Category Archives: Efter Fødslen

En anderledes kærligheds-historie

I sidste måned, da jeg efterlyste “Månedens Strutmave” på Facebook, var I flere, der var lynhurtige på tasterne. Højgravide Jeanette skrev også ind, men hendes historie fortjener sit helt eget indlæg. Det er langt, men læs med hele vejen, for det er også utroligt stærkt. Jeanettes historie er (heldigvis!) anderledes end de flestes, og jeg har nu læst den igennem 4 gange. Hver gang sidder jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen, for den er så utroligt uretfærdig og sørgelig – men samtidig er det også en historie fuld af mod og kærlighed, og om nogle helt fantastiske mennesker.

Jeg giver hermed ordet til Jeanette:

Jeg hedder Jeanette, er 31 år og bor i Grejs ved Vejle sammen med min mand Henrik og vores hund Loui.

Da jeg var gravid med vores første barn, boede vi i Holstebro. Det var planlagt, at jeg skulle føde i Herning, da børneafdelingen var der. Vi havde det bedst med, at den var i nærheden, hvis der skulle være nogle problemer.

Der var intet som tydede på, at der skulle blive noget; jeg havde en drømme-graviditet. Ingen komplikationer, et ønskebarn. Alt var lykke!

Alt var lykke lige indtil uge 37+3, hvor jeg ikke mærkede liv og kunne ikke fremprovokere noget, så da Henrik kom hjem fra arbejde, tog vi til tjek på sygehuset i Holstebro. Her startede jordemoderen med at køre en strimmel som så fin ud og der var faktisk ingen umiddelbar grund til bekymring, udover jeg stadig ikke havde mærket liv. Jordmoderen tilkaldte derfor en fødselslæge, der skannede mig. Fødselslægen kunne se, at vores søn ”sparede på sig selv” og hun vurderede sammen med en fødselslæge i Herning, at han havde bedst af at komme ud.

Vi fik forklaret, at det skete engang i mellem, og når barnet så kom ud, ville det blive godt, så det var en “livrem og seler”løsning at tage ham ud. Vi skulle derfor til Herning, hvor jeg skulle have et kejsersnit og hvor børneafdelingen var lige i nærheden, hvis der skulle blive brug for det. Vi var meget rolige og trygge ved beslutningen, så vi kørte til Herning.

I bilen snakkede vi om, hvor underligt og dejligt det var, at lige om lidt ville vi få ham ud og blive forældre. Med andre ord; vi glædede os!

Da vi ankom til Herning blev vi mødt af jordmoderen, som viser os ind på en stue, hvor jeg bliver gjort klar til kejsersnittet. Kl. 21.26 torsdag den 31. maj 2012 kommer vores søn til verden, og her begynder vores mareridt – selvom vi endnu ikke vidste, hvad der ventede os.

Vores søn var rigtig dårlig, havde kraftig blodmangel, og på grund af blodmanglen havde han også iltmangel. Han fik hurtigt tilført blod og lægerne arbejdede for at stabilisere ham. Det overvåger Henrik, imens jeg bliver syet sammen. Han kan se, hvordan der kommer flere og flere mennesker til for at hjælpe.

Jeg bliver kørt på opvågning, og efter lidt tid kommer Henrik for at se til mig. Han fortæller, at de forsat arbejder med vores søn.

Lige med et kommer jordemoderen og en sygeplejerske stormende ind og siger, at vi skal nøddøbe og det er nu. Det er først her, at det for alvor går op for os, at det er rigtig slemt. Vi havde endnu ikke endeligt fastlagt et navn, fordi vi lige ville se, hvad han var for en, men nu skulle det lige pludselig gå stærkt. Han kom til at hedde Alfred; et af de navne vi havde tænkt på og det helt rette navn til ham.

 Efter Alfred var blevet døbt, fik vi at vide, at de havde tilkaldt personale fra Skejby, som var på vej i en babyambulance. Så snart de havde stabiliseret Alfred, ville vi blive overflyttet til neonatal afdelingen, A5, i Skejby. Her ville de lægge ham i en nedkølnings-respirator for at mindske de eventuelle skader, som iltmanglen kunne have forårsaget.

Alfred kommer i bedring og i løbet af natten kører de af sted med ham. Vi kører efterfølgende i en sygetransport. Da vi ankommer til Skejby og har fået en stue på barselsafsnittet, er det første vi skal op at se til Alfred. Her møder vi en dreng, der er lyserød og fin, et dejligt syn!

På dette tidspunkt har vi nærmest ikke sovet i et døgn, så vi tager tilbage til vores stue og får et par timers søvn, hvorefter vi igen tager op til Alfred.

Da jeg er meget afkræftet (jeg er jo ny-opereret, men ens barn kommer før alt andet) tager jeg tilbage til stuen og får hvilet mig noget mere. Henrik bliver ved Alfred. Efter et par timer begynder Alfred at få tilbagefald. Han reagerer ikke og tager ikke imod behandlingen, når lægerne prøver noget nyt. Han kan ikke finde ud af at trække vejret selv.

Hen over middag kan vi godt regne ud, hvilket retning det er ved at tage. Men man slipper stadig ikke det mindste lille håb.

Om formiddagen har de taget en masse forskellige prøver på Alfred og ved kaffetid får vi dommen. De kan ikke gøre mere for vores Alfred! Personalet foreslår, at vi skal have ham over til os i min seng, så vi kunne mærke ham og være tæt på ham, alt imens han stadig var tilkoblet respiratoren. Efter en tid vil lægen så komme tilbage og sige, når det var tid til, at vi skulle sige stop. Vi skal sige stop til vores eget barns liv!

Da lægen kom og lyttede til Alfred, kunne hun konstatere, at han selv havde givet op, og ikke engang maskinen kunne holde ham i gang. Det var en stor lettelse for os, forstået på den måde at vi slap for at skulle sige stop. Selvom at vi vidste, at han ikke ville overleve, klynger man sig altid til det sidste håb. Det kunne jo være.

Alfred blev 20 timer gammel, inden hans lille krop måtte give op.

 Skejby havde et år forinden oprettet en ny afdeling, A3, en lille afdeling med 2 stuer, som er til dem, hvor barnet er dødt i maven og skal fødes og i enkelte tilfælde for par i vores situation. Dog kun hvis der er plads.

Der var heldigvis plads den fredag, vi havde brug for det. Til afdelingen var der i dagstimerne tilkoblet faste jordemødre, der havde fået ekstra undervisning i at hjælpe og støtte mennesker i den sværeste stund i deres liv. Om natten kunne man tilkalde dem.

De tog sig virkelig godt af os, og hver gang der kom en ny jordemoder på vagt, kom hun ind og præsenterede sig og ville gerne høre, hvad der var sket for os. Først blev vi lidt irriterede over at skulle fortælle det hele om og om igen. Især når de fortalte, at de havde læst vores journal, men ville gerne lige høre det fra os. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det var fordi at jo mere man snakker om det, des bedre; man bearbejder tabet og oplevelsen en lille smule hver gang man fortæller om det.

Vi blev også spurgt flere gange, om vi ville have Alfred ind til os, om vi ville gå en tur med ham – eller noget helt andet. Det var nemlig sådan, at Alfred var kommet på køl bag en låst dør på afdelingen. Det havde de gjort, fordi de havde spurgt forældre, der tidligere havde mistet, om, hvis de kunne gøre noget om, hvad det så skulle være? Hver gang havde svaret været: Mere tid sammen med vores barn!

Hver gang de spurgte sagde vi nej tak. Vi havde det begge sådan, at vi havde sagt farvel til Alfred. Vi ville kunne huske ham for at være så fin at se på. På et tidspunkt om lørdagen sidder jeg og kigger alle vores billeder igennem, og her går det op for mig, at vi kun har to billeder, hvor vi har gjort ham i stand og givet ham tøjet på til hans sidste rejse.

Vi genoptager snakken om, hvorvidt vi skal have Alfred ind og vi bliver enig om, at vi vil have ham ind, hvis han stadig ser fin ud og så skulle han ligge i vuggen. Derfor går jeg ud til jordemoderen og beder hende kigge til ham. Han var stadig så fin og vi fik ham ind til os. Dette var simpelthen noget af det bedste vi gjorde, for ellers ville vi nok også føle i dag, at vi havde fået for lidt tid sammen med ham.

I løbet af vores ophold på A3 oplevede vi, at vi blev stærkere som par. Vi kunne overtage hinandens tanker og sætninger. Da vi kom til planlægningen af Alfreds sidste rejse, oplevede vi bl.a., uden vi havde snakket om det, at vi begge gerne ville, at han skulle ligge på kirkegården i den by, hvor jeg kommer fra – en lille landsby udenfor Holstebro, hvor mine forældre stadig bor. Vi ønskede, at han skulle brændes og have en plænesten.

Igennem hele vores ophold på A3 oplevede vi, at det var en stor hjælp, at der var en jordemoder, som kun skulle koncentrere sig om dem, der var indlagt. Der var tid til at snakke og støtte os, når vi havde brug for det – og så længe vi havde brug for det. Det gjorde, at vi var klædt så godt på, som man nu kan blive, til at komme hjem og møde omverden. Selv derhjemme stod der masser af mennesker klar til at snakke med os, bl.a. vores egen læge, den jordemoderen der havde fulgt os i Holstebro og så præsten.

På A3 blev vi også præsenteret for Landsforeningen Spædbarnsdød. I første omgang valgte vi bare at tænke over det; der var jo så meget andet, der også skulle fordøjes, men efter nogle uger meldte vi os ind. Landsforeningen Spædbarnsdød består af en masse frivillige, der er klar til at støtte og tale. Derudover tilbyder de bl.a. også sorggrupper og afholder forskellige arrangementer rundt omkring i landet. Særligt jeg havde brug for en at snakke med, og jeg fik en kontakt person med en historie, der var så tæt på vores egen som muligt. For mig var det en rigtig rar følelse at kunne tale med en, som kunne sætte sig ind i, hvordan jeg kunne have det, og hvad vi havde været igennem.

Alle mennesker er forskellige, og der er heller ingen, der sørger ens; heller ikke kun kvinder og mænd imellem. Vi oplevede, og gør det stadig, at man er stærk på forskellige tidspunkter og klar til at hjælpe hinanden igennem en svær tid. Selv i dag, næsten to år efter, kan vi have nedture, men heldigvis bliver der længere og længere imellem dem.

Den eneste ‘opskrift’ eller rigtige måde at komme igennem et tab på er, at man mærker efter, hvad der er det rigtige for en selv. Nogle har brug for at ’være i’ sorgen lang tid og andre kortere tid. Nogle har svært ved at snakke om det mens andre netop har brug for at tale det igennem. Både i forhold til venner og udefrakommende.

Vi har altid haft det sådan, at folk gerne måtte spørge til  vores søn og til os, og så har vi sagt enten til eller fra. Det har fungeret rigtig godt for os, for dagene svinger. Nogle dage er det hele bare for tæt på til at man kan snakke.

Kort tid efter vi mistede Alfred flyttede vi til Vejle. Det havde hele tiden været meningen, fordi Henrik havde fået arbejde hernede. Vi har oplevet det som at skulle starte helt forfra, og at møde nye mennesker har til tider været en udfordring. Et er, at det kan være svært for folk man kender, hvordan de bedst forholder sig til ens tab. Noget helt andet er, når man skal møde nye mennesker. I vores alder er det oplagte spørgsmål “Har I nogen børn?”. Man har både lyst til at sige ja og nej på samme tid – ikke mindst fordi man overvejer, hvordan modtageren nu vil reagere hvis man siger ja, og så fortæller at vores søn bare ikke er iblandt os mere.

Vi valgte løsningen at ’føle os frem’ og gjorde, hvad der virkede som det rigtige i øjeblikket. Vi har både oplevet dem, der har taget det i stiv arm og spurgt ligeud, om de måtte spørge ind til det. Det er en rigtig god reaktion. Men vi har også oplevet, at nogle tog afstand og slet ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle forholde sig til os. Det er ikke kun ubehageligt for dem, men også for os. For vi har ikke lyst til at gøre folk dårligt til mode.

Det har også hjulpet, og vi hele tiden har haft følelsen af at vi har gjort det, der var rigtigt for os; nemlig at se fremad og forberede os på en ny graviditet, for vi kunne ikke se et liv uden levende børn og vores største ønske var at kunne gøre Alfred til storebror.

Dertil er vi kommet nu for den 19. marts 2014 kommer lillebror til verden ved planlagt kejsersnit.

Denne graviditet har naturligvis fyldt meget og været med en del bekymringer, men vi har fra starten haft en fast plan for hvordan vi skulle komme igennem med mindst mulige bekymringer. Vi er blevet fulgt tættere og blevet skannet oftere. I Kolding, hvor lillebror skal komme til verden, har de et lille hold af læger, der skanner tvillingegraviditeter. Her kan de ved på deres særlige udstyr og med nogle specielle teknikker og målinger se, om et af børnene skulle have blodmangel. Det kan forekomme, når der er 2. Vi venter jo kun en, men fordi Alfred blandt andet havde blodmangel, blev det vurderet at det ville være det rigtige for os – og det er vi selv ikke i tvivl om, at det har været.

Udover at jeg har været mere belastet og besværet i denne graviditet, så har ham der lillebror det rigtig godt inde i den lille et-værelses. Troen på, at Alfreds skæbne var og bliver et engangstilfælde, gør, at den sidste ventetid nu bare skal overstås, og så glæder vi os til at tage imod lillebror.

At miste noget så dyrebart som et barn, er et rigtig svært emne, og desværre ikke noget, man taler om. Der er stor berøringsangst omkring det.

Der er ikke noget bestemt råd, jeg kan give videre.  Jeg kan kun anbefale, at man hele tiden mærker efter hvordan man egentlig har det, og hvad der føles rigtig for en selv og som par. Der er jo desværre ikke de samme tilbud om hjælp rundt i landet, men jeg vil opfordre til at tage imod så mange som muligt – selvfølgelig uden at føle, at man er ved at drukne i dem. Gør eventuelt som os; tænk over tilbuddet og tag det op på et senere tidspunkt, som vi gjorde med Landsforeningen Spædbarnsdød. Det er nemlig ikke sikkert, man får tilbuddet igen, og man kan altid sortere fra, hvis det ikke føles rigtigt.

Vi oplevede også, at jo mere åbne vi har været om tabet og oplevelsen, des flere har åbnet sig over for os, og vi har hørt om flere, der også har mistet, og som har tilbudt os at tale med dem om det. Vi takkede pænt for deres tilbud og sagde, at vi ville vende tilbage, hvis det var okay. Vi har ikke umiddelbart benyttet os af de tilbud, fordi vi har følt, at vi fik hjælp nok fra de professionelle og offentlige instanser. Men bare det at man ved, at der er nogen, der tænker på en og til enhver tid vil hjælpe og støtte en, er en rigtig rar fornemmelse. Det betyder at man ikke føler sig alene med sit store tab.

/Jeanette

jeanette

Vi ønsker Jeanette, Henrik og ‘Lillebror’ en rigtig god fødsel på onsdag – og ALT det bedste fremover til hele familien. De er de stærkeste, mest fantastiske mennesker.

Lillebror kom til verden onsdag d. 19.3.2014 – og hele familien har det godt:lillebror

Du kan læse mere om Landsforeningen Spædbarnsdød HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nyt ansigt i Strut: Mød Christine

Hvis du har været forbi Strut på Fælledvej onsdage eller torsdag eftermiddag i februar, har du måske allerede mødt vores søde, nye kollega Christine. Hun for ordet her på mestforgravide i dag og fortæller om sig selv:

“Jeg hedder Christine og læser til jordemoder på 5. semester på Professionshøjskolen Metropol. Jeg elsker Struts koncept om, at graviditeten og tiden som nybagt mor skal være en dejlig tid, hvor selv-forkælelse er et must. Det er ikke kun udvalget i butikken, der skal bidrage til dette, men også hele oplevelsen af at være i Strut og de rammer som personalet sætter. Det bliver spændende at være her i Strut – jeg ser frem til at møde jer alle.”

Skærmbillede 2014-02-19 kl. 11.19.38 AM

Christine har fundet sine favoritter fra butikken til barselsgangen – som et alternativ til den hvide hospitalsskjorte.

christine barselsgang

Tørklæde fra Queen Mum til 149,50 DKK 299,00 DKK // Ammetop fra Carriwell til 249 DKK // Cardigan fra Queen Mum 454,30 DKK 649,00 DKK // Bløde bukser fra Mamalicious til 399,95 DKK // Rummelig pusletaske fra ByStroom, model Goa, til 499 DKK // Vikle fra Je Porte Mon Bébé til 599 DKK // Stofbleer fra Soft Gallery, 3-pak til 149 DKK // Nipple Cream fra Strut – no nonsence skincare til 69 DKK // Uld/silke-ammeindlæg fra Carriwell 110 DKK

“Her er alternativet til hospitalstøjet på barselsgangen:

Luna Jersey Pant er i mine øjne perfekte til de første dage på barselsgangen. De er komfortable og har et casual look. Til dem ville jeg medbringe en slimming ammetop i sort, da det er rart at have noget tætsiddende på, der holder maven lidt på plads – toppen kan give støtte til den ømme mave under bevægelse. Desuden er toppen ammevenlig og barnet kan nemt komme til brystet. Queen Mum’s strik cardigan med ¾ ærmer i blå er perfekt, da den er ammevenlig med sine knapper, kan holde brysterne godt varme, og farven bryder det grå/sorte look. Det fine sort/hvide tørklæde fra Queen Mum med en snert af blå, vil matche outfittet så fint.

Et voilà: et dejligt alternativ til hospitalets forvaskede hvide skjorter!”

Psst! For den udvidede version af tasken til barselsgangen, som vi pakkede med hjælp fra jer i efteråret, læs HER

HUSK: Du kan stadig være med i konkurrencen om en slynge fra Je Porte Mon Bébé – du skal bare følge @strutshop_dk på Instagram!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nytårs-give away: Online-kursus hos sexolog og parterapeut Maj Wismann

VINDEREN ER FUNDET! Tillykke til Camilla, der var modig nok til at være offentlig. Vi håber, du får en masse med dig fra kurset og ønsker dig den bedste fødsel om et par uger.

Tak til Maj for at donere den flotte præmie – og tak til alle jer, der deltog. Vi vil i løbet af foråret italesætte sex og samliv mere her på bloggen og håber, at være med til at gøre det lidt mindre tabubelagt at tale om.

Struts nytårs-give away kan også være en idé til et nytårsfortsæt. I al fald, hvis du drømmer om at få gode råd og input til samlivet med din partner enten du er gravid eller nybagt mor. I samarbejde med Maj Wismann kan du nemlig vinde online-kurset ‘Få sexlysten tilbage – og behold den for livet’

Maj Wismann har siden 2006 arbejdet professionelt med kærlighed. Hun er bl.a. brevkasseredaktør for Sex og Samliv på magasinet Psykologi og på Magasinet Mor. Desuden har hun været fast ekspert på Woman i 5 år. Majs passion er at give dig værktøjerne til at opbygge livsglæde og meningsfuldhed i livet, samt at få skabt de relationer, du ønsker i dit liv, samt at tage det fulde ansvar for dit eget liv, hvor du vil hen, med hvem og hvad det skal indeholde.

Maj skriver bl.a. om kurset: “Manglende og nedsat sexlyst er det største seksuelle problem i danske parforhold, og det er en kæmpe synder i de voldsomme skilsmissestatestikker. De fleste mænd og kvinder ønsker ikke et parforhold uden et aktivt og nydelsesfuldt sexliv, men ved simpelthen ikke, hvad der skal til for at få sexlysten til at kommer igen. Og så kommer frustrationerne, konflikterne og de negative og opslidende følelser. … Trin for trin viser Maj dig, hvordan du generobrer din sexlyst, så du slipper for dårlig samvittighed, tankerne om, at “der er noget galt med mig”, den sure (og ulykkelige) mand, og følelsen af, at du ikke er god nok – og derhen, hvor DU styrer sexlysten og har taget magten, kontrollen og nydelsen tilbage.”

maj wismann give away

Du kan deltage med op til 2 lodder (og det er helt anonymt):

  • send en mail til info@strutshop.dk med dit nytårsfortsæt (eller mangel på samme!) – 1 lod

  • send en mail og følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’ – 2 lodder

Vi finder en vinder mandag d. 6.1., så du kan deltage helt til 5. januar kl. 23.59.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

NEW IN: Strut – no nonsense skincare

I nogen tid har Strut barslet med en helt særlig ‘baby’, og nu kan vi endelig løfte sløret for den lille ny!

Du kan nu få lækre, økologiske og parabenfri plejeprodukter i Struts eget mærke, produceret af Vølve. Filosofien bag er ‘no nonsense skincare’ og produkter, der holder, hvad de lover. Der er intet ‘overflødigt’ i hverken olier, nipple cream eller butt paste – kun ingredienser der er gode for din og babys hud.

Produkterne anbefales af jordemoder Krista Hulten.

strut no nonsense skincare

[baby oil] Babyolien har en basis af ferskenstensolie, der indeholder A- og E-vitamin. Særligt E-vitamin er kendt for sine egenskaber som antioxidant. Derudover er ferskenkerneolie lettere i konsistensen end f.eks. mandelolie og giver masser af fugt. Derudover indeholder olien en anelse morgenfrue, der har antiinflammatoriske egenskaber. Den kan også bruges som makeup-fjerner, til massage eller i badet.

Jordemoderen anbefaler: “Fantastisk olie der tager hensyn til den sarte periode hvor både du og baby skal passes ekstra på. God hjælp til at komme irriteret hud, kløe og infektion i forkøbet.”

[belly oil] Belly-olien er gavnlig både før og efter fødslen. Udover ferskenkerneoliens plejende egenskaber hjælper særligt geranium med at forbedre blodcirkulationen og stimulerer huden, salvie og bergamotte styrker den hormonelle balance og er beroligende og anti-bakterielle. Hamp nærer huden.

Jordemoderen anbefaler: “God for huden, hjælper mod strækmærker, ømme områder, infektion og opbygger grundlæggende styrke i vævet.”

[nipple cream] og [butt paste] indeholder sheasmør, lanolin og bivoks. Intet andet. Brug dem til ømme og ‘sårede’ brystvorter, til røde numser, som barriere mod vinterkulden på kinder og næsetip og som læbepomade.

Jordemoderen anbefaler: “Naturens bedste hjælper for øm og “hul-på” hud både for mor og barn. Organisk beskyttende.”

Alle produkterne er økologiske og indeholder hverken parabener, kunstige parfumer, farvestoffer, silikone, mineralske olier, SLS eller MI

strut produkter

Kom forbi Strut og hør mere og se produkterne – du finder dem også på strutshop.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Første jul med baby

Den første jul med baby er noget helt særligt. For første gang skal I til at skabe jeres egne traditioner med et lille barn og du har muligheden for at genopleve glæderne ved jul med dit barn.

Det kan være en kunst at få forventninger, familieforgreninger og forskellige juleskikke til at mødes med din lille nisses spise- og sengetider.

Derfor jeg har samlet nogle forslag til, hvordan I kan fejre jul med baby, så det både er hyggeligt og rart for jer alle – og lidt billeder fra min første jul som mor 🙂

babyjul

Hvad er vigtigt for jer?

I kan nok ikke nå både pakkeleg, gudstjeneste, Disneys juleshow, samtlige vers af alle julesalmer, timelang julemiddag og alle julekalenderne i tv, så tag debatten om julens indhold løbende. Forsøg at være rummelig, når det gælder juleaften. Hvis du ‘får’ en tradition, så giv din partner en anden. Logistikken omkring selve juleaften er dog ret vigtig at få på plads i god tid. Hvor skal I være? Aftal evt. at fejre jul hos dine og din partners forældre hvert andet år. Hvis I skal hjem til dine svigerforældre, så snak forinden om, hvordan deres jul plejer at forløbe. På den måde ved du, hvordan planerne passer med babys senge- og spisetider.

Hvis turen tværs gennem landet er for lang eller middagen kl. otte lovlig tæt på sengetid, så meld det ud. De fleste bedsteforældre er heldigvis meget børnevenlige og åbne for, at julen kan se anderledes ud. I al fald et par år. Ellers må I sige, at I ikke kan fejre jul på den måde og samtidig få en god aften.

Alternativt kan I holde jul selv. Så er det lettere at få dagsordnen til at passe med spise- og sengetider. Uddeleger opgaverne til gæsterne, der sikkert gerne står for anden eller ris a la manden.

Jul på babys præmisser

Justér lidt på jeres traditioner, så de stemmer overens med jeres barns behov. Hvis julen kun var børnenes fest, ville det være simpelt at indrette den efter de mindstes ønsker: gaver først, dernæst sang og dans om juletræet, så mad og bagefter i seng til næsten almindelig tid.

Prøv at spørge: ‘Hvad tror vi vil give vores barn og os selv den bedste jul?’, og kig så på dit barn.

Hvor gammel er baby? Et barn på et halvt år har ingen særlig interesse har i familiens juleløjer, men en toårig kan have ret meget sjov med dem. Hvilken type er dit barn? Overvej for eksempel, hvor meget det betyder at overholde sengetiden juleaften. Hvis dit barn på halvandet år går totalt i stykker af at få rykket på sin sengetid, så det udløser to timers gråd, inden de små øjne lukker i, skal I selvfølgelig holde fast i sengetiden – også selv om det er juleaften. Hvis jeres barn derimod er mere robust, kan I måske godt holde den lille oppe til lidt senere end sædvanligt. Hvis baby kan holde til det, så er det okay at slække lidt på de sædvanlige rutiner og principper. For det er jo kun jul én gang om året, og det er OK at lære, at der er forskel på hverdag og fest.

Måske vil baby være lidt pylret næste dag på grund af træthed, men så er det op til jer at sørge for ro og rutiner. Husk, at den lille skal have pauser til at fordøje alle de mange indtryk, så måske er det ikke i år (eller næste år), I skal prioritere at drøne rundt til samtlige julearrangementer, julemarkeder og julefrokoster.

Gaver om formiddagen

Vær klar over, at hvis I vælger at lade jeres baby deltage i så meget som muligt af julefesten, så gør I det i vid udstrækning fordi I selv – og sikkert også jeres familie – ønsker at dele de mange juletraditioner med jeres barn. Babyer og små tumlinge er egentlig ret ligeglade med julemaden og har ingen fornøjelse af at få et væld af gaver hen på de sene aftentimer.

Vil I holde jul med udgangspunkt i babys behov, så lad hende pakke et par gaver op om eftermiddagen. Og lad hende tulle rundt mellem jer for at suge så meget som muligt af den gode stemning til sig, indtil hun har brug for at sove. Sæt ambitionerne lidt ned for, hvor meget dit lille barn skal nå at opleve af alle julens traditioner med mad, dans om juletræet og gaver. Prøv i stedet at være realistisk med, hvor meget dit barn kan holde til alt efter alder og temperament. Det vigtige er at få tilpasset traditionerne, så de passer til dit barns behov. Hvis ønsket er, at baby skal spise julemiddag, skal spisetiden tilpasses hendes sædvanlige rutine.

Overvej også at rykke tidspunktet for at danse om træet – det er sjovest, hvis ikke den lille er ved at segne af træthed. Gaverne kan falde i små doser fordelt over dagen – eller måske et par dage. Så kan baby meget bedre overskue dem og får mulighed for at undersøge dem alle.

Rigtig god jul!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Gratis jordemoderkonsultation i Strut

Vi er snart nået slutningen af året, men det betyder ikke, at du skal snydes for en sidste omgang jordemoder-snak i 2013. Vi fortsætter naturligvis successen i det nye år, så hold øje med nyhedsbrev, Facebook eller bloggen for datoer og info 🙂

Torsdag d. 19. december fra 9.30-11.30 kan du møde jordemoder Krista fra dinfødsel.dk til en snak om fødsel og fødselsforberedelse med udgangspunkt i dagens tema:

Sund og sikker fødsel – det skal du vide!

  • Du hører mere om hvad du selv kan gøre, for at give dig selv og baby de allerbedste odds for en både sund, god og sikker fødsel.
  • Du får gode råd til, hvordan du får den fødsel, som passer til dig og din krop (og til baby!).
  • Du får et materiale med hjem fra Krista fyldt med viden og gode råd.
  • Vi byder på te og kaffe – og i anledning af julen også lidt sødt. Der vil være særlige tilbud på dagen.
  • Du får mulighed for at få taget et fint billede af din smukke strutmave.

Læs mere om sidste jordemoderkonsultation HER.

I løbet af de 2 timer, der er sat af, er der er rigelig tid til at få sat ord på og drøftet dine tanker og overvejelser omkring din graviditet og fødsel med indspark fra andre gravide og fra en erfaren jordemoder.

TILMELD DIG HER

jordemoder

Psst! Husk også vores advents-give away om lækre basis-pakker til gravide eller nybagte mødre. Læs mere og deltag HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

 

Alt det, vi ikke taler om

Der er masser af følelser forbundet med at have børn, men det er ikke alle, vi tør eller har lyst til at dele med andre.

Har du af og til lyst til at smide baby ud af vinduet, til at gå på restaurant og drikke dig fuld med din kæreste uden at spekulere på baby og babysitter. Det ER stort og vidunderligt at blive forældre, men det er godt nok også hårdt arbejde. Du er på 24 timer i døgnet, og dine behov ligger og roder et sted mellem gylp-plettede stofbleer, skoldede sutter og kronisk søvnunderskud.

Det skal helst være skønt og idyllisk at være børnefamilie, og det er let at føle sig forkert, hvis ens egen oplevelse ikke stemmer overens med idealet. Det kan være svært at tale om det ‘grimme’, men ikke desto mindre er åbenhed netop med til at bryde tabuerne. (Og der er altså ikke megen idyl over en smask-snottet baby, der ikke kan trække vejret ordentligt og derfor sover mere end sporadisk og er pylret og anstrengende at gøre tilpas i løbet af dagen!)

De fleste følelser er hverken forkerte eller unaturlige – eller ualmindelige for den sags skyld! Det vigtigste for baby, for dig og for parforholdet er, at I snakker om følelserne og hjælper hinanden, når det hele er lige lovligt surt.

Kender du de her 10 tabuer? Os her i Strut gør!

tabu1

tabu2

tabu3

tabu5

Psst! Du kan læse min personlige oplevelse af ikke at elske sit barn fra første sekund HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Beskyt dig, mor!

Nu er det ikke givet, at sex er det første, du tænker på, når I kommer hjem med en ny baby.

Men. På et eller andet tidspunkt kommer I dertil, hvor I har lyst til og mod på at genoptage den del af jeres samliv. For nogen sker der efter 14 dage – for andre tager det flere måneder. Det er helt fint – så længe I husker at kysse hinanden, kramme og holde i hånd og tale sammen i mellemtiden (og i det hele taget), så intimiteten ikke forsvinder. Måske kan du ikke overskue andet end at ligge nøgen ved siden af din elskede. Det er også ok. Bare I sørger for at prioritere at tilbringe tid sammen.

Det kræver sin kvinde, at ‘komme tilbage i sadlen’ efter en fødsel, så forvent at de første par gange godt kan blive lidt akavede. Måske hjælper det at tænke på det hele som en ‘første gang’. For det er jo en slags første gang – alting er nyt og forandret, både fysisk og psykisk, selvom I er de samme mennesker. Og selvom du synes, at maven hænger og lårene er for store, numsen for flad og brysterne er blevet til madkasser, så synes din kæreste stadig, du er helt fantastisk lækker og er vildt imponeret over, at du har født et barn.

Forberedelse og rettidig omhu hjælper en del af vejen. Knibeøvelser er altid gode – men særligt i forbindelse med graviditet, fødsel og efterfødselsperioden, hvor du kan hjælpe dig selv godt på vej ved at knibe lidt hver dag. Du kan få knibeøvelser som app – eller du kan gøre det til en fast rutine at knibe mens du skifter eller ammer baby.

Derudover er det ikke en dårlig idé at have en glidecreme i natskuffen. Du har ikke lyst til friktion på den dårlige måde lige efter en fødsel! Find ph-neutrale og kemi-fri udgaver på apoteket.

Det hjælper også på hele projektet, hvis I kan slappe af og måske endda grine lidt af jer selv undervejs, når I fumler og famler rundt for at lære hinandens kroppe at kende igen.

Sidst men ikke mindst – husk beskyttelsen!

Selvom du ammer fuldt, er amning ikke sikker prævention, og medmindre du benhårdt går efter pseudo-tvillinger, så få din kæreste til at købe en pakke kondomer – eller køb en selv, når du alligevel skal på apoteket efter d-dråber til baby. Det anbefales ikke at bruge p-piller eller lignende hormonpræparater mens du ammer, men du kan overveje at få sat en spiral op. Tal med din læge om din situation. Der findes to typer spiraler; den klassiske kobberspiral, der er bedst til dig, der aldrig har været generet af dine menstruationer eller haft voldsomme blødninger. Kobberspiralen kan nemlig forværre disse symptomer. Den anden mulighed er en hormonspiral. Den er rigtig god til dig, der har været plaget af voldsomme menstruationssmerter eller kraftige blødninger, fordi den mindsker generne.

Nåja – og så det vigtigste:

God fornøjelse!

feet of a couple in bed.

Billedet er lånt her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Smukke festkjoler til nybagte mødre

Julesæsonens mange fester kræver sit af både baby og mor – og selvom det måske ikke er i år, du går all in på julefrokoster og nytårsbal, så er det alligevel dejligt at have noget smukt at tage på til højtiden.

Jeg har fundet nogle bud på smukke og ammevenlige kjoler her – men du kan se hele udvalget og finde din egen favorit HER

fest-farver

1: Smuk, lilla wrapdress fra Isabella Oliver // 2: Mønstret fra Pomkin // 3: Prikker fra Pomkin
fest-klassisk1: Kjole-og-hvidt fra Ganni // 2: Flotte former og smuk vandfaldsudskæring fra Isabella Oliver (findes også i blå) // 3: Wrap-dress fra Isabella Oliver

Mangler du festkjolen til strutmaven? Så se HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Hvorfor græder baby? Del 2

Babyer græder. Tit.

Og det er helt normalt, for gråd er din babys måde at fortælle dig, at noget er galt. Hun er sulten. Hun er tørstig. Hun har ondt. Hun er træt. Hun trænger til et kram. Du kan læse de første 6 strategier til at håndtere babys gråd på HER – og her følger 6 nye:

gråd7-8 gråd9-10 gråd11-12

 

Find verdens bedste strækvikle lige HER – og husk at du altid er velkommen i Strut på Fælledvej, hvis du vil have råd og praktisk vejledning til at bære spædbarnet, babyen eller tumlingen i en vikle.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: