut har vi lækkert tilbehør til dig og din baby i form af pusletasker, ammepuder, pusleunderlag, sengetøj fra Soft Gallery og søde rangler

Gratis strikkeopskrift til redebyggeren

Rigtig mange kaster sig over en eller anden form for håndarbejde i redebygnings-processen (som du kan læse mere om HER) og de senere år er især strik blevet populært. Det kan vi sagtens forstå, for det er nemt at sidde med i en rar stol eller sofa og babyprojekter er som regel i et omfang, der er lige til at overskue.

Faktisk kan du især strikke med god samvittighed, hvis du trænger til at hvile dig og afstesse – eller har mange plukkeveer. Forskning tyder nemlig på, at strik og meditation udløser samme hormoner og virker afspændende og afslappende på krop og sind. Der er selvfølgelig ingen garantier, men det kan ikke skade at kaste sig ud i det. Der er heldigvis masser af gode tutorials på nettet, hvis du har glemt hvad en ret- og vrangmaske er, og ellers kan din lokale garnpusher helt sikkert hjælpe.

petiteknit2

Vi har fået lov at dele Mette Wendelboe Okkels fine opskrift på en venlig vaskeklud. Det er et perfekt begynderprojekt – nemt og hurtigt. Du kan i øvrigt se (og købe) flere af Mettes skønne opskrifter i hendes webshop petiteknit.com

Der går omtrent 50 g bomuldsgarn (ca. 1 garnnøgle) til en venlig vaskeklud, og den strikkes med dobbelttråd. Slå 60 m op på en pind 4 mm rundpind (40 cm). Strik 4 omg rib (1 r, 1 vr). Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 18 cm. Luk af. Sy sammen for oven med maskesting. Brodér bamseansigt på kluden. Voila – et styks venlig vaskeklud!

 

Redebygger <3

I løbet af graviditeten når rigtig mange (og måske endda de fleste!) til et tidspunkt, hvor de begynder at ‘bygge rede’. At samle udstyr og viden, indrette sig og gøre plads til den baby, der snart skal flytte fra sin trygge hule ud i dine arme.

Det er en dejlig beskæftigelse og det er en proces, der gør baby mere håndgribelig og virkelig. Der er ikke meget, der er mere kært end tøj i småbitte størrelser, og vi synes absolut godt man må købe lidt, der både er praktisk og fint. Som for eksempel de skønne bloomers fra MarMar med flæser bagpå – eller de bløde sweatbukser med mønster.

Bluser og bodyer med kimono-lukning i strik eller uld/silke er fantastisk til den første tid med en nyfødt. De er nemme at få af og på og hjælper med at regulere babys temperatur. En stabil ammepude og en lækker pusletaske er også gode at have på lager – og til indretningen af babys plads er Fabelab mestre i at lave skønne guirlander og ophæng, der er interessante at kigge på for små øjne.

Her er vores bud på hyggelige redebygger-indkøb:
redebygger

Ammepude – unika, håndsyet ammepude. Mange varianter.

Uldfleecedragt – uundværlig til de kolde måneder. Rummelig i størrelsen.

Guirlande – skøn pynt til babys pusleplads eller ved krybben

Crossover strik – praktisk og blød. Flere farver.

Bloomers med flæser – og lidt glimmer!

Darya pusletaske – rummelig og med praktiske løsninger

Strikket babytæppe – i smørblød alpakka

Body i uld/silke – med kimonolukning. Perfekt til helt nye mennesker

Crossover strik – i merinould

Bløde sweatbukser – til buttede babyben

Annas fødselsberetning: Min drømmefødsel

Måske kan du huske Anna fra da hun var ‘Månedens Strutmave i septemtber‘. Dengang fortalte hun om, hvordan det var at være gravid for første gang, og delte nogle af de tanker og overvejelser hun gik med. Nu har hun født den fineste lille pige, og er klar til at dele fødselsoplevelsen med os 🙂
IMG_3472

I denne beretning vil jeg på bedste vis forsøge at beskrive mine tanker fra veerne startede, til jeg lå med min smukke lille pige i armene. Som førstegangsfødende har man virkelig ingen anelse om, hvad der venter forude. Jeg havde en idé om, hvordan det ville foregå. Det havde jeg jo læst mig frem til.

Onsdag d. 7/9 – 2015 havde jeg en fornemmelse af, at jeg snart skulle føde. Trods den følelse i kroppen, hoppede jeg i bilen og kørte en tur hjem til min mormor og morfar. Om formiddagen havde jeg bestilt tid til overbårenhedsundersøgelse og fik en tid til dagen efter. Jeg var nu 40+6 og min tålmodighed var ved at være god opbrugt. Jeg havde jo de sygeste sommerfugle i maven og glædede mig sådan til at blive mor. Da jeg kørte hjemad igen, kunne jeg godt mærke på min krop, at noget var anderledes. Jeg har meget svært ved at beskrive denne følelse, men jeg følte, at min krop var på arbejde. Velvidende om, at min krop så småt var begyndt at gøre klar til fødsel, tog jeg lige en tur i Fakta. En ret underlig oplevelse med veer, skulle jeg hilse og sige. Det gik fint, jeg havde det godt og min kæreste og jeg grinte meget under turen. Jeg havde læst et sted på nettet, at hvis man så småt var begyndt at få veer, var det DØDSENS vigtigt at få sovet mest muligt natten igennem. Så det gjorde jeg, hele natten.

Da jeg stod op om morgenen var sammentrækningerne der stadig. Jeg var nu næsten sikker på, at det var veer. Og helt ærligt, så tænkte jeg faktisk, hvis det er sådan en fødsel føltes – THEN BRING IT ON. Jeg havde det super, når jeg altså ikke havde sammentrækninger. Jeg ringede ned på fødegangen, og vi aftalte, at jeg skulle komme med det samme. På fødegangen sagde jordmoderen, at jeg var 1 cm åben. Fedt, tænkte jeg. Hun spurgte derefter, om jeg havde lyst til at få et værelse indtil fødsel gik i gang. Jeg kan huske, at jeg tænke, ganske vist er jeg førstegangsfødende, men jeg har ikke tænke mig at ligge her hele dagen og vente på, at der sker noget. Så vi kørte hjem igen og ventede på, at der skulle ske noget mere.

Op af formiddagen tog veerne til, og jeg skulle nu ind og ligge i sengen, hver gang jeg fik en ve. Når jeg siger ligge i sengen, mener jeg på alle 4 og udstøde animalske brøl. Det var så sjovt, for når veen var ovre, havde jeg det SUPER. Ingen smerter og ingen bekymringer. Så snart jeg havde en ve overtog den kroppen i et par minutters tid. Jeg brugte hele eftermiddagen på at gøre mig klar. Støvsuge, rydde op, vaske tøj og plukke blomster uden i haven. Der skulle jo være fint til når jeg engang kom hjem igen. Sent på eftermiddagen blev min kæreste bekymret. Mine brøl var blevet mere højlydte, og der var nu kun nogle få minutter imellem. Han spurgte mig, om vi ikke snart skulle til at køre, han var jo så bange for at jeg fødte i bilen. Jeg sagde til ham, at jeg da i hvert fald lige skulle hænge den sidste vask op på tørrestativet, så kunne vi da godt køre, hvis han syntes.

Da jeg kom ned på fødegangen omkring kl. 18.30, blev jeg mødt af en jordmoder og en jordmoderstuderene. De mærkede efter, og jeg var 5 cm. åben. Jeg fik en fødestue med det samme. Den jordmoderstuderene var super, og hun var med mig hele fødslen igennem. Det var virkelig guld værd. Da vi kom over på fødestuen tog mine veer til. Som i SINDSYGT til. Det var helt vildt, hvad de gjorde ved min krop. Jeg vil næsten beskrive det som magtesløs. Det er vildt som kvindekroppen er programmeret til at føde, for den tager bare over 100%.

Mens jeg lå og vred mig i smerte, begyndte jeg at føle den sygeste pressetrang. Det fortalte jeg den studerene som hentede jordmoderen. Jeg fik af vide, at det var hver fald alt for tidligt til, at jeg skulle presse. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hold nu op hvor skal jeg sk*de. Ja det tænkte jeg, for det var netop, sådan det føltes. Jeg kunne ikke holde ud af stå op eller ligge ned. De begyndte at snakke om smertestillende, da jeg græd utrøstelig. Det gjorde så ubeskriveligt ondt, og jeg måtte ikke komme op i badekarret da min datters hjertelyd var for høj. Inden jeg nåede at tage stilling til noget som helst, vendte det sig og min datters hjertelyd faldt til det normale.

Omkring kl. 20.00 tog jeg mit tøj af, og steg op i badekarret. Jeg vil ikke sige, at det tog smerterne, men jeg kunne da holde ud at sidde dernede. Så der blev jeg siddende. Da jeg allerede havde presseveer, skulle jeg gispe under hver ve. Det var så utroligt udmattende at gispe hele tiden. Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg totalt havde mistet tidsfornemmelsen. Jeg anede ikke, hvor længe jeg havde været på sygehuset. Alt gik så stærkt og det eneste jeg fokuserede på var at gispe, så jeg ikke pressede. Jordmoderen tjekkede mig jævnligt med en doptone og mærkede med sine fingre indeni. Så blev jeg spurgt, om jeg ikke bare havde lyst til at føde i badekarret. Det var en tanke, der slet ikke havde strejfet mig under gravidteten. Jeg havde altid tænkt, at jeg ville bruge det som smertelindring. Men jeg lå jo fint her, så vi blev enige om at fortætte i karret. Pludselig sagde hun til mig, jeg tager lige vandet. Det er vidst ved at være tidspunktet til det. Det gjorde ondt. Fy for dævsens, det gjorde ondt. Jeg skreg til hende, om hun da ikke kunne tage hendes fingre til sig igen.

Da jordmoderen havde taget vandet gik det stærkt. Klokken var nu ca. 22.30, og jeg skulle ikke længere gispe, men fik lov at arbejde sammen med min krop. Sådan følte jeg det. Endelig kunne jeg få lov til at hjælpe hende til verden.

Det er sjovt som jeg slet ikke har nævnt min kæreste endnu. Han var fantastisk til at hjælpe mig i badekarret. Han sad på hug bag mig og holdt mig, så jeg ikke skvattede i. Jeg begyndte at presse med, når jeg fik en ve. Den smerte jeg havde på det tidspunkt, vil jeg ikke engang prøve at beskrive. Det gjorde så sindssygt ondt og det føltes som at føde. SUPRICE men den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Jordmoderen, den studerene og min kæreste var virkelig gode til at komme med opmuntrende ord. Selvom jeg sjældent svarede dem, så hørte jeg dem udmærket. Jeg var så fokuseret på at få min datter til verden, at jeg lyttede til hvert et ord.

I pauserne mellem veerne fortalte jordmoderen, hvad jeg skulle gøre under næste ve. Jeg var i sådan en trance imellem veerne, at jeg sjældent kommunikerede. Min krop havde virkelig brug for at slappe af. Pludselig gik der alt for lang tid imellem mine presseveer, og jeg fik besked om at nulre mine brystvorter. På det tidspunkt syntes jeg, at det var vildt bizart, at jeg pludselig skulle nulre mine brystvorter. Men det skulle åbenbart kunne sætte fødslen bedre i gang. Jeg pressede alt, hvad jeg havde i mig under hver presseve og så fik jeg besked på, at man nu kunne se hovedet. Min kæreste styrtede over for at se, og han fik det vildeste blik i øjnene: NU SKULLE JEG BARE SE AT FÅ VORES BABY UD! Han heppede på mig under hver presseve ’du er så dygtig skat, pres, pres mere, kom nu, kom nu’ og kl. 23.25 kom vores prinsesse til verden. Da jeg fødte hende i badekarret, var hun så fin og ren. Lige som jeg havde forstilt mig, at hun skulle se ud. Helt perfekt. Jeg fik hende op i mine arme, og jeg skulle rejse mig op fra badekarret for at gå over på fødebriksen. Jeg var så bange for at falde og tabe hende, og jeg syntes, at hun lå så langt nede i mine arme. Men jeg kunne ikke få hende længere op. Da jeg kom op og stå var moderkagen stadig var inde i mig, spurgte jeg pænt min jordmoder, om hun ikke ville være sød at hive lidt i navlestrengen, så jeg kunne få hende længere op af min krop. De brød ud med det største grin. Den havde de alligevel ikke hørt før.

Jeg fik en 2. grads bristning. Hvilket var okay. Jeg blev syet, mens jeg lå med vores datter i armene. Der kom en blødning – de anede ikke, hvor den kom fra. Så det endte med, at jeg tabte 1 liter blod efter fødslen og måtte indlægges. Men det var alt sammen lige meget – Jeg græd af ren lykke. Det samme gjorde min kæreste. Den lykke følelse er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Her fem mdr. efter fødslen tænker jeg, at jeg gerne ville gøre det hele igen i morgen. Men lige da jeg havde født – var det en helt anden sag. 😉 Selvom jeg ikke havde været til fødselsforberedelse eller havde nogen plan for fødslen, gik det hele efter bogen. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre fødsel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

FITMOMCPH: Træning i 3. trimester

Så er vi nået til det sidste gæsteindlæg fra Fitmomcph; Træning i 3. trimester. Fik du ikke læst ‘Træning i 1. trimester’ kan du finde det her, og ‘Træning i 2. trimester’ kan du finde her. Vi håber I har nydt at læse med ligeså meget som vi har – og I er blevet motiverede til at få noget sved på panden!

***

Slutspurten, træning i tredje trimester

I 3. trimester vokser maven for alvor, og den lille baby møver sig rundt. Du føler måske en vis tyngde på dette tidspunkt, men du kan stadig gå raske ture, cykle og du kan også sagtens træne. Det er vigtigt, at du lytter til din krop og husker, at du også har brug for hvile. Hvis du har bækken- eller rygsmerter er det en god ide at opsøge en fysioterapeut, der kan give dig specifikke øvelser. Dit tyngdepunkt er ændret og det går ud over din balance. Nu er der ikke så lang tid til, at du skal endelig skal se din baby, og dermed også skal igennem en fødsel. Et studie viste, at de fysisk aktive kvinder havde korterevarende fødsel vurderet fra åbning på 4 cm til selve fødslen, faktisk var det 264 minutter versus 382 minutter (1) – hvem vil ikke gerne forkorte sin fødsel med næsten 2 timer!

Hvordan skal du træne?
Du SKAL stadig træne din bækkenbund! (Se tidligere indlæg her og her). Det er de færreste gravide, der bryder sig om at hoppe og løbe lange ture i 3. trimester, men du kan sagtens få pulsen op ved powerwalking eller let jogging. Hvis du stadig træner i fitness på hold eller lign. er det en god ide at spørge instruktøren om han/hun vil hjælpe med alternative øvelser til evt. hop og andre high impact øvelser. Du kan sagtens lave konditionstræning og let styrketræning så længe, at du holder dig inden for de 14-15 på borg skalaen (se første indlæg). Du kan måske synes det er rart at gå på specifikke gravid træningshold, da der i trejde trimester er lidt mere at være opmærksom på.

I 3. trimester er der et par forholdsregler du skal kende, når du træner;

  • Undgå pres bevægelser over hoved, da det kan give anledning til øget tryk på bækkenbunden. Hvis du gerne vil træne pres og træner med frie vægte, vil jeg anbefale, at du har en personlig træner, eller en træningskyndig person med, der kan guide og fejlrette dig under øvelserne.
  • Undgå at træne de lige mavemuskler. Der sker en udvidelse af den lige bugmuskel, senen linea alba udvider sig for at gøre plads til babyen. Der kan opstå et mellemrum midt på maven, også kaldet diastase. Du kan tjekke, om du har det ved at lave en mavebøjning og se om din mave former sig som en spids. Hvis du har diastase er det ikke hensigtsmæssigt at træne de lige mavemuskler.
  • Undgå øvelser hvor du ligger fladt på ryggen i længere tid, da fosterets vægt kan komme til at afklemme nogen af de store blodåre.

    Øvelser

Her er et forslag til en god helkropstræning, hvor der er taget hensyn til de givne forholdsregler. Lav hver øvelse i 1 min. – husk at du ikke skal performe, men blot vedligeholde. Alle øvelserne skal føles godt, og du kan altid justere vægten og tempoet så det passer dig. HUSK at spænd op i bækkenbunden hver gang du laver en øvelse.

1 min. Ring rows:  Hold godt fast i ringene og læn dig tilbage i strakte arme, spænd dine baller og baglår, så du bliver helt stiv som et bræt. Træk dig kontrolleret op til ringene og tænk på at samle skulderbladene. Du kan justere sværhedsgraden, hvis du går længere frem med fødderne bliver øvelsen hårdere, går du tilbage med fødderne bliver den nemmere.

3 trim A

1 min. Airsquat: Stå i hoftebredde med fødderne, sæt langsomt hoften bagud. Hold ryggen ret og spænd i mave og bækkenbund. Når du rammer en vinkel på 90 grader, skal du spænde i ballerne og rejse dig eksplosivt op til startposition.

3 trim b

1 min. Russian twist: Sæt dig på gulvet med benene let bøjet og fødder samlet (sæt dig evt. på en pude, abmat eller lign.). Spænd op i bækkenbunden og læn dig lidt tilbage, tag en let kettlebell og flyt den fra den ene hofte til den anden hofte, hold den tæt på kroppen. Hold spændingen i bækkenbunden under hele øvelsen, lav evt. 6 gentagelser og hold en lille pause.

3 trim c

1 min. Hip thrust: Denne øvelser er perfekt til træning af baller og bækkenbund samtidig. Pres hoften op, knib sammen og spænd ballerne alt, hvad du kan – sænk igen. Øvelsen kan laves med en kettlebell, vægtstang eller bare noget som vejer lidt og du kan ligge på hoften. Hvis du ikke har vægt på, kan du lave øvelsen som knibeøvelse, hold knibet i 6-8 sekunder. Sænk hoften og slap af i 6-8 sekunder.

3 trim d

Jeg ønsker dig god træning og alt held og lykke med din fødsel og fremtidige erhverv som nybagt mor 🙂

***

Mangler du træningstøj med plads til strutmaven, så har vi masser af det i Strut og på Strutshop.dk lige her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Kilder:
(1) Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling. 2003
(2) Clapp JF, III. The course of labor af- ter endurance exercise during pregnancy. Am J Obstet Gynecol 1990; 163(6 Pt 1):1799-1805.
(3) Clapp JF, III, Capeless EL. Neonatal morphome- trics after endurance exercise during preg- nancy. Am J Obstet Gynecol 1990; 163(6 Pt 1):1805-1811.
(4) Clapp JF, III, Dickstein S. Endurance exercise and pregnancy outco- me. Med Sci Sports Exerc 1984; 16(6):556- 562.
(5) Bell RJ, Palma SM, Lumley JM. The effect of vigorous exercise during preg- nancy on birth-weight. Aust N Z J Obstet Gynaecol 1995; 35(1):46-51.
(6) Hjollund NH, Jensen TK, Bonde JP, Henriksen TB, Andersson AM, Kolstad HA et al. Spontaneous abortion and physical strain around implantation: a follow-up study of first-pregnancy plan- ners. Epidemiology 2000; 11(1):18-23.
(7) Klarlund Pedersen, Graviditet og Motion 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 2012

Strut inviterer til gratis event: Familie og job efter barsel – find vej til en bæredygtig balance

Invitation

Vil du læse mere om Pia og hendes arbejde, så klik her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

4. advent: VIND en babypakke

OBS: Vinderen er fundet! Stort tillykke til Laura 

Så er det blevet d. 4 søndag i advent, og også tid til den sidste konkurrence for i år. Tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om en ventepakke, ammepakke og barselspakke – vi har nydt at læse hver en kommentar 🙂 Nå, men nu er det altså baby, der skal forkæles! I dag har én af jer muligheden for at vinde sager fra Natursutten, Yogakompagniet, kidscase, Trixie Baby, Strut kollektion, MarMar og Fabelab.

Babypakke collage

1.
Når de første tænder er på vej bliver tandkødet ømt, og det er både smertefuldt og ubekvemt for baby. For at lindre smerterne og berolige baby, hjælper det at ‘bide’ i noget. Natursutten Søstjerne Bidering kan medvirke til at lindre smerten og massere de små ømme gummer. Bideringen lever op til samtlige krav i den europæiske standard EN71 som er EU’s norm for sikkerhed og giftfrihed. Bideringen har en værdi af 89 kr.

2.
Baby yoga er en sjov måde både for dig og din baby at være sammen på. I styrker jeres forbindelse, hvilket gør dig bedre i stand til at læse og forstå dit barns signaler. Med baby yoga kan du understøtte dit barns grundlæggende følelse af tryghed og nærvær, som er grundstenen til et sundt velvære. Baby yoga kan forebygge og mindske kolik og luft i maven og fremmer god, dyb søvn samt god appetit hos din baby. Baby yoga gavner desuden dit barns følelsesmæssige intelligens og støtter barnets motoriske og sproglige udvikling.  Baby yoga kan dyrkes fra 0-kravlealderen og koster 199 kr.

3.
Det er koldt udenfor, så baby skal selvfølgelig puttes i noget varmt tøj. Derfor kan du vinde disse fine, varme babyleggings i økologisk bomuldsstrik fra kidscase. Ribkant forneden og foroven, gør, at de sidder godt omkring buttede babyankler og babymave 🙂 De koster 149 kr. og fås i tre forskellige farvekombinationer (vinderen kan vælge mellem en str. 74/80 og 86/92)

4.
Hvorfor ikke vælge den reneste og bedste sut på markedet? Natursutten fremstilles af flydende naturgummimælk fra bæredygtige plantager og er i øvrigt pakket i FSC-certificeret miljøvenlig indpakning. Et helt igennem naturligt valg, både for dit barn og for vores miljø. Der er både anatomiske og runde sutter – og alle varianter kommer i tre størrelser, så du kan finde den, der passer til din baby og babys udvikling og alderstrin. Sutterne er støbt i et stykke gummi, så der er ingen samlinger, hvor der kan gemme sig bakterier, gylp eller andre ‘lækkerier’. Sutterne koster 49 kr. og du må helt selv vælge, hvilken én fra vores lager du ønsker. 

5.
Baby skal selvfølgelig også forkæles med noget sjovt og stimulerende at lege med. Denne giraf-rangle fra det belgiske mærke Trixie Baby har tre funktioner; en lille bjælde, der rasler, når man leger med den, en pivelydseffekt i halsen og knistret stof øverst i halsen, hvilket gør den til et skønt lille legedyr. Den koster 99 kr. og fås i fire forskellige prints.

6.
Smør baby ind i Struts helt egen baby olieBaby olien har en basis af ferskenstensolie, der indeholder A- og E-vitamin. Særligt E-vitamin er kendt for sine egenskaber som antioxidant. Derudover er ferskenkerneolie lettere i konsistensen end f.eks. mandelolie og giver masser af fugt. Olien indeholder også en anelse morgenfrue, der har antiinflammatoriske egenskaber. Og mor kan også få glæde af olien. Den kan nemlig også bruges som makeup-fjerner, til massage eller i badet. Dobbelt win! Olien koster 179 kr. 

7.
Hvis du ikke allerede kender MarMars bløde bodyer, så anbefaler vi, at du straks køber én 😉  Ellers kan du jo håbe, at du bliver den heldige vinder af denne body i kraftig jersey kvalitet med lange ærmer og flæsekrave. Body’en koster 299 kr. og du må selv vælge om den skal være grå eller rosa.

8.
Dette skønne karrygule babysvøb fra Fabelab i økologisk bomuld er handy at have med i tasken, da det både kan bruges som et tyndt tæppe om sommeren, afskærmning ved amning og til at putte, så baby finder tryghed og ro. Hvert babysvøb er pakket med en fin guldelastik og er også perfekt som gave. Babysvøbene koster 199 kr. og fås i to forskellige farver. 

Alt du skal gøre for at deltage er:

1.
At følge os på Facebook og eller Instagram (strutshop_dk).

2.
Skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du svarer på spøgsmålet: Hvornår synes du det er allerdejligst og/eller rigtig udfordrende at være mor? Eller hvad forestiller du dig bliver både dejligt og hårdt?

Konkurrencen slutter mandag d. 28 december kl. 12 og vinderen findes via lodtrækning.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteblogger: Fyrsten og Fruen

FullSizeRender copy 2

Jeg er førstegangs gravid og mor til tre: Oliver på 19, Ane på 2 og Baby som endnu hviler trygt under mit bryst. Lyder det forvirrende? Så hæng på.

Jeg blev bonusmor til Oliver, da jeg var 23, og han var 10. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle forelske mig i en mand, Jess, der var 10 år ældre end jeg, og som ikke bare boede i en anden landsdel, men også var far til en stor, smuk dreng. Men tingene bliver jo sjældent, som man forestiller sig. I det her tilfælde blev de meget bedre 🙂 Jeg har aldrig tænkt – hverken dengang eller sidenhen – at jeg skulle påtage mig en morrolle overfor Oliver. Sådan én har han jo. Hvilket stod ekstra tydeligt én af de første weekender, hvor vi var sammen. Jess var faldet i søvn på sofaen, og Oliver fik lov at vælge en film, vi skulle se. Jeg husker ikke titlen, men det var vist en Stephen King. Da vi havde set filmen færdig, sagde Oliver: ”Orv, hvor fedt! Sådan en film ville min mor ALDRIG lade mig se!!!” Ups…. Så nej, jeg var ikke og bliver ikke Olivers mor, men jeg bærer med stolthed titlen som hans bonusmor – for det er det, jeg er: Én ekstra til at elske ham. Og selvom jeg hverken har skiftet hans bleer eller sunget godnatsang for ham, så er jeg sikker på, at det jeg har givet ham, i form af at være en ekstra voksen til at støtte, vejlede og elske, også har været medvirkende til at skabe det omsorgsfulde og dejlige menneske, som han er i dag.

Ane blev jeg mor til, da jeg var 25, men jeg fik hende først i mine arme fire år senere. Jess og jeg var netop blevet gift, og jeg drømte, at en lille pige med mørke øjne stak hovedet ud ad min mave. Jess var ikke svær at få med på idéen, som han selv havde haft længe, så vi gik straks i gang med Projekt Baby. Undervejs købte vi hus, bil og hund – for det er jo sådan man gør, ikk’? Tiden gik, og de to røde streger udeblev. Vi indkøbte en stak ægløsningstests, som ikke gjorde den store forskel, og til sidst tog vi til lægen. Konklusionen lød på svært nedsat sædkvalitet, og vi blev henvist til fertilitetsbehandling. Vi startede op på Holbæk fertilitetsklinik, som var meget optimistiske. Nogle af Jess’ prøver var dårlige, mens andre var okay. Og han havde jo et barn i forvejen, og jeg var ung. De ville dog alligevel starte os op med ICSI (microinsemination), som er den mest avancerede form for behandling, da vi jo kunne risikere at stå med endnu en dårlig prøve fra Jess på selve dagen. Jeg var fuld af håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Det havde de jo sagt, at det ville. For at gøre en lang historie kort, stod vi 2 år senere med flossede nerver, forgrædte øjne og 9 icsi-behandlinger i rygsækken. Vi var desuden 150.000 kroner fattigere, da vi startede op samtidig med, at der blev indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Lægerne udredte os begge igen og kunne ikke finde nogen grund til, at vi ikke blev gravide. Deres eneste forklaring var, at vi enten var uheldige, eller at vi rent genetisk ikke passede sammen. Jeg var ødelagt. Fuldstændig ødelagt. Og Jess ligeså, for han skulle ikke blot bære sin egen sorg, men også holde mig på benene. Så vi satte alle sejl ind! Vi ansøgte om adoption (som også viste sig besværligt af forskellige årsager), vi så nærmere på sæddonation, og vi tog en alvorssnak med hinanden og min søster.

Infertilitet er desværre ikke nyt i min verden – begge mine forældre har været møllen igennem med deres nye ægtefæller, så både min søster og jeg lærte allerede i vores barndom, at langt fra alle børn kommer med storken. Som teenagere lovede vi hinanden, at kunne den ene af os ikke få børn, ville den anden hjælpe. Min søster havde tre børn, inden sin 30 års fødselsdag. Flere gange under vores behandlingsforløb havde hun mindet mig om, at hun agtede at stå ved sit løfte. Jeg slog det hen. Selvfølgelig. For man føder jo selv sine børn, ikk’?! Ens søster kan da i hvert fald ikke gøre det! Ikke desto mindre tog vi snakken. Og med en blanding af tanker som ’det her kan vi godt’ og ’det lykkes alligevel aldrig!’ blev vi enige om at give det et forsøg. Vi ville skiftevis inseminere mig med donorsæd, og min søster med min mands sæd. Ikke overraskende stod jeg endnu engang med en negativ test. En måned senere stod min søster med en positiv.

Og sådan blev jeg mor til Ane 🙂 Den smukkeste lille pige med de mørke øjne, som jeg havde drømt om 4 år tidligere. Hun er 2 år i dag og det vigtigste i min verden. Hun ligner sin moster af udseende, men har sin fars iver, når det kommer til at arbejde med at bygge en hule eller save en gren over. Hun har til gengæld sin mors skøre måde at danse på og klæder sig ud ved hver given lejlighed, præcis som jeg selv gjorde som barn. Og når vi snakker om, at der ligger en baby i mors tykke mave, siger Ane, ”Ane lå i mosters mave!” 🙂

For ja, der ligger en baby i min mave. En baby som startede som en flyvsk idé. En spinkelt håb om at få flere børn og et ønske om at kunne finde accept i at vide, at man havde prøvet alt. Så jeg tog mod til mig og fik foretaget en kikkertoperation, som den fertilitetsklinik, vi var i behandling hos for år tilbage, havde frarådet mig. Nu ville det jo bare være et forsøg, og gik det ikke, så var vi alligevel verdens heldigste, fordi vi havde Ane. Men jeg blev opereret, fik fjernet noget endometriosevæv, og vi tilmeldte os IUI-d (insemination med donorsæd). En uge efter jeg var blevet insemineret, fik Jess en blodprop i hjertet. Vi glemte alt om baby for en stund. Jess lå to dage på Riget og to dage på Hvidovre Hospital, før han kom hjem. Han var naturligvis træt, bange og medtaget ovenpå en skrækkelig oplevelse! Jeg var søsyg. Først troede jeg, at det skyldtes elevatorturene på Riget, min næste tanke var chokket. Min sidste tanke var graviditet, som en test dog hurtigt udelukkede. Så jeg tog til lægen og vendte hjem med en henvisning til en øre-, næse- og halsspecialist.

En uge efter blodproppen fejrede vi min 31 års fødselsdag, som var passeret dagen efter blodproppen. Jess gav mig to fingerringe og den fineste, lille gyngestol til at stå på verandaen af legehuset, som han har bygget til Ane. Jeg gav ham et kys og en positiv graviditetstest. Den første positive graviditetstest på 6 år.

Der er i dag under en måned til termin. Planen er, at Baby skal komme til verden herhjemme i vores spisestue. Vi kender ikke kønnet, og det er også fuldstændig ligegyldigt. Det vigtige er, at vi får lov at blive forældre én gang til. Vi får lov at indsnuse babyduft og forelske os på ny. Vi får lov at give Ane en lillebror eller søster, som hun kan vokse op med. Og vi får lov til at føle os som verdens heldigste mennesker 🙂

Besøg Fyrsten og Fruen HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ønskeliste: Gaveideer til baby

Det er ingen hemmelighed, at mor er hovedfokus i Strut, men det er heller ingen hemmelighed, at vi ELSKER babyer, og derfor har vi også altid et udvalg af lækkerier til småbitte mennesker. Faktisk er vores babyudvalg vokset en hel del på det sidste, så der er rig mulighed for at finde en (jule)gave til baby. Enten din egen – eller til en venindes, søsters eller kollegas lille guldklump.

Gaveideer til baby

 

1.
Baby skal have det godt i drømmeland, og vi bilder os selv ind, at lækkert sengetøj hjælper på det 🙂 Forkæl baby med det fineste sengetøj fra Mimi’s Circus, som er designet af den franske kunstner Audrey Jeanne. Det fås både i et lyserødt og grønt print og koster 379 kr.

2.
I Strut kan vi ikke lade være med at blive skrukke, når vi ser alt det søde babytøj i miniput størrelser. Heldragten er fra MarMar og er lavet i en varm sweat-kvalitet og koster 399 kr. (62, 68, 74) og body’en er fra Soft Gallery (3 mdr. og 6 mdr.) og koster 329 kr.

3.
Pusleunderlaget fra Fabelab er både praktisk og pænt. Det er to P’er, vi godt kan lide 🙂 Det kan nemlig nemt foldes sammen, så det ikke fylder så meget i tasken, og så har det en lille lomme på ydersiden til en ble og lidt skiftetøj. Det koster 249 kr. og fås i tre forskellige farvekombinationer.

4.
Retro-cool hæklet pingvin-rangle i økologisk bomuld, der er babyvenlig. Det gør nemlig ikke spor ondt, når den lille kommer til at banke sig selv i hovedet fordi arme og hænder ikke helt gør, som baby vil! Den koster 149 kr.

5. 
Musik kan have en hel særlig og beroligende effekt på babyer. Denne musikstjerne spiller ’Baby Mine’ fra Disney filmen Dumpo. Og så kan den faktisk vaskes:) Den koster 249 kr. og fås i fire forskellige farver.

6.
Fabelabs nye stofposer er noget så fine. De kan bruges til alt fra en bid mad til opbevaring af sutter. Den fås i tre forskellige kombinationer og koster 95 kr.

7.
Babymassage er så skønt og giver mulighed for mange dejlige stunder med baby. Kom godt i gang med denne dvd, der koster 199 kr.

8.
Vi har fået en del fine babytæpper hjem i Strut! Det her tie dye legetæppe er vi faktisk flere, der godt gad have i voksenstørrelse 😉 Det er fra Mimi’s Circus og koster 599 kr.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Baby, it’s cold outside

Kulden har efterhånden godt tag i Danmark, og derfor skal du og baby naturligvis pakkes godt, lækkert og lunt ind. Særligt, når I er ude på lange vandreture med barnevognen!

Det er bl.a. derfor, vi er så glade for at have tyske Engel i Struts sortiment. Engel har i årtier været garant for tøj i naturmaterialer og alle produkter har et eller flere internationale miljø-certificeringer. Bl.a. GOTS (Global Organic Textile Standard – læs mere HER) og iVN (International Association of Natural Textile Industry – læs mere HER)

Vi har de skønneste bodyer i en blød blanding af uld og silke – naturligvis med praktisk skrålukning, som er en af vores favoritter til de allermindste, små søde huer i uld og en luksuriøs ‘djævlehue’ i silkestrik. Og så er der naturligvis køredragten, som vi har fundet lidt ’tilbehør’ til på billedet:

Engel køredragt

Køredragten er i den blødeste uldfleece og har knaplukning midt for. Der er hætte på dragten og ved åbninger ved fødder og hænder har dragten en ‘fold-om’ funktion, så du ikke behøver at tænke på små vanter eller ekstra sokker. Den fås i str. 50/56 og 62/68 (og er generelt stor i størrelsen) og i cremehvid, rød, blå eller gråmeleret.

Dragten holder baby lun og tilpas mens I er ude – men glem ikke at passe på dig selv også. Vi anbefaler uld. Fx ammeindlæg med uld/silke eller i ren uld allerinderst, og så en god ammebluse i uldblanding fra for eksempel BOOB. Det store, uldne tørklæde fra Gai+Lisva er tilpas stort til at yde god beskyttelse mod kolde vinde – også hvis det skulle blive nødvendigt med en hurtig amning på en bænk et sted.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: