Category Archives: Diverse

Vidste du, at vi i Strut (og på strutshop.dk) har ammebh’er til langt de fleste. Vi har skålstørrelser fra A-L og omkreds 70-85 (plus forlængerstykker) Der er bh’er som er bløde og åndbare i bambus – varmende i kradsefri merinould – økologiske i bomuld – med ekstra støtte i microfiber. Ammebh’er særligt gode til natten. Nogle er særligt gode til særlige behov. Skriv, ring eller kig forbi på Fælledvej. Så hjælper vi altid gerne med et match til dig og dine ammebryster. Vi ved nemlig, at der ikke er en rigtig løsning der passer til alle, fordi vi alle ser forskellige ud – og tak for det ❤️

FESTIVAL FAVORITTER

Festival-sæsonen er over os!
Der er masser af forskellige festivaller rundt om i landet -måske skal du også på lige præcis den festival, som passer din smag og dine (nye) behov, hvad enten du er gravid eller ammer dit barn. Vi har fundet vores festival-favoritter frem, lige herunder:

1. Skønne ventejeans fra Mamalicious, gode til de sene aftener, 399 kr. // 2. Hårklips fra Pico til festivalhåret, 129 kr (find den i butikken eller online snart) // 3. Hårspænde fra Pico, 59 kr (find den i butikken eller online snart) // 4. Meraki make-up wipes – den ulitmative festvival-redning, 12 kr. // 5. Fed stribet ammetee fra Mamalicious, 159,95 kr. // 6. Lækre bermudashorts i casual fit fra Mamalicious, 349,95 kr. // 7. Vævet bælte fra Bands of LA, både til jeans, kjole eller i jakken, 299 kr. // 8. Få lækre festival-negle uden kemi, med Kure Bazaar neglelak, 125 kr.// 9. Man ved aldrig med det danske vejr… Regnponcho fra Marmar, 749 kr. // 10. Fed Unicef statement tee, der støtter et godt formål, på tilbud lige nu til 95,98 kr. // 11. Alkoholfri gin fra Herbie, 199 kr. // 12. Alkoholfri Mikkeller øl, 30 kr.

Vi ønsker jer en fantastisk festival med enten strutmave og/eller babyer og børn!

At bede om hjælp….

I tirsdags havde vi endnu engang besøg af skønne og dygtige jordemoder Krista Bella Hultén. Det var som altid dejligt og lærerigt, og vi kunne sidde ude i vores hyggelige gård.

Denne gang handlede det mere om tiden efter fødslen, end selve fødslen. At blive forældre er nok det største man oplever i sit liv, og en hel magisk tid. Men midt i magien, rammer hverdagen også på et tidspunkt. For det kan faktisk være rigtig hårdt at blive nogens mor og far – som førstegangsforældre og når man skal være forældre igen. Men på en anden måde; for du har prøvet det før, og du ved ligesom hvad det er for noget. Men nu er der ikke længere kun ét barn man skal give opmærksomhed, men to eller flere… og det kan være meeget overvældende, især i starten. Det er derfor vigtigt, at man husker at bede om hjælp. – Noget de fleste af os faktisk er rigtig dårlige til. Vi vil meget hellere selv klare det hele, end at skulle gøre os den ulejlighed, at spørge andre om hjælp. Mange af os, er også dårlige til at sige fra, og sige nej, når vi mener nej – men lige så dårlige til at sige til, når vi har brug for en hjælpende hånd.

– Jeg er selv den værste til det og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Måske vil jeg ikke tabe ansigt, eller lade nogen tro at jeg ikke har styr på det og ser det lidt som en falliterklæring – nej, så hellere gøre alting selv. Men det er egentlig lidt dumt (læs: meget dumt). Det er jo oftest den nærmeste familie eller de helt tætte venner, man netop går til når det brænder på og alt andet er dømt ude – og helt ærligt, hvis man man ikke kan tabe ansigt til dem (i hvert fald bare en lille smule) – hvad så? Er det da ikke lige præcis derfor man har dem? For de fleste, vil ens familie gøre hvad som helst for én, og det samme med de tætteste venner. Men hvis de aldrig bliver spurgt, så er det ret svært at kunne gennemskue, at der er én, der har ret meget brug for ens hjælp!

Af og til handler det faktisk også om, for mig, at jeg på forhånd tænker, at svaret sikkert alligevel er nej, så hvorfor spørge. Når det ikke hænger sammen for mig på hjemmefronten; når overskuddet bare er i bund og når jeg som den sidste henter mine børn i vuggestue og børnehave og aftensmaden endnu engang står på leverpostejsmadder – ja, så ikke en gang her spørger jeg om hjælp. For som udgangspunkt, går jeg bare altid ud fra, at folk ikke kan eller gider, (fedt udgangspunkt) – og de har jo også selv deres eget liv at tænke på, så de kan da umuligt også have tid til at hente mit barn eller holde min baby, mens jeg får et bad. Men hvis jeg vender den om, ville jeg blive enormt ked af det, hvis én af mine tætteste veninder eller et kært familiemedlem ikke bad om hjælp når de havde brug for det. Oftest er det noget man hører om senere, når personen har været igennem det, og sidder og fortæller om, hvor hårdt det var på det tidspunkt – og man selv siger: “hallooo, hvorfor bad du ikke bare om hjælp?!”.

Et eksempel:

En dag, da jeg var virkelig presset, og midt på dagen pludselig skulle have passet min baby et par timer, (og endda både havde spurgt min familie og svigerfamilien om hjælp, men ingen kunne), tog jeg mig sammen og ringede til en god veninde, velvidende om, at hun havde et fuldtidsjob og også selv var mor. Tænk sig, hun sagde bare; selvfølgelig kan jeg det, og flexede fra sit arbejde! Det var bare så stort af hende synes jeg, og samtidig stort af mig –  jeg spurgte efter en udstrakt hånd, og jeg fik den og greb den <3

Pointen er altså; bed nu om hjælp! Det kan godt betale sig, at spørge om hjælp, når det hele brænder på. Ring til nogen du holder af, og sig at du godt kunne bruge lidt hjælp. Om det er selskab, én der lige kan tage opvasken mens du ammer og komme med et glas vand (hvorfor glemmer man altid det vand?!) holder din baby, mens du tager et langt teenagebad eller går en tur med barnevognen, så du kan få sovet. Nogle gange kan det bare være rart at snakke med nogen, hvis tingene er lidt svære. Det er aldrig en falliterklæring at bede om hjælp og det siger ikke noget om dine evner som mor eller at du ikke slår til, tværtimod. Du er god nok – også når du spørger om hjælp!

Stine der normalt sidder og skriver for Strut, som er på barsel lige nu, har også skrevet et lille fint indlæg på sin blog, omkring det at blive mor anden gang. Du kan læse indlægget lige her.

Jeg faldt for noget tid siden over et gammelt debatindlæg, hvor en mor gør sig nogle ret fine tanker om det, at være blevet mor for anden gang. Hun skriver så ærligt og er virkelig god til at beskrive hvilke følelser der vælter op i hende, efter nu at være blevet mor til to. Jeg tror mange vil kunne sætte sig ind i de tanker hun gør sig, og nikke genkendende til mange af tingene hun beskriver.

“Jeg er blevet mor for anden gang – og synes der er så mange tanker, der fylder i mit hoved, og tænkte, at jeg ville prøve at ‘få lidt luft’ for dem herinde – er jeg mon den eneste, der føler sådan, eller er den mon nogen herinde, som kan nikke genkendende til noget af det?

Jeg havde den skønneste fødsel, hvor jeg havde mig selv med hele vejen. Min graviditet var lidt besværlig, og det er dejligt at have fået sin egen krop igen.

Det som er svært, synes jeg, er at falde på plads i den nye rolle som mor til to. Jeg har fået to dejlige børn, og er rigtigt glad. Men – der er på en eller anden måde et eller andet uforklartligt MEN..

Jeg er glad, men træt – og så føler jeg lidt at tiden forsvinder uden at jeg opdager det. Min yngste søn er allerede en måned gammel, og jeg kan have sådan en ubehagelig følelse af ‘Hvor kom han fra?’ og af ikke rigtigt at kende ham.

Når jeg kigger på min store dreng, kender jeg ham jo bare så godt, alle ansigstudtryk, hans reaktioner på ting osv osv., jeg kender ham. 
Men med vores lille nye søn, har jeg mest følelsen af, ikke rigtigt at kende ham – på trods af, jeg ved, at det er mig der kender ham bedst.

Jeg tror (håber), at det er en helt normal følelse – måske er der andre andengangs eller flergangs- mødre, der har det på samme måde?

På samme tid, med lillebrors ankomst, føler jeg mig samtidig sat lidt ud på et sidespor, i forhold til hans storebror. Før var vi altid sammen, så tit som muligt holdt jeg ham hjemme, og vi tog på udflugter og hyggede med puslespil, leg, tegning, bagning og alt muligt. Nu er lillebror kommet til og tager meget af mors tid – og det er på én gang skønt og forfærdeligt. Jeg krammer min lille søn dagen lang, og elsker det, men f*** hvor jeg savner min store søn.

Min store søn har været afsted de fleste dage, siden lillebror blev født (han er 2½ år), og som regel bliver det lange dage, da far henter og bringer, fordi jeg ikke helt selv har kunnet overskue den lange gåtur frem og tilbage (35-40 min hver vej).. Så han er lige pludselig næsten fuld tid i institution (hvilket jeg håber snart kan ændre sig).. Men man har altså også hænderne fulde med 2 børn hjemme på en gang. Og tiden går jo fra min nyfødte, hvis jeg skal til at hente min store tidligt og bringe sent .

Jeg er nok sådan lidt en 100% mor – på den måde ment, at jeg har givet mig selv 100% til min store søn, været der altid og været rigtigt meget sammen. Til gengæld har jeg slækket lidt på tid til de venner, som ikke går under kategorien rigtigt gode venner. Jeg har sådan en følelse af, at mit barn fortjener,  jeg er her sammen med ham og at det ofte også er det jeg foretrækker. Jeg elsker den gode tid sammen med min store søn. Den ro og fordybelse, som vi har været vant til. Den er dog nu blevet brudt af lillebrors ankomst, idet hans behov for at blive ammet, blive skiftet og for at være tæt på mor, naturligvis kommer før mange andre ting..

Jeg nyder også tiden hjemme alene med min nye søn, skønt at ligge tæt og høre hinanden trække vejret – det er dér jeg virkelig føler, at vi lærer hinanden at kende. Så det er bare skønt, når der er tid til det..

For tiden er jo bestemt en væsentlig faktor i alt det her – også i forhold til det med at være 100% mor – man kan jo ikke være 100% mor for den ene søn, og 100 % mor for den anden søn, 100% for min mand og også lidt for mig selv .. Og netop den balance skal jeg åbenbart bruge lidt tid på at finde. Fordelingen af sol og vind, så det fungerer for alle parter.

Der var én, som sagde til mig, at da de fik deres anden barn, tog det hende lidt tid at lære, at det ikke kun var nødvendigt med fokus på den store, og dennes tilpasning til den nye situation, men at man ligesom skal fokusere på at være en familie som helhed, og på at der bliver plads til alle. Og det giver rigtigt god mening – men det er rigtigt svært synes jeg..

Tja, håber ikke at det blev alt for forvirrende – mon der er nogen, der kan genkende disse tanker om at blive mor for anden (eller måske flere) gang?

Knus moarsnart”

Debatindlægget er fra altomboern.dk.

WEDDINGSEASON IS HERE

…Og det er lyse nætter og sommerfester heldigvis også!

Skal du giftes denne sommer?
Eller skal du måske med som gæst, til et forestående bryllup?
Måske er der kommet ‘noget i vejen’ på det seneste; måske en stor rund bold af en mave, der gør, at du ikke kan passe en eneste kjole i skabet længere? Eller at den kjole, du ellers havde tiltænkt dig lejligheden, alligevel ikke rigtig sidder så godt lige nu? Så kan du heldigvis bare tage det helt roligt! Vi har nemlig et stort udvalg af de fineste gravid- og ammekjoler, til alle sommerens bryllupper og fester. 

1. Kure bazaar neglelak – French Nude 125 kr// 2. Alkoholfri hvidvin fra Blue Nun, 59 kr // 3. Gravid brudekjole fra Mamalicious, 359,95 kr // 4. Gravid brudekjole i vintage look, fra Mamalicious, 459,95 kr. // 5. Ventetrusser med blonde (2pak) fra Mamalicious, 159,95 kr // 6.Body mist fra Meraki, wild rose, mild naturlig duft, 229 kr // 7. Ammebh fra Boob, 299 kr – stort udvalg af ammebh’er // 8. Gravid brudekjole fra Mamalicious, 459,95 kr // 9. Armbånd i fødevaregodkendt silikone fra Lara&Ollie, 99 kr // 10. Læderbælte med fine detaljer fra Séraphine, 349 kr

 

1. Smuk lang amme – og gravidkjole (med skjult lynlås) fra Mamalicious, 299, 95 kr. // 2. Fineste amme – og gravidkjole med dobbeltlag fra Mamalicious, 329,95 kr. // 3. Yndig amme – og gravidkjole i blonder fra Mamalicious, 399,95 kr. // 4. Gravidkjole fra Mamalicious, før 329,95 nu 230,96 kr.

Sommerfester og lyse nætter

Vi kan stadig ikke komme os over denne fantastiske maj-måned og vejret der har været med os hele vejen!

Det betyder også dejlige lange aftener i gården eller haven, grillen bliver tændt op – og måske der også er en sommerfest eller to i vente. Vi har mange fine sommerkjoler som både er ammevenlige og rummer plads til den smukke, voksende mave.

Find din favorit blandt de fine, skønne styles – we’ve got your back!

1. Sommerskøn gravidkjole fra Mamalicious, 299,95 kr. // 2. Alkoholfri øl fra Mikkeller, 30 kr. // 3. Yndig amme – og gravidkjole fra Séraphine, 629 kr. // 4. Smukkeste maxi amme – og gravidkjole fra Mamalicious, 599,95 kr. // 5. Gravidkjole fra Mamalicious, fås også navy blå, casual og i dejlig blød kvalitet, 159,95 kr. // 6. Gravidkjole fra Mamalicious i fint print, 299,95kr.

Du er altid velkommen til at komme forbi os og få vejledning til både kjoler og alt andet – vi står klar til at hjælpe dig.

De bedste sommerhilsner fra os i Strut

The Perfect Travel Kit – til dig og baby

Synes du også det er svært med den pakkeliste til ferien? Vi har sammensat det perfekte travel kit til dig og din baby – alle ting kan fås i Strut på Fælledvej, eller på Strutshop.dk – fragt fra 29 DKK.

Du kan læse mere om at rejse med baby, i vores tidligere indlæg BABY ON BOARD – REJSEGUIDE hvor vi har skrevet om guldkorn og rejsetips, til jer der skal afsted på ferie med baby for første gang – eller til dem, der bare gerne lige vil have en genopfriskning.

 

  1. Hevea sut, 49,95 kr
  2. Kure Bazaar neglelak, 125 kr
  3. Ammeindlæg, genanvendelige i blødt bomuld, 119 kr
  4. Nipple balm, 69 kr
  5. Pusleunderlag fra Fabelab, 249 kr
  6. Ventebadedragt fra Mamalicious, 349,95 kr
  7. Solkyse med skygge, økologisk, 109 kr
  8. Stofble fra Fabelab, flere varianter, 49 kr
  9. Pop-up servietter fra Meraki, alternativ til vådservietter, 69 kr
  10. Baby bodystocking fra Marmar, 189 kr
  11. Zink salve fra Meraki, 89 kr
  12. Økologisk nusseklud fra Fabelab, 179 kr
  13. Hybridvikle fra Je Porte Mon Bebe, 599 kr
  14. Kanin plysdyr fra Moulin Routy, 199 kr
  15. Butt paste, 149 kr
  16. Shimmer dry oil fra Meraki, 229 kr
  17. Læbepomade fra Meraki, 59 kr

 

Test: hvilken type badedragt skal du have?

Mangler du en badedragt til strutmaven – eller med en diskret ammeløsning?

Så leg med i vores lille test (der gerne må tages med et smil på læben) og se, hvilken badedragt, der matcher din stil og dit behov.

For lige at komme et (relativt hyppigt) spørgsmål i forkøbet: Ja. Alle de badedragter og tankinier, vi har i Strut kan rumme en strutmave. Ellers ville det ærligt talt været tarveligt af os. Et par af dem er også særligt velegnede til amning, og de kan alle følge med på barsel. Også dem, der har en lille rynkeeffekt ud for siderne.

svømmestilstilikon

størrelsefrugtresult match

 Ramte vi rigtigt? Ellers kan du se alle badedragter HER og selv finde dit perfekte match <3

Valentine’s Day – kommercielt eller romantisk?

Bliver du helt træt i ansigtet, hver gang du ser kæmpe opstillinger af blomster og chokolade og rødt undertøj i februar måned? Eller går du all in på Valentins Dag med planlægning af den helt store date? I nogen henseender er Valentins Dag noget importeret popkultur, men faktisk er traditionen århundreder gammel – og hele ideen med at fejre kærligheden er vel ikke så skidt?

Der er ingen, der har patent på kærlighed, så du bestemmer helt selv, hvordan din Valentins Dag skal fejres (eller om du vil markere den)

Den første fejring af d. 14. februar, vi kender til, stammer fra det antikke Rom, hvor datoen markerede forårets begyndelse, og man ærede gudinden Juno, den højeste af de romerske gudinder, der repræsenterede ægteskabet og kvinden. For romerne handlede fejringen både om kærlighed og promiskuitet, og udover frugtbarhedsritualer, så var det i moderne sprog en regulær swingerfest, der fandt sted i byen.

Kristendommens indtog betød et opgør med de hedenske traditioner og et nyt fokus på kærlighed; væk fra det fysiske, erotiske og hen mod den spirituelle, “rene” kærlighed. I år 498 bestemte pave Gelasius, at dagen skulle opkaldes efter præsten og martyren Sankt Valentin, og dermed afskaffede han dyrkelsen af Juno. Valentin var præst i Rom, og giftede i hemmelighed forelskede par indtil han blev afsløret og henrettet. Under den romerske kejser Cladius II var der nemlig nedlagt gifte-forbud, fordi gifte mænd ikke kunne kæmpe i kejserens hær.

Traditionen med at sende kærlighedsbreve, blomster og små erkendtligheder til sin elskede er i øvrigt meget længere end noget Hallmark-kort; de første trykte Valentins Dag-kort blev fremstillet i Europa i 1840. På British Museum kan man se en Valentins-hilsen fra 1415, skrevet af Hertugen af Orleans.

Valentins Dag kan bruges som en anledning til at markere det ”Jeg elsker dig faktisk”, som godt kan glemmes i hverdagen. Nogle argumenter imod Valentins Dag er, at det er en kunstig måde at fejre romantik og kærlighed på – at rigtig romantik fejrer man hele året; det behøver man ikke en særlig dag til. Maj Wismann fortæller, at hendes erfaring faktisk er, at ejermændene af disse argumenter kun sjældent reelt set bruger tid på at planlægge eller i det hele taget fejre og overraske kæresten med noget romantisk.

Som gravid eller nybagt mor er det som regel noget ganske andet end parforhold og kæresteri, der optager tankerne og fylder i hverdagen – fokus er, og skal langt hen ad vejen være, på det lille barn, man sammen har skabt. Men det er så vigtigt ikke at glemme den romantiske kærlighed – og kærlige handlinger kan i høj grad være med til at skabe kærlige følelser. Derfor skal vi måske se Valentins Dag som en ekstra anledning til at huske os selv og hinanden på kærligheden, og på at gøre noget særligt for hinanden.

Vi har samlet lidt bud på ideer til dates med strutmaver eller som nybagte forældre – både til store og små udskejelser

valentine's date

Psst! Hvis din kæreste helt glemmer at arrangere noget romantik for dig, så kom forbi Strut på Fælledvej – vi vil nemlig gerne forkæle alle mødre (kommende som nybagte) og byder på søde sager hele dagen. Hvis du handler på strutshop.dk får du naturligvis også chokolade med i pakken. Derudover har vi sat ALT Isabella Oliver ned med 20%, så du kan forkæle dig selv med lidt luksus, hvis nu andre glemmer det <3

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Vi har fundet en vinder!

jul-i-strut-2016

TILLYKKE til KATRINE NYHOLM!

Du har vundet et gavekort til hele strutshop.dk, hvormed du kan forkæle dig selv her op til jul eller i starten af det nye år.

Skriv en mail til os på info@strutshop.dk, så kontakter vi dig:)

Strut anbefaler: Leggings fra BOOB

Leggings er ikke bare leggings. Der er forskel på, hvad der fungerer, hvad der sidder som det skal uden at stramme og hvilke leggings, der bare holder. I Strut har vi en holdning til det, vi sælger. Vi ved, det kan være en jungle at finde de gode løsninger til både ventetøj, ammetøj og andet udstyr. Derfor er vi vældigt kræsne på jeres vegne.

Derudover har vi personlige erfaringer med ammepuder, ammebh’er, ammeindlæg, ventejeans, leggings, vikler, bæreseler og alt muligt andet fra butikken. Vi har også favoritter. Vi vil løbende dele ud af vores erfaringer og fremhæve produkter, som vi hver især har været ekstra glade for – og som vi kan stå inde for.

Vi lægger ud med Stine, der anbefaler BOOBs lyocell-leggings. Der er en grund til, at de hedder ‘Once on never off’, for de har været en fast del af Stines garderobe de sidste 18 måneder. Og det er altså ikke med god vilje, de er sendt til de evige tøjmarker, men nu er de simpelthen slidt op af at kravle rundt efter en baby på trægulve og gulvtæpper.

De har ellers været udsat for lidt af hvert. En voksende strutmave og 10+ kilo. Gravidyoga og stræk i alle tænkelige retninger. Et utal af vaske – ingen af dem på nogen form for skåneprogram. En barselsperiode, hvor kroppen langsomt fandt sig selv igen.

De har ikke på noget tidspunkt mistet farve eller facon. De har aldrig haft knæ eller hænger*v. De har derimod tilpasset sig kroppen i takt med at den blev større og mindre igen – altid behagelige og uden at stramme.

Står du og mangler et par hverdagsleggings, så er BOOBs bløde lyocell-udgave et virkelig godt bud. De koster 299 kr og findes i str. S-XL.

(Hvis du derimod er på udkig efter leggings til mere aktiv sport, så er disse eller disse nok mere til dig)

ANBEFALER

MORS DAG – Strut samler ind til kvinder og babyer på Asylcenter Avnstrup og Roskilde

I dag er det Mors Dag. Fra den positive test til de første små spark fra maven er du blevet mor. Du glæder dig, bygger rede og forestiller dig fremtiden for dig og dit barn. For langt de fleste er det en glædelig, lykkelig begivenhed at vente sig. Måske har du lige nu din bløde baby i din favn; måske sover hun trygt i barnevognen eller i sin vugge. Måske bærer du ham stadig under hjertet og har endnu til gode at indsnuse duften af ham og kærtegne hans lille næse og bløde kinder.

Men hvad hvis du ikke havde mulighed for at bygge rede? Hvis din graviditet var fyldt med bekymring og frygt. For fremtiden. For dit liv. For dit barns liv.

Vi er heldige. I Danmark har vi et sikkerhedsnet og et grundlæggende trygt samfund for vores børn at vokse op i. Det er ikke alle mødre forundt. Krig, utryghed og fattigdom har gennem alle tider tvunget mennesker på flugt. Ingen flygter for sjov. Mennesker flygter for livet, for fremtiden og for deres børn. Ikke mindst igennem de seneste år med voldsomme konflikter i blandt andet Syrien er mange millioner mennesker på flugt. Blandt dem gravide og kvinder med nyfødte og små babyer og børn.

Det burde aldrig være nødvendigt at skulle forlade sit hjem og sit vante liv for at flygte ud i det ukendte. Slet ikke i den særligt sårbare periode man er i som gravid og nybagt mor.

Derfor vil vi i Strut i år støtte en særlig gruppe kvinder og babyer. Mødre – og kommende mødre – der er flygtet hertil for at skabe et liv og en fremtid i sikkerhed for deres børn og sig selv. I samarbejde med Dansk Røde Kors, vores leverandører og samarbejdspartnere og med alle jer som vigtige deltagere, samler vi i år ind til gravide, mødre og babyer på Asylcenter Avnstrup og Roskilde.

Strut er ikke politisk. Vores indsamling handler ikke om politiske fløje. Vores fokus er menneskeligt. Kvinde til kvinde – mor til mor.

mors dag 2016Fra i morgen og de næste 3 uger kan du indlevere babytøj, ventetøj, ammetøj, babyudstyr, bleer eller pengebeløb her i Strut på Fælledvej – eller sende det til os med posten. Vi har sammen med sundhedsplejerskerne på asylcentrene lavet en ønskeliste, og ethvert bidrag er velkomment. Stort som småt. De indsamlede penge vil vi bruge på at købe det, der evt. mangler på ønskelisten.

mors dag ønskeliste

At blive mor er vidunderligt. Del budskabet med dine venner, din familie og din arbejdsplads. Del på de sociale medier. Del, så vi kan hjælpe så mange mødre som muligt.

Tak.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: