Category Archives: Baby

Babyer er det skønneste, hårdeste, mest grænseoverskridende og vidunderligste i verden. I Strut har vi lækkert tilbehør til dig og din baby i form af pusletasker, ammepuder, pusleunderlag, sengetøj fra Soft Gallery og søde rangler

Gæsteblogger: Fyrsten og Fruen

FullSizeRender copy 2

Jeg er førstegangs gravid og mor til tre: Oliver på 19, Ane på 2 og Baby som endnu hviler trygt under mit bryst. Lyder det forvirrende? Så hæng på.

Jeg blev bonusmor til Oliver, da jeg var 23, og han var 10. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle forelske mig i en mand, Jess, der var 10 år ældre end jeg, og som ikke bare boede i en anden landsdel, men også var far til en stor, smuk dreng. Men tingene bliver jo sjældent, som man forestiller sig. I det her tilfælde blev de meget bedre 🙂 Jeg har aldrig tænkt – hverken dengang eller sidenhen – at jeg skulle påtage mig en morrolle overfor Oliver. Sådan én har han jo. Hvilket stod ekstra tydeligt én af de første weekender, hvor vi var sammen. Jess var faldet i søvn på sofaen, og Oliver fik lov at vælge en film, vi skulle se. Jeg husker ikke titlen, men det var vist en Stephen King. Da vi havde set filmen færdig, sagde Oliver: ”Orv, hvor fedt! Sådan en film ville min mor ALDRIG lade mig se!!!” Ups…. Så nej, jeg var ikke og bliver ikke Olivers mor, men jeg bærer med stolthed titlen som hans bonusmor – for det er det, jeg er: Én ekstra til at elske ham. Og selvom jeg hverken har skiftet hans bleer eller sunget godnatsang for ham, så er jeg sikker på, at det jeg har givet ham, i form af at være en ekstra voksen til at støtte, vejlede og elske, også har været medvirkende til at skabe det omsorgsfulde og dejlige menneske, som han er i dag.

Ane blev jeg mor til, da jeg var 25, men jeg fik hende først i mine arme fire år senere. Jess og jeg var netop blevet gift, og jeg drømte, at en lille pige med mørke øjne stak hovedet ud ad min mave. Jess var ikke svær at få med på idéen, som han selv havde haft længe, så vi gik straks i gang med Projekt Baby. Undervejs købte vi hus, bil og hund – for det er jo sådan man gør, ikk’? Tiden gik, og de to røde streger udeblev. Vi indkøbte en stak ægløsningstests, som ikke gjorde den store forskel, og til sidst tog vi til lægen. Konklusionen lød på svært nedsat sædkvalitet, og vi blev henvist til fertilitetsbehandling. Vi startede op på Holbæk fertilitetsklinik, som var meget optimistiske. Nogle af Jess’ prøver var dårlige, mens andre var okay. Og han havde jo et barn i forvejen, og jeg var ung. De ville dog alligevel starte os op med ICSI (microinsemination), som er den mest avancerede form for behandling, da vi jo kunne risikere at stå med endnu en dårlig prøve fra Jess på selve dagen. Jeg var fuld af håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Det havde de jo sagt, at det ville. For at gøre en lang historie kort, stod vi 2 år senere med flossede nerver, forgrædte øjne og 9 icsi-behandlinger i rygsækken. Vi var desuden 150.000 kroner fattigere, da vi startede op samtidig med, at der blev indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Lægerne udredte os begge igen og kunne ikke finde nogen grund til, at vi ikke blev gravide. Deres eneste forklaring var, at vi enten var uheldige, eller at vi rent genetisk ikke passede sammen. Jeg var ødelagt. Fuldstændig ødelagt. Og Jess ligeså, for han skulle ikke blot bære sin egen sorg, men også holde mig på benene. Så vi satte alle sejl ind! Vi ansøgte om adoption (som også viste sig besværligt af forskellige årsager), vi så nærmere på sæddonation, og vi tog en alvorssnak med hinanden og min søster.

Infertilitet er desværre ikke nyt i min verden – begge mine forældre har været møllen igennem med deres nye ægtefæller, så både min søster og jeg lærte allerede i vores barndom, at langt fra alle børn kommer med storken. Som teenagere lovede vi hinanden, at kunne den ene af os ikke få børn, ville den anden hjælpe. Min søster havde tre børn, inden sin 30 års fødselsdag. Flere gange under vores behandlingsforløb havde hun mindet mig om, at hun agtede at stå ved sit løfte. Jeg slog det hen. Selvfølgelig. For man føder jo selv sine børn, ikk’?! Ens søster kan da i hvert fald ikke gøre det! Ikke desto mindre tog vi snakken. Og med en blanding af tanker som ’det her kan vi godt’ og ’det lykkes alligevel aldrig!’ blev vi enige om at give det et forsøg. Vi ville skiftevis inseminere mig med donorsæd, og min søster med min mands sæd. Ikke overraskende stod jeg endnu engang med en negativ test. En måned senere stod min søster med en positiv.

Og sådan blev jeg mor til Ane 🙂 Den smukkeste lille pige med de mørke øjne, som jeg havde drømt om 4 år tidligere. Hun er 2 år i dag og det vigtigste i min verden. Hun ligner sin moster af udseende, men har sin fars iver, når det kommer til at arbejde med at bygge en hule eller save en gren over. Hun har til gengæld sin mors skøre måde at danse på og klæder sig ud ved hver given lejlighed, præcis som jeg selv gjorde som barn. Og når vi snakker om, at der ligger en baby i mors tykke mave, siger Ane, ”Ane lå i mosters mave!” 🙂

For ja, der ligger en baby i min mave. En baby som startede som en flyvsk idé. En spinkelt håb om at få flere børn og et ønske om at kunne finde accept i at vide, at man havde prøvet alt. Så jeg tog mod til mig og fik foretaget en kikkertoperation, som den fertilitetsklinik, vi var i behandling hos for år tilbage, havde frarådet mig. Nu ville det jo bare være et forsøg, og gik det ikke, så var vi alligevel verdens heldigste, fordi vi havde Ane. Men jeg blev opereret, fik fjernet noget endometriosevæv, og vi tilmeldte os IUI-d (insemination med donorsæd). En uge efter jeg var blevet insemineret, fik Jess en blodprop i hjertet. Vi glemte alt om baby for en stund. Jess lå to dage på Riget og to dage på Hvidovre Hospital, før han kom hjem. Han var naturligvis træt, bange og medtaget ovenpå en skrækkelig oplevelse! Jeg var søsyg. Først troede jeg, at det skyldtes elevatorturene på Riget, min næste tanke var chokket. Min sidste tanke var graviditet, som en test dog hurtigt udelukkede. Så jeg tog til lægen og vendte hjem med en henvisning til en øre-, næse- og halsspecialist.

En uge efter blodproppen fejrede vi min 31 års fødselsdag, som var passeret dagen efter blodproppen. Jess gav mig to fingerringe og den fineste, lille gyngestol til at stå på verandaen af legehuset, som han har bygget til Ane. Jeg gav ham et kys og en positiv graviditetstest. Den første positive graviditetstest på 6 år.

Der er i dag under en måned til termin. Planen er, at Baby skal komme til verden herhjemme i vores spisestue. Vi kender ikke kønnet, og det er også fuldstændig ligegyldigt. Det vigtige er, at vi får lov at blive forældre én gang til. Vi får lov at indsnuse babyduft og forelske os på ny. Vi får lov at give Ane en lillebror eller søster, som hun kan vokse op med. Og vi får lov til at føle os som verdens heldigste mennesker 🙂

Besøg Fyrsten og Fruen HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ønskeliste: Gaveideer til baby

Det er ingen hemmelighed, at mor er hovedfokus i Strut, men det er heller ingen hemmelighed, at vi ELSKER babyer, og derfor har vi også altid et udvalg af lækkerier til småbitte mennesker. Faktisk er vores babyudvalg vokset en hel del på det sidste, så der er rig mulighed for at finde en (jule)gave til baby. Enten din egen – eller til en venindes, søsters eller kollegas lille guldklump.

Gaveideer til baby

 

1.
Baby skal have det godt i drømmeland, og vi bilder os selv ind, at lækkert sengetøj hjælper på det 🙂 Forkæl baby med det fineste sengetøj fra Mimi’s Circus, som er designet af den franske kunstner Audrey Jeanne. Det fås både i et lyserødt og grønt print og koster 379 kr.

2.
I Strut kan vi ikke lade være med at blive skrukke, når vi ser alt det søde babytøj i miniput størrelser. Heldragten er fra MarMar og er lavet i en varm sweat-kvalitet og koster 399 kr. (62, 68, 74) og body’en er fra Soft Gallery (3 mdr. og 6 mdr.) og koster 329 kr.

3.
Pusleunderlaget fra Fabelab er både praktisk og pænt. Det er to P’er, vi godt kan lide 🙂 Det kan nemlig nemt foldes sammen, så det ikke fylder så meget i tasken, og så har det en lille lomme på ydersiden til en ble og lidt skiftetøj. Det koster 249 kr. og fås i tre forskellige farvekombinationer.

4.
Retro-cool hæklet pingvin-rangle i økologisk bomuld, der er babyvenlig. Det gør nemlig ikke spor ondt, når den lille kommer til at banke sig selv i hovedet fordi arme og hænder ikke helt gør, som baby vil! Den koster 149 kr.

5. 
Musik kan have en hel særlig og beroligende effekt på babyer. Denne musikstjerne spiller ’Baby Mine’ fra Disney filmen Dumpo. Og så kan den faktisk vaskes:) Den koster 249 kr. og fås i fire forskellige farver.

6.
Fabelabs nye stofposer er noget så fine. De kan bruges til alt fra en bid mad til opbevaring af sutter. Den fås i tre forskellige kombinationer og koster 95 kr.

7.
Babymassage er så skønt og giver mulighed for mange dejlige stunder med baby. Kom godt i gang med denne dvd, der koster 199 kr.

8.
Vi har fået en del fine babytæpper hjem i Strut! Det her tie dye legetæppe er vi faktisk flere, der godt gad have i voksenstørrelse 😉 Det er fra Mimi’s Circus og koster 599 kr.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Baby, it’s cold outside

Kulden har efterhånden godt tag i Danmark, og derfor skal du og baby naturligvis pakkes godt, lækkert og lunt ind. Særligt, når I er ude på lange vandreture med barnevognen!

Det er bl.a. derfor, vi er så glade for at have tyske Engel i Struts sortiment. Engel har i årtier været garant for tøj i naturmaterialer og alle produkter har et eller flere internationale miljø-certificeringer. Bl.a. GOTS (Global Organic Textile Standard – læs mere HER) og iVN (International Association of Natural Textile Industry – læs mere HER)

Vi har de skønneste bodyer i en blød blanding af uld og silke – naturligvis med praktisk skrålukning, som er en af vores favoritter til de allermindste, små søde huer i uld og en luksuriøs ‘djævlehue’ i silkestrik. Og så er der naturligvis køredragten, som vi har fundet lidt ’tilbehør’ til på billedet:

Engel køredragt

Køredragten er i den blødeste uldfleece og har knaplukning midt for. Der er hætte på dragten og ved åbninger ved fødder og hænder har dragten en ‘fold-om’ funktion, så du ikke behøver at tænke på små vanter eller ekstra sokker. Den fås i str. 50/56 og 62/68 (og er generelt stor i størrelsen) og i cremehvid, rød, blå eller gråmeleret.

Dragten holder baby lun og tilpas mens I er ude – men glem ikke at passe på dig selv også. Vi anbefaler uld. Fx ammeindlæg med uld/silke eller i ren uld allerinderst, og så en god ammebluse i uldblanding fra for eksempel BOOB. Det store, uldne tørklæde fra Gai+Lisva er tilpas stort til at yde god beskyttelse mod kolde vinde – også hvis det skulle blive nødvendigt med en hurtig amning på en bænk et sted.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 1

IMG_3378

Hvis nogen af jer synes Christine ser bekendt ud, så kan det være, at det er fordi I har mødt hende i Strut butikken, hvor hun engang arbejdede. Eller måske I har mødt hende på fødegangen. Christine er nemlig for nyligt blevet færdiguddannet som jordmoder, og har været så sød at tage os med på arbejde, så vi kan få et indblik i, hvordan en dag på fødegangen typisk ser ud. Selvom alle dage er forskellige, og det er svært at tale om en ‘typisk’ dag.

Indlægget er et føljeton, og personerne i Christines dagbog er fiktive, men inspireret af de mange fødsler, hun har været med til.

—————————

Mit vækkeur ringer kl. 6. Jeg ligger kort tid og vender dagens planer i hovedet; dagvagt på fødegangen, fri kl. 16, hjem og sætte bilen, på cyklen til gospelkor i Fredens Kirke, hjem og spise aftensmad, i seng. Aftenvagt i morgen.

Efter diverse morgenritualer småløber jeg ned til min bil og kører gennem Nørrebro ud til motorvejen. Tonerne fra the National og Rhye fylder bilen, og jeg forbereder mig mentalt på, at jeg nu skal på arbejde. Måske er der travlt, måske er det en mindre travl dag. Måske får jeg en fødsel, måske får jeg et forløb. Måske bliver det ukompliceret, måske opstår der noget akut. Det er vist egentlig begrænset, hvad jeg kan forberede mig på. Uvisheden måske.

På Hospitalet får jeg skiftet til min hvide kittel og møder mine søde og nattetrætte kollegaer i vagtstuen. Der har været gang i den i nat, fem kvinder har født og en skal til det. Der står frisk kaffe på kanden, som jeg hurtig tager en kop af. Der småsludres, men da klokken bliver 7.45 falder summen af stemmer og fokus falder på overleveringen fra nattevagterne til dagvagterne. Én skal afløse jordemoderen på stue 11. Der fødes. En kollega kender den fødende fra sin konsultation og går derfor derind. Vi andre hører om kvinderne, der har født. Hvordan gik fødslen, hvor meget har kvinden blødt, hvad er lige gjort, hvad mangler der, har barnet suttet etc.

Dagvagtens afdelingsjordemoder gennemgår de fødende, vi forventer kommer ind. Én har ringet med vandafgang fra kl. 5, hun har mærket barnet flere gange efterfølgende, hun ønsker at afvente spontane veer hjemme lidt endnu. Én fra svangreafdelingen er blevet sat i gang fra i går aftes, har nu regelmæssige veer, er 4 cm. åben og skal have en fødestue. Med hjælp fra afdelingsjordemoderen, som har det overordnede overblik, fordeler vi os på de enkelte stuer og fødende.
Jeg skal ind og måle/veje et barn, lave 2 timers undersøgelse på moderen og få parret på barselsgangen.

Inde på stuen ligger en træt, lidt bleg men meget smilende nybagt mor, Anne. Hun holder sin nyfødte dreng i armene og far Anders, sidder ved siden af og studerer drengens ansigtstræk og konstaterer, ”han ligner lidt mig som lille”. Anne nikker, ”han er så fin”. Jeg lykønsker, ridser kort op hvad jeg har fået overgivet fra jordemoderen, der har født med parret. Vi griner lidt sammen, da Anne udbryder: ”Jeg troede ikke på jordemoderen, da hun sagde, jeg ikke måtte gå på toilettet. Du skal føde og ikke på toilettet”, sagde hun. “Jeg var sikker på, at jeg skulle .. du ved .. Men hun havde jo ret, inden længe stod du Anders og sagde, du kunne se hovedet.” Jeg bekræfter dem i, at det jo har været noget helt nyt at skulle føde, og man jo derfor ikke altid lige ved, hvad kroppens signaler betyder. Vi vender blikket mod det, der skal gøres nu. Jeg skal trykke Anne på maven og sikre mig, at hendes livmoder er trukket godt sammen, og samtidig se, at hendes blødning er tilladelig. ”Du vil jo bløde derfra, hvor din moderkage har siddet fast på indersiden af livmoderen. Jo mere din livmoder trækker sig sammen, jo mindre vil den sårflade være, og blødningen vil mindskes”. Anne nikker. Jeg kigger til drengen.

Parret fortæller, at han har diet på det ene bryst. Han er nu veltilpas faldet i søvn, mens han ligger hud mod hud hos sin mor. Jeg kommenterer hans fine kysselæber. På Anne måler jeg blodtryk, puls, temperatur og iltmætning med vores ”TÅRN”, som vi jordemødre kalder det – det kan det hele. Livmoderen er hård og står til navlen, blødningen er tilladelig og Anne har i alt ca. blødt 250 ml (fra barnet er født til nu 2 timer efter fødslen). Anne kan mærke, at hun skal tisse. Aske, som drengen skal hedde, kommer over til Anders. Han knapper skjorten op, og får sin søn på maven. Der bliver taget et billede. Anne kommer langsomt op og sidde. Hun føler sig godt øm forneden. Jeg fjerner forsigtigt hendes epiduralkatheter i ryggen. ”Det var fantastisk, at jeg kunne få den bedøvelse. Jeg havde ikke sovet i et døgn, så bare lige at få de to timers hvile, tror jeg, gav mig kræfter til resten af fødslen”. Anders tilføjer: ”Ja, du var endda også helt åben, da jordemoderen mærkede efter, du havde sovet lidt. Det var altså lidt vildt.” Anne kommer på toilettet, får ren skjorte, trusser og ”ble” på, som de store bind tit bliver kaldt.

Jeg henter vægt og målebånd. Aske, som stadig sover, kommer på vægten. 3850g. Så var han alligevel lidt større end jordemoderen havde gættet. Han er 52 cm lang. Langsomt begynder han at brokke sig. Jeg gennemgår ham fra top til tå. Konklusionen bliver, at han er en fin, velskabt dreng. Han bliver puttet over til mors bryst, hvor han med lidt hjælp får fat og sutter med korrekt teknik. Efter samtykke fra parret giver jeg et stik med k-vitamin i hans lår (det tilbydes alle forældre, at deres barn får efter fødslen). Han trækker benet lidt til sig, og skal lige til at stikke i et hyl, men Anne får trykket ham godt ind til brystet, og han får i stedet mere lyst til at lappe lidt råmælk i sig.

Jeg går ud og ordner de sidste papirer i journalen, ringer til barselsgangen og melder Anne og hendes søn. Der er en stue klar til de nybagte forældre og sønnen. Jeg vinker til Anne, Anders og Aske da portøren triller mor og barn op på barselsgangen, mens Anders bærer taskerne. Stuen rydder jeg op. De blodplettede lagner ryger i vasketøjposen, brugte sprøjter og handsker ryger i skraldespanden og lattergas-masken skilles ad. Min kollega, som er social og sundhedsassistent (sosu) kommer ind på stuen og gør resten af oprydningen færdig, inden at rengøringen kaldes til stuen. Sosu’en har netop været inde til fødslen på stue 11. En fin pige blev født.

Jeg går ud i vagtrummet. Telefonen ringer. Det er kvinden med vandafgang fra kl. 5, jeg taler med. Nu er veerne taget meget til. De kommer med 4 minutters interval og er 1 minut lange. Fostervandet , som naturligt siver, er stadig klart, der er lidt tegnblødning. Hun har mærket lidt aktivitet fra barnet, men det er sværere at mærke, nu når veerne kommer så hyppigt. De niver godt både fortil, men trækker især også i lænden. Jeg inviterer hende ind til fødegangen. Sønnen er lige blevet afleveret i børnehave, så parret er klar til at køre til hospitalet. Ca. 20 min til ankomst.

Jeg informerer afdelingsjordemoderen om den forventede ankomst. Inde på stue 8 sætter jeg saft, vand og lidt kaffe på bordet. Jeg tænder vores sansestue-skærm, som lyser op med slørede røde farver, det minder om ild i pejsen. Der bølger afslappende rolig musik ud af højtalerne, og lyset på stuen dæmpes til røde, varme farver. Jeg henter kvindens journal, slår hendes journal op på computerskærmen og læser hendes graviditetsforløb og behandlingsplan igennem. Hun vil gerne i badekar, hvis muligt står der. Badekarret på stuen dækker jeg til med plastik med hjælp fra en Sosu. Så skal det bare fyldes, hvis det bliver aktuelt.

Parret ankommer. Karen og Michael vises ind på stuen. ”Nå, det prøvede vi da ikke sidst, skat!” udbryder Michael, da han ser sansestuen. ”Det er da fedt”. Karen nikker kort, men får så en ve og må hurtigt læne sig over sengen, mens hun roligt og koncentreret bruger sin vejrtrækning gennem veen. Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes lænd for at skabe et modtryk mod den vesmerte, som hun får her. Efter et minut ånder Karen langsomt ud, åbner øjnene og retter sig op. Hun griner lidt og giver mig hånden. ”Den var lidt slem”, siger hun. Jeg nikker. Det kunne jeg godt se. Vi gennemgår kort, hvornår fostervandet gik, hvilken farve det havde (var det grønt eller klart), hvornår veerne startede og med hvilket interval, om der har været blødning, om Karen har mærket normalt liv fra barnet, og om graviditeten ellers har været normal. Bortset fra bækkensmerter og en sygemelding fra uge 34, så har graviditeten været ukompliceret.

Karen kommer på sengen, og jeg mærker på hendes mave. Barnet ligger med sin ryg i Karens venstre side, hvilket stemmer overens med, at sparkende er blevet mærket i højre. Hovedet står godt ned i bækkenet, og jeg vurderer, at barnet ca. er 3600 g. Frederik, deres søn, vejede 3200 g. ved fødslen, fortæller Michael. Men han var også to uger tidligere på den, tilføjer Karen. Mens vi taler får Karen en ve, og jeg lytter med doptonen uden på maven til barnet. Jeg kigger på uret og tæller barnets hjerteslag. Helt normal hjertelyd under og umiddelbart efter veen.

Vil du mærke på mig?”, spørger Karen, da veen er ovre. De er spændt på, hvor meget, der er sket.
Jeg tager handsker på, og mærker forsigtigt indvendigt. ”Din livmoderhals er væk”, siger jeg. “Du er 4 cm. åben, rigtig flot. Barnet står godt ned i bækkenindgangen”. Karen får en ve, og jeg holder forsigtigt mine fingre stille. Der er rigtig godt tryk på under veen, og livmodermundens åbning dilateres op til 5 cm. Det går så fint fremad, siger jeg. Karen havde regnet med at være lidt mere åben. Hun synes godt nok, at veerne bider. Jeg ridser op, hvordan at det ofte går meget hurtigt, når det er 2. fødsel. ”Man kan være 4 cm. det ene øjeblik og 8 cm. det næste”, siger jeg. Jeg lytter hjertelyd igen. Karen får skjorte, trusser og et bind på. Fostervandet er stadig fint klart. Jeg giver et klyx, som skal tømme endetarmen. Det stimulerer samtidig livmoderen til at lave flere veer. Vi aftaler, at parret ringer i klokkesnoren, når Karen er tilbage fra toilettet. Imens fyldes badekarret.

Forsættelse følger…. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Signes otte favoritter

Signes otte favoritter

Jeg hedder Signe, og jeg blev mor til den dejligste lille pige sidste sommer.

Under min graviditet lærte jeg Strut at kende, og da min datter var gammel nok til at blive passet lidt af far, og Strut søgte en butiksassistent, var jeg så heldig at komme med på Strut-teamet. Jeg elsker at være her, og møde alle jer søde kommende mødre og senere de små guldklumper. Jeg er uddannet designteknolog, og er ved at tage en overbygning i Sustainable Fashion Design.

Her kommer lidt af mine efterårs-Strut favoritter:

1.
Tæppe – playfold

Jeg købte dette tæppe da min datter var 2 uger gammel, og har brugt det ligesiden. Det er tykt, lækkert og så er det et af de tæpper, man gerne vil have liggende fremme bare fordi det er så flot! Da hun blev lidt større og kunne skubbe sig op på hænderne var snorene på tæppet mere spændende at pille ved, end alt det legetøj jeg ellers lagde frem til hende! Derudover kan vi nu bruge tæppet som en blød, stor svane man kan lege med.

2.
Heldragt Fanny – Kidscase

Man finder mærket meget få steder her i Danmark, men hos Strut har vi fået øjnene op for det hollandske mærke, der laver det fineste strik og de lækreste øko-bodyer! Denne heldragt har alt det bedste til en nyfødt; skrålukning så man ikke skal have noget nedover det lille hoved, fødder så man ikke skal tænke på små sokker der falder af hele tiden, og så er den lavet i det fineste grafiske print, og er selvfølgelig også økologisk!

3.
ERGObaby

Den bedste bæresele der fås, intet mindre! Den sørger for, at baby sidder ergonomisk korrekt, at vægten er fordelt optimalt på dig, så du ikke får ondt i ryggen af at bære, og så sørger den for tæt kontakt med baby samtidig med, at du kan have hænderne frie. Det smarte ved ERGObaby er også funktionen med at kunne bære på siden. Når baby er omkring et halvt år, og begynder at syntes, at verden er meget spændende, kan baby sættes i siddepositionen, og derved have fuldt udkig til verden, men samtidig have muligheden for at vende hovedet ind mod dig, hvis det hele pludselig er lidt overvældende. Smart og trygt for baby, og dig!

4.
Isabella Oliver

Isabella Oliver laver tætsiddende kjoler og bluser med den bedste pasform. De er draperet i siderne, så maven fremhæves på den smukkeste vis. Derudover er de geniale at bruge til en efterfødselskrop, idet draperingerne camouflerer rigtig fint. Det kan varmt anbefales at investere i de lidt dyrere basisvarer fra Isabella Oliver, for man kommer til at bo i dem!

5.
Strik fra Soft gallery

Lækker strik der holder dig varm i disse efterårsmåneder. Den er lidt oversize i modellen, men i en fin rosa nuance med lidt glimmer i, så du både er feminin og varm på samme tid. Kan både bruges med og uden strutmave! 🙂

6.
Mild Body Oil 02

Jeg er blevet helt forelsket i Karmamejus lækre produkter! Specielt denne Body Oil. Jeg bruger den efter et bad, hvor huden stadig er varm og kun dup-tørret – så trænger den lynhurtigt ind i huden, og den efterlades blød, gennemfugtet og velduftende!

7.
Kure Bazaar neglelakkerne

Fantastiske neglelakker uden giftig kemi! De er baseret på naturlige ingredienser, som kartofler og hvede og uden blandt andet parabener og formaldehyd– og så holder de mindst ligeså godt som ”almindelige” neglelakker.

8.
Ammepude fossflakes

Jeg kan varmt anbefale at købe en ammepude i den sidste del af graviditeten –især hvis man har problemer med at ligge ordentligt med den voksende mave. Her støtter puden virkelig meget, og gør, at man kan sove meget mere komfortabelt. Fossflakes er allergi- og miljøvenlig, og så er det et fast fyld som holder formen. Hos Strut kan du købe unikke og smukke betræk, syet af vores egen systue, og det gør jo ikke noget, at det både er praktisk og smukt!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

7 ting, du IKKE skal sige til en nybagt mor

Det meste indhold her på mestforgravide er originalt og vores eget – men af og til falder vi over noget, der fortjener at blive delt som det er. Læs med her, hvis du vil videresende din familie og venner en liste over ting, de IKKE skal sige til en nybagt mor:

Blog of the Week: Things not to say to a new mum
The Netmums Blog

Our Blog of the Week this week comes from the very talented team at The Motherhood. Written by Alison Perry we are told all the things we shouldn’t say to a new mum – but we’re guessing you’ve probably heard quite a few of these yourself!

Know a new mum? Tread carefully. She’s probably a fragile thing, dealing with lack of sleep, hormones and a large serving of what-the-heck-is-going on. It’s REALLY EASY to say the wrong thing to a new mum, without even meaning to. One minute, you’re having a lovely chat over a cuppa as she introduces you to her new bundle of joy, the next she’s crying snotty tears and making excuses for you to leave. No one wants to be that friend, so do your homework first and avoid saying the following:

1. OH YOUR BABY IS SO SMALL!

What new mum will hear: Ooh your baby might be a bit too small. Are you feedingnewborn baby toesyour baby properly? Is your baby putting on enough weight? Are you looking after your baby properly?

A new baby putting on weight is a huge deal to a mum – there’s even a graph in every baby’s red NHS book that health visitors plot at every weigh-in so that mums can know exactly how badly well they’re doing. You hear mums saying things like, “He’s on the 60th percentile which is amazing because he was only on the 20th percentile when he was a week old.” This will mean nothing to non parents, but it’s a huge deal to new mums.

2. SO… HOW LONG HAVE YOU BEEN *JUDGEY PAUSE* BOTTLE FEEDING?

What new mum will hear: You’re BOTTLE FEEDING YOUR BABY? Are you mad? You do realise that formula milk is basically poison and you’re a bad mum for giving it to your child?

Even if you’re quietly impressed that your friend has managed to get her baby to take a bottle, commenting on it will only tap into her deepest fears – that it’s the wrong thing to do. Even though it’s clearly fine and very often the best thing a mum can do for her baby. Yeah, you heard me, I said it. (Disclaimer: I believe every mum should do what’s right for them when it comes to feeding their baby.)

3. SO… HOW LONG ARE YOU PLANNING ON *AWKWARD PAUSE… WAVES IN THE DIRECTION OF YOUR BOSOM* BREASTFEEDING?

What new mum will hear: It’s a bit weird, that breastfeeding. And do you have to keep getting your boobs out when I’m around? It makes me feel a bit uncomfortable and I don’t know where to look.

I actually had someone say this to me, when my baby was around four months old. It made me smile, because it was so at-odds with the usual pro-breastfeeding/anti-formula message I was so used to hearing.

4. WHAT’S THAT YELLOW TINGE TO THE BABY’S SKIN?

What new mum will hear: Your newborn is sick and needs to go back to hospital. Call the post-natal ward now!

FYI it’s jaundice and 60% of new babies have it in their first week because of a build-up of bilirubin in the blood. But commenting on the appearance of a new baby (apart from saying “She’s beautiful!”) is always a bad idea, because new mums are still in panic-mode. Is the baby too hot? Too cold? Is that jaundice  or is it just the yellow light in this room? Should he have this much dry skin? Should her poo be that colour?

5. OH, SO LONG AS YOU DON’T BECOME ONE OF THOSE MUMS, POSTING ENDLESS PHOTOS OF YOUR BABY ON FACEBOOK!

What new mum will hear: No one wants to see 100 photos of your baby. We’re all out having fun, downing shots on a Saturday night before having a reeeaaally long lie-in the next morning. That’s the kind of stuff we want to see on Facebook. Not babies. And NOT moany status updates about lack of sleep and night feeds.

The thing is, even if a new mum doesn’t want to become one of those mums, she probably will. I fought it for so long, determined not to become a baby bore on Facebook, and then I thought ‘Do you know what? My baby rocks and she is the biggest thing in my life and I’m OK with that.’

6. YOU LOOK AMAZING! I BET YOU’RE BACK INTO YOUR newborn and mumPRE-PREGNANCY JEANS AGAIN?

What new mum will hear: You look fat. Your belly is all wobbly. Your body will never be the same again. Ever.

Another just-don’t-go-there topic. New mums feel crap about their body. Even if she’s managed to get herself into a trendy top and skinny jeans when you see her, she’s probably just focused on the jelly-like rolls of skin underneath it all, and her hard leaky boobs which are threatening to spurt all over her top, in a truly embarrassing fashion.

7. ENJOY EVERY SECOND OF IT – THEY GROW UP SO FAST.baby_in_reusable_nappy_original

What new mum will hear: You’re not allowed to find this hard. Don’t even think about complaining about how tired you are. You have to cherish every-single-second. Or else you’re a bad mum.

Some mums do cherish every second, of course, but most of us find it exhausting, challenging and actually, on some days, it’s just the thought of a cold glass of wine at 7pm that gets us through the day. Yes kids do grow up fast, but new mums are allowed to struggle as they get to grips with this new reality. It’s hard to cherish every moment when it’s so bloody hard.

If you’re a mum, what kind of things did people say to you, as a new mum, that made you want to poke them in the eye?

Photography: Caroline Gue at CP Photography

Kilde: netmumsblog.com 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gode råd til de første måneder med baby

Når du bliver mor for allerførste gang er det lidt som at træde ind over grænsen til et nyt, ukendt land. Du kender ikke sproget, skikkene, traditionerne eller noget som helst andet, og det kan være voldsomt svært at navigere i. Ikke mindst fordi du oftest har en omgangskreds, sundhedsplejerske og Google, der står på nakken for at give gode råd.

Det allerbedste råd, vi kan give er:

STOL på dig selv og LYT til din egen intuition.

Du har kendt dit barn i omkring 9 måneder allerede. Du er sammen med det 24 timer i døgnet. Det er dig, der har allerbedst føling med, hvad babys behov er.

Derfor: Prioritér ro og alene-tid med dit spædbarn. Det er den bedste måde for jer at lære hinanden at kende på, og sådan kommer du hurtigst til at kende babys signaler, forskellige klynkelyde og andre tegn, der kan hjælpe dig med at afkode babys behov.

Barselsbesøg kan være hyggelige, men det vigtigste lige nu er altså ikke at give din mor eller svigermor eller nogensomhelst andre plads til at besøge og holde din nyfødte. Det kan de tids nok komme til. (Det kan i øvrigt være en fordel at melde ud på forhånd, at I ønsker at begrænse barselsbesøgene i den første tid, hvis I helst vil undgå at blive overrendt med søde, velmenende gæster. Undtagelsen er dem, der kommer, stiller en portion mad og går igen med det samme. De er altid velkomne)

Derudover er der nogle generelle råd, der altid giver mening at huske.

Støt det lille hoved. Babys hoved er måske nok lille i forhold til dit, men det er kæmpestort i forhold til resten af babys krop og desuden vældigt tungt. Det skal understøttes godt indtil baby har trænet sine hals- og nakkemuskler nok til selv at holde det.

Træn motorikken og øje-hånd koordination. Nakke- og halsmusklerne trænes i øvrigt ved at lægge baby på maven. Ikke nødvendigvis længe ad gangen, men ofte og i korte intervaller. Du kan for eksempel gøre det til en vane at lægge baby på maven i et par minutter hver gang, du skifter. Du har sikkert hørt det før, men at kunne holde hovedet stabilt selv er det første skridt på vejen til al videre motorisk udvikling.

Det giver også altid god mening at træne al anden motorik, når baby er blevet et par måneder, så bliv inspireret af babyyoga, stimulastik og øv krydsbevægelser med din baby (eksempelvis ved at krydse armene ind over kroppen)

Lær gråden (og babys signaler) at kende. Der er forskel på gråd og på gråd. Ret hurtigt kan du sikkert høre forskel på forskellige typer gråd, og jo mere tid du bruger med baby, jo lettere vil det givetvis blive at kende signalgråden. En type betyder ‘jeg er træt’, en anden ‘jeg er sulten’ og en tredje ‘noget er dumt. Hjælp mig’ (den sidste kategori er den sværeste, for ‘dumt’ kan være alt fra ‘min ble er snavset’, ‘jeg har brug for din nærhed’ til ‘jeg har luft i maven’ og alt derimellem)

Smil. Babyer elsker at se på smilende, milde ansigter. Mere end noget andet, faktisk, viser hjerneforskningen. Og når du smiler til baby, får hun lyst til at kopiere det – så der går ikke mange uger inden du kan lokke de første, bevidste smil frem. Smilet booster tilknytningen mellem jer, så der er al mulig grund til at gøre det så ofte og så meget, som baby orker. Husk dog, at hvis baby vender ansigtet væk, så trænger hun til en lille, mental pause. Det er altså hårdt at skulle lære en hel verden at kende.

Giv dig selv en (velfortjent!) pause! Intet andet job (måske bortset fra astronauter) kræver, at du er tilgængelig 24 timer i døgnet for at få missionen til at lykkes. Det kan man i en periode – ikke mindst fordi dine hormoner hjælper dig til at klare et minimum af søvn de første par måneder. Find ud af, hvordan du bedst lader op – på den måde kan du være den bedste mor for dit barn.

Måske lader du op ved at være i komplet symbiose med baby – så kan en vikle eller bæresele være din pause, hvor du har hænderne fri og samtidig kan indsnuse babyduft. Måske lader du op ved at lade din partner tage over og give dig tid og ro til at få et dejligt bad, en lur mens de triller en tur med baby i barnevognen eller en halv eller hel time på en café med en kop varm kaffe.

Tal med baby. Selvom det måske ikke virker sådan, så hjælper du dit barns sprog rigtig godt på vej. Selv den første spæde pludren er et sprog, og jo mere du taler til baby med og om verden, jo bedre stimulerer du babys lyst til at abe efter og selv øve sig på at kommunikere. Du kan både tale om current events på den globale sfære, om den nyeste sladder eller pludre med på babys egne lyde – find ud af, hvad der virker bedst for dig.

… og så siger vi det lige en gang til:

STOL PÅ DIG SELVdu er eksperten på din baby.

Du kan altid selv tilvælge råd og vejledning, hvis du har brug for andres input, men du er absolut i din ret til at bede andre holde deres råd og meninger for sig selv.

nybagt mor

Billede lånt herfra

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gode råd til graviditeten

Det er ikke alle råd, der er hverken velkomne eller gode, når man er gravid eller nybagt mor. Generelt er det en fordel at kunne lukke ørerne for alt – uanset hvor velmenende, det er – du ikke kan bruge til noget. Husk, at du er eksperten på lige præcis dit barn. Det er dig, der igennem hele graviditeten og naturligvis også efter fødslen har den daglige og tætte kontakt med baby. Det er derfor dig, der som udgangspunkt er den allerbedste til at vurdere, hvordan netop dit barn har det og hvad dets behov er.

… meeen, de her tip til graviditet og fødsel er nu ret underholdende, så bær lige over med os!

i_4518_funny-pregnancy-tips funny_tips_for_pregnant_women_640_13

funny_tips_for_pregnant_women_640_21
funny_tips_for_pregnant_women_640_06 car7
i_4518_funny-pregnancy-tips-005

funny_tips_for_pregnant_women_640_14

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Babyvenlige hang-outs

Den allerførste periode med baby er det helt naturligt (og også en ret god idé) at holde sig i en barselsboble, så I kan lære hinanden at kende – indsnuse hinandens dufte, få amningen godt igang og finde jer til rette i de nye roller.

Men. En barsel på 9-12 måneder kan godt blive lang, hvis du er bundet til huset hele tiden – det kan være skønt og nødvendigt at komme ud; gåture med mødregruppen eller dine veninder (faktisk er de lange gåture med barnevognen en glimrende og skånsom motionsform. Du kan starte langsomt ud og øge tempo og distance når kroppen er klar), en kop kaffe og en croissant (eller rugbrødsmad med avokado) på en café kan være en life saver ovenpå en hård nat, og ikke mindst kan man godt få lidt ø-kuller af at kun tale med en baby en hel dag. Det kan også være det hyggeligste i hele verden, men de fleste trives med at der er en smule afveksling i hverdagen – inden for de rammer, der nu gives med en lille baby.

Vi spurgte jer, hvilke hang-outs og babyvenlige steder I kendte rundt omkring i landet. Heldigvis er de fleste steder baby- og mor-venlige, men når det er sagt er der alligevel caféer, shoppingcentre og områder, der har gjort en ekstra indsats for at byde barslende kvinder, mænd og børn velkomne.

cafe sweet surrender

^^Billedet er fra Sweet Surrender på Vesterbro og er lånt fra aok.dk

Så. Her er jeres (og vores) liste over de mest babyvenlige steder i Danmark. Skriv endelig, hvis I har flere bud, så listen kan opdateres løbende.

I var en del, der nævnte Magasin, der har en ammelounge og et familieområde med plads til leg og børn. Det gælder (så vidt vides) for alle Magasins afdelinger i landet.

Babybio er også på listen (men er nok bedst, hvis man har en baby, der har et godt sovehjerte). Konkret Valby Kino og Falkoner – kender I flere gode babybio’er?

Emmerys på Nordre Frihavnsgade, Østerbro har plads til barnevogne; et godt pusleområde og personalet er søde og imødekommende.

Laundromat Café (findes på Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg) har et fint slogan, der ligesom slår tonen og holdningen an ‘We love babies and boobies’. Her er du mere end velkommen til at slå dig ned og amme.

Frederiksberg Centret har opgraderet deres amme- og puslefaciliteter, så der er rart at være, når det er tid til en ammepause og et bleskift.

Helsingør Bycenter har en baby lounge, som ligger lidt gemt fra resten af centret. Der er både stole, sækkestole, pusleplads og toiletter og der er ro så baby og mor kan føle sig godt tilpas.

I Odense er Minimig i Lottrups Gård et besøg værd.

Rosengårdscentret i Odense har også en fin babylounge i kælderen.

Maudes på Gl. Kongevej er også babyvenlige med gode puslefaciliteter og sød betjening.

Fisketorvet har de også i den grad opgraderet baby-venligheden med amme- og puslepladser.

Café Sweet Surrender på Vesterbro er en skøn, babyvenlig café med legetøj og et godt udvalg af babymad. Plus overskuddet går til gode formål, og de ansatte er frivillige.

Møller på Nørrebrogade har god plads til barnevogne og mødregrupper og et lækkert morgenmadskoncept. Og superlækre toiletter til mor. (Men husk lige at spørge efter puslepladsen – den er nemlig et hemmeligt sted!)

Designcaféen på Østerbro er også gode til mødregrupper og babyer – og i gåafstand fra APA.

Caféministeriet i Aalborg er meget barselsvenligt også.

Café Gimle i Roskilde kan trygt besøges med babyer.

Kaffekilden og Bodega på Nørrebro har begge gode puslefaciliteter og ammekroge.

Slotsarkaderne i Hillerød har en super fin babylounge hvor man kan amme, pusle, varme mad i mikroovn – og gå på toilettet!

Herningcenteret har super faciliteter til mødre og babyer.

Pastis i Gothersgade i København har også rimeligt godt plads til barnevogne og fine puslefaciliteter (men der er nok ikke plads til 6 barnevogne på rad og række)

I Aarhus er der bl.a. amme-lounge i Bruuns Galleri. Godt amme-, pusle- og legeområde i Salling

Foodfein i Aarhus er også børnevenligt, med højstole, puslebord og legehjørne…og alligevel med virkelig lækker mad!

Hvis cafeteria-agtig kaffe er ok, har Nørrebrohallen en rummelig café, potentielt med plads til barnevogne og hele mødregrupper. De har små sofa-kroge, så det store rum bliver lidt opdelt.

Spinderiet i Valby har et dejligt område med pusleplads, lænestole til amning og et lille legehjørne.

Karmaman på Frederiksberg Alle er også barselsvenligt.

Statens Museum for Kunst er også et godt bud. Der er puslefaciliteter og god plads til en udflugt for hele mødregruppen. Du må ikke have din egen vogn med ind, men de har Stokke-vogne til låns. Der er som regel også stille og roligt, og når baby bliver ældre og mere bevidst, så er særligt den moderne kunst med mange farver og former spændende at kigge på og tale om.

Louisiana afholder deciderede baby-omvisninger med indlagt plads til at amme og pusle undervejs. Det er også rigtig god stil!

I er også ALTID (altså, inden for åbningstiderne!) velkomne med barnevogne og babyer i Strut på Fælledvej! Der er en rigtig god ammestol, pusleplads og altid et par hænder til at hjælpe med baby. Vores nabo Whoopie laver god kaffe, chai latte og lækre boller og kager – hos Julie er der også altid plads til babyer og deres mødre.

… og der er helt sikkert mange, mange andre gode steder.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: