Category Archives: Fødsel Og Fødselsforberedelse

Gratis jordemoderkonsultation i Strut giver gode råd og praktisk viden om din fødsel.

Masser af ammepuder…

Lige nu er der masser af forskellige ammepudebetræk at vælge imellem. Se nogle af dem her:

Ammepuderne sys på vores eget værksted -så intet børnearbejde her -undtagen måske, når min søn får lov til at være med og trykke på nogle knapper;-)

Inderpuden er fra fossflakes og er fantastisk til at holde faconen, indholdet er 100% nedbrydeligt og “økotexet”.

Ammepuder (ammepude samt 1 valgfrit betræk) i Strut 499.-

Ekstra ammepudebetræk:299.-

Smertefri Fødsel?

Så sidder jeg i bussen på vej til min første lektion i “smertefri fødsel”, som Anja Bay vil undervise i i lækre lokaler i midt byen.. Og jeg er så spændt!

På den ene side kan jeg godt høre, at det lyder lidt langhåret, men Hey, hvad hvis det virker! Hvad hvis min krop virkelig kan lære, at slappe af i processen og jeg rent faktisk kan glæde mig til fødslen.
Bevares, jeg glæder mig, men
lige nu ærlig talt mest til det er overstået..

Du vil holdes opdateret..

Ps. Dette er første gang jeg prøver at blogge via min iPhone, så jeg håber det virker.

Mig og mit Næsehorn

Endnu engang er jeg total forkølet, hvilket også er grunden til, at der har været lidt færre indlæg her på siden den sidste uge.

Efter lidt irritation over ikke at måtte bruge næsespray og dermed ikke kunne falde i søvn, kom jeg i tanke om et bekendtskab jeg gjorde på et yogakursus på skandinavisk yoga- og meditationsskole under min sidste graviditet:

Et næsehorn.

En næseskyldning er måske ikke det mest charmerende din kæreste har set dig gøre, men det er klart det værd!

Måske virker det ikke lige med det samme, men giv det lidt tid og stille og roligt kan man trække vejret igen. Jeg synes man også bliver mere klar i hovedet. Det er ligesom om det hele letter lidt. Gøres det kontinuerligt kan det være med til at forebygge både hovedpine, forkølelse og andre virusinfektioner, uden bivirkninger. Samtidig er det jo også kun en fordel, at sansynligheden for at kunne trække vejret frit under fødslen klart er forhøjet.

Jeg tror, jeg vil prøve, at skylde næsen lidt mere regelmæssigt igen -kan umiddelbart kun se fordele i det -det er bare med at huske at gøre det..

Er du også desperat efter at kunne trække vejret igen og træt af at være forkølet så læs mere om næseskyldning her eller her.

 

Nye Ammepuder

Så er der en masse nye ammepuder i butikken.

Se nogen af dem her:

Ammepuder eksklusivt i Strut til 499.-

Betrækket kan selvfølgeligt tages af og både pude og betræk kan vaskes seperat.

Inderpuden er fyldt med fossflakes, som er 100% nedbrydeligt og puden kan nemt holdes alergenfrit.

Jeg kunne forstille mig flere af dem pynte på min sofa..

 

Undskyld mig…

Jeg er så småt ved at forberede mig til at skulle på barsel engang i maj/juni måned. Jeg ved godt, at selvstændiges rettigheder i forhold godtgørelse under barselsorloven er udtalt ringe, men jeg tænker, at det da trods alt er værd at finde ud af, hvad mulighederne er. Hvor lønmodtagere henvender sig til deres fagforening eller arbejdsgiver, har jeg som selvstændig ikke så mange instanser at henvende mig til, men jeg troede dog at det var til at finde ud af…

Jeg blev klogere…

Borger.dk reklamerer med at være “din indgang til det offentlige”. Så jeg henvender mig, for at få forklaret, hvad vores (min mand/lønmodtager og mig) fælles muligheder er, for at holde og dele barslen. En sød og imødekommende dame hjælper mig så godt hun kan. Hun henviser til både deres egen, pensionsstyrelsens og beskæftigelsesministeriets hjemmesider, som burde have styr på lovgivningen ang. barsel for selvstændige. Vi når dog i fællesskab frem til, at oplysningerne ikke stemmer overens, så klogere bliver jeg ikke*. Hun beklager og afslutter med følgende: “Borgerservice er jo altså også mest for almindelige borgere”…

…UNDSKYLD MIG…som selvstændig erhvervsdrivende er man altså ikke almindelig borger??

Jeg prøver www.kk.dk og finder et telefonnummer med følgende tekst: “Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig eller hvem, du skal tale med, så ring til os. Vores telefonmedarbejdere kan svare på det meste og hjælpe dig med selvbetjening på kk.dk.”

Men heller ikke her kan medarbejderen finde ud af hvem jeg skal henvende mig til. Han beklager og råder mig til at klage, “for hvis der er nok selvstændige, der gør det, så kan det være der sker noget”

..Tak for hjælpen, men det sker nok ikke før jeg skal på barsel.

*Så vidt jeg husker er der uenighed om retten til dagpenge beregnes efter virksomhedens overskud året i forvejen, efter den løn man har udbetalt til sig selv, eller arbejdsindsatsen indenfor de sidste 5 måneder før orlovens påbegyndelse.

Jordemoderens Ugebrev

Mama.dk kan du tilmelde dig jordemoderens nyhedsbrev og få en mail om ugen i forhold til Din graviditet. Det har jeg gjort og jeg er meget positivt overrasket!

Tonen i brevene er rigtig god og uden løftet pegefinger (som jeg godt kan blive lidt træt af som gravid) og du bliver mindet om forskellige ting du skal huske (eller i hvert fald tænke over) i dit graviditetsforløb, som for eksempel doubletest mm.

Til sidst får du en beskrivelse og et billede af dit barns udvikling og små fine ideer. Her er for eksempel en af dem fra uge 10:

“Måske var det en ide at starte Barnets Bog nu? Børn er ofte glade for at se fotoalbums fra, da de var små. Hvorfor så ikke krydre det med en fortælling, der oven i købet starter før fødslen. Barnets liv er jo startet her.
De fleste børn holder meget af at høre om, hvad der skete, “mens jeg lå i mors mave & “, hvornår det sparkede første gang, at det havde hikke osv.
Det er dog ikke sikkert, at det er alle tanker og overvejelser fra dagbogen, der skal læses højt eller gengives i “Barnets Bog”. Der skal også være plads til tvivl, tristhed og usikkerhed, angst, uro for fødslen og tanker om livet som kommende forældre. Følelser og overvejelser, som er lige så naturlige at have, som at føle glæde, kærlighed og ro.
Det kan være tankevækkende, når du er i for eksempel 38. uge at se tilbage på, hvad du skrev i 8. uge. Tro mig: Der er sket meget siden da. Ikke kun fysisk, men også psykisk.”

Tilmeld dig ugebrevet her.

Healtop i Strut

Ps. Der er lige kommet nye Healtoppe i butikken -se farverne her i morgen.

1 for 130.-
2 for 200.-

Lækker Efter Fødslen

Hvis du har været glad for Mamalicious Healtoppe under graviditeten, så bliver du endnu mere glad for deres “Perfect Shape Top” efter fødslen.

Toppen har en fin diskret blondekant og strammer ind på maven, så din silhuet bliver mere slank, taljeret og fast at se på -også lige efter fødslen.

Den er lavet som en gave til alle nybagte mødre og alle dem, der har brug for lidt ekstra opstramning ved maveregionen. Derudover er det den perfekte basistop under alle slags bluser og T-shirts …man kan godt blive afhængig!

Perfect Shape Toppen egner sig fint til at amme i, da den ligesom Healtoppen er meget elastisk.

Perfect Shape Top fås i grå, hvid, rust og armygrøn til 100.- i Strut.

Tea Time

Intet bedre end at komme hjem og drikke en dejlig varm kop te!

Into Life har lavet fantastisk lækker, læskende og sund te, der er afstemt i forhold til forskellige faser i graviditeten og efter. Teen er af højeste kvalitet og blandet af økologiske råvarer. Heldigvis behøver man ikke nødvendigvis være gravid eller ammende -hjemme hos os er teerne blevet et fast indslag om aftenen lige nu -for både mig og min mand, bare fordi det smager så godt!

Drik teen som alternativ til:

1. Sort te. (Man ved, at garvesyren i sort te mindsker evnen til at kunne optage jern i føden, som du har brug for under graviditeten.)

2. Al slags pafumeret te, som dufter af meget, men smager af lidt. Into life te er ikke pafumeret og smager naturligt godt (jeg plejede at bruge honing i te, men det synes jeg ikke er nødvendigt her.)

3. Kaffe

4. Eller bare, når du trænger til at gøre noget godt for dig selv!

Her får du en lille oversigt over teens positive egenskaber:

 

Gute Hoffnung 1 /Expectation

Den perfekte te under hele graviditeten. Teen modvirker kvalme, følelsesmæssige “ups&downs” og jernmangel. Den er med til at stabilisere hæmoglobin i blodet. Vores yndlingste derhjemme lige nu -Dejlig frisk i smagen.

 

Neun Monde/Nine Full Moons

En dejlig te både under graviditeten og mens du er på barsel -eller bare er stresset og trænger til lidt ro. Teen har en beroligende og afstressende virkning og modvirker angst og stress. Teen understøtter god søvn og modvirker følelsen af at være udmattet. Min favorit i stressede perioder.

 

Gute Hoffnung 2/ Just Before

Denne te giver dig ro og styrke i slutningen af graviditen (fra uge 35.). Hindbærblade og verbene har en styrkende effekt på livmoderen, mens Orange,lavendel og citron virker beroligende og styrkende på dig. Teen er også god efter fødslen, da den kan hjælpe livmoderen med at trække sig sammen igen.

 

Mutterstolz/ Mothers Joy

En ny tid! Denne te understøtter den hormonelle og følelsesmæssige process efter fødslen og tiden med en lille ny. Teen virker afbalancerende, styrkende og regenerende og er en god afveksling til ammeteen (Milch&Honig).

 

Milch und Honig / Milk and Honey

Den lækreste og bedste ammete! Man kan godt blive afhængig af smagen. Teen smager kraftig og “varm” og stimulerer mælkeproduktionen. Anis, fennikelfrø og de andre ingredienser kan knuses for at fremme effekten.

En stor dåse koster 129.-

En lille dåse koster 49.-

og en pose koster 75.- i Strut.

Køb tre små dåser til 129.- og prøv lidt forskelligt!

Og til dem der forstår tysk:

Bio-Zertifikat

Går du og venter?

Har du haft termin og venter du på at fødslen endelig går igang?

Jeg gik selv 2 uger over termin, så jeg kan godt huske, hvordan det var at veeente.

Her er lidt inspiration til, hvad der evt. kan hjælpe med at sætte fødslen igang (og hvad der er myter). Teksten er taget fra Anja Bay’s inspirende blog, som i det hele taget er interessant læsning, mens du venter og i tiden efter.

Sidste år skrev hun en artikel til Forældre & Børn om, hvad der sætter fødslen i gang. Al information er baseret på interview med en overlæge på Odense Universitetshospital. Artiklen er her gengivet i uddrag, mine komentarer stå i kursiv:

‘Havearbejde, en rask gåtur eller stærk mad. Kan det få gang i fødslen? Nogle mener ja, lægerne tvivler.

Mange mener, at følgende metoder virker, hvis du gerne vil sætte gang i fødslen. Lægerne forholder sig dog tvivlsomme til metodernes effekt. Men det kan vel aldrig skade at prøve!

Akupunktur
Inden for akupunktur mener man, at visse punkter på kroppen står i forbindelse med livmoderen. På Odense Universitetshospital er man p.t. i gang med forsøg, som gerne skulle give et fingerpeg, om hvorvidt akupunktur kan modne livmoderhalsen og afkorte tiden til fødslen. Flere kvinder mener, at det har virket for dem. -Jeg fik akupunktur på fødegangen for at få sovet lidt mellem veerne (efter 1 1/2  døgn), det hjalp meget, så hvem ved måske hjælpe det også med at sætte noget igang?

Zoneterapi
Mange sværger til zoneterapi for at få gang i veerne, men der er ikke videnskabeligt belæg for effekten.

Amerikansk olie
I gamle dage blev amerikansk olie blandet med nisseøl for at tage den grimme smag. I dag ved man, at den mikstur højst virker afførende og altså ikke har nogen igangsættende fødselseffekt.

Brystvortestimulering
Kan virke, da det udløser hormonet oxytocin i kroppen. Kvinden skal dog være fødeklar.

Gåture og hårdt fysisk arbejde
Virker måske, da rask gang kan øge trykket i livmoderen. -Ja, hvorfor ikke prøve, så raskt som du nu kan blive, når man er høj højgravid..

Mad
Stærkt krydret mad har haft ry for at virke afførende og sætte veerne i gang. Den øgende tarmfunktion kan eventuelt producere veer, men giver nok højst hyppige toiletbesøg, især hvis du er vant til mindre krydrede anretninger.

Sex
Samleje kan have en virkning, da der er tale om en kombination af prostaglandinen i mandens sæd og den mekaniske påvirkning af livmoderhalsen samt andre muskler, der trækker sig sammen ved orgasme. Man skal formentlig være meget tæt på termin, før der måske er en effekt. Det skader vel heller ikke at prøve..

Æteriske olier
I andre kulturer har man erfaring for, at æteriske olier virker – muligvis fordi de har stoffer i sig, der ligner oxytocin. Oxytocin er det hormon, man får i en kunstig udgave, når der lægges et vestimulerende drop.’

Så..raske gåture, masser af sex inkl. brystvårtestimulering, I guess 😉

Anja Bay har startet ‘smertefri fødsel’, som du kan læse meget mere om her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: