Category Archives: Give Aways Og Konkurrencer

Give aways og konkurrencer med lækre produkter til gravide og ammende, som du kan vinde med Strut

VIND: alkoholfri øl til sommervarmen

Sol, sommer, bare tæer i vandkanten og en læskende, kold øl. Eller en kold fra køleskabet efter en laaaang og opslidende dag med en baby, der er midt i et voldsomt tigerspring. Det lyder skønt, ikke? JO! Men det dur bare ikke med alkohol, når du er gravid eller ammer – og selvom du ikke længere ammer, så er små børn som regel også et skidt match med at være tung og træt i hovedet.

I Danmark er det (desværre stadigvæk) svært at finde gode alternativer til øl eller vin, og så sjovt er det heller ikke at være forvist til sukkersøde sodavand eller helt almindeligt postevand i 9+ måneder. Heldigvis har de i udlandet forstået, at voksne mennesker kan have behov for smagfuld og voksne drikke UDEN alkohol i – og alkoholfributik.dk importerer og sælger masser af gode øl og ciders som alle kan drikke.

I samarbejde med dem udlodder vi en SMAGSKASSE med tolv øl, så du kan finde din favorit til sommeren og forkæle dig selv.

sommerøl blog, nhb

For at deltage i konkurrencen skal du:

1: lægge en kommentar til indlægget her og fortælle os, hvor du vil nyde din øl, og hvordan den helst skal smage. Sød, frugtig, bitter, frisk, fyldig – eller noget helt andet?

2: følge alkoholfributik.dk på Facebook. Find dem HER

Vi trækker en vinder fredag d. 12. juni

SKÅL!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

24. kalenderlåge: Vind en ammepude

Bag den sidste låge i Struts store julekalender gemmer sig en af vores ammepuder.

I Strut laver vi vores egne unika ammepudebetræk, som passer til Fossflakes’ fantastiske ammepude. Det er efter vores mening den bedste ammepude på markedet. Ammepuden giver god støtte, hvor du har brug for det, den er allergivenlig og vaskbar og indholdet er 100% biologisk nedbrydeligt. Pudens fyld af Fossflakes, som er kunstdun, sørger for god luftgennemstrømning og holder dermed både dig og baby veltempererede, så I ikke bliver for varme, hvis amningen tager lang tid – eller hvis baby falder i søvn undervejs.

Vores ammepudebetræk er altid lavet i 100% bomuld, hvoraf det meste er Oekotex100 certificeret. Alle designs er unikke og fås kun i Strut og på strutshop.dk

Hvis du er på udkig efter en ammepude med perfekt støtte, mens du ammer eller giver din baby flaske – eller som du kan sove med under graviditeten – en ammepude, du synes er pæn at se på og som pynter i din sofa, i dit soveværelse eller på babyværelset – en ammepude som kan vaskes og tørretumbles, når baby kommer til at gylpe på den eller mælken løbet over, så skal du vælge en af Struts ammepuder. Se hele udvalget HER

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kommentar her til, hvor du fortæller, hvor din ammepude skal ligge. Og så følge Strut på Instagram

Vi trækker en vinder d. 30.12.

Rigtig glædelig jul!

24 december ammepude Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

1. kalenderlåge: vind ByStroom pusletaske

VINDEREN ER FUNDET – tillykke til Pia (tjek din mail!). Tusind tak til alle jer, der deltog og til byStroom for at sponsorere tasken! Hvis du ikke vandt kan du altid ønske dig en pusletaske til jul. Se hele Struts udvalg HER

Vi starter december og Struts julekalender med en af de mange konkurrencer og gode råd fra jordemoderen til gravide og nybagte mødre. I samarbejde med Struts leverandører og samarbejdspartnere har vi i år skabt en helt særlig julekalender med fokus på vores dejlige følgere, læsere og kunder. Vi elsker at kunne forkæle jer, for I er grunden til, at det er så dejligt at arbejde her, og vi er spændte på, hvordan I vil tage imod kalenderen, når vi åbner en låge hver dag til og med juleaften.

I dag kan du vinde en lækker pusletaske fra byStroom. Modellen hedder Fiona, farven er latte, og den er både enkel og praktisk. Med en byStroom pusletaske har du plads til alle de vigtigste sager når du og baby skal på farten, og denne udgave matcher fint en urban og moderne livsstil. Den er lavet i praktisk og slidstærkt kunstlæder og foret er let at tørre af med en fugtig klud.

Skriv en kommentar her og fortæl os, hvad du ALTID har i pusletasken. Så er du med i konkurrencen. Vi trækker en vinder d. 3.12.

BYSTROOM julekalender

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Fødselsdag i Strut: VIND VINTERJAKKEN

KONKURRENCEN ER SLUT: Tillykke til Christina (tjek din mail!). TUSIND tak til alle jer, der deltog og tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner. Vi har læst og synes om dem alle (og vi forsøger at tænke bæredygtighed og økologi og god kemi ind, når vi shopper nyheder til butikken)

Strut kan snart fejre endnu en fødselsdag – onsdag d. 1.10. er det 7 år siden, at dørene slog op i butikken på Fælledvej 13 på Nørrebro. Der er sket meget siden og vi er vokset både i m2 og ansatte, men grundfilosofien er stadig den samme:

I Strut er det dig, kvinden og moderen, der er fokus. Vi har gjort det til vores fornemste opgave, at gøre dig glad og tilfreds med dit udseende og din krop under hele graviditen og i tiden efter fødslen mens du ammer. Det er blevet Stefanis helt egen passion at finde de bedste ting, det fedeste tøj og det lækreste tilbehør til den særlige periode, som graviditeten og ammeperioden er.

Strut opstod i 2007 i en kombination af nødvendighed og passion. Der var behov for en butik med tøj og tilbehør til gravide kvinder og nybagte mødre. Der var brug for en butik, som leverede service og vejledning på en jordnær. tidssvarende og no nonsense måde. En butik, hvor kvinder er i centrum og hvor kvinder ikke ophører med at være kvinder, fordi de får børn, men tvært imod finder tøj og tilbehør i en stil, som passer til moderne byliv og levende kvinder. Struts værdier er enkelthed, varme, ærlighed og personlighed og vores logo, den stiliserede alf med vinger, lyser af overskud, stolthed og livsglæde.

Stefani fortæller:

I Strut er det kvinden, der er i fokus, for det er min fulde overbevisning, at du skal forkæles og nurse om dig selv, føle dig glad og tilfreds med dig selv, mens du er gravid og med en lille ny baby. Dét at blive mor er en fantastisk rejse og det nye liv fylder næsten alt i denne tid. Men husk at du vier din krop til dette lille mirakel og du har også fortjent det allerbedste imens.

Vi kan kun fejre vores 7. fødselsdag på grund af jer – vores dejlige kunder – og derfor er det jer, der skal forkæles. Hold øje med alle vores sociale medier og med butikken, for der kommer til at være konkurrencer alle steder denne uge – men her på bloggen sætter vi en VALGFRI VINTERJAKKE fra Mamalicious på højkant*

fødselsdag blog - vind vinterjakken

TIKKA parka med aftageligt midterpanel // SOFIA jakke med blødt foer // SHAVANNA jakke med aftagelig hætte og midterpanel // SILJE uldfrakke i hanefjedvævning // SIGGA uldfrakke med quiltede sider og aftageligt midterpanel // STELLA dynejakke med lunt foer 

For at være med i konkurrencen skal du tilmelde dig Struts nyhedsbrev HER og skrive i en kommentar herunder hvilken jakke og størrelse, du ønsker dig. En lille fødselsdagshilsen bliver vi selvfølgelig også glade for 😉

Vi trækker en vinder mandag d. 6.10., så du kan deltage til og med søndag d. 5. oktober

Nåja. For lige at slå det fast endnu engang, så er både babyer og barnevogne ALTID velkomne i Strut. Der er også en god ammestol og pusleplads til frit brug. Du er altid velkommen til at tage din barnevogn med ind i butikken og vi holder meget gerne din baby eller vugger din vogn, mens du kigger dig omkring eller prøver tøj. Skal du amme, kan du låne en af vores ammepuder og vi henter gerne et glas koldt vand til dig. Der er også en kasse med legetøj til både baby og til lidt større børn, så du får ro til at shoppe i (relativ) fred.

 *Så længe lager haves

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Hvordan ‘fandt’ du Strut?

VINDEREN ER FUNDET: Hvis du hedder Mette, så tjek lige din mail! TUSIND tak for alle jeres kommentarer og roser. Vi blev helt røde om ørerne og meget glade og stolte. Vi glæder os altid til at møde jer og hjælpe jer med at finde præcis det, der gør jeres graviditet og barsel lidt lækrere eller lettere.

Vi er så nysgerrige her i Strut – vi synes, det er så skønt, når I kommer herind og vi vil altid gerne høre om jeres graviditet, fødsel og (livet med) baby. Men der er noget, vi faktisk ikke ved så meget om. Vi vil rigtig gerne høre, hvordan I finder OS.

hvordan fandt du strutshop

Er det fordi, I cykler eller kører forbi på vej til og fra studie og arbejde?

Fordi en veninde, søster eller kollega fortalte om os?

Google?

…. eller noget helt andet?

Vi vil så gerne høre det, fordi vi også får besøg i butikken og på strutshop.dk af jer, der er godt igang med 3. trimester og som har brugt en masse tid og energi på IKKE at kunne finde tøj, I syntes var både pænt og behageligt. Eller en ammebh, der både støtter barmen og er komfortabel. En neglelak, der ikke indeholder skadelig kemi, og en bluse, der gør det let at amme uden at du får træk. Det synes vi er ærgerligt, fordi vi ved, hvor stor en forskel det kan gøre at føle sig godt tilpas i den særlige periode i dit liv, hvor alting i kroppen og tilværelsen forandrer sig.

Så. Skriv en kommentar herunder, hvor du fortæller, hvordan du opdagede Strut eller strutshop.dk – så deltager du samtidig i lodtrækningen om et gavekort på 300 DKK til strutshop.dk

Vi trækker en vinder blandt alle besvarelser på næste fredag d. 4.7. kl. 12, og du er mere end velkommen til at dele på de sociale medier.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

VIND: Goodiebags til skønne mødre

KONKURRENCEN ER SLUT: 1000 tak for alle jeres skønne kommentarer og tak til vores sponsorer. Vi samler guldkornene i et indlæg, der snart kommer her på bloggen. Vi har trukket de to vindere, som har fået en mail (tillykke til Rikke og Sara), men der er også en lille goodiebag til Ninie, der måtte begrave sit første barn, og som snart bliver tvillingemor.

På søndag d. 11. maj er det Mors Dag og det betyder, at mødre skal forkæles lidt ekstra – derfor har vi samlet to lækre goodiebags

mors dag goodiebag

Basistop fra Mamalicious – til strutmaver og til amning // Sorte ammeindlæg fra Carriwell // Hvide ammeindlæg fra ImseVimse // ‘Morgensol‘ scrub fra Vølve // Magasinet MOR // Chokolade // Te fra Into Life – skøn både varm og som iste

Du deltager i konkurrencen om en af de to goodiebags ved at:

–  skrive en kommentar herunder, hvor du fortæller, hvad det bedste ved at være MOR er

– følge Strut på Facebook eller Instagram

Vi trækker en vinder 19. maj efter kl. 12

Bemærk: Præmien afhentes i Strut på Fælledvej

Husk, at du også kan støtte en mor på Mors Dag – det gør vi. Læs mere HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

VIND: fribilletter til verdenskunst

VINDEREN ER FUNDET: Anja, jeg har sendt dig en mail 🙂 Tak til alle, der deltog og delte deres yndlings-udflugtsmål – og tak til Ordrupgaard for at sponsorere præmien!

Læste du Stines guide til rolige og kulturelle udflugter med barnevognen?

Nu kan du vinde fribilletter for to til et besøg på smukke Ordrupgaard, hvor du nu og indtil 22. juni kan opleve den meget anmelderroste udstilling ‘Van Gogh, Gaugain og Bernard – dramaet i Arles’ med nogle af verdenskunstens fineste værker.

ordrupgaard2

Udover særudstillingen rummer Ordrupgaard en fornem samling af fransk impressionisme med bl.a. værker af Monet og Manet, og hovedværker fra dansk kunst i 1800-tallet; bl.a. har de flere af Hammershøis interiører som en del af den permanente udstilling.

Hvis du ikke er så meget til ældre kunst, kan du i stedet gå på opdagelse i Zaha Hadids spændende tilbygning eller drømme at du boede så gennemført smukt og funktionelt som Finn Juhl, når du besøger hans hus, der også er en del af Ordrupgaard. Kunstparken har plads til leg på græsset og en spændende spejl-installation af danske Jeppe Hein – og når fødderne trænger til en pause, er der bløde Pelikan-stole i cafeen (hvor dagens kage koster 35 kr)

Ordrupgaard er både et oplagt udflugtsmål for dig, der er gravid – du skal ikke trave rundt i timevis for at få store oplevelser, og det er skønt at sidde i caféen med din elskede med udsigt over den smukke natur, mens skumringen falder på. Hvis du har baby med, så er der sikkert en lille én, der vil glæde sig over at lege spejl-lege i Kunstparken – eller bare nyde at putte sig ind til dig, mens I går rundt i salene. Der er mulighed for at låne en lille klapvogn på museet, men der er ikke plads til barnevognen, så vi anbefaler, at du tager viklen med i stedet. Babyer kan sagtens få glæde af kunst – former og farver er dejligt stimulerende for små størrelser.

Alt du skal gøre er at skrive dit yndlings-udflugtsmål som gravid eller med baby i en kommentar til dette indlæg – det er da dejligt nemt <3

Vi trækker en vinder mandag d. 12.5.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Glimt fra uge 6 med Insta-briller

insta uge 6

 Et hurtigt søndags-fix med ugens Insta-glimt:

1: Mit skrivebord fredag morgen: efterårskataloget fra Soft Gallery, en kop kaffe med MASSER af skum, og så det, der tilfældigvis var i mine jakkelommer: sut, Duplo-isbjørn og Vølves lækre KYS // 2: Fed lynlås-detalje fra den smukke, stribede Mamalicious-kjole, der dur både med og uden strutmave // 3: #latergram med minder fra en snevejrsdag, hvor det var isnende koldt og derfor strengt nødvendigt med gode kanelsnegle! // 4: Glimt fra butikken og de lækre produkter fra Strut – no nonsence skincare og Vølve. // 5: Vores Instagram-konkurrence! Skynd dig forbi derinde og vind en slynge til en værdi af 599 DKK // 6: Stine med en vikle og vores altid medgørlige testbaby 😉 Den rareste og bedste måde at bære baby på – og samtidig have hænderne fri til eksempelvis kaffe // 7: Det fine Strut-logo // 8: Stefani i fuld gang med lørdagens status // 9: Ingen status uden take away. Vi kastede os over lækkerier fra a-roii. Mmm!

Jeg håber, I har haft en dejlig uge og ønsker en skøn, afslappende søndag til alle!

/Stine

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Bær din baby – Strut anbefaler slynger og vikler fra Je Porte Mon Bébé

I Strut anbefaler vi altid slynger og vikler fra Je Porte Mon Bébé – og det handler om et emne, der ligger os på sinde:

At bære sin baby 

At tage sit spædbarn op og holde det tæt ind til sig, er for langt de fleste en helt naturlig, dybt evolutionært forankret og måske endda instinktiv reaktion. Spædbørn og babyer har et stort behov for kropskontakt og fysisk nærhed, fordi det giver dem tryghed – og dermed de bedste betingelser for at udvikle sig fysisk og mentalt. Du kan IKKE forkæle et spædbarn eller en baby, og små børns gråd er aldrig et forsøg på at manipulere dig. Den er ALTID udtryk for et reelt behov; baby fortæller dig, at noget ikke er helt, som det skal være. Han er sulten, tørstig, træt, skal have skiftet ble, har ondt i maven eller trænger til et kram og et kys. Derfor giver det rigtig god mening at give baby al den nærhed og tryghed, som hun har behov for.

Mon ikke de fleste forældre kender til uendelige runder på stuegulvet med en urolig baby, der græder så snart man lægger hende fra sig? Der er faktisk en rigtig god grund til, at baby protesterer mod at blive lagt. Det handler om samarbejde!

Et spædbarn er instinktivt programmeret til at ville være det tryggeste sted i verden – nemlig i armene på mor eller far. Når baby holder op med at græde, så snart du tager ham op, har sandsynligvis en evolutionær forklaring: Det er en reminder til mor om at huske at få baby med sig. Vores tidligste forfædre på savannen i Afrika har bevæget sig omkring hele tiden, og derfor har det været nyttigt for baby at kunne gøre opmærksom på sig selv, så hun ikke blev glemt, når flokken rykkede videre – eller i farefulde situationer. Grundlæggende er det en smart mekanisme (men mon ikke de fleste mødre nok alligevel husker deres babyer, selv uden gråd?)

Når det er sagt, så ved enhver der har eller har haft et barn med et stort tryghedsbehov, at ens arme, skuldre og ryg lider under at slæbe rundt på en lille abeunge konstant. Også selvom baby ikke vejer mere end 3-4 kg (til at starte med). Derudover bliver man i længden træt af aldrig at have mere end éen hånd fri.

Det er derfor, vi er så varme fortalere for at bære baby i en vikle eller slynge: baby får al den nærhed, han har brug for og du har ham i kysseafstand (og helt ærligt: får man nogensinde nok af at kysse en dunet babyisse eller bløde kinder?) samtidig med, at du aflaster dine arme, skuldre og ryg. Viklen og slyngen er udformet, så de tilpasser sig din og babys fysiognomi, og er ergonomisk korrekte. Baby kan sidde hos dig i lang tid, fordi hele kroppen støttes optimalt, og fordi han  ikke er fastlåst pga. stoffets fleksibilitet. OG: du har begge hænder fri til en velfortjent kop kaffe, til at bære pusletasken og indkøbsposerne – eller til at holde i hånd med dit store barn.

Hos Strut og i strutshop.dk kan du købe vikler og slynger fra franske Je Porte Mon Bébé (“Jeg bærer min baby”), som i vores erfaring er de absolut bedste på markedet. Du er ALTID velkommen til at komme forbi Strut på Fælledvej for at lære at binde viklen og bruge slyngen – eller til at ringe til os på telefon 32 12 13 03 så vi sammen kan finde ud af, hvilken model der passer til dig og dit behov. Både slyngen og viklen kan tilpasses barnets størrelse og behov og kan bruges fra nyfødt og op til 14 kg (ca. 36 måneder)

bær din baby

Psst! Hold øje med nyhedsbrevet og facebook – du får meget snart mulighed for at vinde en slynge.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nytårs-give away: Online-kursus hos sexolog og parterapeut Maj Wismann

VINDEREN ER FUNDET! Tillykke til Camilla, der var modig nok til at være offentlig. Vi håber, du får en masse med dig fra kurset og ønsker dig den bedste fødsel om et par uger.

Tak til Maj for at donere den flotte præmie – og tak til alle jer, der deltog. Vi vil i løbet af foråret italesætte sex og samliv mere her på bloggen og håber, at være med til at gøre det lidt mindre tabubelagt at tale om.

Struts nytårs-give away kan også være en idé til et nytårsfortsæt. I al fald, hvis du drømmer om at få gode råd og input til samlivet med din partner enten du er gravid eller nybagt mor. I samarbejde med Maj Wismann kan du nemlig vinde online-kurset ‘Få sexlysten tilbage – og behold den for livet’

Maj Wismann har siden 2006 arbejdet professionelt med kærlighed. Hun er bl.a. brevkasseredaktør for Sex og Samliv på magasinet Psykologi og på Magasinet Mor. Desuden har hun været fast ekspert på Woman i 5 år. Majs passion er at give dig værktøjerne til at opbygge livsglæde og meningsfuldhed i livet, samt at få skabt de relationer, du ønsker i dit liv, samt at tage det fulde ansvar for dit eget liv, hvor du vil hen, med hvem og hvad det skal indeholde.

Maj skriver bl.a. om kurset: “Manglende og nedsat sexlyst er det største seksuelle problem i danske parforhold, og det er en kæmpe synder i de voldsomme skilsmissestatestikker. De fleste mænd og kvinder ønsker ikke et parforhold uden et aktivt og nydelsesfuldt sexliv, men ved simpelthen ikke, hvad der skal til for at få sexlysten til at kommer igen. Og så kommer frustrationerne, konflikterne og de negative og opslidende følelser. … Trin for trin viser Maj dig, hvordan du generobrer din sexlyst, så du slipper for dårlig samvittighed, tankerne om, at “der er noget galt med mig”, den sure (og ulykkelige) mand, og følelsen af, at du ikke er god nok – og derhen, hvor DU styrer sexlysten og har taget magten, kontrollen og nydelsen tilbage.”

maj wismann give away

Du kan deltage med op til 2 lodder (og det er helt anonymt):

  • send en mail til info@strutshop.dk med dit nytårsfortsæt (eller mangel på samme!) – 1 lod

  • send en mail og følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’ – 2 lodder

Vi finder en vinder mandag d. 6.1., så du kan deltage helt til 5. januar kl. 23.59.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: