Category Archives: Graviditet

Månedens strutmave i januar

Screen Shot 2016-01-14 at 11.13.47

Månedens strutmave hedder Stine Johanne Thiesen og er 33 år. Hun har faktisk allerede født (spoiler der er det sødeste billede nederst i indlægget!), men derfor skal I ikke snydes for at lære hende bedre at kende. Hun arbejder som kommunikationsmedarbejder og International Koordinator på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Stine er gift med Michael John Wong Ming, som er fra New Zealand. De mødte hinanden i London i 2001 og har boet sammen i New Zealand. Det fine billede er taget af blogger og fotograf Guro Sofie Ulsaker Jacobsen, som er en af Stines tidligere kollegaer, som hun kontaktede i forbindelse med et ønske om at få taget professionelle billeder af sin voksende mave (hun var i uge 35, da hun fik dem taget). Se resten af de fine billeder HER.

“Tanken var at billederne både skulle afspejle min nuværende tilstand som gravid, men også hvilken person jeg er. Da jeg selv arbejder med fotografi og er interesset i visuelkultur valgte jeg, at vi skulle på Glyptoteket. Denne location var perfekt, da stedet både emmer af historie, kulturarv og æstetik. På denne vis gik vi væk fra de traditionelle gravid-billeder som oftes laves i fotografens eget studie. Og husk at professionelle billeder taget af ens mave kommer man ikke til at fortryde. Det er jo altid rart at kunne se tilbage på denne særlige periode af sit liv.”

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
​I det øjeblik man finder ud af, at den er god nok tager ens følelsesapparat over, man bliver på samme tid euforisk af glæde, men samtidigt også bekymret. Der venter jo stadigvæk tre måneder med en uvished om nu barnet også bliver hos en. Men glæden er heldigvis den dominerende følelse, som min mand og mine forældre, som var de første der fik besked, gengældte.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Rejsen på de ni måneder, hvor man knyttes til barnet er helt speciel. Det symbiotiske ​forhold som udvikles mellem dig og baby er helt unikt, synes jeg. Det kan ikke sammenlignes med noget andet – og er et forhold som efter fødslen vil intensiveres.

En anden ting er alt den positive opmærksomhed, man får som gravid både fra ens nærmeste og folk i det offentlige rum. Jeg har svømmet en del under min graviditet, og når man til tider føler sig mere som en hvalros end en havfrue, har de positive kommentarer i omklædningsrummet været så dejlige at få. Ja, blufærdighed og reserverethed  (især den sidste er vel et dansk kendetegn) forsvinder som dug for solen i de tæt beduggede lokaler.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
​Det er vel den glæde og varme, som er omkring dig og din partners lille mirakel, hvilket både kommer fra ens nærmeste og folk i det offentlige rum. Det at man bærer på et lille væsen i ens maven er overvældende, og giver dig masser af positive hormoner, der bidrager til den ultimative lykkefølelse, som du også deler med din partner.

Det bedste ved at være gravid er også ens barsel, som jeg anbefaler, at man udfylder med alle de ting man elsker. Her skal der være plads til styrke ens balance igennem velvære, motion, samvær og hobbyer.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Ja, man har nok hørt det før, men kvalmen i de tre første måneder er ikke at anbefale. Dog forsvandt den efter jeg begyndte på et B6-vitamin tilskud.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min rutine med at træne bækkenbund (igennem fire korte pilates-øvelser), yoga og svømning hver uge. Især mine pilates-øvelser har ​forhindret, at jeg har fået rygsmerter og de har styrket min holdning, så jeg ikke lider af iskiassmerter, som mange gravide får problemer med.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Flere gravide/mødre kan blive irriteret over at få råd om alt fra graviditet til børnepasning, men jeg ser det som en gave at få den interesse og omsorg fra andre. Alt i alt er det jo et tegn på folk vil dig noget godt – du behøver jo heller ikke følge rådene, men lyt til dig selv.

Da alle mennesker er individuelle, så er det relativt, hvad der virker for dig, men generelt vil jeg sige at styrkelse af ens fysiske og mentale balance igennem graviditeten, og efter fødsel, er guld værd. Dette vil smitte af på dine omgivelser, samt efter fødslen på din baby og dit forhold til din partner.

Husk nu at minde dig selv om det i hverdagen – altså at få prioriteret dig selv. Ens graviditet er jo en særlig tid som man også skal huske at nyde.

UPDATE: 

“Nu er vi blevet forældre til en skøn lille pige som kom til verden d. 30. december. Hun vejede 3310 g. og var 51 cm. lang. Hun skal hedde Filippa.”

cd48d8bf-c981-4221-aa11-82797dc9779d

Kunne du tænke dig at blive Månedens Strutmave på Mestforgravide.dk? Så send en mail til katharina@strutshop.dk og fortæl lidt om dig selv 🙂

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens strutmave i december

12096348_10156076631440123_1469598915715275176_n

Månedens Strutmave hedder Camilla Wengel og er 31 år. Måske nogen af jer allerede har mødt hende, da hun holdt mindfullness og afspændingsevent i Strut. Hun bor på Østerbro med sin kone Sarah og sammen venter de sig en søn. Til daglig arbejder hun som selvstændig Psykomotorisk Terapeut, men er nu gået på barsel. Camilla er 35 uger henne og har termin d. 18 januar 2016.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Min kone Sarah var den første som vidste besked, ud over mig. Vi tog testen sammen og jeg turde næsten ikke se resultatet – så det gjorde hun. Vi var blevet insemineret og de to uger vi ventede på svar havde været lange. Da vi fandt ud af det, lå vi helt stille og bare kiggede på hinanden. Jeg husker det som en blanding af stor glæde, lidt uvirkelighedsfølelse og så følelsen af forelskelse i kroppen.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Hvor glad jeg er for bagerens træstammer. Hvor meget min krop og psyke er i udvikling hele tiden. Den ene uge er foranderlig fra den næste, din krop forandrer sig nærmest fra dag til dag. Din psyke gennemgår alle mulige følelsesstadier, minder fra fortiden, håb om fremtiden, frygt versus forventningsglæde, ens liv kan beskrives som en palet fyldt med farver.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
At mærke livet i min mave, at mærke kærligheden gro og opleve, at jo større jeg vokser, jo bedre har jeg det med mig selv. Jeg føler mig i dyb kontakt med mit inderste og gør kun, hvad jeg vil, det er en gave og befrielse. Hvis jeg er træt, så tager jeg ikke med til et arrangement, hvis jeg er sulten, spiser jeg – det er helt ned til basis, og det føles så godt ikke at føle sig forpligtet overfor andre end sig selv, sin baby og kone. Sjovt nok har jeg efter første trimester også fået et overskud til at gå efter mine drømme med min praksis. Og så det at glæde sig sammen med sin kone over vores kommende søn, og se familie og venner glæde sig – det er rigtig rørende.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Den største udfordring (og gave) har været ikke at kunne regne ‘det’ ud. Graviditeten har budt på udfordringer med babys nyrerudvikling (baby er helt sund og rask nu), men i den periode, hvor vi ventede på svar om, hvordan det så ud, blev vi meget rystet og det var til tider svært at vente på svar. Det var en skræmmende oplevelse. Som par er vi kommet enormt tæt på hinanden, og har mærket en urkraft af en styrke til at takle en svær situation, og måske har vi lært, sagt med ydmyghed, at passe på os selv og hinanden i en ikke kontrollerbar periode. Jeg føler ihvertfald vi er kommet styrket igennem forløbet.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Min meditation, afspænding og yoga og allervigtigst er min kones kæmpe kærlighed og støtte, vi er 100 % sammen i det her og det er helt sikkert det som gør, at jeg klarer mig så godt. Og kan hvile i graviditeten på den måde jeg gør.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det bedste råd er lyt til dig selv og ikke andres gode råd og erfaringer, du ved bedst om dig, din krop og baby. Det værste råd ved jeg ikke helt, folk vil jo gerne dele ud af deres erfaringer fra et godt hjerte, men det er for det meste deres behov for at dele og ikke mit behov for at modtage råd, og det står jeg af på. Jeg er typen som nok selv skal opsøge, hvis jeg mener der er brug for råd fra andre.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteblogger: Fyrsten og Fruen

FullSizeRender copy 2

Jeg er førstegangs gravid og mor til tre: Oliver på 19, Ane på 2 og Baby som endnu hviler trygt under mit bryst. Lyder det forvirrende? Så hæng på.

Jeg blev bonusmor til Oliver, da jeg var 23, og han var 10. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle forelske mig i en mand, Jess, der var 10 år ældre end jeg, og som ikke bare boede i en anden landsdel, men også var far til en stor, smuk dreng. Men tingene bliver jo sjældent, som man forestiller sig. I det her tilfælde blev de meget bedre 🙂 Jeg har aldrig tænkt – hverken dengang eller sidenhen – at jeg skulle påtage mig en morrolle overfor Oliver. Sådan én har han jo. Hvilket stod ekstra tydeligt én af de første weekender, hvor vi var sammen. Jess var faldet i søvn på sofaen, og Oliver fik lov at vælge en film, vi skulle se. Jeg husker ikke titlen, men det var vist en Stephen King. Da vi havde set filmen færdig, sagde Oliver: ”Orv, hvor fedt! Sådan en film ville min mor ALDRIG lade mig se!!!” Ups…. Så nej, jeg var ikke og bliver ikke Olivers mor, men jeg bærer med stolthed titlen som hans bonusmor – for det er det, jeg er: Én ekstra til at elske ham. Og selvom jeg hverken har skiftet hans bleer eller sunget godnatsang for ham, så er jeg sikker på, at det jeg har givet ham, i form af at være en ekstra voksen til at støtte, vejlede og elske, også har været medvirkende til at skabe det omsorgsfulde og dejlige menneske, som han er i dag.

Ane blev jeg mor til, da jeg var 25, men jeg fik hende først i mine arme fire år senere. Jess og jeg var netop blevet gift, og jeg drømte, at en lille pige med mørke øjne stak hovedet ud ad min mave. Jess var ikke svær at få med på idéen, som han selv havde haft længe, så vi gik straks i gang med Projekt Baby. Undervejs købte vi hus, bil og hund – for det er jo sådan man gør, ikk’? Tiden gik, og de to røde streger udeblev. Vi indkøbte en stak ægløsningstests, som ikke gjorde den store forskel, og til sidst tog vi til lægen. Konklusionen lød på svært nedsat sædkvalitet, og vi blev henvist til fertilitetsbehandling. Vi startede op på Holbæk fertilitetsklinik, som var meget optimistiske. Nogle af Jess’ prøver var dårlige, mens andre var okay. Og han havde jo et barn i forvejen, og jeg var ung. De ville dog alligevel starte os op med ICSI (microinsemination), som er den mest avancerede form for behandling, da vi jo kunne risikere at stå med endnu en dårlig prøve fra Jess på selve dagen. Jeg var fuld af håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Det havde de jo sagt, at det ville. For at gøre en lang historie kort, stod vi 2 år senere med flossede nerver, forgrædte øjne og 9 icsi-behandlinger i rygsækken. Vi var desuden 150.000 kroner fattigere, da vi startede op samtidig med, at der blev indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Lægerne udredte os begge igen og kunne ikke finde nogen grund til, at vi ikke blev gravide. Deres eneste forklaring var, at vi enten var uheldige, eller at vi rent genetisk ikke passede sammen. Jeg var ødelagt. Fuldstændig ødelagt. Og Jess ligeså, for han skulle ikke blot bære sin egen sorg, men også holde mig på benene. Så vi satte alle sejl ind! Vi ansøgte om adoption (som også viste sig besværligt af forskellige årsager), vi så nærmere på sæddonation, og vi tog en alvorssnak med hinanden og min søster.

Infertilitet er desværre ikke nyt i min verden – begge mine forældre har været møllen igennem med deres nye ægtefæller, så både min søster og jeg lærte allerede i vores barndom, at langt fra alle børn kommer med storken. Som teenagere lovede vi hinanden, at kunne den ene af os ikke få børn, ville den anden hjælpe. Min søster havde tre børn, inden sin 30 års fødselsdag. Flere gange under vores behandlingsforløb havde hun mindet mig om, at hun agtede at stå ved sit løfte. Jeg slog det hen. Selvfølgelig. For man føder jo selv sine børn, ikk’?! Ens søster kan da i hvert fald ikke gøre det! Ikke desto mindre tog vi snakken. Og med en blanding af tanker som ’det her kan vi godt’ og ’det lykkes alligevel aldrig!’ blev vi enige om at give det et forsøg. Vi ville skiftevis inseminere mig med donorsæd, og min søster med min mands sæd. Ikke overraskende stod jeg endnu engang med en negativ test. En måned senere stod min søster med en positiv.

Og sådan blev jeg mor til Ane 🙂 Den smukkeste lille pige med de mørke øjne, som jeg havde drømt om 4 år tidligere. Hun er 2 år i dag og det vigtigste i min verden. Hun ligner sin moster af udseende, men har sin fars iver, når det kommer til at arbejde med at bygge en hule eller save en gren over. Hun har til gengæld sin mors skøre måde at danse på og klæder sig ud ved hver given lejlighed, præcis som jeg selv gjorde som barn. Og når vi snakker om, at der ligger en baby i mors tykke mave, siger Ane, ”Ane lå i mosters mave!” 🙂

For ja, der ligger en baby i min mave. En baby som startede som en flyvsk idé. En spinkelt håb om at få flere børn og et ønske om at kunne finde accept i at vide, at man havde prøvet alt. Så jeg tog mod til mig og fik foretaget en kikkertoperation, som den fertilitetsklinik, vi var i behandling hos for år tilbage, havde frarådet mig. Nu ville det jo bare være et forsøg, og gik det ikke, så var vi alligevel verdens heldigste, fordi vi havde Ane. Men jeg blev opereret, fik fjernet noget endometriosevæv, og vi tilmeldte os IUI-d (insemination med donorsæd). En uge efter jeg var blevet insemineret, fik Jess en blodprop i hjertet. Vi glemte alt om baby for en stund. Jess lå to dage på Riget og to dage på Hvidovre Hospital, før han kom hjem. Han var naturligvis træt, bange og medtaget ovenpå en skrækkelig oplevelse! Jeg var søsyg. Først troede jeg, at det skyldtes elevatorturene på Riget, min næste tanke var chokket. Min sidste tanke var graviditet, som en test dog hurtigt udelukkede. Så jeg tog til lægen og vendte hjem med en henvisning til en øre-, næse- og halsspecialist.

En uge efter blodproppen fejrede vi min 31 års fødselsdag, som var passeret dagen efter blodproppen. Jess gav mig to fingerringe og den fineste, lille gyngestol til at stå på verandaen af legehuset, som han har bygget til Ane. Jeg gav ham et kys og en positiv graviditetstest. Den første positive graviditetstest på 6 år.

Der er i dag under en måned til termin. Planen er, at Baby skal komme til verden herhjemme i vores spisestue. Vi kender ikke kønnet, og det er også fuldstændig ligegyldigt. Det vigtige er, at vi får lov at blive forældre én gang til. Vi får lov at indsnuse babyduft og forelske os på ny. Vi får lov at give Ane en lillebror eller søster, som hun kan vokse op med. Og vi får lov til at føle os som verdens heldigste mennesker 🙂

Besøg Fyrsten og Fruen HER.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ønskeliste: Gaver til gravide

Det er snart jul, og selvom du måske er mere interesseret i at købe små søde babystrømper og body’er til din kommende baby, så er det også vigtigt, du husker at forkæle dig selv! Du bærer trods alt rundt på et andet menneske, giver det næring, kærlighed og lever med morgenkvalme, vand i kroppen, hormonsvingninger og søvnunderskud. Så du er i din ret til lidt ekstra forkælelse 😉

Her er en liste med julegaveønsker ( eller øsnker til adventsgaver) til gravide, som vi mener enhver gravid vil blive glad for 🙂 Vi har samlet lidt fra alle prisklasser, så forhåbenligt kan du finde noget inspiration til ønskelisten. Enten til, hvad du skal forkæle dig selv med, eller til, hvad du kan skrive på ønskelisten til kæresten, manden, svigermor eller veninden. 
Gaven til den gravide

 

1.
Med Milestone Pregnancy Cards har du et minde for livet. De hjælper dig med at fastholde alle milepælene under din graviditet og i den allerallerførste tid med baby. Find dem på både dansk og engelsk til 179 kr.

2.
Du kommer nemmere igennem din graviditet og frem til fødslen, hvis du dyrker Yoga. Det mener Laila Tórsheim, som har lavet dvd’en ‘Yoga For Gravide’ i hvert fald – og vi er enige! Yoga er især godt mod typiske graviditetsgener som lændesmerter, hævede ben og dårlig holdning. Du lærer også at afspænde nogle af de muskler, som er gode at afspænde under fødslen. Mange kvinder har for eksempel svært ved at finde ud af, hvornår bækkenbunden er spændt og afslappet – det lærer du af yoga. Dvd’en koster 199 kr.

3.
I Anja Bays bog; ‘Smertefri Fødsel – Anja Bay metoden’ kan du læse og lære om konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte – og de kan læres af alle. Uanset om du skal være mor for første gang, eller du har prøvet det før, vil fødeteknikkerne hjælpe dig til at komme styrket og bevidst igennem fødslen. Metoden er udviklet med skarpt fokus på, hvordan du kontrollerer smerten eller endda helt fjerne den. Bogen koster 249 kr.

4.
Nu bevæger vi os over i en lidt dyrere prisklasse, men til gengæld så finder man ikke en bedre kvalitet. Ponchoen her er fra det bæredygtige brand Aperie og er lavet af 100% alpakauld under ordentlige forhold – både for producenter og miljø. Brug den til at putte i på sofaen, over en læderjakke eller tryl den om til et tæppe til baby. Den kan bruges både med og uden strutmave, så det er en langtidsinvestering. Ponchoen koster 1499 kr.

5.
Vi får en del forespørgsler på træningstøj, da rigtig mange gravide er glade for at træne og gerne vil blive ved med det så længe op til fødslen som det er muligt. Mange har stor glæde af blandt andet yoga og fødselsforberedelse, og nu har vi endelig fået det lækreste træningstøj i microfiberkvalitet hjem – og til rigtig fornuftige priser endda! Disse leggings koster 229,95 kr.

6.
‘No nonsence’ belly-oil, som vi selv har været med til at udvikle i samarbejde med indehaveren af Vølve, som håndlaver de lækreste hudplejeprodukter uden tilsætningsstoffer m.m. og jordemoder Krista Bella Hultén. Olien er gavnlig både før og efter fødslen, da den nærer din udsatte hud på din voksende mave, og virker helende på ømme områder, infektion og opbygger grundlæggende styrke i vævet. Olien koster 179 kr.

7.
KURE Bazaars neglelakker er 4 free – og indeholder ingen formaldehyd, ingen dibutyl pftalater, ingen syntetisk kamfer og ingen toluene. De er baseret på 85% naturlige ingredienser; bl.a. træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs og er sikre at bruge under graviditeten og mens du ammer. Farven her hedder ‘Scandal’ og koster 125 kr. 

8.
En ammepude?? Er det ikke først efter graviditeten, at sådan en bliver relevant? Joh, men rent faktisk er en ammepude intet mindre end skøn til at hvile maven på, når du ligger på siden i sengen. Puden er god til at støtte maven og formen på ammepuden gør, at du samtidigt kan bruge den mellem knæene, hvilket aflaster bækkenet. Derfor er det en god idé allerede at investere i en (eller ønske sig én) allerede mens du er gravid (og så gør det jo ikke noget, at du har indviet ammepuden til din lille nyfødte, så den dufter af tryghed og mor).  Ammepuden (betræk + pude) koster 599 kr. 

9.
December er lige om hjørnet, og for de fleste betyder det massevis af hyggelige arrangementer; julefrokoster, veninde-‘glögg’-aftener, julekoncerter – for slet ikke at tale om selve juleaften og nytårsaften. Vi har masser af smukke kjoler til vinter-festsæsonen i Strut og på strutshop.dk. F.eks denne Sorte blondekjole fra Mamalicious til 399,95 kr.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Sådan vasker du uld

Brug uld i alle måneder med R‘, lyder et gammelt husråd. Udover at være skønt og blødt, så er uld et helt særligt materiale, der holder dig varm, samtidigt med at være svedtransporterende. Uld fungerer både som den fede, vamsede uldsweater, er lækker som cardigan til alle lejligheder (se vores ventestrik her og vores ammestrik her), men er også virkeligt lækkert i tynd varmt undertøj. Ammeindlæg i uld er et must-have når du ammer og holder barmen varm og forebygger brystbetændelse. Til babyer er uld næsten helt uundværligt både som bodyer og leggings tæt på kroppen eller som køredragt til ture i barnevognen eller i viklen.

Uld er dog også et materiale, der kan være svært at have med at gøre. Man kyler det ikke bare i vaskemaskinen sammen med alt det andet beskidte vasketøj og giver det en hurtig tur på 40 grader. Jo, hvis man kom til at købe sin uldbluse seks numre for stor 😉 Ellers er det en meget dårlig idé.

Her har I seks gode råd til, hvordan man behandler uld, så det holder sig pænt og generelt holder længere. Dog vil vi gerne lige påpege, at uld er selvrensende og derfor ikke behøver blive vasket så ofte – medmindre der er kommet pletter på selvfølgelig:

1.
Først og fremmest; kig altid på vaskeanvisningen i tøjet. Dem der har produceret tøjet kender lige netop den materialesammensætning, som du sidder med i hænderne, så de ved også, hvordan tøjet skal vaskes.

2.
Vask hellere på uldprogram i maskinen end i hånden. Når man vasker sit uld i hånden, er det ofte hårdere for tøjet, fordi man risikerer at vride det ud af form og vride fibrene fra hinanden og skade formen. Derudover har man ofte tendens til at vaske det varmere, end det kan tåle, når man selv skal temperere vandet fra vandhanen. Når du skyller tøjet, tager det op og ned af vandet, kan du komme til at valke ulden, hvilket vil få det til at filte og krympe.

3.
Fyld ikke for mange andre ting i vaskemaskinen, når du vasker uld. Som tommelfingerregel skal vandstanden i vaskemaskinen til hver en tid kunne dække hele indholdet i vaskemaskinen, så du undgår at valke ulden (se evt pkt 2.)

4.
Brug altid uldvaskemiddel. Det er enzymerne, der gør forskellen, så det er altså ikke bare for sjov, at man skal ud og have fat på uldvaskemiddel. Læs altid anvisningerne på pakken, da for meget uldvaskemiddel kan gøre tøjet fugtigt og for lidt uldvaskemiddel ikke giver tøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

5.
Pas på med at hænge dit uld på bøjler eller i klemmer – det kan nemlig trække sig ud af form. Vi anbefaler derfor, at du tørrer det flat på et håndklæde.

6.
Har dit uld taget lugt, så prøv at lufte det inden du vasker det. Det hjælper ofte. Enten udenfor eller på dit badeværelse, mens du er i bad.

I Strut har vi fået masser af lækre, bløde uldkvaliteter hjem, så du kan holde varmen fra september til april. Vi har fundet en del af udvalget her:

 

Uld collage

 

1. Babyjakke i uldfleece fra Engel til 399 kr. 2. Babyluffer fra Engel til 89 kr. 3. Halstørklæde fra Aperie til 649 kr. 4. Kjole fra Gai+Lisva til 799 kr. 5. Hue fra Aperie til 479 kr. 6. Ammebh i uld fra BOOB til 429 kr. 7. Cardigan fra MarMar til 849 kr. 8. Stay Warm ammeindlæg fra ImseVimse til 89 kr. 9. Uldstrømpebukser fra Milker til 299 kr. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 2

FullSizeRender copy

Forsættelse fra ‘En dag på fødegangen part 1‘.

Jeg skriver journal og kommer ind på stuen igen, da klokken ringer. Karen har fået gode røde kinder, og konstaterer tørt, ”Det klyx hjalp da, jeg får hele tiden …” Karen får en ve og rækker ud efter Michael. Han holder hende i den ene hånd, mens han forsigtigt masserer hendes lænd. ”Hårdere”, siger Karen kort. Michael trykker mere til. Jeg lytter hjertelyd. Det hele er så fint. Vi taler om mulighederne for smertelindring. Karret er snart fyldt op, men inden da vil jeg gerne køre en hjertelydsstrimmel (CTG) for at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Det er ok med Karen. Hun kommer i sengen. Får en varmepude til lænden og introduceres til lattergassen. Da veen kommer, tager hun masken, men får hurtig klaustrofobifornemmelse af den. ”Nej tak,” siger hun og trækker vejret videre uden masken.
Jeg analyserer CTG’en, som er helt normal.

Karen kommer i badekarret. Der falder fornyet ro på stuen. Hun lukker øjnene, mens Michael stryger hende gennem håret. Jeg stiller mig ved computeren og taster løs. Jeg vil helst forsøge at følge så godt med i journalskrivningen, som muligt. Tit får jeg ikke skrevet løbende i fødslen, hvilket gør, at jeg efterfølgende skal skrive notaterne i retrospektiv. Det kan være svært, når det har været en begivenhedsrig vagt og blodsukkeret er lavt efter mange timer på en fødestue. Jeg får opdateret journalen.

Karen klarer veerne flot, og jeg lytter hjertelyd ca. hvert kvarter. Jeg går kortvarigt ud fra stuen for at lave noget mad til Michael, og hente lidt nyt saft. ”Hvordan går det?”, spørger afdelingsjordemoderen, da vi mødes på gangen. ”Hun er kommet i badekar, og klarer veerne super flot. 4-5 cm, men det skal nok gå fint hurtigt med de veer”. Tommelfingeren opad.

Jeg får hurtigt tisset, og kommer ind på stuen igen med friske forsyninger.
Da jeg kommer ind kaster Karen op. Michael holder en pose, som jeg hurtig får skilt mig af med, og Karen får en ny. Der kommer igen ro. Jeg lytter en reaktiv hjertelyd. Der er tegnblødning i vandet, men ikke for meget, bekræfter jeg parret i. ”Både det, at du kaster op og der er tegnblødning, er tegn på, at du dilaterer mere og mere”, siger jeg.

Vi taler lidt om pressefasen. Karen vil gerne føde i vandet, hvis det er muligt, men er helt med på at komme op, hvis det kræves. Vi gennemgår kort, hvad der skal til for, at Karen kan føde i vandet. Michael vil gerne klippe navlesnoren hvis muligt. Vi gennemgår lidt om fødestillingerne, og jeg forbereder Karen på, at vi skal have en god kommunikation sammen, når hun skal presse. Ved sidste fødsel havde Karen svært ved at mærke presseveerne. ”Det var den epidural. Den virkede næsten for godt”, fortæller hun.

Jeg opfordrer Karen til at sige, når hun begynder at mærke, at det presser bagtil. Så ved vi, at det er ved at være tid.
Karen får en ve, og har svært ved at bruge vejtrækningen. Jeg minder hende om at trække vejret roligt gennem næsen og langsomt ud af munden, som var det et lille sugerør, hun skulle puste ud igennem. Karen falder ind i vejrtrækningen igen. I slutningen af veen kaster hun op. Michael giver hende lidt saft. Jeg går til computeren og noterer. Karen får en ve, ”det presser”, udbryder hun, og jeg kommer hen til kanten. ”Kom brug vejrtrækningen”, siger jeg. Jeg forsøger at berolige parret, og fortæller, at det er et rigtig godt tegn. Michael smiler. Jeg lytter hjertelyd igen, og kan nu høre, at barnets puls falder under veen. Efter retter den sig langsomt og bliver herefter helt normal.

Jeg pakker fødesættet ud, trækker syntocinon op (en indsprøjtning, som tilbydes til alle fødende, som de får i låret, når barnet er født. Medicinen hjælper livmoderen med at trække sig sammen for at forebygge en for stor blødning). Karen får en til ve, og har svært ved ikke at presse med. Spontant tager hun benene ud til siden. Jeg lytter en hjertelyd, som igen falder under veen. Den retter sig langsomt. Jeg fortæller Karen, at jeg gerne vil have hende op af vandet, da jeg bliver nødt til at få et mere sammenhængende billede af barnets hjertelyd. Parret bekræftes i, at det er helt normalt, at barnets hjertelyd vil falde, når barnet skal til at presses ud. Lige nu, skal jeg dog havde et overblik over, om hjertelydsmønstret er normalt eller afvigende. Karen kommer hurtigt op.

Jeg tager handsker på og undersøger indvendigt efter samtykke. Karen presser spontant under næste ve.” Du er helt åben”, fortæller jeg og smiler. Barnet står lige under spinae, som er halvvejs i bækkenet. Det går hurtigt og flot fremad. Jeg sætter en elektrode på barnets hoved, som registrerer hjertelyden, så jeg får det op på en skærm. Barnet laver igen et dyk i hjertelyden, som retter sig langsomt. Det bekræfter mig i, at det er bedst, at Karen bliver på land, så jeg har overvågning på barnet. Jeg beder Karen komme om i sideleje. Fin hjertelyd. Der kommer lidt grønt fostervand ud på bindet. Jeg informerer parret. Barnet har haft sin første afføring inde i maven. Det er helt ok. Det kan være et udtryk for, at det kortvarigt har været stresset og derfor har haft afføring. Det kan også være fordi, at det simpelthen bare var tid til første afføring, fordi tarmen var fuld. Jeg orienterer min afdelingsjordemoder.

Fostervandet er kun lysegrønt, hvorfor jeg vurderer, at der ikke er behov for en børnelæge ved fødslen.
Jeg synes virkelig, at det presser nu”, fortæller hun. Jeg opfordrer hende til at følge sin krop, og nykke lidt med på toppen af veen, hvis det letter. Ved næste ve kan hun næsten ikke holde op med at presse. Hun tager fat i sit ben og hiver det op til sig. Michael støtter det. Jeg skimter det øverste af barnets hovedet i skedeåbningen. Hurtig tager jeg et par handsker på. ”Karen, du skal til at føde!”, siger jeg. ”Det. Kan. Jeg. Godt. Mærke”, får jeg som svar.

Michael får besked på at kalde i snoren, når jeg siger til, så kommer en sosu ind på stuen med varme håndklæder. Jeg tænder varmelampen over børnebordet, så den nemt kan hives hen over barnet, når det er født. Der kommer en ve. Barnet kommer mere og mere frem med sit hoved. ”Kald du bare i snoren”, siger jeg til Michael.
Jeg minder Karen om, at hun skal gispe, når jeg siger til. Vi prøvegisper kort sammen, så Karen ved, hvad hun skal gøre. Den er hun helt med på. Assistenten er på stuen. ”Vi føder”, siger jeg. ”Det tænkte jeg nok”, siger hun og har allerede de varme håndklæder med. Hun hilser på parret. Under næste ve kommer hovedet rigtig godt frem. Jeg holder på Karens mellemkød mens min anden hånd omkranser toppen af barnets hoved. Assistenten justerer sengen, så jeg står godt.

Mellem veerne varmer jeg klude i varmt vand, som jeg holder på mellemkødet. ”Det er næsten altid to skridt frem og et tilbage, når man starter med at presse”, siger jeg og bliver afbrudt, da Karen giver et ordentlig tryk. Barnets hovedet er næsten ude. ”Nu skal du gispe”, siger jeg. Michael gisper med Karen, og forsigtigt og langsomt glider barnets hoved ud over mellemkødet. Barnets puls er naturligt lidt lav, og jeg vil gerne have barnet forløst med kroppen. ”Bliv ved med at presse”, siger jeg. Michael kigger med, da jeg fortæller, at hovedet er ude. Jeg kigger på CTG’en. ”Kom bare pres, hvis der stadig er ve”. Karen mærker efter. Måske er der. En lille pause, så mærker hun presset igen og trykker til. Jeg forløser barnets skuldre og kroppen følger med. ”Tillykke!”, siger sosu’en og jeg i kor, da barnet kommer ud, et skrig lyder, og jeg lægger det på Karens bare bryst og mave.

Karen løfter barnet højere op og hjælper med at dække det godt til, da sosu’en kommer med håndklæderne. ”Nårh, hvor er du fin!”, gentager hun flere gange. Michael holder hånden over Karens og aer hende over håret. En lille tåre gemmer sig vist i øjenkrogen. ”Er det en pige eller dreng?”, spørger sosu’en. Michael kigger og konstaterer, det er en pige! Parret griner. Karen ånder lettet op. Jeg holder øje med blødningen. Der er ca. 100 ml., så helt tilladeligt. Jeg sætter peanger på navlesnoren, så Michael kan klippe den. Så er det gjort. Det næste er moderkagen, der skal forløses. Jeg mærker på Karens mave, som er øm. Livmoderen er fin hård. Kort tid efter mærker Karen en efterve, og jeg holder udefra på hendes mave, mens jeg forsigtigt lirker i navlesnoren. Spontant og som en lettelse for Karen forløses moderkagen hel og flot. Der kommer en skylle blod med. I alt ca. 300 ml. Normalt.

Er jeg gået i stykker?”, spørger Karen. Jeg fortæller, at jeg umiddelbart ikke kan se, at hun er bristet i mellemkødet. Men jeg må tjekke med fingrene og en gazeserviet for at tjekke indvendigt. Med sterile handsker og hjælp fra sosu’en, undersøger jeg forsigtigt Karen. Hun har kun fået to små overfladiske rifter på de inderste kønslæber. Jeg vil sætte nogle enkeltknuder for at undgå, at de to rifter heler sammen, fortæller jeg. Karen får noget bedøvende gél på bristningen. Da det har virket, syr jeg forsigtigt et par enkeltknuder, så rifterne falder symmetrisk sammen på hver deres side.
Imens har den nyfødte pige fundet Karens bryst og dier allerede.

FullSizeRender

Jeg mærker Karen på maven og vurderer en sammentrukket livmoder og en tilladelig blødning.
Det gik godt nok hurtigt”, siger Karen og kigger på både Michael og mig. Jeg nikker. ”Det klarede du flot. Der var fart på jer”, siger jeg og peger på hende og pigen. Jeg giver parret ro og forlader stuen med løftet om et par nyristet sandwich og kaffe, som er på vej. Det sørger sosu’en for. Jeg ånder glad og lettet op. Det var en dejlig fødsel. ”Så greb du lige et barn”, siger afdelingsjordemoderen, da vi mødes i skyllerummet, hvor jeg hurtigt ordner fødebordet.
Jeg får mig hurtig en klapsammen-mad, et glas saft og sætter mig så til computeren. Jeg skriver tidstro de forskellige notater, hvordan barnet blev født, blødningsmængden osv. Efter godt 40 min. kan jeg holde inde med tasteriet. Jeg orienterer mig på tavlen, og ser, at der er kommet flere fødende ind, mens dem der fødte i nat, er blevet sendt hjem og op på barselsgangen. Umiddelbart har jeg ikke travlt, så jeg kan få mig en kop kaffe.

Da barnet er en time gammel, går jeg ind på stuen igen. Karen sidder op, og ligner et helt nyt menneske. Det er sjovt, hvordan ansigtstrækkene tit ændrer sig fra under til efter fødslen. Michael lægger mobilen på, da jeg kommer ind. Det var lige bedsteforældrene, der blev opdateret. De skal hente den store fra børnehave. ”Kan de komme herind og hilse på?”, spørger han. Det kan de. Parret vil gerne hjem senere i stedet for at komme på barselsgangen. Jeg gennemgår kort, hvad vi så skal nå og bekræfter dem i, at det lyder som en god plan. Normalt tager de fleste fleregangsforældre hjem 3-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers er normalt med både barn og mor. Jeg mærker mave, ser til blødning. Vurderer pigen, som har en fin lyserød farve. Hun sutter på Karens bryst. Jeg fjerner dynen let. ”Hun er måske ikke helt 3600 g.”, vurderer jeg. Vi aftaler at måle og veje, når hun er færdig med at die.

Da klokken er 15, har vi vejet og målt og pigen har fået k-vitamin. Karen har det godt og har tisset. Jeg har gennemgået parrets spørgsmål til navlepleje, amning osv. Der er ikke så mange spørgsmål. Det meste kan de huske fra sidst. De får tider til hjemmebesøg fra jordemoderen. Hun vil komme om to dage og lave hælblodsprøve og hørescreening på barnet, og følge op på pigen og Karens trivsel. Jeg giver dem pjecer og et udskrift af journalen, så de har en kopi af fødselsforløbet. Jeg beundrer pigen, og forbereder parret på, at der er vagtskifte kl. 15.45. De må ringe, hvis de har brug for en jordemoder. Men ellers skal de bare tage sig sin tid, og må ringe i snoren, når de er klar til at tage hjem. Parret udtrykker at være meget tilfredse med forløbet, og vi giver hånd, som da hurtigt bliver til et kram.

Jeg åbner døren og møder parrets dreng, Frederik i døråbningen. Bagved står to spændte bedsteforældre. ”Er det mon her, der gemmer sig en lille ny?” spørger bedstefar. Jeg åbner døren helt og inviterer indenfor. ”Stort tillykke”, siger jeg og henvender mig til Frederik, som står lidt genert på stuen. ”Hej Frederik, hvor er din lillesøster heldig, at hun får dig som storebror”. Karen rækker hånden ud til ham, og han småløber hen til sengen. Michael løfter ham op, så han rigtig kan se, hvad der sådan ligger og bevæger sig under dynen. Jeg siger farvel, og vinker til familien, som alle står samlet omkring den lille ny. Sikken en fin afslutning på en vagt.

Efter overlevering i vagtstuen smider jeg uniformen i vasketøjskurven, går ud til bilen, sætter en blandet playlist fra Spotify på og triller tilbage mod København. På hjemturen forsøger jeg at lade skuldrene falde helt ned, trække vejret roligt og fordøje dagens indtryk. Efter en halv times tid slår jeg hen på P6, og får lidt nyt input fra verdenen omkring mig. Hjemme hopper jeg på cyklen, så jeg kan nå til gospelkor i Fredens kirke. Himlen er blå.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Politiken søger par til artikelserie

Hej strutmaver,

Vi har haft besøg af en sød journalist fra Politiken, der søger et par, som skal føde inden for de næste par måneder. Hvor bedre at lede end på Mestforgravide.dk 🙂 Vi håber, der er nogle af der, der synes det kunne være sjovt. Det lyder da i hvert fald ikke dårligt at få fødslen foreviget af en af landets bedste og prisvindende pressefotografer.

————————————————

Kære alle kommende forældre!

Jeg hedder Malene Tabart og er journalist for Politikens Ibyen-tillæg, som følger med avisen hver fredag. Jeg arbejder p.t. på en juleserie, som skal udkomme i december, til hvilken jeg leder efter et par, som skal føde indenfor de her næste par måneder (senest i starten af december). Hvis det måske kunne være jer, er I mere end velkomne til at læse nærmere om, hvad artikelserien går ud på her nedenfor.

Juleserien består af i alt fire artikler, som dykker ned i forskellige livstadier (en slags livcyklus fra død til liv), og den afsluttende artikel i den serie er fødslen, der kommer i avisen d. 25. december. Som journalist vil  jeg gerne være med som fluen på væggen til så meget af fødslen som muligt, så det er vigtigt, at jeg finder nogen, som synes, det kunne være en sjov oplevelse at være med. Men hvis jeg eksempelvis var så heldig at komme med til jeres, kan vi sagtens lave en aftale om, at I bare smider mig ud, hvis der kommer tidspunkter, hvor I gerne vil være alene undervejs. Jeg forholder mig tavs og kommer ikke til at interagere med nogen af jer under selve fødslen, med mindre I selvfølgelig selv har overskud og lyst til det. Derudover vil jeg gerne mødes med jer inden terminen over en kop kaffe, både så I lige kan lære mig lidt at kende, men også så jeg kan få lidt tanker med i min artikel fra jer om, hvordan det er at stå overfor at skulle være forældre om lidt, hvis ikke I allerede har prøvet det før, og hvad det er for et liv, jeres barn kommer ud til, hvad I håber for ham/hende, og hvad I ikke håber for ham/hende og sådan.

Artiklen er en mulighed for at få et evigt dokumenteret minde fra jeres barns fødsel både i tekst og billeder (taget af en af landets bedste og prisvindende pressefotografer), og I kan få lov til at læse den igennem, inden den bliver trykt, så I ved, hvad der kommer ud.

Er I blevet interesseret i at deltage, eller har I  bare lyst til at høre nærmere, er I mere end velkomne til at ringe på min mobil 30529418 eller sende mig en mail på malenetabart@hotmail.com. I kan også altid sende mig jeres kontaktoplysninger, så ringer eller mailer jeg gerne til jer.

Bedste hilsner og håber at høre fra jer!

Malene Tabart

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i september

11809827_1642057849397342_1077871358_n

Månedens strutmave har faktisk allerede født, men vi skruer lige tiden tilbage, og lader som om, at hun ikke har.
 

Månedens Strutmave er Anna på 23 år. Hun er i lære ved SKAT i Ribe, men er nu har barsel. Hun venter en lille pige sammen med Mark, som hun har været kærester med i otte år. De er lige flyttet fra en lille lejlighed i Ribe til et hus i landsbyen Branderup. Sammen har de allerede mopsen Møffe, men glæder sig vildt til at Anna skal føde.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Jeg fandt ud af, at jeg var gravid mellem jul og nytår. Julen er altid lidt hektisk med gaveindkøb, julefrokoster og masser af planer. Det havde næsten lige været juleaften, hvor jeg havde hygget mig med familien, fået god mad og rødvin. Et par dage efter tænkte jeg, gad vide hvor min menstruation bliver af. Jeg tog en snak med min kæreste, og vi gik sammen i Netto for at købe en graviditets-test. På vej hjem af snakkede og jokede lidt – hvad nu hvis jeg var gravid. Det skulle siges, at jeg i de forgangne måneder havde tisset på en del stave, så chancen for, at det lige var i dag, at det skulle ske, var nok lidt fjern i begge vores tanker. Da jeg kom hjem, gik jeg på toilettet, tissede på staven og ventede. Det var anderledes denne gang. Der kom en svag lyserød streg frem med det samme. Jeg kan huske, at jeg tænke: Jamen hvad betyder det?? Normalt blev testen bare smidt i toiletspanden efter 2 minutter, og så var det det. Men denne gang var der 2 streger!! Min kæreste råbte op af trappen (jeg havde nok været på toilettet mere end de typiske 2 minutter) og jeg fik fremstammet: Øhem skat, jeg tror, at jeg er gravid. Pludselig stod vi og kiggede på hinanden i et ’jamen tillykke, hvor er det dejlig – meen hvad gør vi lige med nytår’ situation. Vi ville jo helst ikke fortælle det til nogen endnu, og da slet ikke allerede til nytår. Men det var jo helt uundgåeligt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Det har overrasket mig, hvor meget man egentlig skal vide. Selvom jeg har læst utallige bøger om graviditet, smerter under fødslen og amning, syntes jeg stadig, at jeg har tusinde spørgsmål. Måske er det fordi, at man som førstegangs mor er lidt usikker, og egentlig bare vil have kontrol. Det er en ting jeg har måtte lære mig selv under graviditeten – at ligge mit kvindelige kontrolgen lidt fra mig. For man kan ikke styre, hvordan kroppen reagerer undervejs i gravidteten, eller under fødslen. Man kan ikke styre, hvordan tankerne flyver rundt i hovedet nogle dage. Da jeg fandt roen i mig selv og accepterede, at jeg ikke kunne kontrollere min graviditet, kunne jeg nyde den.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Det absolut bedste ved at være gravid er, at min kæreste syntes jeg er for lækker. Jeg bærer hans barn og han får mig til at være SÅ stolt af det. Ud over de søde, rosende ord min kæreste er så god til at give, er det jo helt fantastisk at få lidt ekstra opmærksomhed. Og så bliver man jo bare forkælet på den fede måde. Så sent som i sidste uge, lagde min søde svigerinde neglelak på mine tånegle, fordi det var noget værre bøvl for mig at nå derned selv.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
At begrænse sig selv. Igen, er det nok det kvindelige kontrolgen der kommer til udtryk. ”Jeg kan jo sagtens selv, og jeg beder ikke om hjælp”. Nej det kan man faktisk ikke altid, og det er mere end okay at bede om hjælp. Og især her sidst i gravidteten. Min kæreste er god til at tage støvsugeren, ordne havearbejdet og vaske gulve. IMENS JEG SIDDER PÅ SOFAEN OG KIGGER PÅ!! Det er rigtig hårdt for mig at overgive mig og sige til mig selv ”Det er okay at han tager tjansen, igen i dag”. Egentlig burde jeg nyde det. Men jeg glæder mig faktisk til, at jeg kan gå amok med havearbejdet eller gå en lang tur i højt tempo, når vores lille pige er kommet til verden. Så kan jeg igen være den kvinde jeg var inden gravidteten – uden begrænsninger.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Gode råd og gode veninder. Google kan være et farligt sted at lede efter gode råd. I rigtig mange situationer er det fantastisk at have veninder, hvor man kan spørge ærligt og lige ud af posen. Jeg har ikke mange rigtig gode veninder, men dem jeg har, er fuldstændig uundværlige. Det er dem jeg går til, når jeg tvivler på mine egenskaber som fremtidig mor, eller er usikker på om det nu også er rigtige jeg gør. I stedet for at blive dømt (hvilket må være en førstegangsgravids største frygt), får jeg konstruktiv vejledning og GODE RÅD. Det er guld værd i mine øjne.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Det værste råd jeg har fået i gravidteten, var at melde mig ind i en facebookgruppe for gravide kvinder i 2015. Jeg har en veninde som i god tro tilføjede mig til sådan en gruppe. Det var helt i starten af min graviditet, og jeg blev fuldstændig overrumplet med historier om kvinder som aborterede og scanninger på hospitalet som var gået helt galt. Det var inden jeg selv havde været til ”de store scanninger”. Det kunne jeg godt have undværet, da jeg blev helt unødvendigt bekymret og bange. Jeg fik meldt mig ud, og jeg er efterfølgende meldt ind i en anden facebookgruppe, som jeg er MEGET glad for.

Det bedste råd jeg har fået må være, at man skal acceptere tingene som de er og nyde gravidteten bedst muligt. Lige netop denne graviditet, med denne baby kommer ikke igen. Så det er bare at nyde den så længe den nu må vare. Det at bi bevare et positivt livssyn har hjulpet mig meget. Jeg står op hver morgen, kigger mig selv i spejlet og siger til mig selv: Jeg er smuk, dejlig og jeg har det vidunderligt. For alle kvinder og alle graviditeter fortjener selvtillid, stolthed og masser af glæde.

Som tidligere nævnt har Anna allerede født en velskabt lille pige, og dette er ikke det sidste I hører til den lille families eventyr. Hun har nemlig sagt ja til at dele sin fødselsoplevelse med os. Vi glæder os til at læse part 2 🙂

Har du lyst til at dele dine erfaringer med graviditet og være Månedens Strutmave? Så skriv lidt om dig selv til Katharina på katharina@strutshop.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gode råd til graviditeten

Det er ikke alle råd, der er hverken velkomne eller gode, når man er gravid eller nybagt mor. Generelt er det en fordel at kunne lukke ørerne for alt – uanset hvor velmenende, det er – du ikke kan bruge til noget. Husk, at du er eksperten på lige præcis dit barn. Det er dig, der igennem hele graviditeten og naturligvis også efter fødslen har den daglige og tætte kontakt med baby. Det er derfor dig, der som udgangspunkt er den allerbedste til at vurdere, hvordan netop dit barn har det og hvad dets behov er.

… meeen, de her tip til graviditet og fødsel er nu ret underholdende, så bær lige over med os!

i_4518_funny-pregnancy-tips funny_tips_for_pregnant_women_640_13

funny_tips_for_pregnant_women_640_21
funny_tips_for_pregnant_women_640_06 car7
i_4518_funny-pregnancy-tips-005

funny_tips_for_pregnant_women_640_14

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Shoppetips til ventetøj

Ventetøj er noget, der er mange holdninger til. Lige fra dem, der glæder sig til at hoppe i bukser med elastisk linning og at maven bliver stor nok til at blive vist frem i tætsiddende kjoler – til dem, der egentlig helst ville undgå det.

Ni måneder er ganske langt tid, hvis du hver dag har tøjkrise, når du kigger i klædeskabet og står foran spejlet. Det er også rigtig længe, hvis der ikke rigtig er noget af dit tøj, der passer ordentligt. Og ikke mindst er det vanvittigt længe, hvis det tøj, du KAN være i, ikke er komfortabelt. Der er et stort nok arbejde i sig selv at være gravid og gro et nyt menneske – man behøver ikke gøre det vanskeligere ved sig selv eller sine omgivelser ved at blive generet at kradsende sømme, stramme linninger eller bluser og kjoler, der bliver ved med at krybe op.

Læs med her og få vores bedste tips og tricks til indkøb af ventetøj

shoppetips ventetøj

Gå efter god kvalitet
Du vil helt sikkert komme til at gå rigtig meget i dit ventetøj og kommer dermed til at skulle vaske det ofte. Derfor giver det mening at gå efter kvalitetsprodukter, der ikke bliver kedelige efter vask og fx mister farven. Når det er sagt, så kan et par ventejeans til 300 kr også fint bruges igennem en hel graviditet.

Tænk i sæt og kombinationsmuligheder
I og med du nok ikke køber en meget omfattende garderobe af ventetøj, er det vigtigt at tænke på, om tøjet du køber, passer sammen, og om der er mulighed for at kombinere det på flere forskellige måder. Det giver dig mange sæt, selvom garderoben med ventetøj er relativt beskeden.

Køb items med et højt mavestykke
Ved at vælge bukser, shorts eller nederdele med et mavestykke får du hele to fordele. For det første får du noget, der kan holde maven lidt oppe og give den støtte, som især på de lange dage kan være rigtig skønt. Med mavestykker sikrer du dig også imod at ‘skille på midten’ når maven bliver større. Det høje mavestykke kan desuden vise sig at være super rart at have på, når du har født, og du endnu ikke kan passe dine normale bukser. Derudover kan et mavestykke være med til at glatte eventuelle ammedepoter ud.

Hellere lidt for stort i starten
Kroppen og især hoftebredden kan ofte ændre sig en hel størrelse under graviditeten, i takt med at kroppen forbereder sig på fødslen. Derfor er det vigtigt, at du ikke køber noget, du kun lige kan passe nu og her. Især ikke hvis du køber ventetøj tidligt i graviditeten. Hellere en halv størrelse for stor, end at du prøver at presse dig ned i en mindre størrelse, fordi du plejer at bruge S eller M. Handler du online, så tjek dine mål op imod hjemmesidens størrelsesguide, så du ikke bliver ubehageligt overrasket, når posten kommer. (Hvis det alligevel skulle ske, at du fik valgt en forkert størrelse, kan du altid ombytte på strutshop.dk – forudsat at varen er på lager)

Køb tøj, der kan dresses op og ned
Du skal helt sikkert til et par fester eller familiesammenkomster, mens du er gravid, så sørg for at købe noget tøj, der nemt kan omdannes fra hverdagstøj til festtøj ved hjælp af accessories. Så undgår du at skulle købe en festkjole, som du måske alligevel kun når at have på en enkelt gang.

Sørg for at overdelen er lang nok
Det er så ærgerligt at købe en top, som ender med at stumpe sidst i graviditeten, så sørg for at alle overdele har en god længde fortil. Lige pludselig kan maven begynde at vokse rigtig stærkt – og måske endda blive en del større, end du havde forestillet dig.

Køb tøj, der fremhæver maven
Der er intet så smukt som en gravid mave, så sørg for, at den bliver fremhævet på smukkeste vis ved at købe tøj med rynkeeffekt eller f.eks. et bindebånd over maven. Når du vælger tøj, der sidder tæt, bliver du også automatisk ‘mindre’ rent visuelt end hvis du går i oversize skjorter og bluser. Tætsiddende tøj fremhæver dine smukke kurver og leder fokus hen på maven og væk fra de ammedepoter, du er igang med at lagre. Hvis du ikke er til bodycon-kjoler eller nederdele, så er empiresnit klædeligt, fordi det fremhæver dit smalleste sted.

Spørg din mor om hendes graviditet
Der kan være rigtig god information i at spørge din mor ud om hendes graviditet; om hvor meget hun tog på, og hvor stor maven blev. Mange oplever nemlig, at deres graviditeter følger nogenlunde samme mønster som deres mors.

Husk hjemmebukserne!
Der er intet bedre end at kunne hoppe i et par lækre bløde og løse hjemmebukser, når du træder ind over dørtærsklen efter en lang dag, og kroppen og maven bare trænger til at slappe af. Derudover kan de bløde bukser bruges, når fødslen kommer rigtig tæt på, og du ikke har lyst til at have andet på end det allermest komfortable, og ikke mindst i dagene efter fødslen, hvad enten du er derhjemme eller på hospitalet.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: