Category Archives: Fødsel Og Fødselsforberedelse

Gratis jordemoderkonsultation i Strut giver gode råd og praktisk viden om din fødsel.

FØDSELSFORBEREDELSE – skal, skal ikke?

Der er mange (mange!) slags fødselsforberedelser og endnu flere tilgange og holdninger til, hvorvidt det overhovedet er noget, der er nødvendigt. For er det ikke hospitalets ansvar at sørge for din fødsel?

Nej. Det er nemlig DIN fødsel. Ikke hospitalets. Det er også din graviditet. Dig, der skal leve med oplevelsen af fødslen fremadrettet. Og ligeså mange forskellige kvinder, der findes, ligeså mange rigtige måder at føde på findes der. Det kan hospital og jordemoder ikke hjælpe dig med, men de kan til gengæld støtte op om dig og guide dig, hvis du selv kan pege i den rigtige retning.

Det er dit ansvar at have forberedt dig. Der er også rigtig mange, gode grunde til at forberede dig til din fødsel. Du får en viden om, hvad der reelt sker i løbet af en fødselsproces. At der er flere faser, og at de forskellige faser kan forårsage forskellige mentale og fysiske reaktioner. Du kan lære og øve dig på strategier til at håndtere veerne og på vejrtrækningsøvelser – og fået viden om, hvordan både du og din partner kan samarbejde igennem fødslen. Aflastning, ve- og hvilestillinger og alt muligt andet. Alt sammen noget, som kan hjælpe dig utroligt meget undervejs.

Det er en overvældende oplevelse at føde. Det er en kæmpe præstation uanset hvordan det kommer til at gå – og ligesom alle andre store præstationer giver det mening at forberede sig. Det er efterhånden en fødsels-kliche, men du ville heller ikke stille op til en maraton eller en eksamen uden at have trænet på forhånd, vel?

Så. JA til forberedelse. Til gengæld er det helt op til dig og til dit temperament, hvordan du forbereder dig. Er du mest til mindfullness eller yoga? Så er det måske her du skal søge efter lokale fødselsforberedelseshold og få en masse gode vejrtræknings- og afslapningsøvelser. Er du til teoretisk og praktisk viden? Så er det fødselsforberedelse som fx Smertefri Fødsel eller APA, du kan kigge nærmere på. Har du angst, som skal bearbejdes? Det er der også målrettet fødselsforberedelse, der tager hånd om. Måske har du mere brug for 1:1 forberedelse? Det er der både privatpraktiserende jordemødre og doulaer, der specialiserer sig i.

Der er altså masser af muligheder. Men du skal desværre gå ud fra, at du selv skal have penge op ad lommen. De fleste fødesteder tilbyder informationsmøder omkring den praktiske del af fødslen (eksempelvis: hvornår kommer man ind på hospitalet/ringer efter jordemoderen – hvordan er den første tid med baby – hvilke slags medicinsk smertelindring tilbyder fødestedet) men det er IKKE decideret fødselsforberedelse. Det er ikke her, du lærer, hvordan du håndterer veer og kommer rigtig godt igennem fødslen.

Her i Strut, tilbyder vi gratis fødselsforberedelse med dygtige jordemoder Krista Bella Hultén ca, én gang om måneden. Det varer ca. 1 1/2 timer, og her kan du få svar på en masse spørgsmål som du måske ligger inde med, i fht. din fødsel. Det varierer meget for gang til gang hvad tiden bliver brugt på, i den halvanden time. Af og til har vi mange førstegangsfødende, der har mange praktiske spørgsmål, men også måske er bange og nervøse for, hvad man kan forvente til fødslen. Det er ofte også uvisheden, der kan være med til fødselsangst. Andre gange snakker vi mere om tiden efter fødslen, hvordan det er med de større søskende osv. Det er altid rigtig hyggeligt, oplysende og vi elsker at sende den gravide ud i verden igen, med en følelse af, at være boostet lidt mere til fødslen og tiden efter, af dygtige Krista.

Jordemødre hjælper og guider og er dygtige til det – men nu gentager vi lige os selv. Det er DIN krop. DIN fødsel. Ikke din jordemoders. Det er DIG, der ved, hvad du har brug for, og det er dig, der kan give udtryk for det undervejs – og det ved du allerbedst, hvis du har tænkt nogle tanker og forberedt dig forinden. På den måde, der er rigtig for dig. Det er DIT ansvar at kende dig selv og dine ønsker for en fødsel, mens det er dine fødselshjælperes ansvar at hjælpe og støtte dig undervejs.

En fødsel er ikke et facit. Den kan tage mange drejninger undervejs, og en fødselsplan er altidvejledende. Den er ikke til for at blive fulgt slavisk. Det aspekt når man også omkring i en god fødselsforberedelse. At vide, hvad man drømmer om, men at være åben over for de forandringer der kan ske undervejs.

Er du nysgerrig på at vide mere om din fødsel og være forberedt til dit livs præstation? Så kig godt efter i dit lokalområde, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Spørg dit netværk, hvilke erfaringer, de har. . Eller – følg med i Struts nyhedsbrev og på vores Instagram (du kan tilmelde dig nederst på forsiden), hvor vi skriver om vores gratis fødselsforberedelse med dygtige, privatpraktiserende jordemoder Krista Bella Hultén fra dinfødsel.dk, hvor du kan få stillet og svar på en masse spørgsmål og finde ud af, hvad du har af muligheder og sat tanker igang om, hvad du har lyst til i din fødsel.

Er du mere nysgerrig på fødselsberetninger? Så læs med i den samling, vi har her på bloggen. Der er alt fra hjemmefødsel til sædefødsel, kejsersnit og helt almindelige hospitalsfødsler.

Majas fødselsberetning: Min hurtige og fantastiske fødsel

Vi elsker en god fødselsberetning her i Strut. Ikke mindst fordi vi synes, det er så vigtigt at fortælle, at fødsler kan være de mest fantastiske oplevelser – og at der er rigtig vide rammer for hvad den normale og endda den gode fødsel er. At både hjemmefødsler, kejsersnit og alt derimellem kan være en rigtig god fødselsoplevelse, når du føler dig forberedt, støttet og respekteret undervejs.
Vi har fået lov at dele Majas dejlige fødselsberetning – og vi elsker de fine detaljer med at have veer mens man spiser havrefras. Og at være i aktiv fødsel, men alligevel sende far på arbejde, fordi man ikke er heeelt sikker alligevel:

Min hurtige og fantastiske fødsel

Jeg fødte min søn den 1. februar  2018 kl 13:02. Han blev født to dage før termin og fra første ve til hans far tog imod ham gik der kun 7,5 timer. Min fødsel gik meget stærkere, end jeg havde regnet med, men det blev en fantastisk oplevelse. Jeg skulle dog lige bruge et par dage på at forstå, at jeg havde født, fordi det gik så stærkt.
Allerede inden jeg blev gravid, var jeg ret overbevist om, at jeg så vidt muligt gerne ville føde mit barn. Og efter jeg blev gravid hørte jeg mig selv sige sætninger a la “kvinder er designet til at føde og kroppen ved, hvad den skal”. Men jo flere gange jeg sagde den sætning højt, jo mere hult kom den til at lyde, og jeg var pludselig ikke sikker på, at min krop og i særdeleshed mit hoved ville vide, hvordan jeg skulle komme igennem en fødsel. Jeg blev bange for at føde, bange for at min krop ville gå i stykker og at jeg ville gå i panik. Jeg tænkte derfor, at jeg måtte gøre noget og jeg tilmeldte mig derfor til fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel. Jeg havde ikke en forventning om, at min fødsel ville blive smertefri, men jeg ville gerne vide mere om, hvordan en fødsel typisk forløber og få nogle redskaber, så jeg kunne forberede mig på den præstation jeg skulle igennem. Jeg fik til fødselsforberedelsen konkrete øvelser med hjem, som bestod af laboro- vejrtrækning (en metode hvor man trækker vejret overfladisk/hurtigt, det lyder lidt som en hund der trækker vejret på en varm sommerdag og samtidig skal man spænde af i sine muskler), samt afspændnings- og presseteknikker, som jeg i de sidste to måneder op til termin øvede hver dag i 15 minutter.

Klar til fødsel – Majas fødselsberetning

I den sidste uge op til min terminsdato, som var 3. februar, følte jeg mig mere og mere tung og besværet. Det var bidende koldt udenfor og jeg tilbragte de fleste af døgnets timer indenfor, mens jeg så en masse Netflix. Natten til den 1. februar var jeg oppe og tisse flere gange end jeg plejede og da klokken blev 01 opgav jeg at sove og gik ind i stuen og så Netflix. Jeg faldt i søvn og vågnede kl 4 ved at jeg havde lidt murren i underlivet. Jeg varmede en varmepose og lagde den på maven, og så lå jeg og læste lidt i bogen “Hvor lagde jeg babyen”, meget passende valg af bog, skulle det vise sig 😉
Kl 5:30 gik jeg ind til min mand og vækkede ham og sagde, at jeg måske troede, jeg ville føde i dag. Han spurgte, om jeg havde veer og idet han spurgte, fik jeg den første ve. Vi lå og krammede og snakkede en halv times tid og der kom en ve mere og jeg gik i gang med at bruge laboro-vejrtrækningen. Jeg stod op og gik i bad og tog tøj på. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte få noget morgenmad og kl 7:15 spiste jeg A38 med havrefras. Da jeg havde taget den anden skefuld kom der en ve, som virkelig bed og jeg hang ind over køkkenbordet og stønnede og vred mig af smerte. Min mand sagde: husk nu din laboro-vejrtrækning og jeg fik med munden fuld af havrefras fortalt ham, at jeg ikke kunne køre laboro-vejrtrækning med munden fuld af mad!
Jeg besluttede mig for at gå ind i seng igen. Der kom flere veer og min mand satte gang i tidtagningen på en ve-app. Veerne bed, men med laboro-vejrtrækningen kunne jeg sagtens være i det. Veerne kom uregelmæssigt nogle med 10 minutters mellemrum og andre kun med 3 minutter i mellem. Jeg var i tvivl om det mon var fødslen, der var gået i gang og min mand havde vigtige møder på arbejdet, så jeg sendte ham på arbejde, og vi aftalte, at jeg ville ringe, hvis veerne tog til. Klokken var nu 8. Jeg gik lidt rundt i lejligheden, ryddede lidt op og støvsugede i soveværelset.

Nu er vi igang – medbring masser af snacks

Min telefon ringede. Det var sekretæren fra jordemoderkonsulationen, hvor jeg havde en tid om eftermiddagen. Hun spurgte, om vi kunne rykke min tid til om formiddagen. Jeg sagde, jeg havde veer og hun aflyste min tid og fik min konsultationsjordemoder til at ringe mig op. Inden hun ringede tilbage tog veerne til og jeg kunne på min ve-app se, at der nu kun var 3 minutter i mellem veerne og de tog 1 minuts tid. Jeg ringede derfor min mand hjem fra arbejde og imens han kørte hjem ringede jeg til fødegangen, som bad mig komme ind.
Klokken var nu 9:30. Min mand kom ind af døren og vi fik pakket det sidste. Jeg gik meget op i, at vi skulle huske alle de snacks, jeg havde forberedt. Herunder pølsehorn, juice og chokolade – vi havde faktisk en hel bærepose fyldt med mad med, men vi havde begge forberedt os på, at fødslen ville tage mindst 24 timer. Vi kørte mod Rigshospitalet. Vi bor 10 minutter derfra og i bilen ringede min konsultationsjordemoder tilbage til mig. Hun beroligede mig og sagde det nok skulle gå, men også at jeg skulle være forberedt på at veerne kunne gå i stå nu, hvor jeg var kommet ud i kulden. Vi fandt parkering tæt på Rigshospitalet, og jeg fik en ve lige da jeg steg ud af bilen. Det var bidende koldt og det blæste. Jeg kan huske, jeg tænkte, at nu skulle jeg nå hen til indgangsdøren inden næste ve. Jeg gik virkelig stærkt, jeg nærmest småluntede og vi kom ind på hospitalet. Jeg fik et par veer på vej op til fødegangen, jeg registrerede godt at folk kiggede på mig og jeg tænkte, at nu skulle jeg vise dem, hvordan det også kan se ud at have veer. Så jeg lukkede øjnene og koncentrerede mig om laboro-vejtrækning, åbne håndflader og om ikke at krumme sammen og spænde op.

‘Bring mig en varmepude, pilatesbold og klyx, tak’

Vi kom op på fødegangen og en jordemoder på vej til et planlagt kejsersnit hev os ind på en modtagelsesstue, da hun kunne se, jeg havde gode, stærke veer. Hun undersøgte mig og sagde, at jeg var 7 cm åben. Klokken var 10 og jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde åbnet mig så meget så hurtigt. Det var jo kun 4,5 time siden, at den første ve havde været der. Jeg begyndte at græde af overvældelse.
Jordemoderen, der havde undersøgt mig, blev nødt til at gå. Hun fik sagt, at de havde meget travlt, men at hun ville forsøge at finde en jordemoder til os. Jeg fik nogle kraftige veer og min mand begyndte at tale mig igennem veerne. Det hjalp især at han holdt styr på tiden. Mine veer tog ca. 1 minut, så han talte ned for mig. Jeg bad om en brikjuice fra vores kæmpe snackpose, og da han skulle have juicen ud af plastikken, som holdte brikjuicene sammen, tabte han en i hovedet på mig og vi begyndte begge at grine. Samtidig fik jeg en ve og ligesom det er svært at bruge laboro-vejrtrækning, når man har munden fuld af havrefras, så er det også svært når man griner, så den ve gjorde virkelig ondt!
Der kom en jordemoder ind til os, som sagde, hun skulle være hos os under fødslen. Jeg nåede lige at sige hej, så fik jeg en ve mere og begyndte igen på laboro. Hun sagde til mig, at hun kunne høre, jeg havde en god laboro-teknik. Hun fik vores ønskelisten til fødslen og da hun havde læst den, sagde hun, at hun godt kunne læse af mine ønsker, at jeg havde gået til Smertefri Fødsel og så sagde hun, at hun ville gøre alt for at jeg fik mine ønsker opfyldt. Jeg havde blandt andet skrevet, at jeg ikke ønskede smertestillende med mindre jeg var meget forpint, og at jeg gerne ville i vand under mine veer. Hun sagde, at der var helt fyldt op med fødende, så der var ingen ledige fødestuer, så for nu kunne hun ikke tilbyde mig et fødekar. Jeg sagde, at det var ok, men så ville jeg faktisk gerne have en varmepude, en pilatesbold og et klyx 🙂
Det fandt hun til mig, men jeg nåede ikke rigtigt at bruge nogle af delene, da veerne tog til og det fungerede bedst for mig at ligge på siden med min mand siddende ved siden af, mens han mindede mig om åbne håndflader og talte mig igennem veerne. Ca 5 sekunder før en ny ve kunne jeg mærke, at den var på vej og så startede min mand nedtællingen. Jordemoderen undersøgte mig igen lidt i 11, jeg var 8 cm åben og hjertelyden var fin. Der blev en fødestue med fødekar ledig, og jeg takkede ja til at komme derned. Da vi kom ind på stuen løb vandet ned i karret, men dem, der havde tændt for det, havde tændt for det kolde vand. Derfor gik der lidt tid inden jeg kunne komme ned i vandet.

En skøn pardans og en lille smule opkast

Kl 11:30 var karret klar og jeg havde meget ondt, men jeg kunne godt være i det, og præcis som jeg havde fået at vide til fødselsforberedelsen, så var det ligesom et intervalløb. Det var kun mens veerne flød ind over mig, at jeg havde ondt. Når der var pause i mellem veerne, havde jeg ingen smerter. Jeg kom ned i vandet men det havde ikke helt den effekt, jeg havde håbet på. Jeg kunne ikke finde en behagelig måde at ligge på selvom jordemoderen prøvede at guide mig hen i forskellige stillinger. Min mand gik hurtigt på toilettet, mens jeg lå i vandet, og der oplevede jeg, hvilken forskel det gjorde, at han ikke var ved min side til at tale mig igennem og tælle ned på veen. Den ve, jeg havde mens han var på toilettet, var meget hårdere end de andre. Jeg syntes, det begyndte at spænde og svie rigtig meget og jordemoderen gjorde mig opmærksom på, at mit vand heller ikke var gået endnu. Vi aftalte, at jeg skulle tage to veer mere i fødekarret og hvis vandet ikke var gået, skulle jeg op og jordemoderen ville tage vandet. Vandet gik ikke, og jeg kom op på fødelejet.
Klokken var nu 12. Jordemoderen undersøgte mig og konstaterede, at jeg var 9 cm åben – og lige da hun skulle til at tage vandet, gik det af sig selv. Det var meget forløsende. Kort tid efter begyndte det dog virkelig at tage til med veer, og de kom hyppigere og varede i længere tid. Jeg var dog mellem veerne ret klar i hovedet og spurgte om min mand sad godt. Pludselig midt i en ve kastede jeg op og det ramte vist lidt min mand. Jeg kan huske, jeg overvejede, om jeg skulle sige undskyld. Men omvendt tænkte jeg også, at jeg faktisk var ved at føde og så var det ok at kaste lidt op. Jordemoderen målte hjertelyd og den viste, at vores søn var ved at være lidt presset. Hun ringede til afdelingsjordemoderen og talte med hende om det. Jeg selv var ret rolig og jeg havde en fornemmelse af, at alt var ok. Hun valgte at sætte en elektrode på hans hoved og bad mig om at prøve at komme op og stå. Det gjorde jeg, mens jeg havde armene om min mands skuldre. Jeg fik trang til at bevæge mine hofter, og vi stod og rokkede lidt fra side til side.
Jordemoderen opfordrede os til at danse videre. Jeg tvivler på, at det var specielt yndefuldt, men det var en ret skøn dans. Efter lidt tid spurgte jeg, hvornår jeg måtte presse. Jordemoderen spurgte, om jeg havde pressetrang. Det var jeg ikke helt sikker på, om jeg havde. Hun sagde, jeg godt måtte presse lidt forsigtigt med. Jeg blev dog pludselig lidt dårlig, som om jeg skulle besvime, og jeg kom op på fødelejet og lå i sideleje. Jeg blev undersøgt igen. Jeg var nu 10 cm åben og klokken var 12:25.

Pressefasen og urbrølet

Jeg fik for første gang under fødslen trang til at brøle og jeg udstødte en høj og vildt fed lyd. Jordemoderen sagde, at jeg godt måtte presse med næste gang, jeg fik en ve. Jeg pressede og kunne mærke hovedet trænge ned, men så snart veen sluttede svuppede det tilbage igen. Jordemoderen sagde til mig, at det havde jeg nok hørt godt kunne ske, men at det var helt normalt. Jeg fik et par presseveer mere og klokken var 12:45. Jeg spurgte, hvor lang tid der var igen, og jordemoderen sagde, at han ville være ude inde for 40 minutter. Jeg tænkte, at det skulle være løgn og han skulle ud før, så ved næste presseve, tænkte jeg på at bruge speederen, satte hagen i brystet og krummede mig sammen og spænde i mine mavemuskler. Jordemoderen roste mig for at have stærke mavemuskler og en fantastisk presseteknik, det gav mig fornyede kræfter og samtidig sagde jeg til hende, at hun skulle huske at sige, når jeg skulle holde igen.
Men ved næste ve mærkede jeg selv burning ring of fire og gik i gang med laboro og løftede hagen inden hun nåede at sige noget. I næste ve kronede min søn og jordemoderen fortalte, at han havde det flotteste, lange røde hår. Jeg mærkede på hans hår, og det er det blødeste jeg i mit liv har mærket. Min mand var overbevist om, at han gerne ville tage i mod vores søn, især efter den “opsang” som mændene fik, da de var med til fødselsforberedelsen, om at mændene også have en aktiv rolle at spille under fødsler. Han havde under pressefasen stået ved mit hoved, men fordi jeg lå i sideleje og han hjalp med at støtte mine ben under veerne, kunne han følge med i vores søns vej ud til verden.
Han mindede jordemoderen om, at han gerne ville tage imod. Han blev lidt forskrækket, da han så at vores søn var helt blå, men jordemoderen fortalte ham, at vores søn slet ikke vidste, at han var født endnu. Jordemoderen forløste den ene skulder og så tog min mand imod vores søn og trak ham ud under den næste ve. Vores søn sagde hej til sin far ved at stikke i et højt skrig og skide ham op af armen 🙂
Min mand lagde vores søn op på min mave. Han kiggede på os med store mørkeblå øjne, og jeg sagde til ham: “Var det bare dig, der lå inde i min mave”.
Vi var begge to helt væk i vores fine søn, der efter en halv time selv begyndte at møffe på sig og dernæst selv kravlede op og fandt mit bryst og suttede sig fast – og der lå han så nærmest i døgndrift de næste døgn. Vi havde ønsket sen afnavling og først efter at jeg havde født moderkagen. Den fødte jeg 20 minutter efter fødslen ved at jordemoderen bad mig lave et lille host. Jeg fik en meget lille, men lidt dyb bristning, som de gerne ville have en læge til at sy. Lægen kom først efter 4 timer. Hun sagde, hun skulle sætte to sting og om jeg ville have bedøvelse. Det takkede jeg nej til og i stedet brugte jeg laboro-vejrtrækningen og det fungerede så godt som smertelindring, hvilket lægen synes var ret sejt.

Teamwork og den fede fødsel

Jeg fik ikke den 24 timers lange fødsel med kontroltab, frygt og indgreb, som jeg havde forestillet mig inden jeg startede min fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel. Den 1. februar 2018 fik jeg i stedet for en 7,5 timers fed fødsel, hvor jeg var tilstede og følte mig klar og godt forberedt på fødslens faser og min håndtering af veerne. Jeg kunne være i og med veerne, og jeg tænkte på dem som sammentrækninger, der ville hjælpe min søn til verden. Fødslen af min søn er min vildeste kropslige præstation. Under fødslen fik jeg glæde af de superkræfter, jeg havde øvet mig på i form af laborovejrtrækning, afspændings- og presseteknikker. Fødslen af vores søn var også min og min mands vildeste teampræstation. Det var vores fødsel og vi indtog fødestuen på Rigshospitalet og arbejdede os igennem veerne sammen og fik vores dejlige søn som den vildeste præmie. Jordemoderen kom efterfølgende ind og sagde til os, at vi var så gode sammen og hun var imponeret over vores samarbejde og nærvær under fødslen.
Min eneste anke er, at jeg synes det var så fedt at føde, at det var ærgerligt det kun tog 7,5 timer og at jeg jo heller ikke nåede at spise alle de snacks jeg havde forberedt til fødslen 🙂 Så selv om det kun er få måneder siden jeg har født, så er jeg så klar på at skulle prøve det igen.

TAK for beretningen Maja. Vi kan kun tilslutte os konceptet om at deltage i fødselsforberedelse. Vælg den slags, der passer til dig og dit temperament, men vælg noget. Det er så stor en fordel at være godt forberedt og ikke mindst at have strategier til at håndtere veer og at vide noget om en fødsels forløb og faser. Måske kommer det til at gå anderledes end du havde tænkt, men det er også en del af den gode forberedelse at være bevidst om og at have tænkt med. Vil du også gerne dele din beretning – uanset dens form – så skriv endelig til os på info@strutshop.dk

Du kan følge Maja på Instagram og se mere til hendes lækre, rødhårede søn på @majapejssejr

PS: Vi kan godt anbefale varmedunk-konceptet. Ikke kun til fødsler, men også til en øm lænd når maven er tung, til ømme skuldre eller til at holde tæerne lune.

Fødselsforberedelse. Er det nødvendigt?

Der er mange (mange!) slags fødselsforberedelse og endnu flere tilgange og holdninger til, hvorvidt det overhovedet er noget, der er nødvendigt. For er det ikke hospitalets ansvar at sørge for din fødsel?

Nej. Det er nemlig DIN fødsel. Ikke hospitalets. Det er også din graviditet. Dig, der skal leve med oplevelsen af fødslen fremadrettet. Og ligeså mange forskellige kvinder, der findes, ligeså mange rigtige måder at føde på findes der. Det kan hospital og jordemoder ikke hjælpe dig med, men de kan til gengæld støtte op om dig og guide dig, hvis du selv kan pege i den rigtige retning.

Det er dit ansvar at have forberedt dig. Der er også rigtig mange, gode grunde til at forberede dig til din fødsel. Du får en viden om, hvad der reelt sker i løbet af en fødselsproces. At der er flere faser, og at de forskellige faser kan forårsage forskellige mentale og fysiske reaktioner. Du kan lære og øve dig på strategier til at håndtere veerne og på vejrtrækningsøvelser – og fået viden om, hvordan både du og din partner kan samarbejde igennem fødslen. Aflastning, ve- og hvilestillinger og alt muligt andet. Alt sammen noget, som kan hjælpe dig utroligt meget undervejs.

Det er en overvældende oplevelse at føde. Det er en kæmpe præstation uanset hvordan det kommer til at gå – og ligesom alle andre store præstationer giver det mening at forberede sig. Det er efterhånden en fødsels-kliche, men du ville heller ikke stille op til en maraton eller en eksamen uden at have trænet på forhånd, vel?

Så. JA til forberedelse. Til gengæld er det helt op til dig og til dit temperament, hvordan du forbereder dig. Er du mest til mindfullness eller yoga? Så er det måske her du skal søge efter lokale fødselsforberedelseshold og få en masse gode vejrtræknings- og afslapningsøvelser. Er du til teoretisk og praktisk viden? Så er det fødselsforberedelse som fx Smertefri Fødsel eller APA, du kan kigge nærmere på. Har du angst, som skal bearbejdes? Det er der også målrettet fødselsforberedelse, der tager hånd om. Måske har du mere brug for 1:1 forberedelse? Det er der både privatpraktiserende jordemødre og doulaer, der specialiserer sig i.

^^I Strut har vi både Smertefri Fødsel-bogen (der bl.a. indeholder Stefanis fødselsberetning) og udstyr til yoga og anden træning under graviditeten.

Der er altså masser af muligheder. Men du skal desværre gå ud fra, at du selv skal have penge op ad lommen. De fleste fødesteder tilbyder informationsmøder omkring den praktiske del af fødslen (eksempelvis: hvornår kommer man ind på hospitalet/ringer efter jordemoderen – hvordan er den første tid med baby – hvilke slags medicinsk smertelindring tilbyder fødestedet) men det er IKKE decideret fødselsforberedelse. Det er ikke her, du lærer, hvordan du håndterer veer og kommer rigtig godt igennem fødslen.

Jordemødre hjælper og guider og er dygtige til det – men nu gentager vi lige os selv. Det er DIN krop. DIN fødsel. Ikke din jordemoders. Det er DIG, der ved, hvad du har brug for, og det er dig, der kan give udtryk for det undervejs – og det ved du allerbedst, hvis du har tænkt nogle tanker og forberedt dig forinden. På den måde, der er rigtig for dig. Det er DIT ansvar at kende dig selv og dine ønsker for en fødsel, mens det er dine fødselshjælperes ansvar at hjælpe og støtte dig undervejs.

En fødsel er ikke et facit. Den kan tage mange drejninger undervejs, og en fødselsplan er altid vejledende. Den er ikke til for at blive fulgt slavisk. Det aspekt når man også omkring i en god fødselsforberedelse. At vide, hvad man drømmer om, men at være åben over for de forandringer der kan ske undervejs.

Er du nysgerrig på at vide mere om din fødsel og være forberedt til dit livs præstation? Så kig godt efter i dit lokalområde, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Spørg dit netværk, hvilke erfaringer, de har. Eller vælg en bog eller et online kursus, hvis det passer dit temperament bedre. Eller – følg med i Struts nyhedsbrev (du kan tilmelde dig nederst på forsiden), for vi afholder gratis fødselsforberedelse med dygtige, privatpraktiserende jordemoder Krista Bella Hultén fra dinfødsel.dk ca. en gang om måneden. Det er to timer, hvor du kan få stillet og svar på en masse spørgsmål og finde ud af, hvad du har af muligheder og sat tanker igang om, hvad du har lyst til i din fødsel.

Er du mere nysgerrig på fødselsberetninger? Så læs med i den samling, vi har her på bloggen. Der er alt fra hjemmefødsel til sædefødsel, kejsersnit og helt almindelige hospitalsfødsler.

Tasken til hospitalet – eller hjemmefødslen

Når du nærmer dig din terminsperiode (læs: tre uger før og to uger efter din officielle terminsdato), så giver det god mening at begynde at pakke en taske med de vigtigste ting til dig, baby og din partner, så I er klar, hvis baby beslutter sig for, at i dag skal det være fødselsdag.

Man kan let komme til at slæbe ALT for meget med, og i virkeligheden er det slet ikke det store, du reelt har behov for.

Til gengæld er der nogle ting, som er både praktiske og rigtig rare at have tænkt på forinden, så du ikke står og mangler dem undervejs i fødslen eller i de første dage herefter.

Vi har tidligere spurgt jer om jeres must haves og det var stort set de samme ting, der gik igen. Hermed er vores bedste bud på en pakkeliste til tasken – uanset om planen er hospitals- eller hjemmefødsel <3

tasken til hospitalet

EN KOMFORTABEL AMMEBH

Det, der blev nævnt allerflest gange, var en ammebh. I Strut finder du altid et bredt udvalg af sømløse ammebh’er du sagtens kan købe før fødslen. Vi anbefaler at du køber en enkelt ammebh når der er under en måned til termin – så kan du altid supplere efter behov med ammebh’er med bøjle og specifik cup-størrelse når mælken er løbet til og du er godt igang med amningen.

Bestsellerne i denne kategori er Milkers bløde og åndbare ammebh i bambusviscose og Carriwells no-nonsense basis-ammebh. Til en større barm anbefaler vi Cake Lingeri’s sømløse og støttende ‘Sugar Candy bh.

skaermbillede-2017-04-03-kl-12-47-39-pm_1

Se hele udvalget af ammebh’er

AMMEINDLÆG

Et eller to sæt vaskbare ammeindlæg i uld/silke er vores anbefaling til den første tid. Ulden hjælper med at holde dig lun, mens silke har antibakterielle egenskaber og derudover er silkefibre det absolut rareste at have ind mod brystet og brystvorten, der kan blive meget øm indtil den er vænnet til babys hårde gummer.  Oplever du at lække en masse, så vælg ammeindlæg i absorberende bomuld i stedet. Under alle omstændigheder er ammeindlæg i enten bomuld, uld eller silke markant mere skånsomme mod huden end papirfibre i engangsindlæg og desuden sparer du både en masse penge og skåner miljøet ved at vælge vaskbare indlæg (læs mere om det her) Oplever du ømme, sårede brystvorter, kan en Nipple Cream også være en god idé. Struts egen er med lanolin, sheasmør og bivoks. Og det er ikke nødvendigt at vaske den af inden baby lægges til. En af jer skrev: “Jeg smurte den på allerede efter min søn suttede første gang og det virkede fantastisk til forbyggelse af sår og revner. Den er ikke skadelig for barnet og skal derfor ikke vaskes af inden næste amning. Det hjalp mig meget til en god ammesstart efter andet barn, og vil ønske jeg havde kendt til den ved første fødsel!”

ammeindlag-stay-warm-storrelse-lille-7392871384000-strut

Find alle ammeindlæg her.

VIKLE

Baby har været vant til at bo så tæt som det er menneskeligt muligt på dig og finder tryghed i at blive svøbt og holdt tæt. En vikle giver dig mulighed for at opfylde alle babys behov for nærhed og tryghed – samtidig med at du bliver aflastet i skuldre, arme og håndled. Der er sikkert en jordemoder eller sygeplejerske, der kan hjælpe dig med at binde, hvis du har glemt hvordan det nu lige er, man gør – og ellers er du ALTID mere end velkommen i Strut – både i butikken, på mail og telefon for at få råd og vejledning.

1375156_10202195702119591_1559035046_n

Vælg mellem basisvikler (strækvikler) og hybridvikler. Se hele udvalget HER

AMMEPUDE

Et svar fra en af jer på Facebook var følgende: “Et rigtigt godt råd er at tage en ammepude med. De havde ingen ude på Herlev hvor jeg fødte og det var noget værre rod med de puder og dyner de havde derude. Ville ønske jeg havde haft min egen med. Amning er i forvejen svært så hvorfor ikke gøre det bare en lille smule nemmere ved at have udstyret i orden.”

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Vores ammepuder er Fossflakes, der har en fantastisk fylde og støtter dig og din baby lige der hvor du har brug for det. Puderne er fyldt med kunstdun, der er allergivenlige og vaskbare – og som sørger for at hverken dig eller baby får det for varmt/koldt, da der trods den gode støtte er gode luftlommer i indholdet. Det kan være en god ide, at have ammepuden liggende hjemme, eller sove lidt med den inden fødslen (den giver også god støtte i sidste del af graviditeten!), så den dufter af mor (og far) og giver tryghed fra starten.

Find alle ammepuder her.

LÆBEPOMADE

Luften på sygehuse er generelt ret tør. Og i det hele taget er det ikke irriterede, ømme læber, man har lyst til at koncentrere sig om undervejs i en fødsel! Eller når baby er født…

Youth portraiture by Brooktown Photography

Vølves Kys giver bløde læber

BLØDT OG AMMEVENLIGT TØJ

Der er mange muligheder, heldigvis. Jeg havde selv glæde af det, da jeg var indlagt et par dage efter fødslen og det er rart, at føle sig “som sig selv” og tilpas i sit tøj, når der kommer besøg og når man selv skal ud og hente sin mad på hospitalsgangen. Det tager lidt af “sygeliggørelsen”, som man godt kan komme til at føle på et hospital. Det er også rart når du kommer hjem til den allerførste tid. Behageligt tøj, der giver let adgang til amning, skal man virkelig ikke kimse ad.

Vælg en top eller bluse i et blødt og åndbart materiale som bambus, bomuld eller viscose. Der er en hel del af vælge imellem i Strut og på strutshop.dk. Mange har mest lyst til en lidt løsere model – her er bl.a. Milkers toppe og kjoler i bambusviscose et rigtig godt bud.

zelina-blk-f-C-p

Til underdelen: De superbløde leggings i åndbar lyocell fra BOOB kan bruges både under graviditeten og på barsel. De får ikke ‘knæ og r*v’ selv efter mange måneders brug, og de er så smørbløde mod huden. Komfort på højt plan til de første dage efter en fødsel. Og efter kejsersnit.

Find alle ammebluser her.

BLØDT TOILETPAPIR

… for som en af jer så smukt formulerede det: “Det de har på sygehuset er IKKE egnet for kvinder der lige har født” (så behøver vi ikke sige mere, vel?)

TELEFON, KAMERA – OG OPLADERE TIL BEGGE DELE!

… husk også lige at der skal være hukommelsesplads tilbage på både telefon og kamera!

BABYS FØRSTE SÆT TØJ

Tøj i bittesmå størrelser er noget nær det hyggeligste i verden, og der er en særlig forventningens glæde forbundet med at vaske og klargøre det for første gang. Der er masser af babytøj på markedet. I Strut har vi samlet det, vi synes giver bedst mening til de mindste.

Vi anbefaler bodyer og heldragter med skrålukning til de første måneder. Det er bare nemmere og mindre grænseoverskridende end at forsøge at få vristet en almindelig halsudskæring over det dér bittelille hoved.

baby basics

Vælg en body fra Engel i fin økologisk merinould/silke, der hjælper baby med temperaturregulering og er blød og skånsom mod huden – eller gå efter MarMars basissortiment i en blanding af modal/bomuld HER og HER. Modal har endnu mere åndbare egenskaber end bomuld, og blandingen er smørblød.

Vælg evt et par bløde bukser med fødder i også – og hvis du selv eller nogen, du kender, kan strikke, er et hjemmestrikket babytæppe eller hue en ret skøn ting. Ellers er der gode bud på huer HER

Find alt babytøj her

ELASTIKKER TIL LANGT HÅR

… for nej. Du gider egentlig ikke have hår der generer i øjnene eller panden eller noget som helst andet sted, når du føder.

LIDT AT SPISE OG DRIKKE

… både til dig og din partner. Fx knækbrød, juicebrikker, snackbar etc.

Sidst, men ikke mindst…

… husk også gerne den kommende far/partner/en god fødselshjælper/doula etc.. Men de kan nok ikke være i tasken. Til gengæld er de helt sikkert gode til at bære den! 😉 En god hjælper er en fantastisk støtte undervejs i fødslen, og det er en fordel, at I på forhånd har talt om, hvordan din partner kan støtte og hjælpe dig undervejs og være din advokat på fødestuen.

Vi ønsker jeg alle den bedste fødselsoplevelse. Uanset hvilke ønsker, I har for den.

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 2.39.45 PM

Strut inviterer til gratis fødselsforberedelse

F.b.mKristad.10.03.134505

Så er det tid til gratis jordemoderbesøg i Strut igen – på torsdag d. 10.03 kommer dygtige Krista fra Dinfodsel.dk forbi og deler ud af sin ekspertviden om, hvad man kan gøre for at få en naturlig fødsel.

Som sædvanligt foregår det her i Strut, hvor du får mulighed for at tilbringe et par timer med ligesindede og udveksle tanker, erfaringer og de bekymringer, du måtte have. Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål og overvejelser. Vi sørger for læskende drikke og særlige tilbud på dagen til alle deltagere.

Alle gravide er velkomne – både første- og flergangsfødende.

Hvis du ønsker at deltage, skal du sende en mail til info@strutshop.dk med dit navn og telefonnummer. Det er først til mølle, så skynd dig 😉

Vi glæder os til at se dig!

OBS: Da Krista er udøvende jordemoder, vil der altid være en lille chance for, at hun bliver kaldt ud til en fødsel. Hvis dette er tilfældet, giver vi selvfølgelig besked hurtigst muligt.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Træningstøj til gravide

Vi er begyndt at få flere og flere kunder i Strut og på Strutshop.dk, der efterspørger træningstøj, så derfor har vi her lavet et  overblik med nogle af de styles, som er lavet decideret til gravide, der gerne vil svede lidt ekstra 😉 At få sved på panden er både sundt for dig og baby, da især din ryg, mave og bækkenbund bliver ekstra belastet, når du bærer rundt på strutmaven. Nedenfor kan I læse mere om de forskellige styles, og hvornår de kan bruges 🙂

Træningstøj

1.
Vi har ledt længe efter den bedste sportsbh til dig med en større barm, som giver maksimal støtte – og nu har vi endelig fundet den! Sportsbh’en fra Cake Lingerie er konstrueret, så alt bliver hvor det skal, når du danser eller løber. Den har en fleksibel bøjle, der giver support, samtidigt med, at den er behagelig. De ekstra bredde stropper giver god støtte, og de er forede, så de ikke borer sig ind i skuldrene. Bh’en er også ammevenlig og fås i skålstørrelserne E–K og koster 499 kr.

2.
Denne sportsbh i microfiberkvalitet fra Mamalicious giver blid støtte uden at stramme de forkerte steder. Brug den uanset om du jogger, spinner, er i træningscenter eller power walker. Eller hvis du bare har brug for en blød bh, der giver støtte uden at stramme nogle steder. Den koster 199,95 kr og fås i str. S/M, M/L og L/XL.

3.
BOOBs ammevenlige sportsbh er behagelig og fleksibel samtidig med, at den giver rigtig god støtte og kan bruges til al slags sport. Inderskålen er foret med blødt hurtigttørrende stof og ryggen er en bryderryg for maksimal bevægelsesfrihed. Bh’en har clips, der giver let adgang til amning. Den fås i str. S-XL og koster 529 kr.

4 + 7.
Re-sources er et helt nyt brand i Strut, som vi er ret begejstrede for. Man skal næsten stå med det i hånden, for virkelig at kunne fornemme den dejlige kvalitet, som er lavet af økologisk bomuld. Blusen her er både amme- og ventevenlig og har cool cross-over ryg. Perfekt til at smide over sig før og efter træning eller til at hygge rundt i derhjemme. Den fås i str. S-L og koster 399 kr. De matchende bukser kan ligeledes bruges derhjemme eller på yogamåtten. De fås også i str. S-L og koster 549 kr. Og så lige en ekstra bonus; når du køber noget fra re-sources, støtter du Danish Indian Children’s Home, der giver fattige og hjemløse piger et nyt liv, et hjem, en ny familie og en uddannelse.

5 + 6.
Denne bløde og klassiske sportstop i microfiberkvalitet fra Mamalicious har masser af plads til strutmaven. Den har bryderryg for maksimal bevægelsesfrihed og har supportsyninger under barmen og rundt om maven. Brug den til al slags sport. Den fås i str. S/M, M/L og L/Xl og koster 179,95 kr. Blusen, som er en del af samme kollektion, er ekstra lang, så den ikke kryber op over maven. Den fås i samme størrelser og koster 259,95 kr.

7 + 8.
Det er vigtigt med et par gode træningsbukser. Disse sømløse træningsleggings med indvævet støtte til maven fra Mamalicious er super behagelige og kan bruges til al slags sport (okay måske ikke svømning 😉 ). De fås i str. S/M, M/L og L/XL og koster 229,95 kr. 

De leopardmønstrede leggings er fra BOOB og er lavet i fleksibelt lyocell. Modellen har et bredt mavestykke, som du kan vælge at trække helt op over maven – eller folde på midten, så du ikke bliver for varm, når du dyrker motion. Bukserne er ret fine, så de kan også sagtens bruges til hverdag under en tunika. De koster 349 kr. 

Vil du gerne vide mere om de forskellige typer motion man kan dyrke (og hvordan), når man er gravid, så læs vores blogindlæg ‘Motion som gravid’ HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Strut inviteret til gratis fødselsforberedelse

F.B 10 dec.
Vi byder velkommen til endnu en omgang gratis fødselsforberedelse i samarbejde med doulaen Anne-Sophie.Formiddagens tema er FIF OG GULDKORN TIL EN GOD FØDSELSOPLEVELSE, og alle gravide er velkomne. Både førstegangsfødende og flergangsfødende. Der er højt til loftet og rum til alle slags spørgsmål, overvejelser og tanker om graviditet og fødsel.Efter Anne-Sophie har holdt sit oplæg vil der være mulighed for at få individuelle konsultationer, hvor man kan få svar på de spørgsmål og udfordringer, som man går med. Vi holder butikken åben for de fremmødte, så der ikke bliver nogen kedelig ventetid.

Vi serverer snacks og varme og kolde drikke – og der vil som altid være et tilbud på dagen til alle fremmødte.

OBS: Da Anne-Sophie er en udøvende doula, vil der altid være en lille chance for, at hun bliver kaldt ud til en fødsel. Hvis dette er tilfældet giver vi selvfølgelig besked her på Facebook og Instagram hurtigst muligt, men ellers er I også meget velkomne til at sende jeres telefonnummer til info@strutshop.dk. Så skal vi nok sørge for, at I bliver kontaktet direkte, hvis vi bliver nødt til at aflyse.

Vi GLÆDER os til at se jer

Tilmeld dig eventet på Facebook HER eller send en mail til info@strutshop.dk

Strut inviterer til: Mindfulness og afspænding for gravide

Mindfullness invi

Har du lyst til at lære mere om Camilla Wengel, og hendes arbejde som psykomotorisk terapeut og mindfulnesslære, så kan du besøge hendes hjemmeside HER.

Er du interesseret i mere information omkring Røde Kors fødselspakker, der hjælper kvinder på flugt i krigen, så kan du læse mere HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Del, del, del: I jordemødrenes sko

I fredags postede vi indlægget ’En dag på fødegangen del 1’, hvor jordemoderen og vores tidligere kollega Christine, fortæller om en ’typisk’ dag på fødegangen. Der er ingen tvivl om, at Christine er en dygtig jordemoder med stor faglig stolthed, og hun ligesom andre jordemødre, ønsker at give de fødende en tryg og sikker oplevelse. Men som situationen er nu, så er fremtidsudsigterne for vores jordemødre og fødende ikke just lys.

I finanslovsaftalen for 2015 afsatte den tidligere regering i alt ca. 260 millioner kroner, øremærket til svangreomsorgen og til de hårdt pressede fødeafdelinger. I den nuværende regerings finanslovsforslag er disse midler fjernet igen fra år 2016 og fremefter. Gravide og jordemødre er dermed med et trylleslag snydt for 75 millioner kroner årligt.

Det var midler, der blandt andet var øremærket til at sikre ro og bedre tid på fødegangene, tryghed hos de gravide og så skulle de bringe svangreomsorgen op på et niveau, som svarede til Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger.

Vi vil gerne være med til at støtte vores jordemødre og kæmpe for, at de har mulighed for at blive i faget under rimelige vilkår, og ikke bliver nødt til at ’stille træskoene’, fordi de ikke kan følge med!

Derfor deler vi denne video med 50 anonyme jordemødre fra hele Danmark, der fortæller om virkeligheden på fødegangen. Den viser, at det er en del af jordemødrenes hverdag, at de tvinges til at gå på kompromis med deres uddannelse og høje faglighed på grund af travlhed. Videoklippene er optaget over 12 dage i oktober 2015 – under eller umiddelbart efter deres vagt.

Den er stærk, skræmmende, ærlig og vigtig. Se den (den hele, hvis du kan holde det ud)! Og del den gerne med din omgangskreds.

Støt også op omkring sagen ved at give ‘Jordemødre for livet‘ et like på Facebook.

#jordmødreforlivet

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: