Category Archives: Bær Din Baby I Vikle

Hybridviklen fra Je Porte Mon Bebe er den bedste på markedet, og i Strut kan du altid få råd og vejledning i hvordan du bruger din vikle. I viklen sidder baby ergonomisk korrekt og trygt helt tæt på dig, mens du aflaster din ryg og arme og har hænderne frie.

Bær din baby – også på neonatalafdelingen

Vi elsker vikler i Strut. Det er ikke nogen hemmelighed.

Det er i vores erfaring den dejligte, trygge og nære måde at bære sit helt lille barn på – og samtidig er det sikkert og ergonomisk korrekt for både baby og mor. Det giver masser af kontakt og hjælper med at knytte båndet mellem mor (eller partner) og baby. Det er også en god måde at aflaste skuldre, arme og håndled og at få hænderne fri til ældre søskende eller bare til at spise mad eller få noget at drikke. I ved, mor-luksus!

Basisviklerne fra Je Porte Mon Bébé (‘Jeg bærer min baby’) er strækvikler og kan bære op til 9 kg, mens hybridviklerne kan bruges front, hofte og ryg og klarer op til 14 kg barn. Begge bindes med samme, enkle binding og er lette at lære at bruge. Vi vil altid (virkelig. ALTID. Ring, skriv eller kom forbi) gerne hjælpe dig med råd og praktisk vejledning, og vi ved, at rigtig mange af jer bliver så glade for viklerne at I giver rådet videre til venner og familie.

Men vidste du også, at vikler kan tages med på hospitalet (vi anbefaler at have dem pakket klar i tasken sammen med de andre nødvendigheder til hospitalstasken HER) og absolut også kan bruges til for tidligt fødte børn?

Faktisk er det en anbefaling, fordi der er så mange positive sidegevinster ved ‘kangaroo care’, som det også kaldes, når man bærer sit barn hud-mod-hud. Blandt andet viser flere studier, at præmature børn, der har regelmæssig hud-mod-hud kontakt generelt oplever mere stabil helbredstilstand, og at forældrene (primært mødre er studeret) oplever, at det følelsesmæssige bånd og deres egen sindstilstand påvirkes meget positivt. At de lærer deres barn at kende, simpelthen, sådan som mødre med sunde og raske børn får mulighed for fra start af. Selv de små, sårbare præmature babyer oplever positive helbredsgevinster ved at være hud-mod-hud med deres mor så meget som muligt.

Det gælder naturligvis også for raske børn født til termin – og deres mødre – at hud-mod-hud kontakten positivt påvirker bl.a. følelsesmæssige relationer, generel sundhed og et succesfuldt ammeforløb. Der er selvfølgelig også andre faktorer involveret – især i forhold til amning – men der er ikke fundet nogen som helst negative effekter ved at bære sit barn og sikre så megen hud-mod-hud kontakt som muligt. Ingen.

Man har efterhånden fundet ud af, at selv meget små og sårbare præmature babyer tåler hud-mod-hud kontakten – faktisk bliver de slet ikke stressede af at være uden for deres kuvøser, så hvor meget tidligt fødte børn tidligere var i kuvøser i op til 5-6 uger før deres forældre fik lov at holde dem, er det i stedet få dage, før mor og far får lov at få deres barn op til sig. Det praktiseres bl.a. i Australien, som DENNE artikel fortæller.

premature baby

premature baby

Læs artiklen om, hvordan en børnelæge i Colombia opdagede, hvordan hud-mod-hud kontakt faktisk kan optimere præmature babyers chancer for at klare sig godt igennem en hård start på livet HER. Hvordan det er med til at sikre båndet mellem forældre og barn og sidenhen har omkring 1600 studier peget på samme mønster. Og find en af de mange videnskabelige artikler om de positive effekter af hud-mod-hud kontakt for præmature børn HER

b31707bd9d547826a0f1fe6b79886557--african-babies-mother-care

Jeres bedste investeringer

I forbindelse med Strutshop.dk’s fire års fødselsdag bad vi jer om at dele jeres bedste graviditetskøb med os. Der kom rigtig mange guldkorn i kommentarfeltet, så vi tænkte, at vi ville lave en slags opsamling til jer med de otte sager, der blev nævnt flest gange. Der kom også mange andre gode bud, så hvis du søger mere inspiration, kan du jo selv gå opdagelse i kommentarfeltet :)

Bedste investeringer

Here goes: Jeres top otte over gode graviditetsinvesteringer

1. En flot kjole
“En fantastisk blå kjole fra Isabella Oliver!! Den skal bruges i dag til bryllup. Glæder mig vildt meget – maven stritter af lykke, når man tager kjolen på!!”
– Ann Sofie

Find de flotte Isabelle Oliver kjoler her.

2. Olie til maven
“Olie til maven. Det har givet mig velvære og gjort maven smidig. Om det reelt set virker, ved jeg ikke – men det føles sådan, og så er det så rart med smørelse til huden. Ah!”
– Mille

Find vores helt egen Belly Oil her.

3. En ammepude
“Min Strut ammepude, som bliver fundet frem igen, når lillebror kommer til sommer.
Vi brugte den også som “sikkerhedspude”, da vores datter lige havde lært at sidde selv.”
– Line

Se vores ammepude udvalg her.

4. En god ammebh
”Uden tvivl den bedste amme bh fra Carriwell :)
Jeg er gået 6 dage over termin og bruger den allerede nu :)
Så den bliver et kært eje – også efter babyen (forhåbentlig) snart kommer.”
– Rikke

Se vores udvalg af ammebh’er lige her.

5. En vikle
”Min bedste investering har helt sikkert været viklen fra jpmbb, som jeg købte hos jer da jeg var i 3. trimester. Jeg købte den for at prøve den af, men det skulle vise sig at være den investiering vi har brugt allermest. Hver eneste dag – min søn og jeg er blevet helt “afhængige” af at vikle :)”
– Anne Sophie

Se vores store vikleudvalg her.

6. Strømpebukser med plads til strutmaven
”Jeg er lige nu kun i uge 19., og har derfor ikke haft mange investeringer endnu. Men det bedste af mine få køb, må være mine graviditetsstrømpebukser. Jeg er en kjolepige, og går næsten aldrig i bukser. Så de rette strømpebukser er vigtige, gravid eller ej. Jeg planlægger dog en del investeringer inden længe: graviditetsbadedragt og gode kjoler til at vokse endnu mere i <3”
– Mia

Find vores strømpebukser her.

7. Ventejeans
”Mine to par jeans fra mamalicious. De sidder godt både over mave og numse, og giver et feminint look. De er mine første køb i Strut, men bestemt ikke de sidste! ”
– Monique

Find ventejeans fra Mamalicious her.

8. Ammeindlæg
”Tror det er ammeindlæggene fra imsevimse. Altid tør, ingen pinlige våde pletter. To pakker (6 sæt) er nok. Synes man får nok af al det affald man producerer. Og vildt godt at de findes i sort da alt mit undertøj er sort…”
– Kirstine

Find vores populære ammeindlæg her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

INVITATION: Bær din baby

Bær din baby invi d. 24.02.16

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vind en vikle fra JPMBB!!!

OBS: Konkurrencen er slut og vinderen er blevet fundet. Stort tillykke til Simone :)

I Strut er vi vilde med JPMBBs vikler! Det er en af de ting, vi virkelig tror på, og altid anbefaler til kommende mødre og fædre. Struts ejer Stefani har selv brugt den, og har endda være i Frankrig for at besøge JPMBB, hvor hun også fik undervisning.

JPMBB viklen er udformet, så den tilpasser sig både din og babys fysiognomi, og er ergonomisk korrekt. Baby kan sidde hos dig i lang tid, fordi hele kroppen støttes optimalt, og fordi baby ikke er fastlåst pga. stoffets fleksibilitet.

Baby får al den nærhed, baby har brug for, og du har ham eller hende i kysseafstand samtidig med, at du aflaster dine arme, skuldre og ryg – og kan man nogensinde få nok af at kysse en dunet babyisse eller bløde kinder?

En meget vigtig pointe er også, at du har begge hænder FRI!

Nu har DU også muligheden for at vinde din helt egen JPMBB basisvikle i farven perle, der kan bære op til 10 kg.

Alt du skal gøre for at deltage er:

1.
Følge Strut på Facebook

2.
Skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller, hvad du forestiller dig, at du kan bruge dine frie hænder til? Måske vil du drikke en velfortjent kop kaffe, bære pusletasken og indkøbsposerne – eller holde i hånd med dit store barn?

Vi glæder os til at læse, hvad du finder på :)

Vikle konkurrence

 

Konkurrencen slutter fredag d. 6.11.15 kl. 12.00 og vinderen vil blive fundet ved lodtrækning.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Signes otte favoritter

Signes otte favoritter

Jeg hedder Signe, og jeg blev mor til den dejligste lille pige sidste sommer.

Under min graviditet lærte jeg Strut at kende, og da min datter var gammel nok til at blive passet lidt af far, og Strut søgte en butiksassistent, var jeg så heldig at komme med på Strut-teamet. Jeg elsker at være her, og møde alle jer søde kommende mødre og senere de små guldklumper. Jeg er uddannet designteknolog, og er ved at tage en overbygning i Sustainable Fashion Design.

Her kommer lidt af mine efterårs-Strut favoritter:

1.
Tæppe – playfold

Jeg købte dette tæppe da min datter var 2 uger gammel, og har brugt det ligesiden. Det er tykt, lækkert og så er det et af de tæpper, man gerne vil have liggende fremme bare fordi det er så flot! Da hun blev lidt større og kunne skubbe sig op på hænderne var snorene på tæppet mere spændende at pille ved, end alt det legetøj jeg ellers lagde frem til hende! Derudover kan vi nu bruge tæppet som en blød, stor svane man kan lege med.

2.
Heldragt Fanny – Kidscase

Man finder mærket meget få steder her i Danmark, men hos Strut har vi fået øjnene op for det hollandske mærke, der laver det fineste strik og de lækreste øko-bodyer! Denne heldragt har alt det bedste til en nyfødt; skrålukning så man ikke skal have noget nedover det lille hoved, fødder så man ikke skal tænke på små sokker der falder af hele tiden, og så er den lavet i det fineste grafiske print, og er selvfølgelig også økologisk!

3.
ERGObaby

Den bedste bæresele der fås, intet mindre! Den sørger for, at baby sidder ergonomisk korrekt, at vægten er fordelt optimalt på dig, så du ikke får ondt i ryggen af at bære, og så sørger den for tæt kontakt med baby samtidig med, at du kan have hænderne frie. Det smarte ved ERGObaby er også funktionen med at kunne bære på siden. Når baby er omkring et halvt år, og begynder at syntes, at verden er meget spændende, kan baby sættes i siddepositionen, og derved have fuldt udkig til verden, men samtidig have muligheden for at vende hovedet ind mod dig, hvis det hele pludselig er lidt overvældende. Smart og trygt for baby, og dig!

4.
Isabella Oliver

Isabella Oliver laver tætsiddende kjoler og bluser med den bedste pasform. De er draperet i siderne, så maven fremhæves på den smukkeste vis. Derudover er de geniale at bruge til en efterfødselskrop, idet draperingerne camouflerer rigtig fint. Det kan varmt anbefales at investere i de lidt dyrere basisvarer fra Isabella Oliver, for man kommer til at bo i dem!

5.
Strik fra Soft gallery

Lækker strik der holder dig varm i disse efterårsmåneder. Den er lidt oversize i modellen, men i en fin rosa nuance med lidt glimmer i, så du både er feminin og varm på samme tid. Kan både bruges med og uden strutmave! :)

6.
Mild Body Oil 02

Jeg er blevet helt forelsket i Karmamejus lækre produkter! Specielt denne Body Oil. Jeg bruger den efter et bad, hvor huden stadig er varm og kun dup-tørret – så trænger den lynhurtigt ind i huden, og den efterlades blød, gennemfugtet og velduftende!

7.
Kure Bazaar neglelakkerne

Fantastiske neglelakker uden giftig kemi! De er baseret på naturlige ingredienser, som kartofler og hvede og uden blandt andet parabener og formaldehyd– og så holder de mindst ligeså godt som ”almindelige” neglelakker.

8.
Ammepude fossflakes

Jeg kan varmt anbefale at købe en ammepude i den sidste del af graviditeten –især hvis man har problemer med at ligge ordentligt med den voksende mave. Her støtter puden virkelig meget, og gør, at man kan sove meget mere komfortabelt. Fossflakes er allergi- og miljøvenlig, og så er det et fast fyld som holder formen. Hos Strut kan du købe unikke og smukke betræk, syet af vores egen systue, og det gør jo ikke noget, at det både er praktisk og smukt!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

ERGObaby – bær din baby

Vi har vidst det et stykke tid, men nu kan vi endelig løfte sløret for vores nyeste ‘ting’ i Strut og på strutshop.dk: vi har fået et udvalg af de gode, ergonomiske bæreseler fra ERGObaby på hylderne.

ERGObaby er skabt af danske Karin Frost, der ud fra sine egne erfaringer og med sin fysioterapeut-mor fremstillede en bæresele, der er ergonomisk korrekt for både bærer og baby, og som samtidig er behagelig at have på og understøtter trygheden og det fysiske nærvær mellem barn og voksen.

Det helt særlige ved ERGObaby er, at bæreselerne sikrer at barnets rygsøjle er i den korrekte C-form, at bækkenet ikke belastes og et ben og hofter er i den korrekte ‘frø-position’. Babys vægt fordeles over dine hofter og skuldre, så din ryg, arme og nakke aflastes. Der er vigtigt for babyers udvikling, at deres kroppe ikke belastes men at deres udvikling tværtimod understøttes og beskyttes. Når baby er nyfødt og bæres i Infant Insert’en (eller i dine arme!), så er benene krummet helt op under hende i ‘fosterstilling’. Efterhånden vil benene rette sig ud og med tiden vil de komme ud til siden som en lille frø. Der er plads til at babys lemmer kan rette sig ud i deres eget tempo og uden at gøre vold på det lille menneske med ERGObaby. Det er bl.a. derfor, vi anbefaler dem i Strut.

ERGObabys bæreseler kan bruges til den nyfødte med en Infant Insert og helt op til 20 kg (dog 15 kg i 360-selen), og de kan alle bruges til mave-, hofte- og rygbæring.

I 360-selen har ERGObaby desuden udviklet en patenteret metode til at bære baby ergonomisk forsvarligt fra din mave med front mod verden, og det kan være en kæmpe fordel for meget nysgerrige babyer. Dog anbefales denne bæremetode først fra barnet er 5+ måneder og maksimalt i 15-20 minutter ad gangen. For eksempel hvis I er på museum, ved den lokale sø eller skov eller i ZOO og skal tale sammen om hvad I ser – eller hvis dig og baby undersøger hjemmet og snakker om, hvad I kan se i stuen eller køkkenet. Det anbefales aldrig at bruge den fremadvendte bæring som default og aldrig i længere tid ad gangen. De små mennesker kan mentalt ikke kapere den store verden – og slet ikke, hvis de ikke får mulighed for at vende blikket mod dig og trygheden igen.

Kom ENDELIG ind i butikken på Fælledvej for at se selerne og prøve dem – vi er altid klar til at vejlede dig i, hvordan du kommer igang. Stine har selv brugt ERGObaby fra hendes datter var helt lillebitte og den kom på så sent som i går, da den store tumling på 2,5 år var ekstra morsyg og ville ‘ooooop til mo-ar’!

ergobaby nhb

ergobaby ostfronten.dk

Stine med sin datter på dengang 8 måneder – båret i hoftepositionen. Frit udsyn og stadig mulighed for at få øjenkontakt med mor (når man ikke lige kigger på kunst som her på Statens Museum for Kunst)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

‘Vikleskole’ i Strut – lær at bruge en vikle

I Strut anbefaler vi viklerne fra franske Je Porte Mon Bébé, der både er fleksible og stærke og kan bindes på mange måder. Du kan bruge viklen til den for tidligt fødte og til den helt nyfødte og helt indtil din store tumling vejer 14 kg – og der er mange farvekombinationer.

Anbefalingen er, at du bærer baby siddende i frøstilling mave mod mave – også i den allerførste tid. Du kan let justere materialet til at støtte babys hoved og nakke. Med viklen bærer du på en ergonomisk korrekt måde, hvor vægten er fordelt over skuldre og hofter, og baby understøttes fra knæ til knæ og får den rigtige krumning i ryggen. Der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe baby må sidde i viklen, fordi den er fleksibel, fordi du bevæger din krop og fordi baby og dig understøttes på en rigtig god og korrekt måde.

Med en vikle kan baby og dig være helt tæt på hinanden – samtidig med at du har hænderne fri og aflaster skuldre, arme og ryg. Det giver nærvær og tryghed for baby, når hun kan være helt tæt på dig, og du kan opfylde babys behov uden at belaste din egen krop. Der er god støtte til hele babys krop og hoved.

Strækviklen kan bruges fra nyfødt og op til 14 kg (ca.3 år), og er nem at komme igang med. Du er altid velkommen til at komme forbi Strut – også med baby – for at få hjælp og vejledning i at bruge viklen. Brugen af strækviklen gør det nemt for dig at være tæt på din baby og samtidigt have hænderne fri, og det er en let og sikker måde at bære på.

Materialet i viklerne er eksklusivt fremstillet for Je Porte Mon Bébé. Tætheden kan sammenlignes med vævede vikler (300gr/m2), samtidig med at fleksibiliteten bevares. Dette gør viklen brugbar i længere tid end andre strækvikler, samtidig med at du nemt kan tage din baby ind og ud af viklen uden at skulle binde den på ny hver gang.

Du kan bære din baby på mange forskellige måder i denne vikle alt efter behov og alder. Start med at have den nyfødte siddende i fosterstilling mave mod mave med dig, ryk baby om på hoften, så han kan kigge ud, når hovedet er stabilt og han bliver mere nysgerrig – eller bær den store tumling på ryggen, når I er på tur, så der er frit udsyn til den spændende verden samtidig med at du er i tryg og sikker nærhed.

bær din baby på mange måder

bær din baby blog

Du er altid velkommen i Strut til en omgang ‘vikleskole’, hvor du får råd og vejledning i at bære baby i vores vikler. Både før og efter fødslen og så ofte, som du har behov for.

Kom gerne en hverdag mellem 11-15, hvor vi er flere hænder eller ring og book en aftale på telefon 3212 1303, så du er helt sikker på, at vi har tid til at hjælpe dig.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rejs med baby: Storbyferie i Berlin

– vi laver lige et re-post af den her, for det gælder stadig. Berlin er en fed by både for store og små mennesker. Læs med og bliv inspireret til storby-ferie med baby eller tumling (hvis du er mere til charterferie, kan du læse mere HER:

Check-in, læn dig tilbage i flysædet og rejs afsted til en storbyferie fuld af spændende kultur, hippe barer og shopping – det lugter lidt af tiden (og de uanede mængder af fritid!) før baby. Men hvorfor ikke tage baby med på en cool storbyferie?

rejs med baby

Sørg for at vælge en storby, der er relativt baby-venlig. Så slipper I for at skulle bøvle med klapvognen op og ned af stejle metrotrapper eller at bruge timer på at finde en cafe med børnestole. Berlin er det oplagte valg, hvis rejsetiden skal være kort og budgetvenlig (det er gratis at checke barnevognen eller klapvognen ind hos mange flyselskaber, men tjek lige hjemmefra). Der er god (og billig!) offentlig transport, elevatorer og masser af legepladser og børnevenlige oaser.

Flyvetiden er herligt kort, og hvis der er nok snacks, en sutteflaske eller et bryst i nærheden og et par baby-apps på telefonen (sat til fly-tilstand, selvfølgelig!), så kan det ikke gå helt galt. Vi havde på forhånd besluttet at kost- og skærmpolitikker var suspenderede under hele rejsen, så Kaja fik helt sikkert flere snacks og søde sager end hun plejer, men til gengæld var hun en fest at rejse med.

rejs med baby

Det er ikke nødvendigt at pakke dusinvis af bleer, vådservietter eller andre babysager. Tyskerne er mindst lige så optagede af økologi og parfumefri produkter til de små, som vi er herhjemme, så du kan roligt købe forsyningerne i det nærmeste supermarked når I er nået frem. Ovenikøbet er det sandsynligvis billigere end herhjemme.

Lej en ferielejlighed centralt i byen, så I kan holde i hånd og nyde en kølig øl i stuen eller på altanen, når baby er puttet i soveværelset. En lejlighed skal man selvfølgelig gøre ren og rydde op selv, men den giver mulighed for, at I kan starte dagen ligesom derhjemme med morgenmad i nattøj og med uglet hår; uanset hvad tid baby vågner. Og den giver et godt pusterum midt på dagen, når der skal soves middagslur eller bare slappes af. Husk at baby skal have nogle mentale pauser til at fordøje alle de mange, nye (og spændende!) indtryk.

rejs med baby

Storbyferier kan byde på masser af oplevelser, og jeg har altid rejst med et fuldt dagsprogram. Men hvis turen skal være hyggelig for os alle 3, så skal ambitions- og aktivitetsniveauet skrues ned, så den lille hjerne og krop får mulighed for at fordøje alle indtrykkene.

En halvdags-udflugt om dagen er rigeligt for Kaja, og med byens tagselvbord af udbud, er det lykkedes at finde noget til os alle. Vi tager både klapvognen og bæreselen med, så Kaja både kan blive kørt, gå lidt selv og komme helt tæt på Jonas og mig, når det hele bliver lidt overvældende.

Jeg kan absolut anbefale Friedrichshain, særligt det hyggelige område omkring Simon-Dach Strasse, der bugner af små, skønne spisesteder og lækre butikker. Vi faldt fuldstændig for legepladserne på Boxhagener Platz, og Kaja fik mange nye legekammerater.

rejs med baby

De er i den grad et samlingssted for børnefamilier, og der er rig mulighed for at falde i snak med lokale berlinere her over en kop take away kaffe og søde sager fra Cupcake – eller hvad med at spise aftensmad i det fri med take away fra den lokale græske/vietnamesiske/italienske/arabiske/tyske/… Mulighederne er nærmest uendelige.

Børn er velkomne, men det er ikke alle steder, der har børnestole (fandt vi ud af). På koreanske Manna har de – og dertil fantastisk lækker mad. Den søde værtinde kom ovenikøbet på eget initiativ med ris og sursød sauce on the side til Kaja, der kvitterede med et stort smil og et ‘HEJ’.

Hvis det skal være virkelig børnevenligt, så besøg Schreinerstrasse og Kinderwirtschaft! Der er et kæmpe legeområde med bold-bad, hoppedyr og rutschebane inde bag spiseområdet; der er luksuspusleforhold og masser af børnestole, børnemad og nærmest hyggegaranti. Der er også masser af godt for ganen til de voksne, så alle kan få lige hvad de drømmer om.

rejs med baby

På den anden side af gaden er der en kæmpe legeplads for både store og små, og cafeens søde sager, bagels og drikkevarer fås også to-go.

… nåja. Husk at det skal kunne lade sig gøre at revidere sin dagsplan afhængigt af babys humør. Jeg ville vildt gerne have set Bauhaus-museet, men Kaja kunne ikke sove i klapvognen, så det kunne bare ikke lade sig gøre.

Til gengæld havde vi en skæg tur i ZOO, hvor Kaja nærmest RÅBTE af begejstring over at se pingviner og var vildt optaget af at klappe de små gedekid i børne-zoo.

Vi lavede også alle vores egne varianter af chokolade på Ritter Sport-museet (jo, sådan et findes faktisk!)

Jeg fik nogle ‘fritimer’ til at se East Side Gallery og ose rundt i området, og Jonas så Computerspielemuseum, mens jeg hyggede i lejligheden med Kaja.

rejs med baby

Resten af tiden brugte vi helt på Kajas præmisser med masser af leg ude og ‘hjemme’. Der er ingen tvivl om, at hun også har nydt turen i fulde drag.

Berlin er kendt for absolut rimelige priser på mad, så der er rig mulighed for at spise ude – fx en romantisk frokost mens baby sover middagslur i klapvognen. Eller en tidlig middag, så I alle kan spise ude. Eller take away til lidt voksentid, når baby sover sødt. Vi nød kølig rosé og kærestetid på altanen, mens Kaja sov sødt i weekendsengen med sin egen dyne og sovekanin.

En storbyferie kan formes på utallige måder, men det vigtigste for os var at nyde at være sammen alle 3.

Cocktails, tour-de-museum og timelange shoppingture kan I altid nyde på en forlænget weekend, når baby er stor nok til at overnatte hos bedsteforældrene i et par dage.

rejs med baby

Psst! Er du fristet af en cool storbyferie med baby? Så hold øje med bloggen, for der kommer snart inspiration til, hvad du kan fylde kufferten med.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rolige udflugter med barnevogn

Selvom det kan være fantastisk med en hel dag i sofaen eller sengen KUN dedikeret til kontakt mellem dig og baby, så er det af og til også rart at komme lidt ud, når du er på barsel. Det er ikke alle babyer, der er specielt café-venlige og som gider sidde stille hos mor, mens du får drukket din kaffe og tanket depoterne lidt op.

Stine anbefaler 5 ‘hemmelige’ museer i København, der giver lidt kulturelt input til ammehjernen, og som hun og Kaja har testet og godkendt både til babyer og tumlinge. De er som regel ikke overrendte, så der er god plads til både dig og baby. Og til at amme undervejs. Der er ikke alle, der er lige barnevogns-venlige så husk din vikle! Baby kan helt sikkert ikke sætte pris på alle de subtile detaljer i kunsten, men farver og former er  rigeligt spændende at kigge på!

1. DEN HIRSCHPRUNGSKE SAMLING

Den Hirschsprungske Samling er grundlagt af den københavnske tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline Hirschsprung. De overdragede deres omfattende kunstsamling til den danske stat i 1902, og i 1911 åbnede det lille, smukke museum i Stockholmsgade bag Østre Anlæg dørene for offentligheden. Den Hirschprungske Samling har noget af den smukkeste, danske 1800-talskunst og udstillingsrummene er også skønne i sig selv.

Eckersberg 123 SMK Foto 2005. Beskåret_354

C.W. Eckersberg: En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl. 1841

Oplev bl.a. hovedværker af P.S. Krøyer, C.W. Eckersberg og L.A. Ring.

2. AFSTØBNINGSSAMLINGEN

Den Kongelige Afstøbningssamling er en del af Statens Museum for Kunst, men de over 2000 afstøbninger, som udgør samlingen, finder du i Vestindisk Pakhus ved havnen i Toldbodgade 40 – og hvis du alligevel er ude at gå langs Langelinie med barnevognen er det et besøg værd. Oprindeligt blev pakhuset bygget til at rumme sukker og rom, men i 1984 rykkede Den Kongelige Afstøbningssamling ind og gjorde pakhuset til udstillingsrum.  I den Kongelige Afstøbningssamling kan du udforske tusinder af nøgne figurer, som løfter sløret for historier om alt fra hedenske guder til kristne fortællinger (og så er bronze-kopien af Michelangelos ‘David’, som står foran bygningen altid et kig værd!) Husk viklen – der er ikke oceaner af plads mellem skulpturerne, men til gengæld er du muligvis den eneste besøgende.

afstøbningssamling

3. ZOOLOGISK MUSEUM

Zoologisk Museum ligger lidt hemmeligt mellem Fælledparken og Jagtvej, og er en del af Københavns Universitet. Museet rummer både forskning, undervisning og udstillinger af Jordens dyreliv. Samlingerne rummer de over 10 millioner dyr, som repræsenterer op mod 10% af Jordens kendte dyreliv. I de permanente udstillinger kan du bl.a. opleve en mammut og enorme hvalskeletter.

Der er god plads til at komme omkring, og til den lidt større baby er der også en afdeling med udstoppede dyr, der kan klappes (men pas lige på med at klappe hulepindsvinet!) Du kan i øvrigt også holde børnefødselsdag dér og få en af underviserne til at hygge med børnene, mens du pynter op og gør klar i museets café.

zoologisk museum

4. DAVIDS SAMLING

Davids Samling gemmer sig ved Kongens Have, og er et privat museum, stiftet af højesteretssagfører C.L. David. Museet indeholder tre permanente samlinger, hvoraf samlingen af islamisk kunst er den vigtigste. Den er meget smuk og giver et spændende indblik i en helt anderledes kulturel sfære. Den ældre europæiske samling er opstillet i de oprindelige rum fra det 19. århundrede – det er som at være på besøg i et borgerligt hjem for 150 år siden.

Husk viklen!

davids samling

5. ORDRUPGAARD

Ordrupgaard ligger lidt nord for København, og rummer hovedværker inden for fransk impressionisme og dansk guldalder. Samlingen er en eksklusiv blanding af været fra kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af stjernearkitekten Zaha Hadid i 2005 og tilføjelsen af Finn Juhls hus i 2008 er museet også en lækkerbidsken for dig, der har arkitektur-interesse. Udover den faste samling har museet skiftende særudstillinger – pt. den meget anmelderroste udstilling med Van Gogh, Gaugain og Bernard – og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard, hvor der er god plads til at kravle på græsset eller nyde lidt lækkerier fra en Pelikan-stol i museets café.

zaha_hadid_glas_beton

Psst! Lige nu kan du vinde fribilletter for to inde på Stines blog, Østfronten

Har du andre gode bud på gode udflugtsmål med kulturelt input for både mor og baby?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Insta-glimt fra uge 11

Det blev for alvor forår i sidste uge, gjorde det ikke? Smukt vejr, solskin og varme, man sådan rigtigt kunne fornemme. Måske er det derfor, at der er sneget sig så mange douce toner og pasteller med i ugens insta-gram favoritter?

insta uge 11

1: Mandag morgen forsvinder kaffen hurtigt! (Det lækre undertøj fra Gai+Lisva er i øvrigt testet og godkendt. Det er SÅ komfortabelt) // 2: Denim-overalls til gravide ser så skønt ud. Her fra Mamalicious til 499.95 DKK // 3: Mine søde kollegaer og chef fejrede min fødselsdag med gaver og kage <3 // 4: Slyngeskole i Strut. I er alle velkomne. Altid! // 5: Nye suttesnore med fleksible silikone-ringe. Så kan alle jer med MAM-sutter også være med. 99 DKK (kommer snart på strutshop.dk) // 6: Nyt på hylderne: smuk, holdbar neglelak fra KURE Bazaar uden formaldehyd og anden grim kemi. 125 DKK/stk // 7: Kirsebærgrenene springer ud her, der og allevegne. Jeg elsker det. De er så smukke // 8: Vi har testet de nye neglelakker fra KURE Bazaar. Her er det Rose Milk // 9: Jeg er vild med sæt dette forår! Og tunikaen sammen med de bløde bukser er et supergodt look. Begge dele fra Mamalicious. Tunika: 299.95 DKK, bukser: 359.95 DKK 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: