Category Archives: Mode Og Stil For Gravide Og Nybagte Mødre

Summer lovin’ – skjortekjolen du kommer til at bo i

Skjortekjolen fra Mamalicious er skøn på alle fronter – vi elsker tøj, der kan bruges til mange forskellige anledninger og i lang tid!

Kjolen er i ren viscose. Let, lækker og åndbar – og skabt til at følge med igennem hele graviditeten, på barsel og i det hele taget. Den er gennemknappet, så du kan sagtens bruge den i ammegarderoben. Du vælger selv, om du vil style den med eller uden det medfølgende bælte – og om du vil bruge den over skinny jeans eller bare ben, med høje hæle og kulørte negle eller bare tæer og over badedragten. Med bløde krøller eller barselsknold og store solbriller.

Vi vil matche med den smukke nye kulør ‘Saffron’ fra KURE Bazaar og give huden en solkysset glød med Merakis Shimmer Dry Oil.

Kjolen? Den hedder Maple og findes i str. S-XL til 329,95 DKK

Sommerens smukkeste virgin cocktail – rabarber mojito

Ingen sommer uden skønne drikke – så hermed en opskrift på sommerens måske smukkeste og dejligt læskende drink. Naturligvis i en udgave helt uden alkohol!

Virgin rabarber mojito 
Opskriften er til 1 drink, så bare gang op til det antal, du skal bruge

virgin cocktail

Rabarbersirup
Allerførst skal du have kogt en sirup til drinken. Det kan gøres i god tid, så ingen stress over det.

4 store rabarberstilke skåret i stykker på ca 4 cm
200 g rørsukker
2 dl vand

Bringes i kog i en gryde på mellemhøj varme. Skru ned og lad småkoge i ca 20 minutter eller til rabarberne er helt opløst og det begynder at tykne. Rør i siruppen med jævne mellemrum. Si blandingen og hæld siruppen i et skoldet glas. Den kan holde sig i en måneds tid, og denne blanding er nok til ca 8-9 drinks.

Mojito
4 friske mynteblade (ikke pebermynte!)
Juice fra en lime
Evt. en skive frisk ingefær
Is
3 cl rabarbersirup
Danskvand
Rabarberstrimler skåret på langs med en tyndskræller til dekoration
(Evt. mynteblade til dekoration)

Rør mynteblade, limesaft og ingefær sammen i et højt glas med enden af en træslev – myntebladene og ingefæren skal helt kvases lidt, så deres aroma frigives. Fyld så glasset med is og tilføj rabarbersirup. Top op med danskvand og rør rundt, så rabarber og danskvand blandes. Pynt af med rabarberstrimler og evt. mynte. Server med et relativt bredt sugerør – siruppen vil gerne til bunds, så det er en fordel at kunne røre lidt rundt i drinken med sugerøret undervejs.

(Hvis du laver den til nogen, der godt må nyde lidt alkohol, så skær ned på mængden af limesaft og tilsæt 3 cl rabarbersnaps i stedet)

Nydes bedst med en lys og lun sommeraften og godt selskab – måske endda på stranden <3

Gravid og ammekjole Presley fra Séraphine // Meraki Shimmer Dry Oil  // Meraki Lip Balm // Fabelab stofble // Mamalicious gravid badedragt

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide til gravid basis garderoben

Med få, gode basis-items kan du mikse og matche din garderobe igennem hele graviditeten. Det behøver slet ikke at være kedeligt, selvom udgangspunktet er sort, for du bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt farve, du tilsætter looket. Fx med en skøn neglelak eller et cool bælte. Og med en god base i gravid garderoben, kan du altid finde noget at tage på – fra første til tredje trimester (og efter fødslen)

Vores erfaring er, at de fleste gravide får god brug af en kjole, en nederdel, et par leggings og et par jeans som basis i garderoben – og derudover ved du bedst selv, hvilken stil og behov, du har. Vi vejleder i øvrigt altid gerne på telefon, mail og i butikken.
1. Kjolen til hele graviditeten (og i det hele taget)

Den lille sorte kjole. Sådan en kan redde de fleste tøjkriser, og du finder altid et udvalg i Strut til alle budgetter. Kjolen her fra Isabella Oliver er ikke billig, men den er til gengæld intet mindre end magisk og den er smuk både med og uden babybule. Kvaliteten er utroligt høj og pasformen fantastisk.

Er du mere til farver, print eller en løsere pasform (selvom draperede kjoler i vores 10+ års erfaring er ualmindeligt smukke til både str XS og XL) så er der heldigvis også altid et udvalg af sådan nogle <3

2. Gravid nederdel

En god, enkel nederdel, der kan styles på mange, mange måder og som følger med en voksende strutmave. Det kommer man langt med! Vi har altid et udvalg af enkle, sorte gravid nederdele i Strut og på strutshop.dk

3. Gravid jeans

Noget af det første, mange investerer i, er et par gode gravid jeans. Jeans, der ikke strammer på maven og som er skabt til at følge med dine kurver og voksende babybule igennem hele graviditeten. Alle vores gravid jeans har justeringsmuligheder i linningen, så du kan tilpasse faconen og sikre dig den gode pasform og et par jeans, der ikke hele tiden er ved at ryge ned! Der er altid sort, blå og grå at vælge imellem, så gå efter den farve og stil, der matcher dig bedst. Vi rådgiver altid gerne om jeans og pasform i Strut og hvis du ringer eller skriver til os.

4. Gravid leggings

Leggings er de sande helte i graviditeten, når det kommer til behageligt tøj. Det er dem, du tager på, når du kommer hjem til arbejde – dem der ikke strammer nogen steder – dem, der følger med til yoga og træning – og dem, der absolut gælder som bukser når du er trådt ind i tredje trimester og ikke gider noget pjat med tøj! De fleste af vores gravid leggings kan også snildt følge med på barsel og de er en rar ting at bruge de første dage efter fødslen, mens du stadig er øm.

 

… med bare fire, gode basisitems kan du komme utroligt langt i din gravid garderobe, og så er det op til dit behov, stil og budget, hvor meget eller hvor lidt du ellers investerer i. Går du stort set kun i jeans, giver det mening at købe to eller tre par af dem og så undvære nederdelen. Går du aldrig i jeans, skal du nok have lidt flere kjoler i klædeskabet.

En lang undertrøje kan også være en fordel, når almindelige bluser begynder at stumpe, og en del vælger at investere i blødt, behageligt undertøj i løbet af graviditeten.

Style the bump: Stribet skjorte og blå jeans

En stribet skjorte og blå jeans går du ikke galt i byen med – og du kan sagtens rocke looket mens du er gravid.

Nogle look går (næsten) aldrig af mode. Coco Chanel opfandt konceptet med ‘den lille sorte’ for snart 100 år siden, og du går stadig ikke fejl med sådan en i garderoben (find tre gode bud på en lille sort med plads til strutmave eller amning HER). Ideen med blå jeans og en stribet skjorte er givetvis endnu ældre, hvis vi kigger mod det vilde vest og 1800-tallets cowboys, men det er i al fald sikkert, at det er et klassisk look, der bare fungerer. Udtrykket har varieret gennem tiden på både jeans og skjorte, men helheden. Den holder.

Det er ofte en blå eller hvid lidt oversize skjorte, der sættes sammen med de blå jeans, men de lyserøde striber har vundet indpas de sidste sæsoner og foråret 2018 er ingen undtagelse. Kombinationen er lige dele klassisk og feminin og måske netop derfor bliver sammensætningen med enkle, blå jeans så overbevisende. Kontraster fungerer som regel ret godt i styling.

Med mindre din arbejdsplads har en særlig dresscode, så kan skjorte og jeans følge med de fleste både på job og i fritiden. Vi er ret vilde med både skjorte og jeans, og du kan style det som du vil. Måske med høje hæle og en designertaske. Måske med chelsea boots og din yndlings-vintage taske. Eller noget helt tredje.

1. Flora gravid skjorte (kan naturligvis også bruges til amning/barsel), str. S-XL, 299,95 DKK

2. Lys rosa neglelak (Rose Milk) fra KURE Bazaar, 125 DKK. Naturligvis uden hormonfarlig kemi – og du kan vælge mellem mange flere farver.

3. Geometrisk armbånd i fødevaregodkendt silikone fra Lara&Ollie. Også velegnet til babys ømme gummer! Mange varianter. 99 DKK

4. Blå jeans med underbump fit. Elastisk ribkant fortil og justerbar linning bagtil. Str. 26-31, benlængde 32, 399,95 DKK

Brudekjoler med plads til strutmave – kjoler til særlige lejligheder

I Strut er vi vilde med tøj, der kan bruges gennem hele graviditeten, måske endda følge med på barsel – eller styles på mange måder. Vi synes den slags er en god investering i en periode, hvor det ellers kan være svært at finde tøj, der får dig til at føle dig godt tilpas og som ‘dig selv’.

Men. For der er et ‘men’. Nogle lejligheder er nemlig så særlige, at de fortjener deres helt egen kjole, og så betyder det mere at det er en kjole, du føler dig fantastisk i end at den bliver hevet frem fra klædeskabet hver uge.

Det gælder ikke mindst for en brudekjole, og du kan sagtens have en smuk, hvid kjole på med en struttende babybule under. Fælles for de hvide blondekjoler til gravide er, at de er både flatterende og virkeligt komfortable. Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig godt tilpas under sin graviditet, og tøj, der strammer eller skærer eller snerrer det forkerte sted duer bare ikke. Slet ikke på en dag, hvor du skal stråle af kærlighed <3

Lige nu har vi tre bud på den hvide kjole (og mange flere, hvis du vil have farver eller endda guld på), og ingen af dem vælter budgettet, og så kan du i stedet finde et par ekstravagante sko eller skyde flere penge efter ringene eller kagen. Kjolerne kommer i en kort, en midi- og en maxilængde, og den hvide farver spænder fra helt hvid over en lys creme til en mere flødevarm cremenuance.

Mivana-kjolen er den korte udgave og den er helt hvid. Facon og pasform kender vi fra Mivana-modeller i andre farver og med længere eller helt uden ærmer. Den sidder tæt og fremhæver smukt babybulen – og kjolens bærer også! Et par vilde sko vil være fantastiske her, fordi kjolen i sig selv er ret enkel. Vi tænker, den vil gøre det godt til eksempelvis den mere uformelle vielse på rådhus (eller andre venues), og den er smuk ligeså snart babybulen begynder at vise sig og helt frem til terminsperioden.

FIND KJOLEN HER

Kjolen i midilængde har den mørkeste cremenuance. Blonden er vintage-inspireret og noget så smuk. Underkjolen har stropper og er i en lidt lysere cremefarve så blonden kan ses i hele kjolen. Modellen har 3/4 ærmer i et lidt løsere snit og med fine tungekanter i afslutningen. Der medfølger et bindebånd, men du kan også sætte et bånd med perler eller noget helt andet i empiresnittet – eller lade det være som det er. Kjolen har en lige underdel og falder henover dine former. Vi tænker, at denne kjole kan bruges både til det mere uformelle bryllup og den større fest, selvom det ikke er en decideret gallakjole. (Tip: Hvis du ikke har en alt for stor barm, kan kjolen også bruges til at amme i – overdelen kan trækkes let til side og underkjolen trækkes let ned)

FIND KJOLEN HER

Er du til maxilængde, så er der en kjole i en lys creme nuance til dig. Den har korte blondeærmer og empiresnit, der fremhæver dit smalleste sted – ligesom den lange længde gør dig længere at se på. Maxikjolen sidder til i bærestykket og falder løsere herfra uden at det bliver en stor ‘puf’kjole. Den er smuk både med en stor og lille babybule og faktisk fungerer den også rigtig godt på kvinder, der ikke er et stykke over 170 – vi har set den på mindre kvinder også og den lange længde er smuk selvom du ikke er meget høj. Kjolens smallere pasform sikrer nemlig, at du ikke bliver væk i den. Det er jo dig, og ikke kjolen, der er det vigtigste! Maxikjolen kommer med to bindebånd. Et cremehvidt og et i koral – du bestemmer selv, hvor meget farve, der skal på. En maxikjole er oplagt til kirkebryllup og til en større fest.

FIND KJOLEN HER

Priserne er fra 359.95-459.95 og alle tre kjoler findes i S-XL. Vi anbefaler, at du vælger den størrelse, du plejer at bruge. Kjolerne er ‘true to size’.

 

PST! Du behøver ikke stå brud for at have en lys blondekjole på! Alle kjolerne vil også være smukke til andre fester – omend måske ikke lige en anden kvindes bryllup…

Mangler du bryllupsinspiration (eller anden inspiration)? Så er Pinterest altid (ALTID!) et godt sted at starte. Men pas på. Det kan godt være en virkelig heftig tidsrøver… Du kan fx starte inspirationssøgningen HER

Spring has sprung – 20% på (næsten) alt

Datoen siger 1. marts og dermed er det officielt forår… ikke at temperaturerne lader til at tage sig voldsomt meget af det. Det er altså ikke helt i orden. Men. VI her i Strut synes altså, at det er værd at fejre, at spring has sprung, så vi har sat stort set alle varer ned med 20% helt frem til søndag.

Det gælder også forårsnyhederne, de klassiske kjoler fra Isabella Oliver, pusletasker, neglelak, pusleunderlag, baby olie, babytøj, legesager, ammekjoler og gravid jeans. Vi sagde jo, det var stort set alt.

Det eneste, der stadig koster hvad det plejer, er vikler, ammepuder, ammeindlæg, ammebh’er, støttebælter og (vente)undertøj.

Der er MANGE fine sager at vælge imellem hvis du skal have opgraderet (eller begyndt) gravid garderoben eller fundet amme tøj til en god pris. Jeg har samlet nogle af mine favoritter blandt både baby- og mor-kategorierne med fokus på det langtidsholdbare og klassiske.

  1. Heveas søde badeænder i naturgummi er hyggelige i badet, og skabt uden samlinger. Dermed kan der ikke gemme sig ubehagelige overraskelser inden i dem // 2. Engels uldfleecedragt er et absolut musthave i min bog. Holder baby lun og veltempereret og fungerer perfekt med ombuk både ved hænder og fødder // 3. Isabella Olivers enkle, sorte t-shirt kjole er noget i retning af den ultimative ventekjole. Den er også smuk uden strutmave – og stort set aldrig nogensinde på udsalg // 4. BOOB kan noget med både bæredygtige materialer og tøj, du gerne bare vil flytte ind i. Kjolen her er både til strutmaver og amning og kan sagtens gå hen og blive din barselsuniform. Brug den med en blazer, en strik, et bælte eller et par skinny jeans. Anything goes. Den findes også i sort // 5. Mara Meas pusletasker er ualmindeligt smukke – og praktiske indeni. Jeg er ret vild med denne udgave, men de er alle flotte // 6. Neglelakkerne fra KURE Bazaar er uden hormonfarlig kemi. De er også imponerende holdbare og kommer i de smukkeste farver. Stiletto-rød er en udødelig klassiker. // 7. Med bidehalskæder og ditto armbånd fra engelske Lara&Ollie har du altid noget lige ved hånden til nysgerrige babyer med eller uden ømme gummer. De er lavet i fødevaregodkendt silikone og kommer i mange fine varianter. Og de produceres på bestilling, så der er ikke et kæmpe overskudslager og overflødigt forbrug af råvarer. Det kan vi også godt lide! // 8. Lige om lidt bliver det varmere (blev der sagt!) men det er ingen garanti for at vejret kun viser sig fra sin pæne side. De cool regnponchoer fra MarMar har naturligvis plads til en mave, men er også praktiske uden – og de har en lille velcrolukning, der kan placeres rundt om cykelstyret, så ponchoen ikke blæser op om ørerne på dig eller du får våde lår.

Draperede gravid kjoler på 3 budgetter

En draperet kjole er guld værd – ikke mindst når du er gravid eller på barsel. Draperingerne smyger sig om dine smukke former og følger med igennem hele graviditeten. På smukkeste vis fremhæves dine allerflotteste sider mens du samtidig kan camouflere eventuelle ammedepoter på hofter og lår i kjolens folder.

Vi har længe været overbeviste om draperede kjolers magi, og vi har set det gang på gang hos jer – både i en str 34/XS og 42-44/XL og alt derimellem. De kjoler kan simpelthen et og andet, der får jer til at stråle og dermed se endnu skønnere ud end I allerede gør helt naturligt.

Lige nu er der draperede kjoler til alle budgetter i Strut og på strutshop.dk, så hvis du mangler en magisk kjole i skabet, der kan følge dig resten af graviditeten (og efter fødslen) så skal du egentlig bare finde dit match.

Pilar-kjolen fra Mamalicious er en budget-venlig udgave til 169,95 DKK. Den har fine detaljer og er i blød jersey. Den fås også i mosgrøn og findes i str XS-XL

FIND DEN HER

Prue-kjolen fra Séraphine er i en lækrere jerseykvalitet, der er lidt kraftigere og kan holde til længere tids brug. Den er i øvrigt også ammevenlig med wrap-løsningen fortil. Kjolen findes i str. 34-42 og koster 529 DKK

FIND DEN HER

Luksus-udgaven af den draperede kjole er et lille mirakel. Det er en klassiker fra Isabella Oliver, og t-shirt kjolen er nærmest magisk. Vi har endnu ikke oplevet af den ikke klædte en gravid mave, og kvaliteten er helt unik. Kjolen kan tåle at blive strukket ud til selv en helt højgravid mave uden at miste sin oprindelige facon, og den er også utroligt smuk og velsiddende uden en strutmave. Den er ikke ammevenlig, men den er krops-venlig! Findes også med prikker og kommer i str. S-XL til 899 DKK

FIND DEN HER

 

Isabella Olivers t-shirt kjole. En klassiker i ny version

Engelske Isabella Oliver kan noget helt særligt med ventetøj. Især med en helt bestemt kjole, der er en favorit år efter år.  T-shirt kjolen er muligvis en af de mest velsiddende, flatterende ventekjoler, der nogensinde er skabt.

Den er smuk til både slanke kvinder og kvinder med masser af former – draperingerne langs sidesømmene fremhæver alt det smukke ved din facon og skjuler samtidig ammedepoter og andre buler. Du kan justere længden med helt op til 10 cm, så du vælger selv hvor kort eller lang kjolen skal være.

Det er et jersey-kjole med et luksuriøst udtryk – både komfortabel og fin. Det er ikke altid den letteste kombination at ramme. Stoffet er af en rigtig høj kvalitet og tåler mange (mange!) ture i vaskemaskinen uden at miste farve og facon. Faktisk er den skabt til at kunne bruges både under og efter graviditeten, så du skal ikke være nervøs for om materialet bliver strukket for meget til at det kan trække sig sammen igen. Kjolen følger med dig og din krop igennem hele graviditeten, og selvom den ikke er ammevenlig, er den bestemt også flatterende og skøn helt uden en strutmave under.

Dette forår har vi (selvfølgelig) fået kjolen hjem i klassisk sort, men den kommer også med navnet ‘Danni’ og de fineste, irregulære polkaprikker i hvid på en sort baggrund.

Isabella Oliver er ikke et budgetmærke, men det er til gengæld klassiske styles, du kan bruge igen og igen og som ser ud som om de er skræddersyet til dig. Så hvis du kun skal have en kjole til hele graviditeten, der skal kunne holde kvaliteten fra 1. til 3. trimester (og bagefter) er dette kjolen til dig.

Find den sorte t-shirt kjole HER

Find den prikkede t-shirt kjole HER

Se alle ventekjoler HER

Moderskab 24/7 og en kjole, der kan det hele

Når man først er blevet nogens mor, så er man det for livet. Hele livet. Alle timer. 24/7.

Det er en stejl læringskurve og der er masser af udfordringer (og lortebleer og søvnløse nætter) undervejs, men heldigvis også ligeså mange bløde babykinder, kærlige blikke og våde kys.

Mens du er igang med at finde sig til rette i sin nye rolle, synes vi aldrig, du skal gå ned på komfort. Slet ikke, når den er så pæn som i BOOBs nye kjole. Den hedder, som bh’en, 24/7 og er skabt til at kunne bruges dag og nat (også mens du er gravid), og du kan finde den lige HER

Kjolen er i blød, åndbar og bæredygtig lyocell (lyocell er fibre fra eucalyptus og andre hurtigtvoksende træsorter, der kræver meget mindre energi og vand i produktionen end fx bomuld)

Overdelen er skabt til at kunne holde fast på ammeindlæg, så du kan bruge den, mens du sover eller nusser rundt hjemme. Men udskæring og materiale er også så pænt at du kan bruge kjolen til hverdag eller pænere lejligheder. BOOB har været superdygtige til at style den i billederne herunder. Ligefra hygge-typen i… ahem…. bløde sutsko til femme fatalen, der har fået sovet nok til at være frisk på kæreste-tid. Og fra afslappet hverdag til mere dressed up.

(Bemærk: pasformen er lidt tættere under barmen, så hvis du er mellem to størrelser, så anbefaler vi at du vælger den største)

Shella Carrie Me – jakken til graviditet, babybæring og bare dig

En af de forårsnyheder, vi glæder os til at vise jer, er en softshell jakke til to indsatser. En til gravide og en med bæreindsats til baby. Jakken hedder Shella Carrie Me og er fra Mamalicious. Vi har fået den hjem fra str XS-XL og den koster 800 DKK.

Vi er ret vilde med tøj, der har en lang levetid – og det har Shella-jakken i den grad. Den kommer med to indsatser. En du kan lyne i, når strutmaven skal have mere plads – og en, der kan bruges når du bærer den lidt større baby. Her er nemlig ‘hul’ i indsatsen så babys hoved kan komme igennem.

Jakken er en softshelljakke. Softshell har længe været brugt i udlandet, men først i de senere sæsoner er det for alvor kommet til Danmark. Softshelljakker har flere fordele: det er mere åndbart end termo- eller regnjakker, men er samtidig både vind- og vandskyende. Shella-jakken er enkel og pæn i sit udtryk og kan sagtens bruges uden nogen af indsatserne. Den kan således bruges før, under og efter din graviditet – eksempelvis vil den være ret praktisk på legepladsen eller i skoven, når I er på udflugt.

Som udgangspunkt synes vi, det er rigtig smart, at Mamalicious har tænkt flere funktioner ind i jakken, men vi har alligevel en anbefaling, fordi vi har prøvet jakken på og testet funktionerne med vores søde testbaby og vikle.

OBS: Vi i Strut anbefaler, at du bruger graviditets-indsatsen til den helt lille baby, fordi det instinktivt giver mening at bære de mindste mennesker så tæt mod din krop som muligt. Her virker det kontraintuitivt at skulle have den lille babys hoved ud fra dig og mod et jakkestof. Når du bærer med graviditetsindsatsen, undlader du bare at lyne indsatsen helt op. Så kan både vikle og baby være indenunder. Måske skal du lige have et lunt tørklæde om halsen, men det er også til at overskue.

Når baby er blevet større (eksempelvis 6 mdr og derover – det er din vurdering) kan du bruge baby-indsatsen, hvor babys hoved kommer lidt mere ‘fri’.

FIND JAKKEN HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: