Category Archives: Fødsel Og Fødselsforberedelse

Gratis jordemoderkonsultation i Strut giver gode råd og praktisk viden om din fødsel.

Tasken til hospitalet – eller hjemmefødslen

Når du nærmer dig din terminsperiode (læs: tre uger før og to uger efter din officielle terminsdato), så giver det god mening at begynde at pakke en taske med de vigtigste ting til dig, baby og din partner, så I er klar, hvis baby beslutter sig for, at i dag skal det være fødselsdag.

Man kan let komme til at slæbe ALT for meget med, og i virkeligheden er det slet ikke det store, du reelt har behov for.

Til gengæld er der nogle ting, som er både praktiske og rigtig rare at have tænkt på forinden, så du ikke står og mangler dem undervejs i fødslen eller i de første dage herefter.

Vi har tidligere spurgt jer om jeres must haves og det var stort set de samme ting, der gik igen. Hermed er vores bedste bud på en pakkeliste til tasken – uanset om planen er hospitals- eller hjemmefødsel <3

tasken til hospitalet

EN KOMFORTABEL AMMEBH

Det, der blev nævnt allerflest gange, var en ammebh. I Strut finder du altid et bredt udvalg af sømløse ammebh’er du sagtens kan købe før fødslen. Vi anbefaler at du køber en enkelt ammebh når der er under en måned til termin – så kan du altid supplere efter behov med ammebh’er med bøjle og specifik cup-størrelse når mælken er løbet til og du er godt igang med amningen.

Bestsellerne i denne kategori er Milkers bløde og åndbare ammebh i bambusviscose og Carriwells no-nonsense basis-ammebh. Til en større barm anbefaler vi Cake Lingeri’s sømløse og støttende ‘Sugar Candy bh.

skaermbillede-2017-04-03-kl-12-47-39-pm_1

Se hele udvalget af ammebh’er

AMMEINDLÆG

Et eller to sæt vaskbare ammeindlæg i uld/silke er vores anbefaling til den første tid. Ulden hjælper med at holde dig lun, mens silke har antibakterielle egenskaber og derudover er silkefibre det absolut rareste at have ind mod brystet og brystvorten, der kan blive meget øm indtil den er vænnet til babys hårde gummer.  Oplever du at lække en masse, så vælg ammeindlæg i absorberende bomuld i stedet. Under alle omstændigheder er ammeindlæg i enten bomuld, uld eller silke markant mere skånsomme mod huden end papirfibre i engangsindlæg og desuden sparer du både en masse penge og skåner miljøet ved at vælge vaskbare indlæg (læs mere om det her) Oplever du ømme, sårede brystvorter, kan en Nipple Cream også være en god idé. Struts egen er med lanolin, sheasmør og bivoks. Og det er ikke nødvendigt at vaske den af inden baby lægges til. En af jer skrev: “Jeg smurte den på allerede efter min søn suttede første gang og det virkede fantastisk til forbyggelse af sår og revner. Den er ikke skadelig for barnet og skal derfor ikke vaskes af inden næste amning. Det hjalp mig meget til en god ammesstart efter andet barn, og vil ønske jeg havde kendt til den ved første fødsel!”

ammeindlag-stay-warm-storrelse-lille-7392871384000-strut

Find alle ammeindlæg her.

VIKLE

Baby har været vant til at bo så tæt som det er menneskeligt muligt på dig og finder tryghed i at blive svøbt og holdt tæt. En vikle giver dig mulighed for at opfylde alle babys behov for nærhed og tryghed – samtidig med at du bliver aflastet i skuldre, arme og håndled. Der er sikkert en jordemoder eller sygeplejerske, der kan hjælpe dig med at binde, hvis du har glemt hvordan det nu lige er, man gør – og ellers er du ALTID mere end velkommen i Strut – både i butikken, på mail og telefon for at få råd og vejledning.

1375156_10202195702119591_1559035046_n

Vælg mellem basisvikler (strækvikler) og hybridvikler. Se hele udvalget HER

AMMEPUDE

Et svar fra en af jer på Facebook var følgende: “Et rigtigt godt råd er at tage en ammepude med. De havde ingen ude på Herlev hvor jeg fødte og det var noget værre rod med de puder og dyner de havde derude. Ville ønske jeg havde haft min egen med. Amning er i forvejen svært så hvorfor ikke gøre det bare en lille smule nemmere ved at have udstyret i orden.”

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Vores ammepuder er Fossflakes, der har en fantastisk fylde og støtter dig og din baby lige der hvor du har brug for det. Puderne er fyldt med kunstdun, der er allergivenlige og vaskbare – og som sørger for at hverken dig eller baby får det for varmt/koldt, da der trods den gode støtte er gode luftlommer i indholdet. Det kan være en god ide, at have ammepuden liggende hjemme, eller sove lidt med den inden fødslen (den giver også god støtte i sidste del af graviditeten!), så den dufter af mor (og far) og giver tryghed fra starten.

Find alle ammepuder her.

LÆBEPOMADE

Luften på sygehuse er generelt ret tør. Og i det hele taget er det ikke irriterede, ømme læber, man har lyst til at koncentrere sig om undervejs i en fødsel! Eller når baby er født…

Youth portraiture by Brooktown Photography

Vølves Kys giver bløde læber

BLØDT OG AMMEVENLIGT TØJ

Der er mange muligheder, heldigvis. Jeg havde selv glæde af det, da jeg var indlagt et par dage efter fødslen og det er rart, at føle sig “som sig selv” og tilpas i sit tøj, når der kommer besøg og når man selv skal ud og hente sin mad på hospitalsgangen. Det tager lidt af “sygeliggørelsen”, som man godt kan komme til at føle på et hospital. Det er også rart når du kommer hjem til den allerførste tid. Behageligt tøj, der giver let adgang til amning, skal man virkelig ikke kimse ad.

Vælg en top eller bluse i et blødt og åndbart materiale som bambus, bomuld eller viscose. Der er en hel del af vælge imellem i Strut og på strutshop.dk. Mange har mest lyst til en lidt løsere model – her er bl.a. Milkers toppe og kjoler i bambusviscose et rigtig godt bud.

zelina-blk-f-C-p

Til underdelen: De superbløde leggings i åndbar lyocell fra BOOB kan bruges både under graviditeten og på barsel. De får ikke ‘knæ og r*v’ selv efter mange måneders brug, og de er så smørbløde mod huden. Komfort på højt plan til de første dage efter en fødsel. Og efter kejsersnit.

Find alle ammebluser her.

BLØDT TOILETPAPIR

… for som en af jer så smukt formulerede det: “Det de har på sygehuset er IKKE egnet for kvinder der lige har født” (så behøver vi ikke sige mere, vel?)

TELEFON, KAMERA – OG OPLADERE TIL BEGGE DELE!

… husk også lige at der skal være hukommelsesplads tilbage på både telefon og kamera!

BABYS FØRSTE SÆT TØJ

Tøj i bittesmå størrelser er noget nær det hyggeligste i verden, og der er en særlig forventningens glæde forbundet med at vaske og klargøre det for første gang. Der er masser af babytøj på markedet. I Strut har vi samlet det, vi synes giver bedst mening til de mindste.

Vi anbefaler bodyer og heldragter med skrålukning til de første måneder. Det er bare nemmere og mindre grænseoverskridende end at forsøge at få vristet en almindelig halsudskæring over det dér bittelille hoved.

baby basics

Vælg en body fra Engel i fin økologisk merinould/silke, der hjælper baby med temperaturregulering og er blød og skånsom mod huden – eller gå efter MarMars basissortiment i en blanding af modal/bomuld HER og HER. Modal har endnu mere åndbare egenskaber end bomuld, og blandingen er smørblød.

Vælg evt et par bløde bukser med fødder i også – og hvis du selv eller nogen, du kender, kan strikke, er et hjemmestrikket babytæppe eller hue en ret skøn ting. Ellers er der gode bud på huer HER

Find alt babytøj her

ELASTIKKER TIL LANGT HÅR

… for nej. Du gider egentlig ikke have hår der generer i øjnene eller panden eller noget som helst andet sted, når du føder.

LIDT AT SPISE OG DRIKKE

… både til dig og din partner. Fx knækbrød, juicebrikker, snackbar etc.

Sidst, men ikke mindst…

… husk også gerne den kommende far/partner/en god fødselshjælper/doula etc.. Men de kan nok ikke være i tasken. Til gengæld er de helt sikkert gode til at bære den! 😉 En god hjælper er en fantastisk støtte undervejs i fødslen, og det er en fordel, at I på forhånd har talt om, hvordan din partner kan støtte og hjælpe dig undervejs og være din advokat på fødestuen.

Vi ønsker jeg alle den bedste fødselsoplevelse. Uanset hvilke ønsker, I har for den.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 2.39.45 PM

Strut inviterer til gratis fødselsforberedelse

F.b.mKristad.10.03.134505

Så er det tid til gratis jordemoderbesøg i Strut igen – på torsdag d. 10.03 kommer dygtige Krista fra Dinfodsel.dk forbi og deler ud af sin ekspertviden om, hvad man kan gøre for at få en naturlig fødsel.

Som sædvanligt foregår det her i Strut, hvor du får mulighed for at tilbringe et par timer med ligesindede og udveksle tanker, erfaringer og de bekymringer, du måtte have. Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål og overvejelser. Vi sørger for læskende drikke og særlige tilbud på dagen til alle deltagere.

Alle gravide er velkomne – både første- og flergangsfødende.

Hvis du ønsker at deltage, skal du sende en mail til info@strutshop.dk med dit navn og telefonnummer. Det er først til mølle, så skynd dig 😉

Vi glæder os til at se dig!

OBS: Da Krista er udøvende jordemoder, vil der altid være en lille chance for, at hun bliver kaldt ud til en fødsel. Hvis dette er tilfældet, giver vi selvfølgelig besked hurtigst muligt.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Træningstøj til gravide

Vi er begyndt at få flere og flere kunder i Strut og på Strutshop.dk, der efterspørger træningstøj, så derfor har vi her lavet et  overblik med nogle af de styles, som er lavet decideret til gravide, der gerne vil svede lidt ekstra 😉 At få sved på panden er både sundt for dig og baby, da især din ryg, mave og bækkenbund bliver ekstra belastet, når du bærer rundt på strutmaven. Nedenfor kan I læse mere om de forskellige styles, og hvornår de kan bruges 🙂

Træningstøj

1.
Vi har ledt længe efter den bedste sportsbh til dig med en større barm, som giver maksimal støtte – og nu har vi endelig fundet den! Sportsbh’en fra Cake Lingerie er konstrueret, så alt bliver hvor det skal, når du danser eller løber. Den har en fleksibel bøjle, der giver support, samtidigt med, at den er behagelig. De ekstra bredde stropper giver god støtte, og de er forede, så de ikke borer sig ind i skuldrene. Bh’en er også ammevenlig og fås i skålstørrelserne E–K og koster 499 kr.

2.
Denne sportsbh i microfiberkvalitet fra Mamalicious giver blid støtte uden at stramme de forkerte steder. Brug den uanset om du jogger, spinner, er i træningscenter eller power walker. Eller hvis du bare har brug for en blød bh, der giver støtte uden at stramme nogle steder. Den koster 199,95 kr og fås i str. S/M, M/L og L/XL.

3.
BOOBs ammevenlige sportsbh er behagelig og fleksibel samtidig med, at den giver rigtig god støtte og kan bruges til al slags sport. Inderskålen er foret med blødt hurtigttørrende stof og ryggen er en bryderryg for maksimal bevægelsesfrihed. Bh’en har clips, der giver let adgang til amning. Den fås i str. S-XL og koster 529 kr.

4 + 7.
Re-sources er et helt nyt brand i Strut, som vi er ret begejstrede for. Man skal næsten stå med det i hånden, for virkelig at kunne fornemme den dejlige kvalitet, som er lavet af økologisk bomuld. Blusen her er både amme- og ventevenlig og har cool cross-over ryg. Perfekt til at smide over sig før og efter træning eller til at hygge rundt i derhjemme. Den fås i str. S-L og koster 399 kr. De matchende bukser kan ligeledes bruges derhjemme eller på yogamåtten. De fås også i str. S-L og koster 549 kr. Og så lige en ekstra bonus; når du køber noget fra re-sources, støtter du Danish Indian Children’s Home, der giver fattige og hjemløse piger et nyt liv, et hjem, en ny familie og en uddannelse.

5 + 6.
Denne bløde og klassiske sportstop i microfiberkvalitet fra Mamalicious har masser af plads til strutmaven. Den har bryderryg for maksimal bevægelsesfrihed og har supportsyninger under barmen og rundt om maven. Brug den til al slags sport. Den fås i str. S/M, M/L og L/Xl og koster 179,95 kr. Blusen, som er en del af samme kollektion, er ekstra lang, så den ikke kryber op over maven. Den fås i samme størrelser og koster 259,95 kr.

7 + 8.
Det er vigtigt med et par gode træningsbukser. Disse sømløse træningsleggings med indvævet støtte til maven fra Mamalicious er super behagelige og kan bruges til al slags sport (okay måske ikke svømning 😉 ). De fås i str. S/M, M/L og L/XL og koster 229,95 kr. 

De leopardmønstrede leggings er fra BOOB og er lavet i fleksibelt lyocell. Modellen har et bredt mavestykke, som du kan vælge at trække helt op over maven – eller folde på midten, så du ikke bliver for varm, når du dyrker motion. Bukserne er ret fine, så de kan også sagtens bruges til hverdag under en tunika. De koster 349 kr. 

Vil du gerne vide mere om de forskellige typer motion man kan dyrke (og hvordan), når man er gravid, så læs vores blogindlæg ‘Motion som gravid’ HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut inviteret til gratis fødselsforberedelse

F.B 10 dec.
Vi byder velkommen til endnu en omgang gratis fødselsforberedelse i samarbejde med doulaen Anne-Sophie.Formiddagens tema er FIF OG GULDKORN TIL EN GOD FØDSELSOPLEVELSE, og alle gravide er velkomne. Både førstegangsfødende og flergangsfødende. Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål, overvejelser og tanker om graviditet og fødsel.Efter Anne-Sophie har holdt sit oplæg vil der være mulighed for at få individuelle konsultationer, hvor man kan få svar på de spørgsmål og udfordringer, som man går med. Vi holder butikken åben for de fremmødte, så der ikke bliver nogen kedelig ventetid.

Vi serverer snacks og varme og kolde drikke – og der vil som altid være et tilbud på dagen til alle fremmødte.

OBS: Da Anne-Sophie er en udøvende doula, vil der altid være en lille chance for, at hun bliver kaldt ud til en fødsel. Hvis dette er tilfældet giver vi selvfølgelig besked her på Facebook og Instagram hurtigst muligt, men ellers er I også meget velkomne til at sende jeres telefonnummer til info@strutshop.dk. Så skal vi nok sørge for, at I bliver kontaktet direkte, hvis vi bliver nødt til at aflyse.

Vi GLÆDER os til at se jer

Tilmeld dig eventet på Facebook HER eller send en mail til info@strutshop.dk

Strut inviterer til: Mindfulness og afspænding for gravide

Mindfullness invi

Har du lyst til at lære mere om Camilla Wengel, og hendes arbejde som psykomotorisk terapeut og mindfulnesslære, så kan du besøge hendes hjemmeside HER.

Er du interesseret i mere information omkring Røde Kors fødselspakker, der hjælper kvinder på flugt i krigen, så kan du læse mere HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Del, del, del: I jordemødrenes sko

I fredags postede vi indlægget ’En dag på fødegangen del 1’, hvor jordemoderen og vores tidligere kollega Christine, fortæller om en ’typisk’ dag på fødegangen. Der er ingen tvivl om, at Christine er en dygtig jordemoder med stor faglig stolthed, og hun ligesom andre jordemødre, ønsker at give de fødende en tryg og sikker oplevelse. Men som situationen er nu, så er fremtidsudsigterne for vores jordemødre og fødende ikke just lys.

I finanslovsaftalen for 2015 afsatte den tidligere regering i alt ca. 260 millioner kroner, øremærket til svangreomsorgen og til de hårdt pressede fødeafdelinger. I den nuværende regerings finanslovsforslag er disse midler fjernet igen fra år 2016 og fremefter. Gravide og jordemødre er dermed med et trylleslag snydt for 75 millioner kroner årligt.

Det var midler, der blandt andet var øremærket til at sikre ro og bedre tid på fødegangene, tryghed hos de gravide og så skulle de bringe svangreomsorgen op på et niveau, som svarede til Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger.

Vi vil gerne være med til at støtte vores jordemødre og kæmpe for, at de har mulighed for at blive i faget under rimelige vilkår, og ikke bliver nødt til at ’stille træskoene’, fordi de ikke kan følge med!

Derfor deler vi denne video med 50 anonyme jordemødre fra hele Danmark, der fortæller om virkeligheden på fødegangen. Den viser, at det er en del af jordemødrenes hverdag, at de tvinges til at gå på kompromis med deres uddannelse og høje faglighed på grund af travlhed. Videoklippene er optaget over 12 dage i oktober 2015 – under eller umiddelbart efter deres vagt.

Den er stærk, skræmmende, ærlig og vigtig. Se den (den hele, hvis du kan holde det ud)! Og del den gerne med din omgangskreds.

Støt også op omkring sagen ved at give ‘Jordemødre for livet‘ et like på Facebook.

#jordmødreforlivet

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 1

IMG_3378

Hvis nogen af jer synes Christine ser bekendt ud, så kan det være, at det er fordi I har mødt hende i Strut butikken, hvor hun engang arbejdede. Eller måske I har mødt hende på fødegangen. Christine er nemlig for nyligt blevet færdiguddannet som jordmoder, og har været så sød at tage os med på arbejde, så vi kan få et indblik i, hvordan en dag på fødegangen typisk ser ud. Selvom alle dage er forskellige, og det er svært at tale om en ‘typisk’ dag.

Indlægget er et føljeton, og personerne i Christines dagbog er fiktive, men inspireret af de mange fødsler, hun har været med til.

—————————

Mit vækkeur ringer kl. 6. Jeg ligger kort tid og vender dagens planer i hovedet; dagvagt på fødegangen, fri kl. 16, hjem og sætte bilen, på cyklen til gospelkor i Fredens Kirke, hjem og spise aftensmad, i seng. Aftenvagt i morgen.

Efter diverse morgenritualer småløber jeg ned til min bil og kører gennem Nørrebro ud til motorvejen. Tonerne fra the National og Rhye fylder bilen, og jeg forbereder mig mentalt på, at jeg nu skal på arbejde. Måske er der travlt, måske er det en mindre travl dag. Måske får jeg en fødsel, måske får jeg et forløb. Måske bliver det ukompliceret, måske opstår der noget akut. Det er vist egentlig begrænset, hvad jeg kan forberede mig på. Uvisheden måske.

På Hospitalet får jeg skiftet til min hvide kittel og møder mine søde og nattetrætte kollegaer i vagtstuen. Der har været gang i den i nat, fem kvinder har født og en skal til det. Der står frisk kaffe på kanden, som jeg hurtig tager en kop af. Der småsludres, men da klokken bliver 7.45 falder summen af stemmer og fokus falder på overleveringen fra nattevagterne til dagvagterne. Én skal afløse jordemoderen på stue 11. Der fødes. En kollega kender den fødende fra sin konsultation og går derfor derind. Vi andre hører om kvinderne, der har født. Hvordan gik fødslen, hvor meget har kvinden blødt, hvad er lige gjort, hvad mangler der, har barnet suttet etc.

Dagvagtens afdelingsjordemoder gennemgår de fødende, vi forventer kommer ind. Én har ringet med vandafgang fra kl. 5, hun har mærket barnet flere gange efterfølgende, hun ønsker at afvente spontane veer hjemme lidt endnu. Én fra svangreafdelingen er blevet sat i gang fra i går aftes, har nu regelmæssige veer, er 4 cm. åben og skal have en fødestue. Med hjælp fra afdelingsjordemoderen, som har det overordnede overblik, fordeler vi os på de enkelte stuer og fødende.
Jeg skal ind og måle/veje et barn, lave 2 timers undersøgelse på moderen og få parret på barselsgangen.

Inde på stuen ligger en træt, lidt bleg men meget smilende nybagt mor, Anne. Hun holder sin nyfødte dreng i armene og far Anders, sidder ved siden af og studerer drengens ansigtstræk og konstaterer, ”han ligner lidt mig som lille”. Anne nikker, ”han er så fin”. Jeg lykønsker, ridser kort op hvad jeg har fået overgivet fra jordemoderen, der har født med parret. Vi griner lidt sammen, da Anne udbryder: ”Jeg troede ikke på jordemoderen, da hun sagde, jeg ikke måtte gå på toilettet. Du skal føde og ikke på toilettet”, sagde hun. “Jeg var sikker på, at jeg skulle .. du ved .. Men hun havde jo ret, inden længe stod du Anders og sagde, du kunne se hovedet.” Jeg bekræfter dem i, at det jo har været noget helt nyt at skulle føde, og man jo derfor ikke altid lige ved, hvad kroppens signaler betyder. Vi vender blikket mod det, der skal gøres nu. Jeg skal trykke Anne på maven og sikre mig, at hendes livmoder er trukket godt sammen, og samtidig se, at hendes blødning er tilladelig. ”Du vil jo bløde derfra, hvor din moderkage har siddet fast på indersiden af livmoderen. Jo mere din livmoder trækker sig sammen, jo mindre vil den sårflade være, og blødningen vil mindskes”. Anne nikker. Jeg kigger til drengen.

Parret fortæller, at han har diet på det ene bryst. Han er nu veltilpas faldet i søvn, mens han ligger hud mod hud hos sin mor. Jeg kommenterer hans fine kysselæber. På Anne måler jeg blodtryk, puls, temperatur og iltmætning med vores ”TÅRN”, som vi jordemødre kalder det – det kan det hele. Livmoderen er hård og står til navlen, blødningen er tilladelig og Anne har i alt ca. blødt 250 ml (fra barnet er født til nu 2 timer efter fødslen). Anne kan mærke, at hun skal tisse. Aske, som drengen skal hedde, kommer over til Anders. Han knapper skjorten op, og får sin søn på maven. Der bliver taget et billede. Anne kommer langsomt op og sidde. Hun føler sig godt øm forneden. Jeg fjerner forsigtigt hendes epiduralkatheter i ryggen. ”Det var fantastisk, at jeg kunne få den bedøvelse. Jeg havde ikke sovet i et døgn, så bare lige at få de to timers hvile, tror jeg, gav mig kræfter til resten af fødslen”. Anders tilføjer: ”Ja, du var endda også helt åben, da jordemoderen mærkede efter, du havde sovet lidt. Det var altså lidt vildt.” Anne kommer på toilettet, får ren skjorte, trusser og ”ble” på, som de store bind tit bliver kaldt.

Jeg henter vægt og målebånd. Aske, som stadig sover, kommer på vægten. 3850g. Så var han alligevel lidt større end jordemoderen havde gættet. Han er 52 cm lang. Langsomt begynder han at brokke sig. Jeg gennemgår ham fra top til tå. Konklusionen bliver, at han er en fin, velskabt dreng. Han bliver puttet over til mors bryst, hvor han med lidt hjælp får fat og sutter med korrekt teknik. Efter samtykke fra parret giver jeg et stik med k-vitamin i hans lår (det tilbydes alle forældre, at deres barn får efter fødslen). Han trækker benet lidt til sig, og skal lige til at stikke i et hyl, men Anne får trykket ham godt ind til brystet, og han får i stedet mere lyst til at lappe lidt råmælk i sig.

Jeg går ud og ordner de sidste papirer i journalen, ringer til barselsgangen og melder Anne og hendes søn. Der er en stue klar til de nybagte forældre og sønnen. Jeg vinker til Anne, Anders og Aske da portøren triller mor og barn op på barselsgangen, mens Anders bærer taskerne. Stuen rydder jeg op. De blodplettede lagner ryger i vasketøjposen, brugte sprøjter og handsker ryger i skraldespanden og lattergas-masken skilles ad. Min kollega, som er social og sundhedsassistent (sosu) kommer ind på stuen og gør resten af oprydningen færdig, inden at rengøringen kaldes til stuen. Sosu’en har netop været inde til fødslen på stue 11. En fin pige blev født.

Jeg går ud i vagtrummet. Telefonen ringer. Det er kvinden med vandafgang fra kl. 5, jeg taler med. Nu er veerne taget meget til. De kommer med 4 minutters interval og er 1 minut lange. Fostervandet , som naturligt siver, er stadig klart, der er lidt tegnblødning. Hun har mærket lidt aktivitet fra barnet, men det er sværere at mærke, nu når veerne kommer så hyppigt. De niver godt både fortil, men trækker især også i lænden. Jeg inviterer hende ind til fødegangen. Sønnen er lige blevet afleveret i børnehave, så parret er klar til at køre til hospitalet. Ca. 20 min til ankomst.

Jeg informerer afdelingsjordemoderen om den forventede ankomst. Inde på stue 8 sætter jeg saft, vand og lidt kaffe på bordet. Jeg tænder vores sansestue-skærm, som lyser op med slørede røde farver, det minder om ild i pejsen. Der bølger afslappende rolig musik ud af højtalerne, og lyset på stuen dæmpes til røde, varme farver. Jeg henter kvindens journal, slår hendes journal op på computerskærmen og læser hendes graviditetsforløb og behandlingsplan igennem. Hun vil gerne i badekar, hvis muligt står der. Badekarret på stuen dækker jeg til med plastik med hjælp fra en Sosu. Så skal det bare fyldes, hvis det bliver aktuelt.

Parret ankommer. Karen og Michael vises ind på stuen. ”Nå, det prøvede vi da ikke sidst, skat!” udbryder Michael, da han ser sansestuen. ”Det er da fedt”. Karen nikker kort, men får så en ve og må hurtigt læne sig over sengen, mens hun roligt og koncentreret bruger sin vejrtrækning gennem veen. Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes lænd for at skabe et modtryk mod den vesmerte, som hun får her. Efter et minut ånder Karen langsomt ud, åbner øjnene og retter sig op. Hun griner lidt og giver mig hånden. ”Den var lidt slem”, siger hun. Jeg nikker. Det kunne jeg godt se. Vi gennemgår kort, hvornår fostervandet gik, hvilken farve det havde (var det grønt eller klart), hvornår veerne startede og med hvilket interval, om der har været blødning, om Karen har mærket normalt liv fra barnet, og om graviditeten ellers har været normal. Bortset fra bækkensmerter og en sygemelding fra uge 34, så har graviditeten været ukompliceret.

Karen kommer på sengen, og jeg mærker på hendes mave. Barnet ligger med sin ryg i Karens venstre side, hvilket stemmer overens med, at sparkende er blevet mærket i højre. Hovedet står godt ned i bækkenet, og jeg vurderer, at barnet ca. er 3600 g. Frederik, deres søn, vejede 3200 g. ved fødslen, fortæller Michael. Men han var også to uger tidligere på den, tilføjer Karen. Mens vi taler får Karen en ve, og jeg lytter med doptonen uden på maven til barnet. Jeg kigger på uret og tæller barnets hjerteslag. Helt normal hjertelyd under og umiddelbart efter veen.

Vil du mærke på mig?”, spørger Karen, da veen er ovre. De er spændt på, hvor meget, der er sket.
Jeg tager handsker på, og mærker forsigtigt indvendigt. ”Din livmoderhals er væk”, siger jeg. “Du er 4 cm. åben, rigtig flot. Barnet står godt ned i bækkenindgangen”. Karen får en ve, og jeg holder forsigtigt mine fingre stille. Der er rigtig godt tryk på under veen, og livmodermundens åbning dilateres op til 5 cm. Det går så fint fremad, siger jeg. Karen havde regnet med at være lidt mere åben. Hun synes godt nok, at veerne bider. Jeg ridser op, hvordan at det ofte går meget hurtigt, når det er 2. fødsel. ”Man kan være 4 cm. det ene øjeblik og 8 cm. det næste”, siger jeg. Jeg lytter hjertelyd igen. Karen får skjorte, trusser og et bind på. Fostervandet er stadig fint klart. Jeg giver et klyx, som skal tømme endetarmen. Det stimulerer samtidig livmoderen til at lave flere veer. Vi aftaler, at parret ringer i klokkesnoren, når Karen er tilbage fra toilettet. Imens fyldes badekarret.

Forsættelse følger…. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Politiken søger par til artikelserie

Hej strutmaver,

Vi har haft besøg af en sød journalist fra Politiken, der søger et par, som skal føde inden for de næste par måneder. Hvor bedre at lede end på Mestforgravide.dk 🙂 Vi håber, der er nogle af der, der synes det kunne være sjovt. Det lyder da i hvert fald ikke dårligt at få fødslen foreviget af en af landets bedste og prisvindende pressefotografer.

————————————————

Kære alle kommende forældre!

Jeg hedder Malene Tabart og er journalist for Politikens Ibyen-tillæg, som følger med avisen hver fredag. Jeg arbejder p.t. på en juleserie, som skal udkomme i december, til hvilken jeg leder efter et par, som skal føde indenfor de her næste par måneder (senest i starten af december). Hvis det måske kunne være jer, er I mere end velkomne til at læse nærmere om, hvad artikelserien går ud på her nedenfor.

Juleserien består af i alt fire artikler, som dykker ned i forskellige livstadier (en slags livcyklus fra død til liv), og den afsluttende artikel i den serie er fødslen, der kommer i avisen d. 25. december. Som journalist vil  jeg gerne være med som fluen på væggen til så meget af fødslen som muligt, så det er vigtigt, at jeg finder nogen, som synes, det kunne være en sjov oplevelse at være med. Men hvis jeg eksempelvis var så heldig at komme med til jeres, kan vi sagtens lave en aftale om, at I bare smider mig ud, hvis der kommer tidspunkter, hvor I gerne vil være alene undervejs. Jeg forholder mig tavs og kommer ikke til at interagere med nogen af jer under selve fødslen, med mindre I selvfølgelig selv har overskud og lyst til det. Derudover vil jeg gerne mødes med jer inden terminen over en kop kaffe, både så I lige kan lære mig lidt at kende, men også så jeg kan få lidt tanker med i min artikel fra jer om, hvordan det er at stå overfor at skulle være forældre om lidt, hvis ikke I allerede har prøvet det før, og hvad det er for et liv, jeres barn kommer ud til, hvad I håber for ham/hende, og hvad I ikke håber for ham/hende og sådan.

Artiklen er en mulighed for at få et evigt dokumenteret minde fra jeres barns fødsel både i tekst og billeder (taget af en af landets bedste og prisvindende pressefotografer), og I kan få lov til at læse den igennem, inden den bliver trykt, så I ved, hvad der kommer ud.

Er I blevet interesseret i at deltage, eller har I  bare lyst til at høre nærmere, er I mere end velkomne til at ringe på min mobil 30529418 eller sende mig en mail på malenetabart@hotmail.com. I kan også altid sende mig jeres kontaktoplysninger, så ringer eller mailer jeg gerne til jer.

Bedste hilsner og håber at høre fra jer!

Malene Tabart

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i september

11809827_1642057849397342_1077871358_n

Månedens strutmave har faktisk allerede født, men vi skruer lige tiden tilbage, og lader som om, at hun ikke har.
 

Månedens Strutmave er Anna på 23 år. Hun er i lære ved SKAT i Ribe, men er nu har barsel. Hun venter en lille pige sammen med Mark, som hun har været kærester med i otte år. De er lige flyttet fra en lille lejlighed i Ribe til et hus i landsbyen Branderup. Sammen har de allerede mopsen Møffe, men glæder sig vildt til at Anna skal føde.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg fandt ud af, at jeg var gravid mellem jul og nytår. Julen er altid lidt hektisk med gaveindkøb, julefrokoster og masser af planer. Det havde næsten lige været juleaften, hvor jeg havde hygget mig med familien, fået god mad og rødvin. Et par dage efter tænkte jeg, gad vide hvor min menstruation bliver af. Jeg tog en snak med min kæreste, og vi gik sammen i Netto for at købe en graviditets-test. På vej hjem af snakkede og jokede lidt – hvad nu hvis jeg var gravid. Det skulle siges, at jeg i de forgangne måneder havde tisset på en del stave, så chancen for, at det lige var i dag, at det skulle ske, var nok lidt fjern i begge vores tanker. Da jeg kom hjem, gik jeg på toilettet, tissede på staven og ventede. Det var anderledes denne gang. Der kom en svag lyserød streg frem med det samme. Jeg kan huske, at jeg tænke: Jamen hvad betyder det?? Normalt blev testen bare smidt i toiletspanden efter 2 minutter, og så var det det. Men denne gang var der 2 streger!! Min kæreste råbte op af trappen (jeg havde nok været på toilettet mere end de typiske 2 minutter) og jeg fik fremstammet: Øhem skat, jeg tror, at jeg er gravid. Pludselig stod vi og kiggede på hinanden i et ’jamen tillykke, hvor er det dejlig – meen hvad gør vi lige med nytår’ situation. Vi ville jo helst ikke fortælle det til nogen endnu, og da slet ikke allerede til nytår. Men det var jo helt uundgåeligt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Det har overrasket mig, hvor meget man egentlig skal vide. Selvom jeg har læst utallige bøger om graviditet, smerter under fødslen og amning, syntes jeg stadig, at jeg har tusinde spørgsmål. Måske er det fordi, at man som førstegangs mor er lidt usikker, og egentlig bare vil have kontrol. Det er en ting jeg har måtte lære mig selv under graviditeten – at ligge mit kvindelige kontrolgen lidt fra mig. For man kan ikke styre, hvordan kroppen reagerer undervejs i gravidteten, eller under fødslen. Man kan ikke styre, hvordan tankerne flyver rundt i hovedet nogle dage. Da jeg fandt roen i mig selv og accepterede, at jeg ikke kunne kontrollere min graviditet, kunne jeg nyde den.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det absolut bedste ved at være gravid er, at min kæreste syntes jeg er for lækker. Jeg bærer hans barn og han får mig til at være SÅ stolt af det. Ud over de søde, rosende ord min kæreste er så god til at give, er det jo helt fantastisk at få lidt ekstra opmærksomhed. Og så bliver man jo bare forkælet på den fede måde. Så sent som i sidste uge, lagde min søde svigerinde neglelak på mine tånegle, fordi det var noget værre bøvl for mig at nå derned selv.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
At begrænse sig selv. Igen, er det nok det kvindelige kontrolgen der kommer til udtryk. ”Jeg kan jo sagtens selv, og jeg beder ikke om hjælp”. Nej det kan man faktisk ikke altid, og det er mere end okay at bede om hjælp. Og især her sidst i gravidteten. Min kæreste er god til at tage støvsugeren, ordne havearbejdet og vaske gulve. IMENS JEG SIDDER PÅ SOFAEN OG KIGGER PÅ!! Det er rigtig hårdt for mig at overgive mig og sige til mig selv ”Det er okay at han tager tjansen, igen i dag”. Egentlig burde jeg nyde det. Men jeg glæder mig faktisk til, at jeg kan gå amok med havearbejdet eller gå en lang tur i højt tempo, når vores lille pige er kommet til verden. Så kan jeg igen være den kvinde jeg var inden gravidteten – uden begrænsninger.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Gode råd og gode veninder. Google kan være et farligt sted at lede efter gode råd. I rigtig mange situationer er det fantastisk at have veninder, hvor man kan spørge ærligt og lige ud af posen. Jeg har ikke mange rigtig gode veninder, men dem jeg har, er fuldstændig uundværlige. Det er dem jeg går til, når jeg tvivler på mine egenskaber som fremtidig mor, eller er usikker på om det nu også er rigtige jeg gør. I stedet for at blive dømt (hvilket må være en førstegangsgravids største frygt), får jeg konstruktiv vejledning og GODE RÅD. Det er guld værd i mine øjne.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det værste råd jeg har fået i gravidteten, var at melde mig ind i en facebookgruppe for gravide kvinder i 2015. Jeg har en veninde som i god tro tilføjede mig til sådan en gruppe. Det var helt i starten af min graviditet, og jeg blev fuldstændig overrumplet med historier om kvinder som aborterede og scanninger på hospitalet som var gået helt galt. Det var inden jeg selv havde været til ”de store scanninger”. Det kunne jeg godt have undværet, da jeg blev helt unødvendigt bekymret og bange. Jeg fik meldt mig ud, og jeg er efterfølgende meldt ind i en anden facebookgruppe, som jeg er MEGET glad for.

Det bedste råd jeg har fået må være, at man skal acceptere tingene som de er og nyde gravidteten bedst muligt. Lige netop denne graviditet, med denne baby kommer ikke igen. Så det er bare at nyde den så længe den nu må vare. Det at bi bevare et positivt livssyn har hjulpet mig meget. Jeg står op hver morgen, kigger mig selv i spejlet og siger til mig selv: Jeg er smuk, dejlig og jeg har det vidunderligt. For alle kvinder og alle graviditeter fortjener selvtillid, stolthed og masser af glæde.

Som tidligere nævnt har Anna allerede født en velskabt lille pige, og dette er ikke det sidste I hører til den lille families eventyr. Hun har nemlig sagt ja til at dele sin fødselsoplevelse med os. Vi glæder os til at læse part 2 🙂

Har du lyst til at dele dine erfaringer med graviditet og være Månedens Strutmave? Så skriv lidt om dig selv til Katharina på katharina@strutshop.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: