Category Archives: Fødsel Og Fødselsforberedelse

Gratis jordemoderkonsultation i Strut giver gode råd og praktisk viden om din fødsel.

Nyfalden sne og smukke strutmaver

jordemoder_januar

Rammen for dagens jordemoderbesøg i Strut var de smukkeste, hvide omgivelser. Der blev talt, fortalt og diskuteret igangsættelse, mens der blev drukket varm te og kaffe – og spist sunde snacks.

Vi siger tak – både på Kristas og egne vegne – til alle fremmødte, og håber, I fik en masse god viden med jer hjem.

Hold øje med facebook, nyhedsbrev eller blog, hvis du har lyst til at deltage i næste jordemoderbesøg i Strut. De ligger i slutningen af hver måned hele foråret.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Jordemoderkonsultation i Strut

Sæt kryds i kalenderen, hvis du vil med til årets første gratis jordemoderkonsultation i Strut.

Tirsdag d. 28. januar holder jordemoder Krista fra dinfødsel.dk oplæg om fødselsforberedelse og fødsel. I løbet af de 2 timer, der er sat af, er der rigelig tid til at få sat ord på og drøftet dine tanker og overvejelser med indspark fra andre gravide og fra en erfaren jordemoder ud fra temaet:

jm-besøg januar

  • Du får faktuel og opdateret information om igangsættelse og om din ret til at bestemme over din egen krop og fødsel.
  • Du får gode råd til, hvordan du får den fødsel, som passer til dig og din krop (og til baby!).
  • Du modtaget et materiale fra Krista fyldt med viden og gode råd.
  • Vi byder på varme drikke og lidt snacks, og der vil være særlige tilbud på dagen til alle fremmødte.
  • Du får mulighed for at få taget billeder af dig selv og din smukke strutmave

gratis jordemoder

Læs mere om sidste jordemoderkonsultation HER.

Butikken på Fælledvej lukker dørene op for tilmeldte kl. 9.30-11.30, så I har stedet for jer selv og ro til at komme vidt omkring i samtalen.

Tilmeld dig her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Kejsersnit?

I løbet af den sidste måned har der været en del debat om kejsersnit. Bl.a. i Information har man kunnet læse flere artikler, kronikker og debatindlæg om emnet. Udgangspunktet var, at Information bragte en artikel, hvori det fremgik, at kejsersnit var sundere for mor og barn end en almindelig, vaginal fødsel. Det er efterfølgende blevet problematiseret en del, for der var flere ting, som artiklen simpelthen ikke tog højde for. Herunder, at et kejsersnit jo faktisk er et ret voldsomt operativt indgreb, der kommer tæt på organerne. Det faktum, at kejsersnit, ligesom alle andre operationer, ikke er uden risici, blev stort set også forbigået.

Kejsersnit

Det fremgik af artiklerne, at der er meget lille medicinsk evidens for, at den vaginale fødsel er sundere og at risikovurderingen af kejsersnit er baseret på undersøgelser, der sammenblander planlagte og akutte kejsersnit. Det er naturligvis problematisk, men sat på spidsen er det søreme også problematisk at anbefale en større operation som standard, hvis den ikke er nødvendig.

Informations journalister tog fat i en ph.d.-afhandling, der viser, at børn født ved planlagt kejsersnit har en tendens til at have en bedre Apgar-score end børn født ved vaginal fødsel. Omvendt viser samme ph.d.-afhandling, at børn født ved kejsersnit har større risiko for at den nyfødte får vejrtrækningsproblemer og ender på neonatalafdelingen efter fødslen, end børn født ved vaginal fødsel.

Den danske kultur er til ‘naturlige’ fødsler, men er det nu også en skidt ting? Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, siger til Information:

»Jeg tror grundlæggende, at danskerne synes, at indgreb ikke er godt, når det ikke er nødvendigt. Mange tænker, at det, som jeg kan selv, det vil jeg gerne selv – det må være det rigtige.« Lillian Bondo opremser også mange af de fordele, der kan være ved vaginale fødsler, blandt andet at barnets lunger bliver tømt for vand, at barnets hormonniveau stiger under fødslen, så det trækker vejret energisk, når det fødes – og endelig at mødet med moderens bakterier kan ruste barnet til at blive mere modstandsdygtigt. Men det udgangspunkt betyder ikke, at hun ikke bryder sig om kejsersnit:

»Jeg er stor tilhænger af det gode kejsersnit. Det skal bruges der, hvor det er bedre end at føde vaginalt, og det skal bruges i tide.«

Oplysning og forberedelse

Det fremgår af artiklerne, at flere kvinder har følt sig pressede til en vaginal fødsel, selvom de ønskede et planlagt kejsersnit – og at den danske fødselskultur i høj grad er bundet op på den ‘naturlige’ fødsel. En del af de kvinder, der ønsker et planlagt kejsersnit, uden at der er medicinske grunde til det, er kvinder, der har en traumatisk eller voldsom fødselsoplevelse i bagagen.

Der er også førstegangsfødende, der ønsker sig planlagte kejsersnit, fordi de er bange for smerten ved at føde naturligt. Her ligger der et kæmpe oplysningsarbejde for jordemødrene, og måske en gentænkning af det offentliges tilgang til fødselsforberedelse i det hele taget. I stedet for at fødselsforberedelsen på hospitalerne foregår i store auditorier og mest af alt fokuserer på den medicinske del af sagen, diverse drugs, og patientliggør kvinderne, så kunne det handle om at give kvinderne redskaber og strategier til at håndtere smerte – og til at tale om, at langt, langt hovedparten af alle kvinder er i stand til at føde naturligt. Særligt i vores del af verden, hvor vi generelt har en god sundhedstilstand, får mad hver dag og lever sikkert og sundt.

Anja Bays kursus ‘Smertefri Fødsel’ er bare et af de private tiltag, der efterhånden har givet flere tusinde kvinder redskaberne til og troen på, at de kan få en god fødsel. Man kan ikke løbe en maraton uden at træne på forhånd – en fødsel kræver også forberedelse. Både fysisk og mentalt, for det er en nærmest ubegribelig kraftpræstation, din krop skal udføre, og du har brug for alle de strategier til håndtering af veerne, du kan få. Også apa har i mange år udbudt kurser og forløb til gravide, og fælles for de private tiltag er, at de fokuserer på kvindens evner til at føde. Det er en myndiggørelse af kvinden og en tiltro til hendes medfødte evner – en positiv tilgang til processen – der er væsensforskellig fra den sygeliggørelse og patientliggørelse, der kan ligge i sundhedsvæsenet.

Struts ‘hus-jordemoder’ Krista Bella Hultén fra dinfødsel.dk er også af den grundholdning, at kvinder kan føde selv – men at de skal føle sig trygge for at fødslen får de bedste odds for at blive en god oplevelse. Det mener hun bl.a. sikres ved den gode fødselsforberedelse, ved at du tager ansvaret for din fødsel og er i trygge omgivelser under fødslen. Det indebærer at du er tryg ved den jordemoder, du føder med, og at du føler, dine behov og ønsker bliver anerkendt.

Den gode fødsel

Ikke to fødsler er ens, og dermed er der heller ikke nogen entydig beskrivelse af den gode fødsel. Jeg havde personligt en fantastisk oplevelse, var 10 cm åben ved ankomst til Riget, og fødte ‘au naturel’ efter en god time. Men jeg havde også et barn, der skruede sig helt rigtigt ned og havde det godt hele vejen igennem – samt nogle gode strategier for at håndtere veerne. Udover det, så glædede jeg mig til at føde helt fra start. Jeg er sikker på, at den positive indstilling også havde indflydelse på min personlige oplevelse. Jeg kender andre, der har haft noget anderledes og mere voldsomme oplevelser – bl.a. med akutte kejsersnit – men som stadig har haft en god fødselsoplevelse. Og andre igen, der har haft fødsler, de slet ikke var glade for selvom de på papiret var helt normale. Både vaginale og kejsersnit.

Din gode fødsel er den, der er rigtig for dig. Den, hvor du har taget ansvaret og har forberedt dig så godt som muligt – på dine egne præmisser. Hvor du har formuleret dine ønsker, men er åben over for andre muligheder. Uanset om det måtte være en hjemmefødsel i et fødekar eller et planlagt kejsersnit. Vi skal som samfund og i sundhedsvæsenet være rummelige nok til at acceptere alle former for fødsels-ønsker, der er sikre, forsvarlige og ikke mindst truffet på et oplyst grundlag.

/Stine

Bemærk: Denne post er vores læsning af og holdning til debatten, og artikler og kronikker er kun citeret i uddrag. For at læse de fulde indlæg i Information kan du klikke HER, HER, HER, HER og HER. Foto er lånt herfra.

Vi vil meget gerne have dine input om kejsersnit eller naturlig fødsel – enten som kommentarer her eller på Facebook.

Du kan møde jordemoder Krista d. 28. januar her i Strut, når vi holder årets første jordemoderkonsultation med temaet ‘Igangsættelse og den naturlige fødsel’. Læs mere og tilmeld dig HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Månedens Strutmave i december

Ditte strutmave

Månedens Strutmave er Ditte, der er 32 år og gravid i 34. uge med sit andet barn. Hun bor sammen med sin mand og deres søn på 1½ år i Søborg.

Hvem fik først at vide, at du var gravid?
Min mand var på forretningsrejse i udlandet og var fanget i møder dagen lang og var ikke til at få fat på. Han modtog derfor en SMS om graviditeten og jeg blev heldigvis ringet op meget kort tid efter. Mine forældre fik det at vide som de næste. De blev meget overraskede, da vores søn på det tidspunkt kun var knap et år gammel. De havde slet ikke forventet, at vi var klar til en ny baby. Men det var vi 🙂

Det hårdeste ved at være gravid er…
… kvalme og opkast. Jeg havde 16 uger med kvalme og opkast dagen lang. Det var virkelig hårdt, især når jeg samtidig skulle være ”på” hver eftermiddag og aften med den store, som jo ikke accepterede ’mor-er-træt-og-vil-helst-bare-slappe-af-mens-du-leger-med-dig-selv’ undskyldningen.

Hvad har været det mest overraskende ved at være gravid for anden gang?
Hvor nemt det har været efter de første 16 uger var overstået og jeg igen fik det godt. Jeg har ikke haft nogle fysiske gener og det har betydet rigtig meget i forhold til fortsat at kunne tumle med vores søn. Jeg tror, jeg havde forventet, det ville være meget hårdere, og at jeg ikke ville kunne bære rundt på ham på samme måde som før, men det har heldigvis ikke været tilfældet.

Det dejligste ved at være gravid er…
… at føle det nye liv vokse i maven. Det er en enestående oplevelse at kunne mærke det lille væsen bevæge sig rundt inde i maven, mens kærligheden til barnet bare vokser og vokser.

Hvad har været helt uundværligt under graviditeten?
Ventetoppe fra Mamalicious! Jeg har haft dem i rigtig mange farver og de har været virkelig rare at have på igennem efteråret og passer til maven i takt med at den vokser.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv under graviditeten?
Jeg har deltaget i Smertefri Fødsel, som har forberedt mig til fødslen både mentalt og fysisk. Jeg havde egentlig en fin fødsel første gang, men det var fødslen, der styrede mig og ikke mig, der styrede fødslen. Det ønskede jeg at ændre til denne gang. Nu glæder jeg mig bare til at se om jeg kan huske teknikkerne under fødslen og om det virkelig kan lade sig gøre at få en (mere) smertefri fødsel.

Hvad er det bedste råd, du har fået – og hvilket vil du gerne give videre til andre gravide?
Hmmm, jeg synes faktisk ikke jeg har fået så mange råd under graviditeten. Det var først, da baby kom til verden, at folk begyndte at komme med råd og vejledninger. I den forbindelse er den vigtigste lektie nok at lytte til sig selv og tro på, at ens egen intuition er den bedste. Uanset hvad andre påstår. (Vi er helt enige her i Strut – det kan du bl.a. læse om HER og HER)

Psst! Toppene fra Mamalicious kan du få til 99 kr hele december. Find dem HER, HER og HER

Psst! Du kan læse meget mere om Smertefri Fødsel HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Smukke strutmaver, jordemoder og julegodter i Strut

Tusind tak til dygtige Krista fra dinfødsel.dk (der i den grad har fået mig til at ønske en hjemmefødsel, når det engang bliver tid til ‘næste fødsel’!) og til dagens skønne strutmaver for endnu en god torsdag formiddag med gratis jordemoderkonsultation i Strut. I anledning af julen havde vi allieret os med Ukrudt og serverede søde sager, der næsten smager for godt til også at være sunde 😉

Dagens tema var ‘Sund og sikker fødsel – det skal du vide!’, og ud fra det blev der talt om igangsættelse, om den gode fødselsforberedelse og om, at man kan (og bør) forberede sig til sin fødsel, også selvom man aldrig kan planlægge den.

jordemoder

Vi håber, at alle dagens fremmødte strutmaver fik en masse god viden med i bagagen – og vi glæder os til flere jordemoderbesøg i 2014. Hold øje med bloggen, i nyhedsbrevet eller på Facebook, hvor vi melder de nye datoer ud.

Psst! Den stribede strutmave, du kan se nederst til højre, bliver i øvrigt Månedens Strutmave her i december og kommer på mellem jul og nytår. Hvis du kunne tænke dig at blive Månedens Strutmave i det nye år, så skriv til info@strutshop.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Advents-give away: Vind Smertefri Fødsel*

VINDEREN ER FUNDET! Tillykke til Randi og tusind tak til alle jer, der deltog – og til Anja for at sponsorere præmien.

Vi ønsker jer alle den bedste fødsel.

*eller i al fald bogen om metoden!

Struts 3. advents-give away er lavet i samarbejde med Anja Bay og Smertefri Fødsel, og du kan vinde Anjas nye bog ‘Smertefri Fødsel’, som Stefani og jeg var til reception for i efteråret.

Her kan du læse og lære om konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte – hvis nogen overhovedet. Uanset om du skal være mor for første gang, eller du har prøvet det før, vil fødeteknikkerne hjælpe dig til at komme styrket og bevidst igennem fødslen. Metoden er udviklet med skarpt fokus på, hvordan du kontrollerer smerten eller endda helt fjerner den, og den kan læres af alle.

Bogen guider dig igennem et femtrins-hjemmekursus, der består af kombinationsafspændinger, laborovejrtrækning, fokusvisualisering, presseteknik og kroppens eget apotek, der lærer dig om kroppens hormoner, og hvordan du påvirker dem. Du kan desuden læse fødselsberetninger fra kvinder, der har født med metoden – inklusive Stefani.

Anja Bay er cand.mag. i moderne kultur og bor i København, hvor hun underviser gravide og certificerer Smertefri Fødsel-instruktører i Anja Bay metoden. Hun er mor til tre og driver sit firma i samarbejde med jordemoder Camilla Darre. Mere end 5.000 kvinder har født efter Anja Bay Metoden, som møder stor ankerkendelse blandt danske jordmødre. Bl.a hos Krista, som du kan møde på torsdag i Strut til gratis jordemoderkonsultation.

smertefri

Du kan deltage i konkurrencen med op til 3 lodder:

  • skriv en kommentar til dette indlæg hvor du svarer på spørgsmålet: Hvad hedder den vejrtrækningsmetode, som du kan lære hos Smertefri Fødsel? Find svaret HER – 1 lod

  • skriv en kommentar her og følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’ – 2 lodder

  • gør ovenstående OG del vores konkurrence på din blog eller ‘like’ den på Facebook – 3 lodder

Vi finder en vinder mandag d. 23.12., så du kan deltage helt til 22. december kl. 23.59.

Bemærk: afhentes i butikken – også gerne af din mand/veninde/mor!

HUSK! Du kan LIIIGE nå at være med i 2. advents-give away om en lækker pakke fra Strut HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Gratis jordemoderkonsultation i Strut

Vi er snart nået slutningen af året, men det betyder ikke, at du skal snydes for en sidste omgang jordemoder-snak i 2013. Vi fortsætter naturligvis successen i det nye år, så hold øje med nyhedsbrev, Facebook eller bloggen for datoer og info 🙂

Torsdag d. 19. december fra 9.30-11.30 kan du møde jordemoder Krista fra dinfødsel.dk til en snak om fødsel og fødselsforberedelse med udgangspunkt i dagens tema:

Sund og sikker fødsel – det skal du vide!

  • Du hører mere om hvad du selv kan gøre, for at give dig selv og baby de allerbedste odds for en både sund, god og sikker fødsel.
  • Du får gode råd til, hvordan du får den fødsel, som passer til dig og din krop (og til baby!).
  • Du får et materiale med hjem fra Krista fyldt med viden og gode råd.
  • Vi byder på te og kaffe – og i anledning af julen også lidt sødt. Der vil være særlige tilbud på dagen.
  • Du får mulighed for at få taget et fint billede af din smukke strutmave.

Læs mere om sidste jordemoderkonsultation HER.

I løbet af de 2 timer, der er sat af, er der er rigelig tid til at få sat ord på og drøftet dine tanker og overvejelser omkring din graviditet og fødsel med indspark fra andre gravide og fra en erfaren jordemoder.

TILMELD DIG HER

jordemoder

Psst! Husk også vores advents-give away om lækre basis-pakker til gravide eller nybagte mødre. Læs mere og deltag HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

 

Smukke strutmaver og jordemoderbesøg

Jordemoder Krista fra dinfødsel.dk var forbi Strut på Fælledvej i torsdags, hvor smukke strutmaver hørte og talte om fødsel og fødselsforberedelse. Under temaet Smertefri Fødsel? Er det muligt? blev der vendt tanker, overvejelser og fakta omkring fødsel og smerte. Som altid var der en god blanding af første- og flergangsfødende, og rig mulighed for at komme på banen med netop det, den enkelte grubler over.

Her er lidt stemningsbilleder fra formiddagen. Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 19. december, hvor årets sidste jordemoderbesøg finder sted med temaet Sikker og sund fødsel. Det skal du vide.

jordemoder

 

Vi fortsætter selvfølgelig med jordemoderbesøg i 2014 – hold øje med nyhedsbrevet, Facebook eller bloggen for datoer og temaer.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Husk det nu: Jordemoderbesøg i Strut på torsdag!

torsdag d. 28. november fra 9.30-11.30 er det igen tid til en gratis jordemoderkonsultation i Strut, når jordemoder Krista fra dinfødsel.dk holder oplæg om fødselsforberedelse og fødsel.

I løbet af de 2 timer, der er sat af, er der er rigelig tid til at få sat ord på og drøftet dine tanker og overvejelser omkring din graviditet og fødsel med indspark fra andre gravide og fra en erfaren jordemoder.

Dagens tema er:

Smertefri fødsel? Kan man det?

  • Du hører mere om ‘Smertefri Fødsel’-metoden og diskuterer om det overhovedet er muligt at føde uden smerter – og hvordan.
  • Du får gode råd til, hvordan du får den fødsel, som passer til dig og din krop (og til baby!).
  • Du får også et materiale med hjem fra Krista fyldt med viden og gode råd.
  • Vi byder på te og kaffe.

Læs mere om sidste jordemoderkonsultation HER.

Butikken på Fælledvej lukker dørene op for tilmeldte kl. 9.30-11.30, så I har stedet for jer selv og ro til at komme vidt omkring i samtalen. Der vil også være særlige tilbud på dagen.

Tilmeld dig her

DSC_0018

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Gratis jordemoderbesøg i Strut

Sæt kryds i kalenderen, for det er snart tid til endnu en gratis jordemoderkonsultation i Strut.

Torsdag d. 28. november holder jordemoder Krista fra dinfødsel.dk oplæg om fødselsforberedelse og fødsel. Der er sat 2 timer af til at tale om dagens tema, og der er rigelig tid til at få sat ord på og drøftet dine tanker og overvejelser omkring din graviditet og fødsel med indspark fra andre gravide og fra en erfaren jordemoder.

Dagens tema er:

Smertefri fødsel? Kan man det?

  • Du hører mere om ‘Smertefri Fødsel’-metoden og diskuterer om det overhovedet er muligt at føde uden smerter – og hvordan.
  • Du får gode råd til, hvordan du får den fødsel, som passer til dig og din krop (og til baby!).
  • Du får også et materiale med hjem fra Krista fyldt med viden og gode råd.
  • Vi byder på te og kaffe.

Læs mere om sidste jordemoderkonsultation HER.

Butikken på Fælledvej lukker dørene op for tilmeldte kl. 9.30-11.30, så I har stedet for jer selv og ro til at komme vidt omkring i samtalen. Der vil også være særlige tilbud på dagen.

Tilmeld dig her

DSC_0015

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: