Category Archives: Mode Og Stil For Gravide Og Nybagte Mødre

Vinterjakker // hold strutmaven varm

Det har været en fantastisk start på efteråret – Indian Summer for fuldt skrald og masser af lys, varme og solskin. Men nu har efteråret vist for alvor kysset sommeren farvel – og der er kølige noter i luften. Tid til at tænke på lunt strik, lange bukser og vinterjakker.

I år har vi endnu flere valgmuligheder til dig, end vi plejer. Der er vamsede dynejakker, forede parkaer, klassiske uldjakker og vand- og vindtætte vinterjakker til frossenpinde.

De har alle plads til voksende strutmaver og en del af dem kan også bruges på barsel eller i det hele taget. En del har et aftageligt midterpanel, der kan lynes af eller på i takt med at maven vokser – og når du bærer baby i vikle eller bæresele. Andre kan let transformeres til almindelige jakker og andre igen er faktisk slet ikke ventejakker, men har en facon, der er rummelig nok til din babybule.

Vælg en jakke, der har en god håndfuld ekstra materiale over maven, men lad være at gå 2-3 størrelser op i forhold til din normale pasform – du skal naturligvis kunne vokse i jakken, men den skal ikke blive alt for stor over ryg og skuldre.

Få et overblik over udvalget og find dine favoritter her:

roxy-cathy-maleneRoxy // Grå vinterjakke med cool look og asymmetrisk lukning fra Mamalicious. Str. XS-L, 699,95 DKK

Cathy // Mørkeblå vinterjakke med aftageligt midterpanel og blød hætte fra Mamalicious. Str. S-XL, 899,95 DKK

Malene // Vind- og vandtæt vinterjakke med varmt foer og masser af funktionelle detaljer fra Danefæ. Str. XS-XXL, 1299 DKK

darling-og-giggiDarling // Lækker uldjakke fra Danefæ med rummelig a-facon og fint, prikket foer. Smuk, enkel og klassisk. Str. XS-XXL, 2000 DKK

Giggi // Vinterjakke med aftageligt midterpanel og quiltede detaljer fra Mamalicious. Str. XS-XL, 899,95 DKK

polar-og-tikkaPolar // Parkajakke med varmt foer og hætte med faux pels (der kan knappes af) fra Mamalicious. Str S-XL, 999,95 DKK

Tikka // En klassiker i Strut. Parka med aftageligt midterpanel, varmt foer og blød, lækker krave med skjult hætte. Vælg mellem navy og sort. Str. XS-XL, 999,95 DKK donatella-ona-hudsonDonatella // Elegance og luksuriøs kvalitet i uld og cashmere fra Séraphine. Den smukke jakke kan sagtens bruges uden strutmave. Vælg mellem camel og sort med gråt revers. Str. 34-42, 1499 DKK

Ona // Termojakke fra Marmar med grafisk quilt og asymmetrisk knaplukning. Perfekt til dig, der har termin, inden det bliver rigtig vinter. Vælg mellem navy og rosa. Str. S-XL, 799 DKK

Hudson // Tørklæde i smørblød alpakkauld fra Aperie. 579 DKK

isobel-sue-quiltaIsobel // Vinterjakke med foer og foret hætte fra Mamalicious. Str. S-XL, 799,95 DKK

Sue // Kortere vinterjakke fra Mamalicious med foer og rib-paneler i siderne så der er rigelig plads til at vokse. Str. M-L, 699,95 DKK

Quilta // Dynejakke med høj, blød krave og elastikbælte fra Mamalicious. Str. S-XL, 559,95 DKK

Skjul babybulen – 10 stil-tips til første trimester

skjulbabybulen

Tillykke! Du er gravid!

Du har lige fået den mest livsforandrende, fantastiske (og måske også lidt skræmmende!) nyhed nogensinde, men hvis du er som de fleste af os, har du ikke tænkt dig at råbe nyheden ud over hustagene. I al fald ikke endnu. Rigtig mange par holder nyheden om baby for sig selv indtil de er forbi første trimester.

Hvis det også gælder for dig, så læs med her. Vi har samlet vores bedste tips til at skjule babybulen og holde på den søde hemmelighed på jobbet, når du er ude med dine venner og endda fra din familie…

hide the bump

Vi er vilde med styles, du kan bruge til flere funktioner. Den nye bomuldstunika/skjorte fra Mamalicious er rummelig til strutmaven, men kan også sagtens følge med på barsel. Vi anbefaler at style den med bæltet bundet som sløjfe under kraven i  første trimester, hvis du vil gemme på babybulen. Det leder opmærksomheden mod ansigtet frem for maveregionen. Sæt den løse skjorte sammen med et par skinny jeans for at balancere looket – og tilføj gerne iøjenfaldende tilbehør som fx en farvestrålende, skøn neglelak. Bomuldstunika Vitoria, str. S-XL, 349,95

PÅ JOBBET
work wear

Hvid venteskjorte fra Mamalicious // Sort bomuldsskjorte fra Gai+Lisva (udsalg) // A-formet bluse fra Mamalicious (udsalg) // Office-bukser uden mavestykke fra Mamalicious // Business-bukser med pressefolder fra Mamalicious // Skinny jeans med stretch fra Mamalicious // A-formet kjole med smukt fald fra Ripe (udsalg)

1 – Vælg en fortrolig
At skjule din graviditet på jobbet kan være en udfordring, så måske kan du gøre livet lettere for dig selv ved at være en fortrolig blandt dine kollegaer. Måske din tillidsmand m/k eller en anden, du er fortrolig med og som du ved, kan holde på hemmeligheden og være din ‘wing man’, når det er nødvendigt.

2 – Vente ‘Work Wear’
En løs skjorte eller a-formet kjole fungerer perfekt som gemmesteder for den begyndende babybule. Vælg et par behagelige ventebukser eller ventejeans og brug dem med en skjorte udover på kontoret.

3 – Fyld snackskuffen
Husk at have et mindre forråd af kiks, ingefær-slik og vand inden for rækkevidde. Alt, der kan hjælpe mod kvalme er et hit.

4 – Gode undskyldninger
Lægetider, scanninger, jordemoderbesøg og morgenkvalme kan betyde, at du er mere fraværende på arbejdspladsen end du plejer at være. Heldigvis kan dit fravær forklares med små, hvide løgne – måske har du været til tandlægen eller også ventede du på blikkenslageren eller elektrikeren?  Hvis du ikke bryder dig om at lyve direkte (uanset hvor uskyldig løgnen måtte være), så kan du også bare fortælle, at du har det godt, men at det er personligt, og du helst ikke vil tale om det.

MOR I BYEN

mor i byen Blondetop fra Gai+Lisva (udsalg) // Draperet kjole fra Isabella Oliver (flere farver – udsalg på nogle varianter) // Swingkjole fra Mamalicious // Face Mist fra Karmameju // Neglelakker fra KURE Bazaar

5 – Vær lusket med dine drinks
Hvis du ikke er typen, der normalt siger nej til en drink (eller to. Eller tre!), så bliver dine veninder måske mistænksomme, når du pludselig ikke rører en eneste dråbe. Bestil når ingen hører – de fleste steder kan de lave (ret lækre!) virgin mocktails – en soda & lime kan let forklædes som gin & tonic. Hvis alt andet fejler, så lyv og sig, at du er på detox eller antibiotika – eller, bedre endnu, tilbyd at være designated driver!

6 – Flyt opmærksomheden op
Brug dit tøj eller dine accessories til at trække opmærksomheden op mod dit ansigt og væk fra babybulen.  En smuk udskæring kunne virke – eller et par statement øreringe eller en kort halskæde.

FAMILIETID

hjemme 2

Ventejeans med lige ben fra Queen Mum // Tunika i denim-tencel fra Mamalicious // Poncho i blød alpakauld fra Aperie // Oversize tunika/kjole fra Danefæ (flere farver) // Lyocell leggings fra BOOB // Oversize cardigan i blød strik fra Mamalicious (udsalg)

7 – Balancer din bule
Familiefester kan være lidt tricky – særligt hvis din mor eller svigermor er ivrige efter at blive bedstemødre! Oversize tøj er mistænkeligt, hvis det ikke er din normale stil, så tricket i første trimester er at balancere løse toppe med mere tætsiddende underdele. Venteleggings eller skinny jeans er perfekte sammen med løsere bluser og toppe for et afslappet weekend look.

8 – Bytte-bytte-drink
Hvis et nej til en mimosa eller et glas før-middags vin slet ikke lyder som dig, så prøv at lege ‘bytte-bytte-drink’ med din partner. Vælg identiske glas (og et glas vand som du faktisk kan drikke!) og byt jeres glas, når din partners begynder at være halvfuldt. Hvis I er påpasselige, så opdager ingen, at du ikke drikker noget. Det virker også fint til bryllupper eller større fester.

9) Lag på lag
Hvis du for alvor vil gemme dine nye kurver, så gå efter lag-på-lag effekten med en lang cardigan eller tørklæde. De er et perfekt cover og når vejret bliver køligere er der ingen, der vil tænke over dit outfit.

10) Få en makeover
Har du overvejet at få en ny frisure eller at ændre din makeuprutine? Nu er det perfekte tidspunkt at ændre på din skønhedsrutine – hvis nogen påpeger, at du ser lidt anderledes ud, så kan du henlede opmærksomheden på dit nye look. En ny, laber frisure er desuden er virkelig god undskyldning for ‘pregnancy glow’.

Held og lykke med at holde på de søde nyheder, mødre!

Pak kufferten til badeferien

Pak kufferten til badeferien med let, luftigt tøj i naturmaterialer – og husk en badedragt, du føler dig godt tilpas i.

badeferie

Ammekjole i lækker hørblanding // Hudpleje fra Karmameju // Sommerdragt til baby fra KidsCase // Badedragt fra Mamalicious // Nederdel fra Mamalicious

Vidste du i øvrigt, at Karmamejus 02-serie med fordel kan bruges som after sun? Karmameju forklarer således:

I solen mister huden fugt, og for at bevare en smuk glød er det vigtigt bl.a. at hydrere huden, både ude- og indefra. Huden bliver sat på ekstra arbejde når vi opholder os i solen, og værst af alt hvis huden bliver rød og forbrændt. 02 serien er mild og dulmende. Især velegnet til sarte, sensitive hudtyper og til perioder, hvor det er nødvendigt med ekstra pleje.

Alle produkterne har en beroligende aromaterapi, som består af en delikat kombination af lette blomsternoter, beroligende urter og milde æteriske citrusolier som dulmer, genopbygger og skaber balance – dette gør netop,  at produkterne er ideelle at anbefale som aftersun til både store og små.

Sommerens smukkeste virgin cocktail – rabarber mojito

Tak fordi I har taget så pænt imod vores nye webshop – vi ved godt, at det roder lidt endnu, og jeg lover jeg, vi ALLE arbejder så hårdt vi kan på at komme helt på plads med alle billeder, al inddeling og alt det andet <3 Skriv endelig til os, hvis I falder over noget, der ser helt skørt ud og som vi ikke selv har opdaget.

Vi siger tak herindefra med en opskrift på sommerens måske smukkeste og dejligt læskende drink. Naturligvis i en udgave helt uden alkohol!

Virgin rabarber mojito 
Opskriften er til 1 drink, så bare gang op til det antal, du skal bruge

virgin cocktail

Rabarbersirup
Allerførst skal du have kogt en sirup til drinken. Det kan gøres i god tid, så ingen stress over det.

4 store rabarberstilke skåret i stykker på ca 4 cm
200 g rørsukker
2 dl vand

Bringes i kog i en gryde på mellemhøj varme. Skru ned og lad småkoge i ca 20 minutter eller til rabarberne er helt opløst og det begynder at tykne. Rør i siruppen med jævne mellemrum. Si blandingen og hæld siruppen i et skoldet glas. Den kan holde sig i en måneds tid, og denne blanding er nok til ca 8-9 drinks.

Mojito
4 friske mynteblade (ikke pebermynte!)
Juice fra en lime
Evt. en skive frisk ingefær
Is
3 cl rabarbersirup
Danskvand
Rabarberstrimler skåret på langs med en tyndskræller til dekoration
(Evt. mynteblade til dekoration)

Rør mynteblade, limesaft og ingefær sammen i et højt glas med enden af en træslev – myntebladene og ingefæren skal helt kvases lidt, så deres aroma frigives. Fyld så glasset med is og tilføj rabarbersirup. Top op med danskvand og rør rundt, så rabarber og danskvand blandes. Pynt af med rabarberstrimler og evt. mynte. Server med et relativt bredt sugerør – siruppen vil gerne til bunds, så det er en fordel at kunne røre lidt rundt i drinken med sugerøret undervejs.

(Hvis du laver den til nogen, der godt må nyde lidt alkohol, så skær ned på mængden af limesaft og tilsæt 3 cl rabarbersnaps i stedet)

Nydes bedst med en lys og lun sommeraften og godt selskab – måske endda på stranden <3

summer lovingAmmekjole Tannaz i hørblanding fra Mamalicious // Calm Balm fra Karmameju // Babysvøb fra Fabelab // Badedragt ‘Uma’ fra Séraphine

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Den lille sorte // vente og amme

Forår og sommer er ofte lig med lette materialer, lyse farver og fine print, men hvis du (som Stine) har en forkærlighed for den monokrome farveskala og særligt sort, så er der også altid noget til dig i Strut.

Her er to gode bud på den lille sorte på en lidt ekstra lækker måde. Både til dig, der er gravid og dig, der ammer.

Isabella Oliver er garant for velsiddende ventetøj – og der er en grund til at vi altid tager de draperede kjoler ind i sortimentet. Sæson efter sæson. De er så utroligt flatterende på langt de fleste kropstyper og kvaliteten er så god, at du også kan bruge kjolerne efter strutmaven er væk.

Den figursyede kjole er skøn i sig selv, men hvis du tilsætter blondeblusen fra Gai+Lisva bliver udtrykket et helt andet og meget eksklusivt. Vi ville også bruge den smukke blondebluse sammen med en nude ventetop og et par rå jeans, for at give den en rå edge. I øvrigt findes kjolen også i en kortere udgave, som er rigeligt lang som kjole til dig, der ikke er så høj.

Til amningen har vi fået en kjole fra Mamalicious, som vi er helt vilde med. Den skal prøves på, for at udtrykket kommer til sin ret. Den figursyede underdel har en praktisk gennemskæring under barmen for let adgang til amning – og overdelen i chiffon falder flot og giver et cool, grafisk og underspillet look. Brug den som på billedet med chunky sandaler eller brogues. Fordi kjolen er så enkel, kan den både bære lette smykker og store statement pieces, så det er op til dig og din stil.

cloe lace madeleine blog

Draperet kjole fra Isabella Oliver, XS-XL, 849 kr // Blondebluse fra Gai+Lisva, 36 og 40, 899 kr // Nude neglelak fra KURE Bazaar, 125 kr // Nude basistop fra Mamalicious, 129.95 kr // Ventejeans fra Mamalicious (vælg mellem mange styles på strutshop.dk) // Ammekjole fra Mamalicious, S-XL, 459.95 kr

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Forårsfornemmelser // blush love

Det danske forårsvejr er mildest talt omskifteligt og man skal være forberedt på både regn, slud og de første varme solstråler.

Vi er inspirerede af de smukke sakura-blomster, der gør verden til et pastelfarvet, magisk sted i øjeblikket og har fundet vores favoritter i blush og nude.

Regnjakken kan bruges både med og uden strutmave (og når du bærer baby i vikle eller bæresele) og den smukke skjorte fra MarMar kan også følge med gennem graviditet, amning og tilbage på job, og vi er vilde med alle de fine blushes og nudes i tøjet. Det er et godt supplement til garderoben og et fint farvepust efter vinterens grå og sorte nuancer. I øvrigt er blush og nude et godt match med koksgrå og sort, så du behøver ikke gå helt ud af din comfort zone, hvis du holder mest af en monokrom farveskala 😉 Du kan naturligvis også nøjes med at få farve på neglene med de skønne kulører fra Kure Bazaar.

Karmamejus Body Brush giver huden liv og glød og er rigtig velegnet til at modvirke vand i kroppen og giraffen fra Trixie Baby har både en klokke, knitrestof og pivelyd i, så der er masser af sjov for baby at undersøge. Stofbleen fra Mimis Circus er smuk, blød og rar at have med i tasken, når dig og baby er på farten.

blush sakurablushRegnjakke fra Danefæ 899 kr (flere farver) // Skjorte fra MarMar, 549 kr // Body brush fra Karmameju, 249 kr // Stribet ventekjole fra Mamalicious, 379,95 kr (findes også som bluse) // Basistop fra Mamalicious, 129.95 kr (flere farver) // Plisseret nederdel fra Seráphine, 499 kr // Strik fra Mamalicious, 299.95 // Strikket heldragt til baby fra Kidscase, 499 kr (flere farver) // Giraf fra Trixie Baby, 119 kr (mange varianter) // Tie-dye stofble fra Mimi’s Circus, 59 kr // Neglelak uden hormonfarlig kemi fra Kure Bazaar, 125 kr

Boob og bæredygtighed

Boob maternity

1. Ammebh til 299 kr. 2. Kjole til 749 kr. 3. Loose leo leggings til 469 kr. 4. Kjole til 499 kr. 5. Sweatshirt til 549 kr. 6. Top til 399 kr.

I denne uge er det ’International Fashion Revolution Week’, hvor vi sammen kan gøre en forskel for de tusinder og atter tusinder, der arbejder under kummerlige forhold i modebranchen. Hvordan kan vi så gøre det? Det kan vi blandt andet ved at sætte fokus på emnet, og ved at hylde og støtte de brands, der allerede gør et godt arbejde.

I Strut og på Strutshop.dk er bæredygtighed og omsorg for mennesker vigtigt for os, når vi køber tøj hjem, og flere af de brands vi sælger har nogle rigtig fine og fair forretnings- og produktionsmodeller. Ét af vores mærker, der især gør det godt er Boob.

Miljø og mennesker går hånd i hånd hos boob, og når det kommer til deres producenter, så betaler de gerne den ’rigtige’ pris i stedet for den billigste. Derfor arbejder de også kun med fabrikker i Europa, der følger Code of Conduct, og som de besøger regelmæssigt for at sikre, at dem der laver tøjet har det godt og arbejder under ordentlige forhold.

Boobs tøj er oeko-tex certificeret og lavet af økologisk bomuld, og så er de fleste styles er både vente- og ammevenlige, så tøjet har en længere levetid. I hvert stykke tøj er indsyet et lille mærkat, hvor der står:

I am yours to love, wash and wear. When you are done with me please hand me over to somebody who needs me.

Vi synes det er så fint et budskab, at Boob opfordrer til, at hvert stykke tøj kan bliver båret af mere end én mor :)

   Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Outfit inspiration til valentinsdag

Valentine’s Day er lige om hjørnet (på søndag, hvis nogen skulle være i tvivl 😉 ) og er en god mulighed for at have en romantisk date night med dem du holder allermest af – din kæreste, mand, partner og din baby.

Her har vi samlet to bud på skønne date-outfits til strutmaven og til den nybagte mor.

Date m strutmave

 

1. Face Oil 02 fra Karmameju til 399 kr. // 2. Ventekjole fra Isabella Oliver til 899 kr. // 3. Cardigan fra Mamalicious til 529,95 kr. // 4. 2-pak strømpebukser fra Mamalicious til 159,95 kr. // 5. Neglelak fra Kure Bazaar til 125 kr. // 6. Pusletaske fra ByStroom til 899 kr. 

Udgangspunktet for strutmaven er den flatterende kjole fra Isabella Oliver, der fremhæver dine flotte former samtidig med, at draperingerne camouflerer de ammedepoter, du er igang med at opbygge. Ansigtsolien er ren slik for din trætte vinterhud og giver liv i kinderne, og den kemifri neglelak er prikken over i’et.

Yummy mummy1. Pusletaske fra Ida Ising til 2199 kr. // 2. Glimmercardigan fra MarMar til 749 kr. // 3. Bodywash 02 fra Karmameju til 179 kr. // 4. Neglelak fra Kure Bazaar til 125 kr. // 5. Ammekjole fra Mamalicious til 299,95 kr. // 6. Ammebh fra Amoralia til 399 kr. // 7. Trusser til 189 kr. 

Til den nybagte mor er den bløde jerseykjole fra Mamalicious en Valentines vinder; den er let at amme i, og samtidig falder stoffet fint henover kroppen uden at sidde for tæt og afslørende. Det er også vigtigt at føle sig lækker inderst inde, så derfor har vi udvalgt et fint blondesæt fra Amoralia.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Forårsfornemmelser og hvorfor ventetøj er en god investering

Januar har indtil videre været overvejende grå med grå på – våd og kold. Men. De dage og timer, hvor solen har tittet frem og himlen lyst blå og en enkelt fugl har pippet? Der har vi fået lidt forårsfornemmelser. Eller i al fald en forsmag på den årstid, der venter på den anden side af vinteren. Med mere lys, mere varme og lyst til… NYT. Sådan i det hele taget.

De første forårsvarer er allerede tikket ind på hylderne i Strut, og der har både været gensyn med gamle kendinge og helt nye bekendtskaber.

En af de gamle kendinger, der igen er kommet på lager er den populære heldragt fra Queen Mum, der kan følge med dig og baby i rigtig mange måneder. Der er nemlig både plads til en voksende mave OG mulighed for let og diskret amning. Dragten er i en lækker, blød jerseykvalitet og jumpsuitet har t-shirt ærmer, lange ben og bindebånd under maven. Og lommer. Vi ELSKER ting med lommer i. Hvis du vægrer dig ved at købe tøj, du kun kan bruge i 4 måneder, så er denne heldragt et godt bud på noget, der er mere langtidsholdbart til klædeskabet.

Nu vi er ved emnet. Vi siger bestemt ikke, du skal bruge uanede mængder af penge på ventetøj. Slet ikke. Nogle kan passe (en del af) deres almindelige tøj langt ind i graviditeten. Måske endda hele vejen igennem. Til gengæld KAN ventetøj noget særligt. Tøj, der er skåret til at fremhæve dine gravide former er flatterende og gør vitterlig en forskel for hele udtrykket. Og for selvfølelsen for mange. Tøj, der klæder din facon lige nu og som ikke ‘bare’ er oversize, er skønt. Særligt hvis du føler dig stor hele tiden. For ventetøj, der passer din form og smag fremhæver alt det bedste og camouflerer det, du ikke rigtig orker at forholde sig til. Det kan godt være, du ‘kun’ bruger det i 4-5-6 måneder. Men det er godt nok også længe at gå uden noget, der passer ordentligt og får dig til at føle dig godt tilpas. Og ærligt talt – mon ikke der er mange af os, der med mellemrum køber noget, vi kun bruger i få måneder inden det flytter permanent ind bagest i klædeskabet?

Så det er ikke ren salgstale, når vi skriver, at ventetøj giver mening. Vi ser hver dag i butikken på Fælledvej, at det rigtige tøj med den rigtige pasform gør en forskel. Både i forhold til komfort (ventejeans og ventebukser er SÅ rare at have på) og til selvfølelse i en periode, hvor kroppen og hormonbalancen er i en konstant forandring.

Nedenfor kan du se nogle af de nyheder, vi pt. er mest forelskede i, men du kan selv finde dine favoritter HER

Forår i luften

1. Badedragt fra Mamalicious til 259,95 kr. // 2. Ventesweat fra Mamalicious til 259,95 kr. // 3. Skjorte fra MarMar til 549 kr. // 4. Heldragt fra Queen Mum til 599 kr. // 5. Ventetunika fra Danefæ til 549 kr. // 6. Bløde leggings fra MarMar til 399 kr.

Teffis udsaglsfavoritter

Teffis udsalgsfavoritter

Struts ejer Teffi har fundet syv udsalgsfavoritter frem – og der er mange penge at sparre. Her kan I læse, hvorfor hun synes, det er nogle gode investeringer :)

1.
De her sokker er simpelthen så fine til en lille dreng eller pige. Min lille 3 måneder gamle nevø fik dem i julegave, og er så fin i dem. Han havde dem på med et par blå strømpebukser, et par hjemmestrikkede shorts, og en carrygul body. Find dem her (fås i rød og karrygul).

2.
Denne kjole er GULD værd, når det er koldt -intet mindre! Den er i viskose, uld og elastan og er ret varm, selvom den er tynd og lækker i kvaliteten. Kjolen smyger sig til kroppen uden at være for afslørende, så den er fin bare under en cardigan, men kan også bruges som ‘varm underkjole’, både under mine andre kjoler eller under en oversize skjorte eller varm sweater. Find den her (fås i grå og stribet)

3.
Jeg er vild med overalls og i denne sorte denimfarve og de relativt smalle ben bliver de ikke ‘for 70’er-agtige. Et praktisk plus lige nu er helt klart også, at man ikke kommer til at skille på midten og dermed nemmere kan holde varmen. Find dem her.

4.
En dejlig lang cardigan til at putte sig i -I like! Jeg bruger den over uldkjolen fra Gai&Lisva, sammen med jeans eller nederdel… Ja, egentlig passer den til alt, og så er jeg vild med farven. Den er lys og spiller godt sammen med de lidt mørkere farver, jeg går i og lyser lidt op i vintermørket. Find den her.

5.
Denne cardigan er så fin, synes jeg, og er perfekt, når det skal være nemt og hurtigt at få tøjet på og helst ikke skal over hovedet på babyen. Hætten er relativt stor og passer fint udover en hue og kan også sagten ‘ligge’ under og rundt om hovedet, når barnet sover i barnevognen. Find den her (fås i offwhite, mørkeblå og karrygul)

6.
De lækreste leggings til en lille baby! Så fint mønster og så er de rigtig varme og tykke (vævningen gør, at de er meget bløde indvendig og giver et ‘ekstra lag’ for varmen). Find dem her (fås i blå, grå og rød).

7.
Ret cool cardigan med et lidt herreagtigt snit. Lækkert med en hvid skjorte, et par sorte bukser og lidt herreagtige sko. Den er kortere bagpå og rynkerne i siden siden giver længde foran, når den er åben og giver god plads til maven, når den lukkes. Og så er er den i 100% lækkert blødt uld -what’s not to like? Find den her (fås i sort og lysegrå).

kh Teffi

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: