Category Archives: Efter Fødslen

Klar til fødsel-guide: tasken til fødegangen

Babyshowers er skønne – men årsagen til dem er endnu bedre. Du skal snart møde din baby og begynde på en vidunderlig rejse sammen med et lille nyt menneske.

At pakke tasken til fødegangen (eller samle de praktiske ting til hjemmefødslen) er ofte noget af det sidste, man gør op til terminsperioden – og jeg kan huske fra min første fødsel, at jeg endte med at pakke ALT for meget, fordi jeg ikke rigtig gennemtænkte hvad jeg egentlig kunne bruge. Vi har samlet vores egne og jeres erfaringer og lavet en liste med ting, som rent faktisk er gode at have pakket ned til selve fødslen og til dagene på barselsgangen eller de første dage derhjemme med en nyfødt.

Det er også altsammen rart at have ved hånden, hvis du skal føde hjemme. Til hjemmefødsler er det til dog også en fordel med lidt andre, praktiske ting, som du ikke skal tænke på hvis du planlægger at føde på hospital eller fødselsklinik (fx vådlagen, ekstra håndklæder, en sort affaldssæk, etc.)

Pak det hele (eller i al fald det meste) ned i en stor, lækker pusletaske (1) – herunder vandrejournalen og din fødeplan eller ønskeliste til fødslen. Så skal du ikke lede skrivebordet igennem for papirer mens du har veer.

En fugtende læbepomade (2) er rigtig rar at have med, så læberne ikke bliver for tørre og sprækker undervejs i åndedrætsøvelserne. Efterfølgende kan det også være rart at have sin gode ansigtscreme med og en børste til håret. Ikke fordi en fødsel er en skønhedskonkurrence, men måske synes du det er sjovere at vise de første billeder frem, hvis du og dit hår nogenlunde ligner sig selv.

Bløde ammeindlæg i uld og silke (3), der holder brysterne varme og tørre er musthaves – sammen med en plejende Nipple Cream (4), der ikke skal vaskes af inden amning.

Viklen (5) kan du med fordel tage med også – den kan bruges til selv de allermindste og nyeste mennesker, og der er helt sikkert en jordemoder, der kan hjælpe med at binde den.

Nu siger vi det bare lige – hvis du føder på hospitalet, kan du med fordel medbringe din egen rulle toiletpapir (6). Vælg den allerblødeste slags, du kan opdrive! I dagene lige efter en fødsel er stift og kradsende toiletpapir ikke ligefrem en nydelse at benytte…

En blød og åndbar ammebh (7) og et par komfortable trusser (8) eller to er også et must. Der skal noget til at holde på ammeindlæg og holde brysterne lune og tørre, mens dine fantastiske hormoner og babys sutterefleks får gang i mælkeproduktionen – og trusserne skal kunne have plads til de helt store, og virkeligt usexede mormor-bind, mens livmoderen er igang med at trække sig sammen.

Det er ikke absolut nødvendigt, men et babytæppe (9) er så hyggeligt at medbringe – uanset om du selv strikker, en i din familie gør, eller om du har købt et tæppe, så føles det hjemligt og dejligt at kunne pakke baby ind i sit eget tæppe. Ingen ved, hvor længe en fødsel varer, så det er altid en god idé at have nogle snacks (10) med. Du vælger helt selv, om du vil lave dine egne snack-barer eller købe nogle, men vi lover, at også din partner bliver glad for at kunne tanke op på energi undervejs i fødslen. Lidt drikkevarer, chokolade, nødder eller andre letfordøjelige og energirige sager giver god mening. Også selvom du ikke får spist dem.

Et sæt blødt og skønt tøj er langt at foretrække frem for at blive en patient i hvidt hospitalstøj, så pak også en behagelig (og ammevenlig) kjole (11), en strikcardigan (13) og et par bløde bukser (14).

De fleste vil også gerne have deres kamera (12) med – hvis ikke du tager billeder med telefonen – men husk lige at spørge jordemoderen om samtykke inden du lægger et billede med hende ud på dine sociale medier. Selvom det er gjort i bedste mening og for at skrive at hun var fantastisk.

Der er (selvfølgelig) også noget til baby i tasken. Det første sæt tøj er noget ganske særligt, men vi (og I) stemmer for, at det skal være nemt at få på og både blødt og lækkert mod den fine, skønne hud, som nyfødte har. En enkel og åndbar heldragt. (15) i bomuld og modal, for eksempel, eller den blødeste body i merinould og silke (16) – begge dele med skrålukning, så du ikke skal have noget over hovedet på baby. Et par lune, strikkede futter er også gode til at holde på varmen for de små mennesker.

Hårelastikker, telefon og oplader er også gode ting at medbringe. Fordi det er så irriterende at have svedigt hår i øjnene og ikke at kunne give besked til dem, man gerne vil overbringe de glædelige nyheder efter en veloverstået fødsel.

Har vi glemt noget? Hvad er dine erfaringer?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Kærlige råd til påske med baby

Påsken står for døren, og måske er det første gang, du skal nyde de mange helligdage (eller fridage, afhængigt af hvordan man ser på det!) med dit lille, nye menneske. Tillykke <3

Det er en magisk og vidunderlig fornemmelse at nusse, kysse og holde sin baby tæt til sig mens påskefrokostens lækkerier venter forude, men det kan også være lidt overvældende. Påske og andre højtider kan i det hele taget være lidt stressende selv uden babyer, hvis der er alt for mange forpligtelser og planer, og det bliver tidoblet med en baby at tage vare på, afbrudt søvn og ømme bryster. Måske har også familie og venner, som du skal se i påsken, der nærmest står i kø for at få lov at holde baby.

Vi har samlet lidt kærlige råd til at få en god og ikke mindst rolig påske med baby og mere overskud til at nyde tiden sammen

1. Du bestemmer!

De fleste anstrenger sig for at gøre alle glade. Men denne påske og de næste mange højtider er anderledes for dig. Dit vigtigste ansvar er dit barn, og så må forpligtelser over for mødre, svigermødre, onkler og tanter træde i baggrunden. Det er dig, der har en nyfødt eller lille baby, så det er dig, der bestemmer, hvilke arrangementer, der fungerer bedst for DIN lille familie.

Hvis du bedre kan slappe af og nyde påsken ved at få besøg i stedet for at besøge andre, så sig det. Hvis det passer dig bedre at mødes til en casual påske-morgenmad i stedet for en stor påskefrokost, så er det dig, der har ret til at træffe det valg. Afstem dagene med din babys behov – det er langt mere afslappende for alle end at forsøge at få en nyfødt til at følge andres planlægning.

Det kan godt være, at nogen bliver ærgerlige eller skuffede. Men der er ingen grund til at stresse dig eller baby. Når baby bliver et lidt større barn, så er der igen flere muligheder og mere overskud. Det er så kort tid, børn er så små.

2. Kan du overskue at rejse?

Familier er ofte spredt over hele landet (og måske internationalt), og det betyder for mange at påsken er et logistisk mareridt med rejser på langs og på tværs, måske flere dage i træk. Måske synes du det er helt fint at skulle køre eller flyve med en lille baby – så tag endelig afsted. Hvis du stresser på forhånd, så meld ud, at I ikke tager afsted i år. Også selvom det er i sidste øjeblik. Der er ingen pointe i at have en dårlig oplevelse, når den strengt taget ikke er nødvendig. Nogle babyer sover glade og tilfredse gennem det meste af en transport – andre protesterer højlydt. Du kender din baby bedst. Der er få ting, der er så stressende og ubehagelige som at køre på motorvejen med en desperat skrigende baby på bagsædet.

3. Fastlæg reglerne på forhånd

Babyer er fantastiske. Ikke mindst for dine gæster, familie og venner. Der er sikkert et hav af mennesker, der hellere end gerne vil nusse med baby i påskedagene (og i det hele taget). Det er værd at overveje på forhånd, hvordan du egentlig har det med at overdrage baby til andre.

Foretrækker du at folk vasker deres hænder, før de holder baby? Hvor længe må de holde? Må baby ‘gå på omgang’? Tal med din partner om det på forhånd og hold fast i din mavefornemmelse. Du er IKKE hysterisk, hvis du ikke har lyst til at give din baby fra dig. Det er faktisk kun naturligt, og det er ikke babys behov at skulle holdes af alle i familien. Bliver tante Oda skuffet? Så er det ærligt talt hendes problem. Ikke dit. Og slet ikke babys. Måske er det helt ok (og et dejligt minde) at din bedstemor eller oldemor, der sidder i den bløde lænestol, holder din skat – men ingen andre. Gør op med dig selv, hvad der føles rigtigt – og meld det ud fra start af, eller bed din partner om at forklare hvad jeres regler er omkring baby. Husk regel nummer 1: det er dig, der bestemmer!

4. Spisetid

Hvor føler du dig bedst tilpas – og hvordan giver du baby de optimale vilkår, når han er sulten eller trænger til tryghed og nærhed? Vil du helst være midt i det hele eller foretrækker du et roligt sted, tilbagetrukket fra festlighederne? Uanset hvad, så gør det, der føles rigtigt for dig – og husk at spise selv også!

Få en anden til at servere en lækker tallerken påskemad for dig – eventuelt skåret ud i mundrette bidder, så du kan spise og sidde med baby samtidig. Med en vikle eller bæresele kan du også have baby med til bordet og begge hænder fri til at gå ombord i karrysild og lammesteg.

5. Baby “eksperter”

Når mange mennesker er samlet, er der næsten uden undtagelse nogen, der er ‘eksperter’ på alt, der handler om din baby. Mere eller mindre gode råd om alt fra amning til putning, puslerutiner og søvn til ‘forkælede’ babyer kan risikere at dukke op. Hvis ikke du har lyst til at høre andres meninger eller hvis rådene er langt fra dine egne tanker om hvordan du ønsker at putte, amme og pusle baby, så skift samtaleemnet. Sig eventuelt, at du nok skal huske at spørge, hvis du ønsker input og råd en anden gang.

6. Når baby trænger til en pause

Masser af nus, masser af nye dufte og fremmede stemmer kan blive for meget for et lille, nyt menneske. Hold øje med babys signaler (som du plejer) og med hvornår de er blevet rigeligt stimulerede – og fortræk til et stille og roligt område. Måske til et dunkelt værelse. Måske til en tur i barnevognen. Få ro på for dig selv og baby og slap lidt af begge to.

7. Når du trænger til en pause

Følelserne sidder lidt ekstra uden på tøjet, når du har en nyfødt eller lille baby. Så bliv ikke overrasket, hvis du bliver lidt tårevædet eller irritabel. Det er slet ikke utænkeligt, at du også selv får brug for en pause fra påskehyggen.

Måske har du behov for at gå tidligt fra festen – eller at holde den til formiddag i stedet for hele eftermiddagen. Husk regel nummer 1: du bestemmer. Der er ingen grund til at få en dårlig oplevelse eller overstimuleret og ked baby, fordi du gerne vil leve op til andres forventninger eller gøre som du normalt gør. At have en baby er en ny ‘normal’, så indret dig hellere efter det.

8. Ingen stress i år

Påske kan være vidunderligt – men også en smule stressende. Alle forberedelserne til mad, æggejagt og pynt kan tage fokus fra det, der kan være en skøn mulighed for at tilbringe tid sammen med dem du holder mest af. Med en ny baby har du rigeligt at gøre i forvejen, så giv dig selv tilladelse til at tage den med ro. Drop forestillingerne om at skulle stå for det hele selv – uddeleger, eller duk op som gæsten uden forpligtelser.

Denne påske handler om dig og baby. Og alle de dejlige kys og kram, du giver baby <3

… og hvis du bestemmer dig for at droppe alle arrangementerne og bare fokusere på din lille familie, så kan du eventuelt lave påsken til en velvære-ferie med babymassage og mor-forkælelse. Merakis produkter giver mulighed for wellness til både dig og baby. Se udvalget HER

Shape wear til efterfødselskroppen? Hvorfor nu det?

Der er landet et par nye trusser i Strut og på strutshop.dk. De er fra danske Milker, de er i samme, lækre bambusviscose som ammebh’er og ventetrusser og de findes i sort og hvid.

Og så er de til efterfødselskroppen. Det er trusser med shape effekt – og hvorfor nu det? Det handler fra Struts side absolut ikke om at vi vil understøtte nogen trends om at ‘bounce tilbage’ til sin før-graviditetsfacon lige efter fødslen. Slet ikke. Overhovedet, faktisk! Vi ved alle sammen godt, at de fleste på et tidspunkt kunne tænke sig at ligne ‘sig selv’ igen, men det tager omkring 40 uger at udvide maven til en færdigbagt baby, så det er helt fair, at kroppen også har brug for mere end 2 dage til at genfinde sig selv. Kroppens fokus er på at producere mælk til baby og til at udskille de hormoner, der er nødvendige for at styrke jeres tilknytning. Den fokuserer også på at hele såret i livmoderen, hvor moderkagen sad fast, og begge dele er vigtigere end mavemuskler i den første tid efter fødslen, hvis du spørger din kloge krop.

Men hvorfor har vi så trusserne?

Efterfødselstrusser med støtte eller shape effekt er til dig, der har brug for at få lidt hold på maven – noget, der holder igen, og som hjælper indtil mavemusklerne har fået en ærlig chance for at bevæge sig tilbage på deres plads midt på maven og genvinde noget af deres styrke. Trusserne kan være en hjælp, hvis du føler, du ‘taber’ maven, når du bøjer dig ned – eller hvis du har fået kejsersnit og har brug for en trusse, der går højere op end arret uden at genere det.

Linningen er bred og sømløs, så der er ingen generende syninger her, der gnaver sig ind i hud og kød.

^^Her ser man, hvor højt trusserne går op og hvor bred linningen er. Og nej. Modellen her har helt sikkert ikke født for 3 dage siden… men det må vi lige abstrahere fra. Trusserne findes i sort og hvid til 139 DKK.

I andre kulturer og i tidligere tider herhjemme bandt man stof tæt rundt om den nederste del af maven efter fødslen – med nøjagtig samme formål. At støtte og understøtte moderens bevægelighed og hjælpe til indtil mavemusklerne er på plads.

I øvrigt et det en ret vigtig sidebemærkning, at du IKKE skal gå i gang med maveøvelser lige efter fødslen, selvom det måske kan være fristende. Hvis du starter for tidligt, kan du risikere at musklerne sætter sig fast i en forkert position, for langt fra hinanden. Og kan du nemlig få et helt andet problem, nemlig rectus diastase (læs mere om det HER) Når du kan sætte dig op fra liggende stilling i en lige position, UDEN at maven bliver ‘spids’, så er musklerne så meget på plads i midten, at du kan begynde at træne. Spørg altid din læge eller en anden fagperson, inden du går igang med maveøvelser efter fødslen.

Skal du have efterfødselstrusser?

Ja. Hvis det er et behov for dig. Enten fordi du har et ar efter kejsersnit, eller hvis du har brug for at blive understøttet ved maven. Eller – naturligvis – hvis du har lyst til at der er lidt shape effekt, så du bedre kan genkende din ‘egen’ krop igen uden baby indeni. For det forstår vi absolut også! Sådan må man naturligvis også gerne have det – der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert end andet. Så længe du bare lige venter med maveøvelserne, ikke?

Find efterfødselstrusser HER

Tasken til hospitalet – eller hjemmefødslen

Når du nærmer dig din terminsperiode (læs: tre uger før og to uger efter din officielle terminsdato), så giver det god mening at begynde at pakke en taske med de vigtigste ting til dig, baby og din partner, så I er klar, hvis baby beslutter sig for, at i dag skal det være fødselsdag.

Man kan let komme til at slæbe ALT for meget med, og i virkeligheden er det slet ikke det store, du reelt har behov for.

Til gengæld er der nogle ting, som er både praktiske og rigtig rare at have tænkt på forinden, så du ikke står og mangler dem undervejs i fødslen eller i de første dage herefter.

Vi har tidligere spurgt jer om jeres must haves og det var stort set de samme ting, der gik igen. Hermed er vores bedste bud på en pakkeliste til tasken – uanset om planen er hospitals- eller hjemmefødsel <3

tasken til hospitalet

EN KOMFORTABEL AMMEBH

Det, der blev nævnt allerflest gange, var en ammebh. I Strut finder du altid et bredt udvalg af sømløse ammebh’er du sagtens kan købe før fødslen. Vi anbefaler at du køber en enkelt ammebh når der er under en måned til termin – så kan du altid supplere efter behov med ammebh’er med bøjle og specifik cup-størrelse når mælken er løbet til og du er godt igang med amningen.

Bestsellerne i denne kategori er Milkers bløde og åndbare ammebh i bambusviscose og Carriwells no-nonsense basis-ammebh. Til en større barm anbefaler vi Cake Lingeri’s sømløse og støttende ‘Sugar Candy bh.

skaermbillede-2017-04-03-kl-12-47-39-pm_1

Se hele udvalget af ammebh’er

AMMEINDLÆG

Et eller to sæt vaskbare ammeindlæg i uld/silke er vores anbefaling til den første tid. Ulden hjælper med at holde dig lun, mens silke har antibakterielle egenskaber og derudover er silkefibre det absolut rareste at have ind mod brystet og brystvorten, der kan blive meget øm indtil den er vænnet til babys hårde gummer.  Oplever du at lække en masse, så vælg ammeindlæg i absorberende bomuld i stedet. Under alle omstændigheder er ammeindlæg i enten bomuld, uld eller silke markant mere skånsomme mod huden end papirfibre i engangsindlæg og desuden sparer du både en masse penge og skåner miljøet ved at vælge vaskbare indlæg (læs mere om det her) Oplever du ømme, sårede brystvorter, kan en Nipple Cream også være en god idé. Struts egen er med lanolin, sheasmør og bivoks. Og det er ikke nødvendigt at vaske den af inden baby lægges til. En af jer skrev: “Jeg smurte den på allerede efter min søn suttede første gang og det virkede fantastisk til forbyggelse af sår og revner. Den er ikke skadelig for barnet og skal derfor ikke vaskes af inden næste amning. Det hjalp mig meget til en god ammesstart efter andet barn, og vil ønske jeg havde kendt til den ved første fødsel!”

ammeindlag-stay-warm-storrelse-lille-7392871384000-strut

Find alle ammeindlæg her.

VIKLE

Baby har været vant til at bo så tæt som det er menneskeligt muligt på dig og finder tryghed i at blive svøbt og holdt tæt. En vikle giver dig mulighed for at opfylde alle babys behov for nærhed og tryghed – samtidig med at du bliver aflastet i skuldre, arme og håndled. Der er sikkert en jordemoder eller sygeplejerske, der kan hjælpe dig med at binde, hvis du har glemt hvordan det nu lige er, man gør – og ellers er du ALTID mere end velkommen i Strut – både i butikken, på mail og telefon for at få råd og vejledning.

1375156_10202195702119591_1559035046_n

Vælg mellem basisvikler (strækvikler) og hybridvikler. Se hele udvalget HER

AMMEPUDE

Et svar fra en af jer på Facebook var følgende: “Et rigtigt godt råd er at tage en ammepude med. De havde ingen ude på Herlev hvor jeg fødte og det var noget værre rod med de puder og dyner de havde derude. Ville ønske jeg havde haft min egen med. Amning er i forvejen svært så hvorfor ikke gøre det bare en lille smule nemmere ved at have udstyret i orden.”

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Vores ammepuder er Fossflakes, der har en fantastisk fylde og støtter dig og din baby lige der hvor du har brug for det. Puderne er fyldt med kunstdun, der er allergivenlige og vaskbare – og som sørger for at hverken dig eller baby får det for varmt/koldt, da der trods den gode støtte er gode luftlommer i indholdet. Det kan være en god ide, at have ammepuden liggende hjemme, eller sove lidt med den inden fødslen (den giver også god støtte i sidste del af graviditeten!), så den dufter af mor (og far) og giver tryghed fra starten.

Find alle ammepuder her.

LÆBEPOMADE

Luften på sygehuse er generelt ret tør. Og i det hele taget er det ikke irriterede, ømme læber, man har lyst til at koncentrere sig om undervejs i en fødsel! Eller når baby er født…

Youth portraiture by Brooktown Photography

Vølves Kys giver bløde læber

BLØDT OG AMMEVENLIGT TØJ

Der er mange muligheder, heldigvis. Jeg havde selv glæde af det, da jeg var indlagt et par dage efter fødslen og det er rart, at føle sig “som sig selv” og tilpas i sit tøj, når der kommer besøg og når man selv skal ud og hente sin mad på hospitalsgangen. Det tager lidt af “sygeliggørelsen”, som man godt kan komme til at føle på et hospital. Det er også rart når du kommer hjem til den allerførste tid. Behageligt tøj, der giver let adgang til amning, skal man virkelig ikke kimse ad.

Vælg en top eller bluse i et blødt og åndbart materiale som bambus, bomuld eller viscose. Der er en hel del af vælge imellem i Strut og på strutshop.dk. Mange har mest lyst til en lidt løsere model – her er bl.a. Milkers toppe og kjoler i bambusviscose et rigtig godt bud.

zelina-blk-f-C-p

Til underdelen: De superbløde leggings i åndbar lyocell fra BOOB kan bruges både under graviditeten og på barsel. De får ikke ‘knæ og r*v’ selv efter mange måneders brug, og de er så smørbløde mod huden. Komfort på højt plan til de første dage efter en fødsel. Og efter kejsersnit.

Find alle ammebluser her.

BLØDT TOILETPAPIR

… for som en af jer så smukt formulerede det: “Det de har på sygehuset er IKKE egnet for kvinder der lige har født” (så behøver vi ikke sige mere, vel?)

TELEFON, KAMERA – OG OPLADERE TIL BEGGE DELE!

… husk også lige at der skal være hukommelsesplads tilbage på både telefon og kamera!

BABYS FØRSTE SÆT TØJ

Tøj i bittesmå størrelser er noget nær det hyggeligste i verden, og der er en særlig forventningens glæde forbundet med at vaske og klargøre det for første gang. Der er masser af babytøj på markedet. I Strut har vi samlet det, vi synes giver bedst mening til de mindste.

Vi anbefaler bodyer og heldragter med skrålukning til de første måneder. Det er bare nemmere og mindre grænseoverskridende end at forsøge at få vristet en almindelig halsudskæring over det dér bittelille hoved.

baby basics

Vælg en body fra Engel i fin økologisk merinould/silke, der hjælper baby med temperaturregulering og er blød og skånsom mod huden – eller gå efter MarMars basissortiment i en blanding af modal/bomuld HER og HER. Modal har endnu mere åndbare egenskaber end bomuld, og blandingen er smørblød.

Vælg evt et par bløde bukser med fødder i også – og hvis du selv eller nogen, du kender, kan strikke, er et hjemmestrikket babytæppe eller hue en ret skøn ting. Ellers er der gode bud på huer HER

Find alt babytøj her

ELASTIKKER TIL LANGT HÅR

… for nej. Du gider egentlig ikke have hår der generer i øjnene eller panden eller noget som helst andet sted, når du føder.

LIDT AT SPISE OG DRIKKE

… både til dig og din partner. Fx knækbrød, juicebrikker, snackbar etc.

Sidst, men ikke mindst…

… husk også gerne den kommende far/partner/en god fødselshjælper/doula etc.. Men de kan nok ikke være i tasken. Til gengæld er de helt sikkert gode til at bære den! 😉 En god hjælper er en fantastisk støtte undervejs i fødslen, og det er en fordel, at I på forhånd har talt om, hvordan din partner kan støtte og hjælpe dig undervejs og være din advokat på fødestuen.

Vi ønsker jeg alle den bedste fødselsoplevelse. Uanset hvilke ønsker, I har for den.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 2.39.45 PM

Annas fødselsberetning: Min drømmefødsel

Måske kan du huske Anna fra da hun var ‘Månedens Strutmave i septemtber‘. Dengang fortalte hun om, hvordan det var at være gravid for første gang, og delte nogle af de tanker og overvejelser hun gik med. Nu har hun født den fineste lille pige, og er klar til at dele fødselsoplevelsen med os 🙂
IMG_3472

I denne beretning vil jeg på bedste vis forsøge at beskrive mine tanker fra veerne startede, til jeg lå med min smukke lille pige i armene. Som førstegangsfødende har man virkelig ingen anelse om, hvad der venter forude. Jeg havde en idé om, hvordan det ville foregå. Det havde jeg jo læst mig frem til.

Onsdag d. 7/9 – 2015 havde jeg en fornemmelse af, at jeg snart skulle føde. Trods den følelse i kroppen, hoppede jeg i bilen og kørte en tur hjem til min mormor og morfar. Om formiddagen havde jeg bestilt tid til overbårenhedsundersøgelse og fik en tid til dagen efter. Jeg var nu 40+6 og min tålmodighed var ved at være god opbrugt. Jeg havde jo de sygeste sommerfugle i maven og glædede mig sådan til at blive mor. Da jeg kørte hjemad igen, kunne jeg godt mærke på min krop, at noget var anderledes. Jeg har meget svært ved at beskrive denne følelse, men jeg følte, at min krop var på arbejde. Velvidende om, at min krop så småt var begyndt at gøre klar til fødsel, tog jeg lige en tur i Fakta. En ret underlig oplevelse med veer, skulle jeg hilse og sige. Det gik fint, jeg havde det godt og min kæreste og jeg grinte meget under turen. Jeg havde læst et sted på nettet, at hvis man så småt var begyndt at få veer, var det DØDSENS vigtigt at få sovet mest muligt natten igennem. Så det gjorde jeg, hele natten.

Da jeg stod op om morgenen var sammentrækningerne der stadig. Jeg var nu næsten sikker på, at det var veer. Og helt ærligt, så tænkte jeg faktisk, hvis det er sådan en fødsel føltes – THEN BRING IT ON. Jeg havde det super, når jeg altså ikke havde sammentrækninger. Jeg ringede ned på fødegangen, og vi aftalte, at jeg skulle komme med det samme. På fødegangen sagde jordmoderen, at jeg var 1 cm åben. Fedt, tænkte jeg. Hun spurgte derefter, om jeg havde lyst til at få et værelse indtil fødsel gik i gang. Jeg kan huske, at jeg tænke, ganske vist er jeg førstegangsfødende, men jeg har ikke tænke mig at ligge her hele dagen og vente på, at der sker noget. Så vi kørte hjem igen og ventede på, at der skulle ske noget mere.

Op af formiddagen tog veerne til, og jeg skulle nu ind og ligge i sengen, hver gang jeg fik en ve. Når jeg siger ligge i sengen, mener jeg på alle 4 og udstøde animalske brøl. Det var så sjovt, for når veen var ovre, havde jeg det SUPER. Ingen smerter og ingen bekymringer. Så snart jeg havde en ve overtog den kroppen i et par minutters tid. Jeg brugte hele eftermiddagen på at gøre mig klar. Støvsuge, rydde op, vaske tøj og plukke blomster uden i haven. Der skulle jo være fint til når jeg engang kom hjem igen. Sent på eftermiddagen blev min kæreste bekymret. Mine brøl var blevet mere højlydte, og der var nu kun nogle få minutter imellem. Han spurgte mig, om vi ikke snart skulle til at køre, han var jo så bange for at jeg fødte i bilen. Jeg sagde til ham, at jeg da i hvert fald lige skulle hænge den sidste vask op på tørrestativet, så kunne vi da godt køre, hvis han syntes.

Da jeg kom ned på fødegangen omkring kl. 18.30, blev jeg mødt af en jordmoder og en jordmoderstuderene. De mærkede efter, og jeg var 5 cm. åben. Jeg fik en fødestue med det samme. Den jordmoderstuderene var super, og hun var med mig hele fødslen igennem. Det var virkelig guld værd. Da vi kom over på fødestuen tog mine veer til. Som i SINDSYGT til. Det var helt vildt, hvad de gjorde ved min krop. Jeg vil næsten beskrive det som magtesløs. Det er vildt som kvindekroppen er programmeret til at føde, for den tager bare over 100%.

Mens jeg lå og vred mig i smerte, begyndte jeg at føle den sygeste pressetrang. Det fortalte jeg den studerene som hentede jordmoderen. Jeg fik af vide, at det var hver fald alt for tidligt til, at jeg skulle presse. Jeg kan huske, at jeg tænkte, hold nu op hvor skal jeg sk*de. Ja det tænkte jeg, for det var netop, sådan det føltes. Jeg kunne ikke holde ud af stå op eller ligge ned. De begyndte at snakke om smertestillende, da jeg græd utrøstelig. Det gjorde så ubeskriveligt ondt, og jeg måtte ikke komme op i badekarret da min datters hjertelyd var for høj. Inden jeg nåede at tage stilling til noget som helst, vendte det sig og min datters hjertelyd faldt til det normale.

Omkring kl. 20.00 tog jeg mit tøj af, og steg op i badekarret. Jeg vil ikke sige, at det tog smerterne, men jeg kunne da holde ud at sidde dernede. Så der blev jeg siddende. Da jeg allerede havde presseveer, skulle jeg gispe under hver ve. Det var så utroligt udmattende at gispe hele tiden. Jeg må være ærlig at indrømme, at jeg totalt havde mistet tidsfornemmelsen. Jeg anede ikke, hvor længe jeg havde været på sygehuset. Alt gik så stærkt og det eneste jeg fokuserede på var at gispe, så jeg ikke pressede. Jordmoderen tjekkede mig jævnligt med en doptone og mærkede med sine fingre indeni. Så blev jeg spurgt, om jeg ikke bare havde lyst til at føde i badekarret. Det var en tanke, der slet ikke havde strejfet mig under gravidteten. Jeg havde altid tænkt, at jeg ville bruge det som smertelindring. Men jeg lå jo fint her, så vi blev enige om at fortætte i karret. Pludselig sagde hun til mig, jeg tager lige vandet. Det er vidst ved at være tidspunktet til det. Det gjorde ondt. Fy for dævsens, det gjorde ondt. Jeg skreg til hende, om hun da ikke kunne tage hendes fingre til sig igen.

Da jordmoderen havde taget vandet gik det stærkt. Klokken var nu ca. 22.30, og jeg skulle ikke længere gispe, men fik lov at arbejde sammen med min krop. Sådan følte jeg det. Endelig kunne jeg få lov til at hjælpe hende til verden.

Det er sjovt som jeg slet ikke har nævnt min kæreste endnu. Han var fantastisk til at hjælpe mig i badekarret. Han sad på hug bag mig og holdt mig, så jeg ikke skvattede i. Jeg begyndte at presse med, når jeg fik en ve. Den smerte jeg havde på det tidspunkt, vil jeg ikke engang prøve at beskrive. Det gjorde så sindssygt ondt og det føltes som at føde. SUPRICE men den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Jordmoderen, den studerene og min kæreste var virkelig gode til at komme med opmuntrende ord. Selvom jeg sjældent svarede dem, så hørte jeg dem udmærket. Jeg var så fokuseret på at få min datter til verden, at jeg lyttede til hvert et ord.

I pauserne mellem veerne fortalte jordmoderen, hvad jeg skulle gøre under næste ve. Jeg var i sådan en trance imellem veerne, at jeg sjældent kommunikerede. Min krop havde virkelig brug for at slappe af. Pludselig gik der alt for lang tid imellem mine presseveer, og jeg fik besked om at nulre mine brystvorter. På det tidspunkt syntes jeg, at det var vildt bizart, at jeg pludselig skulle nulre mine brystvorter. Men det skulle åbenbart kunne sætte fødslen bedre i gang. Jeg pressede alt, hvad jeg havde i mig under hver presseve og så fik jeg besked på, at man nu kunne se hovedet. Min kæreste styrtede over for at se, og han fik det vildeste blik i øjnene: NU SKULLE JEG BARE SE AT FÅ VORES BABY UD! Han heppede på mig under hver presseve ’du er så dygtig skat, pres, pres mere, kom nu, kom nu’ og kl. 23.25 kom vores prinsesse til verden. Da jeg fødte hende i badekarret, var hun så fin og ren. Lige som jeg havde forstilt mig, at hun skulle se ud. Helt perfekt. Jeg fik hende op i mine arme, og jeg skulle rejse mig op fra badekarret for at gå over på fødebriksen. Jeg var så bange for at falde og tabe hende, og jeg syntes, at hun lå så langt nede i mine arme. Men jeg kunne ikke få hende længere op. Da jeg kom op og stå var moderkagen stadig var inde i mig, spurgte jeg pænt min jordmoder, om hun ikke ville være sød at hive lidt i navlestrengen, så jeg kunne få hende længere op af min krop. De brød ud med det største grin. Den havde de alligevel ikke hørt før.

Jeg fik en 2. grads bristning. Hvilket var okay. Jeg blev syet, mens jeg lå med vores datter i armene. Der kom en blødning – de anede ikke, hvor den kom fra. Så det endte med, at jeg tabte 1 liter blod efter fødslen og måtte indlægges. Men det var alt sammen lige meget – Jeg græd af ren lykke. Det samme gjorde min kæreste. Den lykke følelse er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Her fem mdr. efter fødslen tænker jeg, at jeg gerne ville gøre det hele igen i morgen. Men lige da jeg havde født – var det en helt anden sag. 😉 Selvom jeg ikke havde været til fødselsforberedelse eller havde nogen plan for fødslen, gik det hele efter bogen. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre fødsel.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteindlæg: Familie og job efter barsel

12627828_578619865621788_1201484127_n

Sidste torsdag formiddag holdt jeg foredrag i Struts hyggelige butik for lige præcis så mange mødre, der var plads til – samt en god håndfuld skønne babyer.

Emnet var: Hvordan finder vi hver især en bæredygtig balance mellem på den ene side tid og overskud til familien – og på den anden side et arbejdsliv, der giver mening, energi og glæde.

Mange nybagte mødre – og dem som har fået nummer to – gør sig overvejelser om, hvordan de bedst får familie-job-kabalen til at gå op.

Mit udgangspunkt er ikke, at alt kan lade sig gøre. Det er ikke sikkert, at du kan få dit drømmejob på deltid – eller at du kan få det familieliv, du ønsker dig og samtidig have råd til en ny bil og et hus med have.

Men det er heller ikke nødvendigvis umuligt.

Det vigtigste er i min optik, at hver enkelt mor og hvert enkelt forældrepar gør sig tanker om, hvilket liv de drømmer om. At de får sat ord på det ideelle scenarie. Det liv, de ønsker at leve – sammen og hver især.

Når først ønskerne og prioriteringerne står skarpt, så sker der ofte noget forunderligt. Vi begynder at få øje på muligheder, vi ikke havde tænkt på fandtes. Vi begynder at opfange idéer i det, vi ser og hører i verden omkring os. Vi er pludselig i stand til at aktivere vores netværk, fordi vi kan sige præcist, hvad vi går efter. Vi kan spørge målrettet og opsøge ny viden. Vi kan blive ledt videre til mennesker og muligheder, som måske har nøglen til det vores drømmescenarie. Eller noget der kommer tæt på.

Noget af det du kan undersøge er treenigheden: Familie-økonomi-job.

Familie
Hvilket familieliv ønsker du dig?
Hvilke værdier hersker her?
Hvordan ser en god dag ud fra familieperspektivet?

Økonomi
Hvilken økonomi har I behov for?
Hvad kan I nøjes med? Hvilke poster kan I skære væk eller ned for?
Hvad er allervigtigst at have råd til?

Job
Hvilket arbejdsliv ønsker du dig?
Hvilke rammer ville give plads for det familieliv, du ønsker dig?
Hvad skal der til for, at du kommer glad fra arbejde – og har noget at give familien?

Hvis du ønsker øvelser, der går I dybden med at afklare disse spørgsmål, så er mit e-forløb ”Karriereklarhed Kickstart” måske noget for dig. Det er en gør-det-selv-pakke. som gør det muligt at skabe karriereafklaring hjemme fra sofaen, mens baby tager sig en lur.

Du kan læse mere her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut inviterer til gratis event: Familie og job efter barsel – find vej til en bæredygtig balance

Invitation

Vil du læse mere om Pia og hendes arbejde, så klik her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Det perfekte ’ammekit’

Ammekit 

Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke! Og når du har styr på dine gadgets 😉 Så velkommen i sofahjørnet! Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille bebs. Med hjælp fra jer (gode råd blev indhentet på Facebook og Instagram), har vi lavet en liste over de ting, der hører sig til en god ammestund. De fleste af tingene på listen er ligeså relevante for dig, der giver flaske.

Synes du der er noget, der mangler? Så tilføj endelig dine guldkorn i kommentarfeltet.

1.
Mobiltelefonen. Hvor lang tid man ammer varierer meget fra person til person. For nogen kan det klares på 10 min. og for andre tager det måske 40 min. eller længere. Det kan også være, at den lille falder i søvn i din favn imens, og du ikke nænner at rejse dig. En mobiltelefon kan derfor være rar at have ved sin side. Både så man kan tjekke, hvad klokken er, men også så man kan holde sig opdateret. Måske tjekke, hvad der sker på Instagram eller sende en besked til en god veninde.

2.
VAND. Masser af vand! For man bliver tørstig af at amme. Hvis det er koldt, kan en te også være rar, men så gælder det om at være ekstra forsigtig, når man drikker!

3
.
Stofbleer. Det kan blive til lidt af et griseri, når man ammer guldklumpen, så derfor er det en rigtig god idé at være udstyret med et godt lager af stofbleer. De kan også bruges som et lille tæppe eller som afskærmning, hvis din baby har brug for lidt madro. Strut har blandt andet nogle skønne fra Soft Gallery og Fabelab.

4
.
Ammevenligt tøj. Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. På Strutshop.dk har vi masser af ammevenligt tøj med forskellige løsninger, så der er lidt til enhver smag. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og praktisk, men har også en fin lille blondedetalje, så det hele ikke bliver alt for praktisk!

5.
Underholdning. Som sagt kan det godt tage en del tid at amme, så derfor er det smart at være udstyret med noget underholdning. I form af en god bog eller dit yndlingsmagasin. Vi kan anbefale Undtagelsen af Christian Jürgensen, hvis det godt må blive RIGTIG spændende!

6
.
En fjernsynskontrol. Hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt og få catchet op på din yndlingsserie? 😉

7.
Proviant. Man kan hurtigt blive sulten af at have en lille bebs på armene -især hvis man sidder her i lang tid. Derfor er det en god idé at have en snack ved sin side. Helst noget der ikke krummer for meget 😉

8.
Ammeindlæg. Et ammeindlæg i bh’en ved det bryst, du ikke ammer med kan være en rigtig god idé! Det kan også være, at ammeindlæggene skal skiftes inden du ‘pakker sammen’ igen. Se vores udvalg på Strutshop.dk her.

9.
Nipple cream. Ømme og revnede brystvorte er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

10.
En Ammepude. Ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. En anden kæmpe fordel ved Fossflakes-puderne er, at de er vaskbare; så er det ikke noget problem at baby vender ansigtet væk i det øjeblik, mælken begynder at fosse ud, gylper undervejs eller at du kommer til at spilde chokolade eller andet på puden. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter på en enkelt amning – og falder i søvn i din favn efterfølgende!

Husk også, at amning er mere end mad
Ja, baby får stillet sulten, men amning er også en pakkeløsning, hvor du ud over mad giver din baby hygge, tryghed, nærvær og varme! Det kan være godt at have in mente, når du sidder med blottet bryst i, hvad der føles som en uendelighed i sofahjørnet med trætte arme og ømme brystvorter. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Interview med Stefani: Jeg prøvede ALT!

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har idag 2 drenge på 4 og 9 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

Alle kan amme” -myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet 😉

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det;)).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv:)

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: