Category Archives: Efter Fødslen

Vidste du, at vi i Strut (og på strutshop.dk) har ammebh’er til langt de fleste. Vi har skålstørrelser fra A-L og omkreds 70-85 (plus forlængerstykker) Der er bh’er som er bløde og åndbare i bambus – varmende i kradsefri merinould – økologiske i bomuld – med ekstra støtte i microfiber. Ammebh’er særligt gode til natten. Nogle er særligt gode til særlige behov. Skriv, ring eller kig forbi på Fælledvej. Så hjælper vi altid gerne med et match til dig og dine ammebryster. Vi ved nemlig, at der ikke er en rigtig løsning der passer til alle, fordi vi alle ser forskellige ud – og tak for det ❤️

FØDSELSFORBEREDELSE – skal, skal ikke?

Der er mange (mange!) slags fødselsforberedelser og endnu flere tilgange og holdninger til, hvorvidt det overhovedet er noget, der er nødvendigt. For er det ikke hospitalets ansvar at sørge for din fødsel?

Nej. Det er nemlig DIN fødsel. Ikke hospitalets. Det er også din graviditet. Dig, der skal leve med oplevelsen af fødslen fremadrettet. Og ligeså mange forskellige kvinder, der findes, ligeså mange rigtige måder at føde på findes der. Det kan hospital og jordemoder ikke hjælpe dig med, men de kan til gengæld støtte op om dig og guide dig, hvis du selv kan pege i den rigtige retning.

Det er dit ansvar at have forberedt dig. Der er også rigtig mange, gode grunde til at forberede dig til din fødsel. Du får en viden om, hvad der reelt sker i løbet af en fødselsproces. At der er flere faser, og at de forskellige faser kan forårsage forskellige mentale og fysiske reaktioner. Du kan lære og øve dig på strategier til at håndtere veerne og på vejrtrækningsøvelser – og fået viden om, hvordan både du og din partner kan samarbejde igennem fødslen. Aflastning, ve- og hvilestillinger og alt muligt andet. Alt sammen noget, som kan hjælpe dig utroligt meget undervejs.

Det er en overvældende oplevelse at føde. Det er en kæmpe præstation uanset hvordan det kommer til at gå – og ligesom alle andre store præstationer giver det mening at forberede sig. Det er efterhånden en fødsels-kliche, men du ville heller ikke stille op til en maraton eller en eksamen uden at have trænet på forhånd, vel?

Så. JA til forberedelse. Til gengæld er det helt op til dig og til dit temperament, hvordan du forbereder dig. Er du mest til mindfullness eller yoga? Så er det måske her du skal søge efter lokale fødselsforberedelseshold og få en masse gode vejrtræknings- og afslapningsøvelser. Er du til teoretisk og praktisk viden? Så er det fødselsforberedelse som fx Smertefri Fødsel eller APA, du kan kigge nærmere på. Har du angst, som skal bearbejdes? Det er der også målrettet fødselsforberedelse, der tager hånd om. Måske har du mere brug for 1:1 forberedelse? Det er der både privatpraktiserende jordemødre og doulaer, der specialiserer sig i.

Der er altså masser af muligheder. Men du skal desværre gå ud fra, at du selv skal have penge op ad lommen. De fleste fødesteder tilbyder informationsmøder omkring den praktiske del af fødslen (eksempelvis: hvornår kommer man ind på hospitalet/ringer efter jordemoderen – hvordan er den første tid med baby – hvilke slags medicinsk smertelindring tilbyder fødestedet) men det er IKKE decideret fødselsforberedelse. Det er ikke her, du lærer, hvordan du håndterer veer og kommer rigtig godt igennem fødslen.

Her i Strut, tilbyder vi gratis fødselsforberedelse med dygtige jordemoder Krista Bella Hultén ca, én gang om måneden. Det varer ca. 1 1/2 timer, og her kan du få svar på en masse spørgsmål som du måske ligger inde med, i fht. din fødsel. Det varierer meget for gang til gang hvad tiden bliver brugt på, i den halvanden time. Af og til har vi mange førstegangsfødende, der har mange praktiske spørgsmål, men også måske er bange og nervøse for, hvad man kan forvente til fødslen. Det er ofte også uvisheden, der kan være med til fødselsangst. Andre gange snakker vi mere om tiden efter fødslen, hvordan det er med de større søskende osv. Det er altid rigtig hyggeligt, oplysende og vi elsker at sende den gravide ud i verden igen, med en følelse af, at være boostet lidt mere til fødslen og tiden efter, af dygtige Krista.

Jordemødre hjælper og guider og er dygtige til det – men nu gentager vi lige os selv. Det er DIN krop. DIN fødsel. Ikke din jordemoders. Det er DIG, der ved, hvad du har brug for, og det er dig, der kan give udtryk for det undervejs – og det ved du allerbedst, hvis du har tænkt nogle tanker og forberedt dig forinden. På den måde, der er rigtig for dig. Det er DIT ansvar at kende dig selv og dine ønsker for en fødsel, mens det er dine fødselshjælperes ansvar at hjælpe og støtte dig undervejs.

En fødsel er ikke et facit. Den kan tage mange drejninger undervejs, og en fødselsplan er altidvejledende. Den er ikke til for at blive fulgt slavisk. Det aspekt når man også omkring i en god fødselsforberedelse. At vide, hvad man drømmer om, men at være åben over for de forandringer der kan ske undervejs.

Er du nysgerrig på at vide mere om din fødsel og være forberedt til dit livs præstation? Så kig godt efter i dit lokalområde, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Spørg dit netværk, hvilke erfaringer, de har. . Eller – følg med i Struts nyhedsbrev og på vores Instagram (du kan tilmelde dig nederst på forsiden), hvor vi skriver om vores gratis fødselsforberedelse med dygtige, privatpraktiserende jordemoder Krista Bella Hultén fra dinfødsel.dk, hvor du kan få stillet og svar på en masse spørgsmål og finde ud af, hvad du har af muligheder og sat tanker igang om, hvad du har lyst til i din fødsel.

Er du mere nysgerrig på fødselsberetninger? Så læs med i den samling, vi har her på bloggen. Der er alt fra hjemmefødsel til sædefødsel, kejsersnit og helt almindelige hospitalsfødsler.

Don’t stress your mummy tummy

Du har lige født – og verden stod stille lidt. Din krop har båret på den dejligste baby i omkring de ni måneder. Hvor er det vildt hvad den har præsteret, din krop.

For det er ikke småting der er sket med din krop, mens du har været gravid, både fysisk og psykisk – det tror jeg de fleste kvinder gerne vil skrive under på, lynhurtigt 🙂

Alligevel oplever vi som oftest at de fleste kvinder nyder graviditeten. Udover kvalmen, trætheden og de evige bekymringer; om baby nu har det godt derinde osv. (bekymringer som jo i øvrigt kun bliver værre, når baby først har set dagens lys), er det nu ret fantastisk, at gå og bære rundt på et lille menneske, helt selv. Man bærer over med generne, pigmentpletterne, væske i kroppen og humørsvingningerne. – Selv alle de tisseprøver man skal levere hos lægen og diverse jordemødre, leverer man med en vis stolthed – fordi lige om lidt, er man mor, til det lille væsen som man har gået og bagt på så længe. Og så kan alt andet være lige meget, faktisk.

Men nogle gange glemmer vi lidt alt det igen, når baby så er kommet, og den første lykkerus er reddet over. For nu er baby jo kommet ud, og nu er du bare dig selv igen. Dig selv i din krop. Din krop som nu ser meget anderledes ud. Men en krop du skal være god ved og gode venner med.

Efter nogle måneder, når maven igen begynder at ligne noget der minder lidt om sig selv og væsken er forsvundet fra kroppen, så kan man alligevel godt se, at tingene ser lidt anderledes ud. Måske er hofterne blevet bredere og de kilo du har taget på i forbindelse med graviditeten er heller ikke forsvundet endnu. Eller måske er du ked af det ar, du har fået i forbindelse med kejsersnit? – Der kan være mange ting efter en graviditet, som ser ud og er på en helt anden måde end før du blev gravid. Og det kan måske være lidt svært at forene sig med, men det er ikke nu (eller nogensinde) du skal stresse dig selv eller din krop. Du har fået en baby, som du selv har båret, og det er fuldstændig vanvittig fantastisk!

Lad være med at sammenligne dig med andre mødre, som du synes, er kommet så hurtigt ‘ovenpå’ igen, efter graviditet og fødsel – de er på deres egen rejse, og har sikkert også deres at slås med. Lad være med at stresse over ekstra kilo eller fedtet hår. Løb en tur hvis du har lyst eller det giver dig energi. Spis en croissant hvis det gør dig glad – eller spis to!

Men søde kære du, som er blevet mor – don’t stress your mummy tummy.  Tag det roligt, nyd din baby og jeres nye tilværelse  – resten skal nok komme <3

OBS. Billedet ovenover, er lånt fra The Honest Body Project – et virkelig fint projekt startet af amerikanske Natalie Mccain, om det at blive mor, og acceptere sin krop efter de store forandringer der sker, efter man har været gravid og har født.

Klar til fødsel-guide: tasken til fødegangen

Babyshowers er skønne – men årsagen til dem er endnu bedre. Du skal snart møde din baby og begynde på en vidunderlig rejse sammen med et lille nyt menneske.

At pakke tasken til fødegangen (eller samle de praktiske ting til hjemmefødslen) er ofte noget af det sidste, man gør op til terminsperioden – og jeg kan huske fra min første fødsel, at jeg endte med at pakke ALT for meget, fordi jeg ikke rigtig gennemtænkte hvad jeg egentlig kunne bruge. Vi har samlet vores egne og jeres erfaringer og lavet en liste med ting, som rent faktisk er gode at have pakket ned til selve fødslen og til dagene på barselsgangen eller de første dage derhjemme med en nyfødt.

Det er også altsammen rart at have ved hånden, hvis du skal føde hjemme. Til hjemmefødsler er det til dog også en fordel med lidt andre, praktiske ting, som du ikke skal tænke på hvis du planlægger at føde på hospital eller fødselsklinik (fx vådlagen, ekstra håndklæder, en sort affaldssæk, etc.)

Pak det hele (eller i al fald det meste) ned i en stor, lækker pusletaske (1) – herunder vandrejournalen og din fødeplan eller ønskeliste til fødslen. Så skal du ikke lede skrivebordet igennem for papirer mens du har veer.

En fugtende læbepomade (2) er rigtig rar at have med, så læberne ikke bliver for tørre og sprækker undervejs i åndedrætsøvelserne. Efterfølgende kan det også være rart at have sin gode ansigtscreme med og en børste til håret. Ikke fordi en fødsel er en skønhedskonkurrence, men måske synes du det er sjovere at vise de første billeder frem, hvis du og dit hår nogenlunde ligner sig selv.

Bløde ammeindlæg i uld og silke (3), der holder brysterne varme og tørre er musthaves – sammen med en plejende Nipple Cream (4), der ikke skal vaskes af inden amning.

Viklen (5) kan du med fordel tage med også – den kan bruges til selv de allermindste og nyeste mennesker, og der er helt sikkert en jordemoder, der kan hjælpe med at binde den.

Nu siger vi det bare lige – hvis du føder på hospitalet, kan du med fordel medbringe din egen rulle toiletpapir (6). Vælg den allerblødeste slags, du kan opdrive! I dagene lige efter en fødsel er stift og kradsende toiletpapir ikke ligefrem en nydelse at benytte…

En blød og åndbar ammebh (7) og et par komfortable trusser (8) eller to er også et must. Der skal noget til at holde på ammeindlæg og holde brysterne lune og tørre, mens dine fantastiske hormoner og babys sutterefleks får gang i mælkeproduktionen – og trusserne skal kunne have plads til de helt store, og virkeligt usexede mormor-bind, mens livmoderen er igang med at trække sig sammen.

Det er ikke absolut nødvendigt, men et babytæppe (9) er så hyggeligt at medbringe – uanset om du selv strikker, en i din familie gør, eller om du har købt et tæppe, så føles det hjemligt og dejligt at kunne pakke baby ind i sit eget tæppe. Ingen ved, hvor længe en fødsel varer, så det er altid en god idé at have nogle snacks (10) med. Du vælger helt selv, om du vil lave dine egne snack-barer eller købe nogle, men vi lover, at også din partner bliver glad for at kunne tanke op på energi undervejs i fødslen. Lidt drikkevarer, chokolade, nødder eller andre letfordøjelige og energirige sager giver god mening. Også selvom du ikke får spist dem.

Et sæt blødt og skønt tøj er langt at foretrække frem for at blive en patient i hvidt hospitalstøj, så pak også en behagelig (og ammevenlig) kjole (11), en strikcardigan (13) og et par bløde bukser (14).

De fleste vil også gerne have deres kamera (12) med – hvis ikke du tager billeder med telefonen – men husk lige at spørge jordemoderen om samtykke inden du lægger et billede med hende ud på dine sociale medier. Selvom det er gjort i bedste mening og for at skrive at hun var fantastisk.

Der er (selvfølgelig) også noget til baby i tasken. Det første sæt tøj er noget ganske særligt, men vi (og I) stemmer for, at det skal være nemt at få på og både blødt og lækkert mod den fine, skønne hud, som nyfødte har. En enkel og åndbar heldragt. (15) i bomuld og modal, for eksempel, eller den blødeste body i merinould og silke (16) – begge dele med skrålukning, så du ikke skal have noget over hovedet på baby. Et par lune, strikkede futter er også gode til at holde på varmen for de små mennesker.

Hårelastikker, telefon og oplader er også gode ting at medbringe. Fordi det er så irriterende at have svedigt hår i øjnene og ikke at kunne give besked til dem, man gerne vil overbringe de glædelige nyheder efter en veloverstået fødsel.

Har vi glemt noget? Hvad er dine erfaringer?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Kærlige råd til påske med baby

Påsken står for døren, og måske er det første gang, du skal nyde de mange helligdage (eller fridage, afhængigt af hvordan man ser på det!) med dit lille, nye menneske. Tillykke <3

Det er en magisk og vidunderlig fornemmelse at nusse, kysse og holde sin baby tæt til sig mens påskefrokostens lækkerier venter forude, men det kan også være lidt overvældende. Påske og andre højtider kan i det hele taget være lidt stressende selv uden babyer, hvis der er alt for mange forpligtelser og planer, og det bliver tidoblet med en baby at tage vare på, afbrudt søvn og ømme bryster. Måske har også familie og venner, som du skal se i påsken, der nærmest står i kø for at få lov at holde baby.

Vi har samlet lidt kærlige råd til at få en god og ikke mindst rolig påske med baby og mere overskud til at nyde tiden sammen

1. Du bestemmer!

De fleste anstrenger sig for at gøre alle glade. Men denne påske og de næste mange højtider er anderledes for dig. Dit vigtigste ansvar er dit barn, og så må forpligtelser over for mødre, svigermødre, onkler og tanter træde i baggrunden. Det er dig, der har en nyfødt eller lille baby, så det er dig, der bestemmer, hvilke arrangementer, der fungerer bedst for DIN lille familie.

Hvis du bedre kan slappe af og nyde påsken ved at få besøg i stedet for at besøge andre, så sig det. Hvis det passer dig bedre at mødes til en casual påske-morgenmad i stedet for en stor påskefrokost, så er det dig, der har ret til at træffe det valg. Afstem dagene med din babys behov – det er langt mere afslappende for alle end at forsøge at få en nyfødt til at følge andres planlægning.

Det kan godt være, at nogen bliver ærgerlige eller skuffede. Men der er ingen grund til at stresse dig eller baby. Når baby bliver et lidt større barn, så er der igen flere muligheder og mere overskud. Det er så kort tid, børn er så små.

2. Kan du overskue at rejse?

Familier er ofte spredt over hele landet (og måske internationalt), og det betyder for mange at påsken er et logistisk mareridt med rejser på langs og på tværs, måske flere dage i træk. Måske synes du det er helt fint at skulle køre eller flyve med en lille baby – så tag endelig afsted. Hvis du stresser på forhånd, så meld ud, at I ikke tager afsted i år. Også selvom det er i sidste øjeblik. Der er ingen pointe i at have en dårlig oplevelse, når den strengt taget ikke er nødvendig. Nogle babyer sover glade og tilfredse gennem det meste af en transport – andre protesterer højlydt. Du kender din baby bedst. Der er få ting, der er så stressende og ubehagelige som at køre på motorvejen med en desperat skrigende baby på bagsædet.

3. Fastlæg reglerne på forhånd

Babyer er fantastiske. Ikke mindst for dine gæster, familie og venner. Der er sikkert et hav af mennesker, der hellere end gerne vil nusse med baby i påskedagene (og i det hele taget). Det er værd at overveje på forhånd, hvordan du egentlig har det med at overdrage baby til andre.

Foretrækker du at folk vasker deres hænder, før de holder baby? Hvor længe må de holde? Må baby ‘gå på omgang’? Tal med din partner om det på forhånd og hold fast i din mavefornemmelse. Du er IKKE hysterisk, hvis du ikke har lyst til at give din baby fra dig. Det er faktisk kun naturligt, og det er ikke babys behov at skulle holdes af alle i familien. Bliver tante Oda skuffet? Så er det ærligt talt hendes problem. Ikke dit. Og slet ikke babys. Måske er det helt ok (og et dejligt minde) at din bedstemor eller oldemor, der sidder i den bløde lænestol, holder din skat – men ingen andre. Gør op med dig selv, hvad der føles rigtigt – og meld det ud fra start af, eller bed din partner om at forklare hvad jeres regler er omkring baby. Husk regel nummer 1: det er dig, der bestemmer!

4. Spisetid

Hvor føler du dig bedst tilpas – og hvordan giver du baby de optimale vilkår, når han er sulten eller trænger til tryghed og nærhed? Vil du helst være midt i det hele eller foretrækker du et roligt sted, tilbagetrukket fra festlighederne? Uanset hvad, så gør det, der føles rigtigt for dig – og husk at spise selv også!

Få en anden til at servere en lækker tallerken påskemad for dig – eventuelt skåret ud i mundrette bidder, så du kan spise og sidde med baby samtidig. Med en vikle eller bæresele kan du også have baby med til bordet og begge hænder fri til at gå ombord i karrysild og lammesteg.

5. Baby “eksperter”

Når mange mennesker er samlet, er der næsten uden undtagelse nogen, der er ‘eksperter’ på alt, der handler om din baby. Mere eller mindre gode råd om alt fra amning til putning, puslerutiner og søvn til ‘forkælede’ babyer kan risikere at dukke op. Hvis ikke du har lyst til at høre andres meninger eller hvis rådene er langt fra dine egne tanker om hvordan du ønsker at putte, amme og pusle baby, så skift samtaleemnet. Sig eventuelt, at du nok skal huske at spørge, hvis du ønsker input og råd en anden gang.

6. Når baby trænger til en pause

Masser af nus, masser af nye dufte og fremmede stemmer kan blive for meget for et lille, nyt menneske. Hold øje med babys signaler (som du plejer) og med hvornår de er blevet rigeligt stimulerede – og fortræk til et stille og roligt område. Måske til et dunkelt værelse. Måske til en tur i barnevognen. Få ro på for dig selv og baby og slap lidt af begge to.

7. Når du trænger til en pause

Følelserne sidder lidt ekstra uden på tøjet, når du har en nyfødt eller lille baby. Så bliv ikke overrasket, hvis du bliver lidt tårevædet eller irritabel. Det er slet ikke utænkeligt, at du også selv får brug for en pause fra påskehyggen.

Måske har du behov for at gå tidligt fra festen – eller at holde den til formiddag i stedet for hele eftermiddagen. Husk regel nummer 1: du bestemmer. Der er ingen grund til at få en dårlig oplevelse eller overstimuleret og ked baby, fordi du gerne vil leve op til andres forventninger eller gøre som du normalt gør. At have en baby er en ny ‘normal’, så indret dig hellere efter det.

8. Ingen stress i år

Påske kan være vidunderligt – men også en smule stressende. Alle forberedelserne til mad, æggejagt og pynt kan tage fokus fra det, der kan være en skøn mulighed for at tilbringe tid sammen med dem du holder mest af. Med en ny baby har du rigeligt at gøre i forvejen, så giv dig selv tilladelse til at tage den med ro. Drop forestillingerne om at skulle stå for det hele selv – uddeleger, eller duk op som gæsten uden forpligtelser.

Denne påske handler om dig og baby. Og alle de dejlige kys og kram, du giver baby <3

… og hvis du bestemmer dig for at droppe alle arrangementerne og bare fokusere på din lille familie, så kan du eventuelt lave påsken til en velvære-ferie med babymassage og mor-forkælelse. Merakis produkter giver mulighed for wellness til både dig og baby. Se udvalget HER

Shape wear til efterfødselskroppen? Hvorfor nu det?

Der er landet et par nye trusser i Strut og på strutshop.dk. De er fra danske Milker, de er i samme, lækre bambusviscose som ammebh’er og ventetrusser og de findes i sort og hvid.

Og så er de til efterfødselskroppen. Det er trusser med shape effekt – og hvorfor nu det? Det handler fra Struts side absolut ikke om at vi vil understøtte nogen trends om at ‘bounce tilbage’ til sin før-graviditetsfacon lige efter fødslen. Slet ikke. Overhovedet, faktisk! Vi ved alle sammen godt, at de fleste på et tidspunkt kunne tænke sig at ligne ‘sig selv’ igen, men det tager omkring 40 uger at udvide maven til en færdigbagt baby, så det er helt fair, at kroppen også har brug for mere end 2 dage til at genfinde sig selv. Kroppens fokus er på at producere mælk til baby og til at udskille de hormoner, der er nødvendige for at styrke jeres tilknytning. Den fokuserer også på at hele såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast, og begge dele er vigtigere end mavemuskler i den første tid efter fødslen, hvis du spørger din kloge krop.

Men hvorfor har vi så trusserne?

Efterfødselstrusser med støtte eller shape effekt er til dig, der har brug for at få lidt hold på maven – noget, der holder igen, og som hjælper indtil mavemusklerne har fået en ærlig chance for at bevæge sig tilbage på deres plads midt på maven og genvinde noget af deres styrke. Trusserne kan være en hjælp, hvis du føler, du ‘taber’ maven, når du bøjer dig ned – eller hvis du har fået kejsersnit og har brug for en trusse, der går højere op end arret uden at genere det.

Linningen er bred og sømløs, så der er ingen generende syninger her, der gnaver sig ind i hud og kød.

^^Her ser man, hvor højt trusserne går op og hvor bred linningen er. Og nej. Modellen her har helt sikkert ikke født for 3 dage siden… men det må vi lige abstrahere fra. Trusserne findes i sort og hvid til 139 DKK.

I andre kulturer og i tidligere tider herhjemme bandt man stof tæt rundt om den nederste del af maven efter fødslen – med nøjagtig samme formål. At støtte og understøtte moderens bevægelighed og hjælpe til indtil mavemusklerne er på plads.

I øvrigt et det en ret vigtig sidebemærkning, at du IKKE skal gå i gang med maveøvelser lige efter fødslen, selvom det måske kan være fristende. Hvis du starter for tidligt, kan du risikere at musklerne sætter sig fast i en forkert position, for langt fra hinanden. Og kan du nemlig få et helt andet problem, nemlig rectus diastase (læs mere om det HER) Når du kan sætte dig op fra liggende stilling i en lige position, UDEN at maven bliver ‘spids’, så er musklerne så meget på plads i midten, at du kan begynde at træne. Spørg altid din læge eller en anden fagperson, inden du går igang med maveøvelser efter fødslen.

Skal du have efterfødselstrusser?

Ja. Hvis det er et behov for dig. Enten fordi du har et ar efter kejsersnit, eller hvis du har brug for at blive understøttet ved maven. Eller – naturligvis – hvis du har lyst til at der er lidt shape effekt, så du bedre kan genkende din ‘egen’ krop igen uden baby indeni. For det forstår vi absolut også! Sådan må man naturligvis også gerne have det – der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end andet. Så længe du bare lige venter med maveøvelserne, ikke?

Find efterfødselstrusser HER

Tasken til hospitalet – eller hjemmefødslen

Når du nærmer dig din terminsperiode (læs: tre uger før og to uger efter din officielle terminsdato), så giver det god mening at begynde at pakke en taske med de vigtigste ting til dig, baby og din partner, så I er klar, hvis baby beslutter sig for, at i dag skal det være fødselsdag.

Man kan let komme til at slæbe ALT for meget med, og i virkeligheden er det slet ikke det store, du reelt har behov for.

Til gengæld er der nogle ting, som er både praktiske og rigtig rare at have tænkt på forinden, så du ikke står og mangler dem undervejs i fødslen eller i de første dage herefter.

Vi har tidligere spurgt jer om jeres must haves og det var stort set de samme ting, der gik igen. Hermed er vores bedste bud på en pakkeliste til tasken – uanset om planen er hospitals- eller hjemmefødsel <3

tasken til hospitalet

EN KOMFORTABEL AMMEBH

Det, der blev nævnt allerflest gange, var en ammebh. I Strut finder du altid et bredt udvalg af sømløse ammebh’er du sagtens kan købe før fødslen. Vi anbefaler at du køber en enkelt ammebh når der er under en måned til termin – så kan du altid supplere efter behov med ammebh’er med bøjle og specifik cup-størrelse når mælken er løbet til og du er godt igang med amningen.

Bestsellerne i denne kategori er Milkers bløde og åndbare ammebh i bambusviscose og Carriwells no-nonsense basis-ammebh. Til en større barm anbefaler vi Cake Lingeri’s sømløse og støttende ‘Sugar Candy bh.

skaermbillede-2017-04-03-kl-12-47-39-pm_1

Se hele udvalget af ammebh’er

AMMEINDLÆG

Et eller to sæt vaskbare ammeindlæg i uld/silke er vores anbefaling til den første tid. Ulden hjælper med at holde dig lun, mens silke har antibakterielle egenskaber og derudover er silkefibre det absolut rareste at have ind mod brystet og brystvorten, der kan blive meget øm indtil den er vænnet til babys hårde gummer.  Oplever du at lække en masse, så vælg ammeindlæg i absorberende bomuld i stedet. Under alle omstændigheder er ammeindlæg i enten bomuld, uld eller silke markant mere skånsomme mod huden end papirfibre i engangsindlæg og desuden sparer du både en masse penge og skåner miljøet ved at vælge vaskbare indlæg (læs mere om det her) Oplever du ømme, sårede brystvorter, kan en Nipple Cream også være en god idé. Struts egen er med lanolin, sheasmør og bivoks. Og det er ikke nødvendigt at vaske den af inden baby lægges til. En af jer skrev: “Jeg smurte den på allerede efter min søn suttede første gang og det virkede fantastisk til forbyggelse af sår og revner. Den er ikke skadelig for barnet og skal derfor ikke vaskes af inden næste amning. Det hjalp mig meget til en god ammesstart efter andet barn, og vil ønske jeg havde kendt til den ved første fødsel!”

ammeindlag-stay-warm-storrelse-lille-7392871384000-strut

Find alle ammeindlæg her.

VIKLE

Baby har været vant til at bo så tæt som det er menneskeligt muligt på dig og finder tryghed i at blive svøbt og holdt tæt. En vikle giver dig mulighed for at opfylde alle babys behov for nærhed og tryghed – samtidig med at du bliver aflastet i skuldre, arme og håndled. Der er sikkert en jordemoder eller sygeplejerske, der kan hjælpe dig med at binde, hvis du har glemt hvordan det nu lige er, man gør – og ellers er du ALTID mere end velkommen i Strut – både i butikken, på mail og telefon for at få råd og vejledning.

1375156_10202195702119591_1559035046_n

Vælg mellem basisvikler (strækvikler) og hybridvikler. Se hele udvalget HER

AMMEPUDE

Et svar fra en af jer på Facebook var følgende: “Et rigtigt godt råd er at tage en ammepude med. De havde ingen ude på Herlev hvor jeg fødte og det var noget værre rod med de puder og dyner de havde derude. Ville ønske jeg havde haft min egen med. Amning er i forvejen svært så hvorfor ikke gøre det bare en lille smule nemmere ved at have udstyret i orden.”

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Vores ammepuder er Fossflakes, der har en fantastisk fylde og støtter dig og din baby lige der hvor du har brug for det. Puderne er fyldt med kunstdun, der er allergivenlige og vaskbare – og som sørger for at hverken dig eller baby får det for varmt/koldt, da der trods den gode støtte er gode luftlommer i indholdet. Det kan være en god ide, at have ammepuden liggende hjemme, eller sove lidt med den inden fødslen (den giver også god støtte i sidste del af graviditeten!), så den dufter af mor (og far) og giver tryghed fra starten.

Find alle ammepuder her.

LÆBEPOMADE

Luften på sygehuse er generelt ret tør. Og i det hele taget er det ikke irriterede, ømme læber, man har lyst til at koncentrere sig om undervejs i en fødsel! Eller når baby er født…

Youth portraiture by Brooktown Photography

Vølves Kys giver bløde læber

BLØDT OG AMMEVENLIGT TØJ

Der er mange muligheder, heldigvis. Jeg havde selv glæde af det, da jeg var indlagt et par dage efter fødslen og det er rart, at føle sig “som sig selv” og tilpas i sit tøj, når der kommer besøg og når man selv skal ud og hente sin mad på hospitalsgangen. Det tager lidt af “sygeliggørelsen”, som man godt kan komme til at føle på et hospital. Det er også rart når du kommer hjem til den allerførste tid. Behageligt tøj, der giver let adgang til amning, skal man virkelig ikke kimse ad.

Vælg en top eller bluse i et blødt og åndbart materiale som bambus, bomuld eller viscose. Der er en hel del af vælge imellem i Strut og på strutshop.dk. Mange har mest lyst til en lidt løsere model – her er bl.a. Milkers toppe og kjoler i bambusviscose et rigtig godt bud.

zelina-blk-f-C-p

Til underdelen: De superbløde leggings i åndbar lyocell fra BOOB kan bruges både under graviditeten og på barsel. De får ikke ‘knæ og r*v’ selv efter mange måneders brug, og de er så smørbløde mod huden. Komfort på højt plan til de første dage efter en fødsel. Og efter kejsersnit.

Find alle ammebluser her.

BLØDT TOILETPAPIR

… for som en af jer så smukt formulerede det: “Det de har på sygehuset er IKKE egnet for kvinder der lige har født” (så behøver vi ikke sige mere, vel?)

TELEFON, KAMERA – OG OPLADERE TIL BEGGE DELE!

… husk også lige at der skal være hukommelsesplads tilbage på både telefon og kamera!

BABYS FØRSTE SÆT TØJ

Tøj i bittesmå størrelser er noget nær det hyggeligste i verden, og der er en særlig forventningens glæde forbundet med at vaske og klargøre det for første gang. Der er masser af babytøj på markedet. I Strut har vi samlet det, vi synes giver bedst mening til de mindste.

Vi anbefaler bodyer og heldragter med skrålukning til de første måneder. Det er bare nemmere og mindre grænseoverskridende end at forsøge at få vristet en almindelig halsudskæring over det dér bittelille hoved.

baby basics

Vælg en body fra Engel i fin økologisk merinould/silke, der hjælper baby med temperaturregulering og er blød og skånsom mod huden – eller gå efter MarMars basissortiment i en blanding af modal/bomuld HER og HER. Modal har endnu mere åndbare egenskaber end bomuld, og blandingen er smørblød.

Vælg evt et par bløde bukser med fødder i også – og hvis du selv eller nogen, du kender, kan strikke, er et hjemmestrikket babytæppe eller hue en ret skøn ting. Ellers er der gode bud på huer HER

Find alt babytøj her

ELASTIKKER TIL LANGT HÅR

… for nej. Du gider egentlig ikke have hår der generer i øjnene eller panden eller noget som helst andet sted, når du føder.

LIDT AT SPISE OG DRIKKE

… både til dig og din partner. Fx knækbrød, juicebrikker, snackbar etc.

Sidst, men ikke mindst…

… husk også gerne den kommende far/partner/en god fødselshjælper/doula etc.. Men de kan nok ikke være i tasken. Til gengæld er de helt sikkert gode til at bære den! 😉 En god hjælper er en fantastisk støtte undervejs i fødslen, og det er en fordel, at I på forhånd har talt om, hvordan din partner kan støtte og hjælpe dig undervejs og være din advokat på fødestuen.

Vi ønsker jeg alle den bedste fødselsoplevelse. Uanset hvilke ønsker, I har for den.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 2.39.45 PM

Annas fødselsberetning: Min drømmefødsel

Måske kan du huske Anna fra da hun var ‘Månedens Strutmave i septemtber‘. Dengang fortalte hun om, hvordan det var at være gravid for første gang, og delte nogle af de tanker og overvejelser hun gik med. Nu har hun født den fineste lille pige, og er klar til at dele fødselsoplevelsen med os 🙂
IMG_3472

I denne beretning vil jeg på bedste vis forsøge at beskrive mine tanker fra veerne startede, til jeg lå med min smukke lille pige i armene. Som førstegangsfødende har man virkelig ingen anelse om, hvad der venter forude. Jeg havde en idé om, hvordan det ville foregå. Det havde jeg jo læst mig frem til.

Onsdag d. 7/9 – 2015 havde jeg en fornemmelse af, at jeg snart skulle føde. Trods den følelse i kroppen, hoppede jeg i bilen og kørte en tur hjem til min mormor og morfar. Om formiddagen havde jeg bestilt tid til overbårenhedsundersøgelse og fik en tid til dagen efter. Jeg var nu 40+6 og min tålmodighed var ved at være god opbrugt. Jeg havde jo de sygeste sommerfugle i maven og glædede mig sådan til at blive mor. Da jeg kørte hjemad igen, kunne jeg godt mærke på min krop, at noget var anderledes. Jeg har meget svært ved at beskrive denne følelse, men jeg følte, at min krop var på arbejde. Velvidende om, at min krop så småt var begyndt at gøre klar til fødsel, tog jeg lige en tur i Fakta. En ret underlig oplevelse med veer, skulle jeg hilse og sige. Det gik fint, jeg havde det godt og min kæreste og jeg grinte meget under turen. Jeg havde læst et sted på nettet, at hvis man så småt var begyndt at få veer, var det DØDSENS vigtigt at få sovet mest muligt natten igennem. Så det gjorde jeg, hele natten.

Da jeg stod op om morgenen var sammentrækningerne der stadig. Jeg var nu næsten sikker på, at det var veer. Og helt ærligt, så tænkte jeg faktisk, hvis det er sådan en fødsel føltes – THEN BRING IT ON. Jeg havde det super, når jeg altså ikke havde sammentrækninger. Jeg ringede ned på fødegangen, og vi aftalte, at jeg skulle komme med det samme. På fødegangen sagde jordmoderen, at jeg var 1 cm åben. Fedt, tænkte jeg. Hun spurgte derefter, om jeg havde lyst til at få et værelse indtil fødsel gik i gang. Jeg kan huske, at jeg tænke, ganske vist er jeg førstegangsfødende, men jeg har ikke tænke mig at ligge her hele dagen og vente på, at der sker noget. Så vi kørte hjem igen og ventede på, at der skulle ske noget mere.

Op af formiddagen tog veerne til, og jeg skulle nu ind og ligge i sengen, hver gang jeg fik en ve. Når jeg siger ligge i sengen, mener jeg på alle 4 og udstøde animalske brøl. Det var så sjovt, for når veen var ovre, havde jeg det SUPER. Ingen smerter og ingen bekymringer. Så snart jeg havde en ve overtog den kroppen i et par minutters tid. Jeg brugte hele eftermiddagen på at gøre mig klar. Støvsuge, rydde op, vaske tøj og plukke blomster uden i haven. Der skulle jo være fint til når jeg engang kom hjem igen. Sent på eftermiddagen blev min kæreste bekymret. Mine brøl var blevet mere højlydte, og der var nu kun nogle få minutter imellem. Han spurgte mig, om vi ikke snart skulle til at køre, han var jo så bange for at jeg fødte i bilen. Jeg sagde til ham, at jeg da i hvert fald lige skulle hænge den sidste vask op på tørrestativet, så kunne vi da godt køre, hvis han syntes.

Da jeg kom ned på fødegangen omkring kl. 18.30, blev jeg mødt af en jordmoder og en jordmoderstuderene. De mærkede efter, og jeg var 5 cm. åben. Jeg fik en fødestue med det samme. Den jordmoderstuderene var super, og hun var med mig hele fødslen igennem. Det var virkelig guld værd. Da vi kom over på fødestuen tog mine veer til. Som i SINDSYGT til. Det var helt vildt, hvad de gjorde ved min krop. Jeg vil næsten beskrive det som magtesløs. Det er vildt som kvindekroppen er programmeret til at føde, for den tager bare over 100%.

Mens jeg lå og vred mig i smerte, begyndte jeg at føle den sygeste pressetrang. Det fortalte jeg den studerene som hentede jordmoderen. Jeg fik af vide, at det var hver fald alt for tidligt til, at jeg skulle presse. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hold nu op hvor skal jeg sk*de. Ja det tænkte jeg, for det var netop, sådan det føltes. Jeg kunne ikke holde ud af stå op eller ligge ned. De begyndte at snakke om smertestillende, da jeg græd utrøstelig. Det gjorde så ubeskriveligt ondt, og jeg måtte ikke komme op i badekarret da min datters hjertelyd var for høj. Inden jeg nåede at tage stilling til noget som helst, vendte det sig og min datters hjertelyd faldt til det normale.

Omkring kl. 20.00 tog jeg mit tøj af, og steg op i badekarret. Jeg vil ikke sige, at det tog smerterne, men jeg kunne da holde ud at sidde dernede. Så der blev jeg siddende. Da jeg allerede havde presseveer, skulle jeg gispe under hver ve. Det var så utroligt udmattende at gispe hele tiden. Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg totalt havde mistet tidsfornemmelsen. Jeg anede ikke, hvor længe jeg havde været på sygehuset. Alt gik så stærkt og det eneste jeg fokuserede på var at gispe, så jeg ikke pressede. Jordmoderen tjekkede mig jævnligt med en doptone og mærkede med sine fingre indeni. Så blev jeg spurgt, om jeg ikke bare havde lyst til at føde i badekarret. Det var en tanke, der slet ikke havde strejfet mig under gravidteten. Jeg havde altid tænkt, at jeg ville bruge det som smertelindring. Men jeg lå jo fint her, så vi blev enige om at fortætte i karret. Pludselig sagde hun til mig, jeg tager lige vandet. Det er vidst ved at være tidspunktet til det. Det gjorde ondt. Fy for dævsens, det gjorde ondt. Jeg skreg til hende, om hun da ikke kunne tage hendes fingre til sig igen.

Da jordmoderen havde taget vandet gik det stærkt. Klokken var nu ca. 22.30, og jeg skulle ikke længere gispe, men fik lov at arbejde sammen med min krop. Sådan følte jeg det. Endelig kunne jeg få lov til at hjælpe hende til verden.

Det er sjovt som jeg slet ikke har nævnt min kæreste endnu. Han var fantastisk til at hjælpe mig i badekarret. Han sad på hug bag mig og holdt mig, så jeg ikke skvattede i. Jeg begyndte at presse med, når jeg fik en ve. Den smerte jeg havde på det tidspunkt, vil jeg ikke engang prøve at beskrive. Det gjorde så sindssygt ondt og det føltes som at føde. SUPRICE men den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Jordmoderen, den studerene og min kæreste var virkelig gode til at komme med opmuntrende ord. Selvom jeg sjældent svarede dem, så hørte jeg dem udmærket. Jeg var så fokuseret på at få min datter til verden, at jeg lyttede til hvert et ord.

I pauserne mellem veerne fortalte jordmoderen, hvad jeg skulle gøre under næste ve. Jeg var i sådan en trance imellem veerne, at jeg sjældent kommunikerede. Min krop havde virkelig brug for at slappe af. Pludselig gik der alt for lang tid imellem mine presseveer, og jeg fik besked om at nulre mine brystvorter. På det tidspunkt syntes jeg, at det var vildt bizart, at jeg pludselig skulle nulre mine brystvorter. Men det skulle åbenbart kunne sætte fødslen bedre i gang. Jeg pressede alt, hvad jeg havde i mig under hver presseve og så fik jeg besked på, at man nu kunne se hovedet. Min kæreste styrtede over for at se, og han fik det vildeste blik i øjnene: NU SKULLE JEG BARE SE AT FÅ VORES BABY UD! Han heppede på mig under hver presseve ’du er så dygtig skat, pres, pres mere, kom nu, kom nu’ og kl. 23.25 kom vores prinsesse til verden. Da jeg fødte hende i badekarret, var hun så fin og ren. Lige som jeg havde forstilt mig, at hun skulle se ud. Helt perfekt. Jeg fik hende op i mine arme, og jeg skulle rejse mig op fra badekarret for at gå over på fødebriksen. Jeg var så bange for at falde og tabe hende, og jeg syntes, at hun lå så langt nede i mine arme. Men jeg kunne ikke få hende længere op. Da jeg kom op og stå var moderkagen stadig var inde i mig, spurgte jeg pænt min jordmoder, om hun ikke ville være sød at hive lidt i navlestrengen, så jeg kunne få hende længere op af min krop. De brød ud med det største grin. Den havde de alligevel ikke hørt før.

Jeg fik en 2. grads bristning. Hvilket var okay. Jeg blev syet, mens jeg lå med vores datter i armene. Der kom en blødning – de anede ikke, hvor den kom fra. Så det endte med, at jeg tabte 1 liter blod efter fødslen og måtte indlægges. Men det var alt sammen lige meget – Jeg græd af ren lykke. Det samme gjorde min kæreste. Den lykke følelse er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Her fem mdr. efter fødslen tænker jeg, at jeg gerne ville gøre det hele igen i morgen. Men lige da jeg havde født – var det en helt anden sag. 😉 Selvom jeg ikke havde været til fødselsforberedelse eller havde nogen plan for fødslen, gik det hele efter bogen. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre fødsel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteindlæg: Familie og job efter barsel

12627828_578619865621788_1201484127_n

Sidste torsdag formiddag holdt jeg foredrag i Struts hyggelige butik for lige præcis så mange mødre, der var plads til – samt en god håndfuld skønne babyer.

Emnet var: Hvordan finder vi hver især en bæredygtig balance mellem på den ene side tid og overskud til familien – og på den anden side et arbejdsliv, der giver mening, energi og glæde.

Mange nybagte mødre – og dem som har fået nummer to – gør sig overvejelser om, hvordan de bedst får familie-job-kabalen til at gå op.

Mit udgangspunkt er ikke, at alt kan lade sig gøre. Det er ikke sikkert, at du kan få dit drømmejob på deltid – eller at du kan få det familieliv, du ønsker dig og samtidig have råd til en ny bil og et hus med have.

Men det er heller ikke nødvendigvis umuligt.

Det vigtigste er i min optik, at hver enkelt mor og hvert enkelt forældrepar gør sig tanker om, hvilket liv de drømmer om. At de får sat ord på det ideelle scenarie. Det liv, de ønsker at leve – sammen og hver især.

Når først ønskerne og prioriteringerne står skarpt, så sker der ofte noget forunderligt. Vi begynder at få øje på muligheder, vi ikke havde tænkt på fandtes. Vi begynder at opfange idéer i det, vi ser og hører i verden omkring os. Vi er pludselig i stand til at aktivere vores netværk, fordi vi kan sige præcist, hvad vi går efter. Vi kan spørge målrettet og opsøge ny viden. Vi kan blive ledt videre til mennesker og muligheder, som måske har nøglen til det vores drømmescenarie. Eller noget der kommer tæt på.

Noget af det du kan undersøge er treenigheden: Familie-økonomi-job.

Familie
Hvilket familieliv ønsker du dig?
Hvilke værdier hersker her?
Hvordan ser en god dag ud fra familieperspektivet?

Økonomi
Hvilken økonomi har I behov for?
Hvad kan I nøjes med? Hvilke poster kan I skære væk eller ned for?
Hvad er allervigtigst at have råd til?

Job
Hvilket arbejdsliv ønsker du dig?
Hvilke rammer ville give plads for det familieliv, du ønsker dig?
Hvad skal der til for, at du kommer glad fra arbejde – og har noget at give familien?

Hvis du ønsker øvelser, der går I dybden med at afklare disse spørgsmål, så er mit e-forløb ”Karriereklarhed Kickstart” måske noget for dig. Det er en gør-det-selv-pakke. som gør det muligt at skabe karriereafklaring hjemme fra sofaen, mens baby tager sig en lur.

Du kan læse mere her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut inviterer til gratis event: Familie og job efter barsel – find vej til en bæredygtig balance

Invitation

Vil du læse mere om Pia og hendes arbejde, så klik her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: