Category Archives: Bær Din Baby I Vikle

Hybridviklen fra Je Porte Mon Bebe er den bedste på markedet, og i Strut kan du altid få råd og vejledning i hvordan du bruger din vikle. I viklen sidder baby ergonomisk korrekt og trygt helt tæt på dig, mens du aflaster din ryg og arme og har hænderne frie.

Pak kufferten til storbyferie i Berlin

Til en cool storbyferie i Berlin vil jeg pakke kufferten med:

rejs med baby

  • lækre, bløde bukser i tung silkevelour, der ikke krøller og som er superbehagelige på flyveturen (psst! Og de er på udsalg lige her!)
  • tætsiddende jerseykjole, der både kan bruges til besøg i zoo og på frokostrestauranten, mens Kaja sover middagslur
  • fede jeans til sightseeing, museumsbesøg, på legepladsen og shopping
  • let tee med cool motiv
  • lækker cardigan, der kan bruges til det hele
  • et fint tørklæde, der kan bruges med alle items
  • regnfrakken, der også fungerer som en let jakke – og fint kan krølles sammen, når den ikke er i brug!
  • en clutch til at have de vigtigste ting med på museer, hvor man skal aflevere tasken i garderoben.
  • Jeg pakker også den store pusletaske med plads til alt, vi skal bruge på dagens udflugt – og det lille pusleunderlag til turen på legepladsen
  • … og hybridviklen til når små barnefødder ikke orke at stavre videre og man trænger til lidt nærhed fra mor eller far midt i alle de nye indtryk (så kan klapvognen fyldes med tasker og shopping!)
  • Snacks og læsestof til flyturen (ingefærsnacks er gode mod transportsyge) – og legetøj og suttesnor til Kaja
  • En god hagesmæk er også nødvendig, så det storbycool babytøj overlever frokosten.
  • … og som altid: solbriller og solcreme! (Det er jo sommerferie)

rejs med baby

 

 

rejs med baby

Far kan selv pakke sin kuffert!

Tak til Ukrudt og MiauMiau for venligt udlån af hhv. snacks og solcreme – og blomstret hagesmæk og tunika. Solbriller til mor og baby, babykjole og sandaler er mine og Kajas.

Derfor bærer vi vores børn#2

4_moedre_fortaeller

Den giver mig en enorm frihed


– Jeg havde oprindelig købt en slynge til min store, men kom aldrig til at bruge den. Så blev jeg gravid igen og købte en vikle, der ikke var særlig god, men jeg brugte den en lille måneds tid. Men så stiftede jeg bekendtskab med hybridviklen, og siden har jeg brugt den dagligt og været meget begejstret for den. Jeg har brugt den, når jeg skulle hente den store, når jeg har været ude at gå med barnevognen, og han vågnede, når jeg har lavet mad, når jeg har været i haven. Den har givet mig en enorm frihed og sparet mig for mange bekymringer, som man ellers kunne have over at skulle være et sted, hvor han lige pludselig kunne blive ked af det. Han er altid faldet hurtigt til ro og har været rigtig tilfreds med at sidde i den.

Malene Hyttel, sygeplejerske, mor til Mads Vincent, 6 år og Magnus Severin, 1 år. 



 

Det er en god måde at være nærværende

– Jeg havde ikke en vikle til min ældste søn, men brugte i stedet meget tid med ham hængende på min arm og deraf ømme skuldre. Da jeg så fik nummer to, havde jeg pludselig to børn, der ville være tæt på mor, og da den mindste samtidig ikke sov ret meget om dagen, ledte jeg virkelig efter en løsning – og den blev viklen. Med den kunne jeg have den lille tæt på og samtidig lave noget med min store dreng, f.eks. gå i skoven eller bage, uden at jeg skulle gå fra ham hele tiden, hvis den lille græd. For mig er viklen en fantastisk måde at være nærværende på – og selvfølgelig også super praktisk, når man ikke gider at slæbe rundt på en barnevogn eller klapvogn.

Camilla Hagner, mor til Philip på 5 år og og Lauge på 15 måneder


 

Vi nyder nærheden af hinanden

– Gennem mit arbejde som sundhedsplejerske har jeg kendskab til vigtigheden af kropskontakt med sit barn. Da min ældste blev født, havde jeg først lånt en skråslynge, som hurtigt blev for tung. Så købte jeg en skildpadde-vikle (mei tai), og den var jeg glad for. Da den yngste blev født, kom hun i skildpadden også, men som helt lille kunne jeg ikke få øjenkontakt med hende på grund af det faste stof. Så købte jeg en hybridvikle, og den er jeg lykkelig for. Hun sidder godt og stabilt og kan både se ud, se mig og sove – hvis nødvendigt. Begge børn og jeg nyder nærheden af hinanden – og jeg at kunne lave noget, samtidig med at barnet er med.

Malou Friis Andersen, sundhedsplejerske og mor til Katinka på 4 år og Alvilda på 8 måneder.



 

Det er fantastisk at have baby tæt på – og hænderne fri

– Jeg begyndte at bruge viklen få dage efter fødslen af min yngste, og det er fantastisk at have sin baby tæt på og samtidig have begge hænder fri – uden rygsmerter, ondt i nakken eller skuldrene! Jeg kan hente den store i børnehaven uden at skulle vente på, at den lille lige er faldet i søvn eller har fået mad (jeg kan endda give ham mad i viklen!). Jeg kan lave mig en kop kaffe, mens han falder i søvn og bare vil være tæt på mig. Jeg har tid og hænderne fri til lige at rede håret og give ansigtet en tiltrængt overhaling, inden jeg skal ud af døren. Og jeg kan også sætte en vask over, støvsuge, rydde op og gøre rent, mens baby grynter veltilfreds til min hjerterytme.

Stefani Biber, indehaver af Strut og mor til Bertram på 6 år og Linus på snart 2 år.



Se hybridviklen her

Bær dit barn

Har du overvejet at investere i en vikle, så du kan have dit barn helt tæt på, mens du stadig har hænderne frie til de daglige gøremål? Her kan du læse om nogen af de mange fordele ved at bære dit barn – og høre mere om den fantastiske hybridvikle, som du kan købe hos Strut.

vikler

Derfor skal du bære dit barn

# Undersøgelser viser, at børn der bliver båret i slynge eller vikle, græder mindre, end hvis de ikke blev båret. Det gør nemlig baby tryg at være tæt på dig, og det minder lidt om tilværelsen inde i livmoderen.

# Det er godt for babys sanser at blive rørt på muskler og hud. Hver gang, du bevæger dig, bliver babys primære sanser som f.eks. balancesansen stimuleret, og det er vigtigt for en normal motorisk udvikling.

# Du kan have god øjenkontakt med baby, når du bærer ham i en vikle, også selvom han er helt lille og endnu ikke kan se ret langt eller kan fokusere ret godt.

# Der bliver frigivet oxytocin – et hormon, som fremmer tilknytningen mellem mor og barn, virker beroligende på begge og medvirker til en følelse af lykke. Det kan være med til at modvirke en eventuelt fødselsdepression og dæmpe en allerede eksisterende fødselsdepression.

# Mange børn falder nemt og hurtigt i søvn i en vikle.

# Hvis du har mere end et barn, så er viklen en fantastisk praktisk hjælper, der giver dig frie hænder til den store, samtidig med at den lille får den vigtige tætte kontakt med mor.

# Du har desuden også frie hænder til at lave mad, nyde en kop kaffe, eller sætte en vask over! Også selvom du har et barn, der kræver din nærhed hele tiden.

# Du kan nemt give mad, mens baby er i viklen – uanset om du ammer eller giver flaske. Det kan endda gøres så diskret, at de færreste vil opdage det, hvilket er en fordel, hvis du er blufærdig eller befinder dig et sted, hvor et blottet bryst ikke er velset.

# Det minimerer risikoen for, at din baby får et fladt baghoved.

# Det er god motion for mor! Når du bærer dit barn rundt, er det nemt lige at gå en tur i rask trav – eller i hvert fald komme op fra sofaen, og det er også nemmere at komme omkring end med en barnevogn.

# Du kan nemmere kommunikere med din baby og lærer hurtigt at aflæse hans signaler, fordi han er så tæt på dig hele tiden, at du lynhurtigt opfanger hans signal om sult, trøst, træthed eller en ren ble.

# Det kan skabe et stærkt bånd mellem baby og andre end mor – f.eks. far eller bedsteforældre, fordi de også kan bære baby og nyde den tætte og intime kontakt.

# Selv større børn som tumlinger har godt af at blive båret, for verden kan være et skræmmende sted, når man er under en meter høj! De kan føle sig mere selvsikre på at udforske verden, når de ved, at de altid kan trække sig tilbage til mors – eller fars – trygge favn.

Kilder: Ifavndanmark.dk, Politiken.dk, Fyens.dk, Mama.dk, Naturalchild.org.


artikel+fb

Hos Strut har vi valgt at føre hybridviklen fra Je Porte Mon Bebe. Materialet – der er øko tex 100 certificeret – er særligt fremstillet for netop Je Porte Mon Bebe, og det fungerer som en perfekt kombination mellem en strækvikle og en fastvikle. Tætheden på materialet kan sammenlignes med fastvævede vikler, men samtidig bevares fleksibiliteten i det bløde stof som på en strækvikle. Det gør, at du kan bruge viklen i længere tid end andre strækvikler, og at du samtidig nemt kan tage baby ind og ud af viklen uden hele tiden at skulle binde den på ny som med andre fastvikler. Dermed er det ikke lige så svært at komme i gang med at bære dit barn, som hvis du skulle binde viklen forfra hver eneste gang. Men hvis du skulle have besvær, så står vi altid klar i butikken med råd og vejledning til, hvordan du bedst bærer dit barn i viklen – mange af os har nemlig selv båret vores børn i netop denne hybridvikle.

Du kan i øvrigt bruge den, fra baby er nyfødt, og op til cirka 3 år, og vi fører den i et væld af forskellige farver, så du nemt kan finde en, der passer lige præcis til dig. Prisen er 599 kr. Køb din nye hybridvikle her.

PS. Vi har idag fået fyldt lageret op igen med en masse hybridvikler.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: