Category Archives: Nye Varer I Butikken Og På Strutshop.dk

Guide: Sådan vasker du uld

Brug uld i alle måneder med R‘, lyder et gammelt husråd. Udover at være skønt og blødt, så er uld et helt særligt materiale, der holder dig varm, samtidigt med at være svedtransporterende. Uld fungerer både som den fede, vamsede uldsweater, er lækker som cardigan til alle lejligheder (se vores ventestrik her og vores ammestrik her), men er også virkeligt lækkert i tynd varmt undertøj. Ammeindlæg i uld er et must-have når du ammer og holder barmen varm og forebygger brystbetændelse. Til babyer er uld næsten helt uundværligt både som bodyer og leggings tæt på kroppen eller som køredragt til ture i barnevognen eller i viklen.

Uld er dog også et materiale, der kan være svært at have med at gøre. Man kyler det ikke bare i vaskemaskinen sammen med alt det andet beskidte vasketøj og giver det en hurtig tur på 40 grader. Jo, hvis man kom til at købe sin uldbluse seks numre for stor 😉 Ellers er det en meget dårlig idé.

Her har I seks gode råd til, hvordan man behandler uld, så det holder sig pænt og generelt holder længere. Dog vil vi gerne lige påpege, at uld er selvrensende og derfor ikke behøver blive vasket så ofte – medmindre der er kommet pletter på selvfølgelig:

1.
Først og fremmest; kig altid på vaskeanvisningen i tøjet. Dem der har produceret tøjet kender lige netop den materialesammensætning, som du sidder med i hænderne, så de ved også, hvordan tøjet skal vaskes.

2.
Vask hellere på uldprogram i maskinen end i hånden. Når man vasker sit uld i hånden, er det ofte hårdere for tøjet, fordi man risikerer at vride det ud af form og vride fibrene fra hinanden og skade formen. Derudover har man ofte tendens til at vaske det varmere, end det kan tåle, når man selv skal temperere vandet fra vandhanen. Når du skyller tøjet, tager det op og ned af vandet, kan du komme til at valke ulden, hvilket vil få det til at filte og krympe.

3.
Fyld ikke for mange andre ting i vaskemaskinen, når du vasker uld. Som tommelfingerregel skal vandstanden i vaskemaskinen til hver en tid kunne dække hele indholdet i vaskemaskinen, så du undgår at valke ulden (se evt pkt 2.)

4.
Brug altid uldvaskemiddel. Det er enzymerne, der gør forskellen, så det er altså ikke bare for sjov, at man skal ud og have fat på uldvaskemiddel. Læs altid anvisningerne på pakken, da for meget uldvaskemiddel kan gøre tøjet fugtigt og for lidt uldvaskemiddel ikke giver tøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

5.
Pas på med at hænge dit uld på bøjler eller i klemmer – det kan nemlig trække sig ud af form. Vi anbefaler derfor, at du tørrer det flat på et håndklæde.

6.
Har dit uld taget lugt, så prøv at lufte det inden du vasker det. Det hjælper ofte. Enten udenfor eller på dit badeværelse, mens du er i bad.

I Strut har vi fået masser af lækre, bløde uldkvaliteter hjem, så du kan holde varmen fra september til april. Vi har fundet en del af udvalget her:

 

Uld collage

 

1. Babyjakke i uldfleece fra Engel til 399 kr. 2. Babyluffer fra Engel til 89 kr. 3. Halstørklæde fra Aperie til 649 kr. 4. Kjole fra Gai+Lisva til 799 kr. 5. Hue fra Aperie til 479 kr. 6. Ammebh i uld fra BOOB til 429 kr. 7. Cardigan fra MarMar til 849 kr. 8. Stay Warm ammeindlæg fra ImseVimse til 89 kr. 9. Uldstrømpebukser fra Milker til 299 kr. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Signes otte favoritter

Signes otte favoritter

Jeg hedder Signe, og jeg blev mor til den dejligste lille pige sidste sommer.

Under min graviditet lærte jeg Strut at kende, og da min datter var gammel nok til at blive passet lidt af far, og Strut søgte en butiksassistent, var jeg så heldig at komme med på Strut-teamet. Jeg elsker at være her, og møde alle jer søde kommende mødre og senere de små guldklumper. Jeg er uddannet designteknolog, og er ved at tage en overbygning i Sustainable Fashion Design.

Her kommer lidt af mine efterårs-Strut favoritter:

1.
Tæppe – playfold

Jeg købte dette tæppe da min datter var 2 uger gammel, og har brugt det ligesiden. Det er tykt, lækkert og så er det et af de tæpper, man gerne vil have liggende fremme bare fordi det er så flot! Da hun blev lidt større og kunne skubbe sig op på hænderne var snorene på tæppet mere spændende at pille ved, end alt det legetøj jeg ellers lagde frem til hende! Derudover kan vi nu bruge tæppet som en blød, stor svane man kan lege med.

2.
Heldragt Fanny – Kidscase

Man finder mærket meget få steder her i Danmark, men hos Strut har vi fået øjnene op for det hollandske mærke, der laver det fineste strik og de lækreste øko-bodyer! Denne heldragt har alt det bedste til en nyfødt; skrålukning så man ikke skal have noget nedover det lille hoved, fødder så man ikke skal tænke på små sokker der falder af hele tiden, og så er den lavet i det fineste grafiske print, og er selvfølgelig også økologisk!

3.
ERGObaby

Den bedste bæresele der fås, intet mindre! Den sørger for, at baby sidder ergonomisk korrekt, at vægten er fordelt optimalt på dig, så du ikke får ondt i ryggen af at bære, og så sørger den for tæt kontakt med baby samtidig med, at du kan have hænderne frie. Det smarte ved ERGObaby er også funktionen med at kunne bære på siden. Når baby er omkring et halvt år, og begynder at syntes, at verden er meget spændende, kan baby sættes i siddepositionen, og derved have fuldt udkig til verden, men samtidig have muligheden for at vende hovedet ind mod dig, hvis det hele pludselig er lidt overvældende. Smart og trygt for baby, og dig!

4.
Isabella Oliver

Isabella Oliver laver tætsiddende kjoler og bluser med den bedste pasform. De er draperet i siderne, så maven fremhæves på den smukkeste vis. Derudover er de geniale at bruge til en efterfødselskrop, idet draperingerne camouflerer rigtig fint. Det kan varmt anbefales at investere i de lidt dyrere basisvarer fra Isabella Oliver, for man kommer til at bo i dem!

5.
Strik fra Soft gallery

Lækker strik der holder dig varm i disse efterårsmåneder. Den er lidt oversize i modellen, men i en fin rosa nuance med lidt glimmer i, så du både er feminin og varm på samme tid. Kan både bruges med og uden strutmave! 🙂

6.
Mild Body Oil 02

Jeg er blevet helt forelsket i Karmamejus lækre produkter! Specielt denne Body Oil. Jeg bruger den efter et bad, hvor huden stadig er varm og kun dup-tørret – så trænger den lynhurtigt ind i huden, og den efterlades blød, gennemfugtet og velduftende!

7.
Kure Bazaar neglelakkerne

Fantastiske neglelakker uden giftig kemi! De er baseret på naturlige ingredienser, som kartofler og hvede og uden blandt andet parabener og formaldehyd– og så holder de mindst ligeså godt som ”almindelige” neglelakker.

8.
Ammepude fossflakes

Jeg kan varmt anbefale at købe en ammepude i den sidste del af graviditeten –især hvis man har problemer med at ligge ordentligt med den voksende mave. Her støtter puden virkelig meget, og gør, at man kan sove meget mere komfortabelt. Fossflakes er allergi- og miljøvenlig, og så er det et fast fyld som holder formen. Hos Strut kan du købe unikke og smukke betræk, syet af vores egen systue, og det gør jo ikke noget, at det både er praktisk og smukt!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Katrines syv favoritter

Katrines 7 favotitter
Hej, mit navn er Katrine, og jeg er butikschef i Strut og har nu været her i 5 dejlige år.
Jeg bor på Vesterbro med min mand og vores krudtugle af en datter på snart 4 år.
Jeg elsker, at man er tæt på alt og samtidig er et stenkast fra grønne områder, parker og vand.
Vi er lige flyttet ud til dejlige Sdr. Boulevard, og det er et skønt sted at bo. Drømmen er at blive gamle her.

Her er nogle af mine Strut favoritter lige nu:

 1.
Karmameju Calming Hydro Mist: Vi har næsten lige fået Karmameju ind i vores sortiment, og Hydro Mist’en er allerede blevet en favorit hjemme hos mig. Den er dejlig at bruge i løbet af dagen, og jeg bruger den altid lige inden jeg skal i seng.
2.
Soft Gallery Beata Sweatshirt: Blusen er dejlig blød og har det fineste print med prikker – dejlig til en efterårs søndag.
3.
Strækvikle fra Je Porte Mon Bebe: Jeg brugte viklen, allerede da vi kom hjem fra hospitalet, og det var dejligt at have hænderne fri til at f.eks. at bage, imens min datter lå og sov i den. Det er en ting, som jeg godt kan savne nu, hvor hun er blevet så stor, at man ikke har den helt samme tætte kontakt og varme fra sit barn.
4.
 Fabelab Play-Fold-Ship: Fabelabs univers er rigtig fint, og ideen om at tæppet både kan bruges til helt små og større børn er rigtig god ide.
 5.
Gai+Lisva Amalie bluse: Den er strikket i det blødeste uld og er dejlig varm uden at være alt for varm. Og da jeg har en forkærlighed for striber, vælger jeg selvfølgelig den stribede.
6.
Kure Bazaar neglelakker: De er utrolig holdbare, og så er det dejligt, at man ikke skal tænke på, at der er noget skadeligt i dem. Min datter er vild med at få neglelak på ligesom sin mor.

7.
Milker Liddy kjole: Hvis jeg ventede mig eller ammede, ville jeg elske at bo i kjolen fra Milker med grønne striber. Den er en klassiker fra Milker som hvert år kommer i forskellige farvekombinationer, men denne er en kjole efter mit hjerte: Grøn og med striber.

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Summer lovin’ og en vinder

Datoen siger midt i juni, og der er efterhånden dage, hvor det føles som sommer. Det har været savnet. Vi glæder os til for alvor at hoppe i shorts og toppe og (godt smurt ind i allergi- og kemi-sikker solcreme!) nyde solens lune stråler. For eksempel med en god, alkoholfri øl i hånden 😉

Toppen er Mamalicious’ gode basistop i onesize. Vi er vilde med den fine ferskenfarve til solkysset hud, men hvis du er mere til det monokrome look, findes den også i sort og hvid. Toppen er perfekt igennem hele graviditeten. Den kryber nemlig ikke op over maven! Onesize, 129.95 DKK

Shortsene er også fra Mamalicious og er i en let, vævet kvalitet med blød, elastisk linning og et gråmeleret stykke over maven. De har skrålommer i siderne (altid et plus med lommer!) og en god, lidt løsere pasform. Hvis du er mere til klassiske denimshorts eller et andet fit, så har vi heldigvis et stort udvalg af venteshorts i år. (Blomsterprintet findes i øvrigt også som ventekjole og ammetunika.) S-XL, 259.95 DKK


summer lovin

… og SÅ fik vi endelig trukket en vinder af vores øl-konkurrence i samarbejde med alkoholfributik.dk:

vinder øl

Tillykke til Sofie (husk at tjekke din mail!), og tak til alle jer, der deltog. Vi kan virkelig kun opfordre at tjekke alkoholfributik.dk ud og finde jeres øl- og ciderfavoritter. Hvis du er til ciders, der fungerer godt til mad, så kan Stine meget varmt anbefale æblecideren. Den smager helt fantastisk.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Shoppetips til ventetøj

Ventetøj er noget, der er mange holdninger til. Lige fra dem, der glæder sig til at hoppe i bukser med elastisk linning og at maven bliver stor nok til at blive vist frem i tætsiddende kjoler – til dem, der egentlig helst ville undgå det.

Ni måneder er ganske langt tid, hvis du hver dag har tøjkrise, når du kigger i klædeskabet og står foran spejlet. Det er også rigtig længe, hvis der ikke rigtig er noget af dit tøj, der passer ordentligt. Og ikke mindst er det vanvittigt længe, hvis det tøj, du KAN være i, ikke er komfortabelt. Der er et stort nok arbejde i sig selv at være gravid og gro et nyt menneske – man behøver ikke gøre det vanskeligere ved sig selv eller sine omgivelser ved at blive generet at kradsende sømme, stramme linninger eller bluser og kjoler, der bliver ved med at krybe op.

Læs med her og få vores bedste tips og tricks til indkøb af ventetøj

shoppetips ventetøj

Gå efter god kvalitet
Du vil helt sikkert komme til at gå rigtig meget i dit ventetøj og kommer dermed til at skulle vaske det ofte. Derfor giver det mening at gå efter kvalitetsprodukter, der ikke bliver kedelige efter vask og fx mister farven. Når det er sagt, så kan et par ventejeans til 300 kr også fint bruges igennem en hel graviditet.

Tænk i sæt og kombinationsmuligheder
I og med du nok ikke køber en meget omfattende garderobe af ventetøj, er det vigtigt at tænke på, om tøjet du køber, passer sammen, og om der er mulighed for at kombinere det på flere forskellige måder. Det giver dig mange sæt, selvom garderoben med ventetøj er relativt beskeden.

Køb items med et højt mavestykke
Ved at vælge bukser, shorts eller nederdele med et mavestykke får du hele to fordele. For det første får du noget, der kan holde maven lidt oppe og give den støtte, som især på de lange dage kan være rigtig skønt. Med mavestykker sikrer du dig også imod at ‘skille på midten’ når maven bliver større. Det høje mavestykke kan desuden vise sig at være super rart at have på, når du har født, og du endnu ikke kan passe dine normale bukser. Derudover kan et mavestykke være med til at glatte eventuelle ammedepoter ud.

Hellere lidt for stort i starten
Kroppen og især hoftebredden kan ofte ændre sig en hel størrelse under graviditeten, i takt med at kroppen forbereder sig på fødslen. Derfor er det vigtigt, at du ikke køber noget, du kun lige kan passe nu og her. Især ikke hvis du køber ventetøj tidligt i graviditeten. Hellere en halv størrelse for stor, end at du prøver at presse dig ned i en mindre størrelse, fordi du plejer at bruge S eller M. Handler du online, så tjek dine mål op imod hjemmesidens størrelsesguide, så du ikke bliver ubehageligt overrasket, når posten kommer. (Hvis det alligevel skulle ske, at du fik valgt en forkert størrelse, kan du altid ombytte på strutshop.dk – forudsat at varen er på lager)

Køb tøj, der kan dresses op og ned
Du skal helt sikkert til et par fester eller familiesammenkomster, mens du er gravid, så sørg for at købe noget tøj, der nemt kan omdannes fra hverdagstøj til festtøj ved hjælp af accessories. Så undgår du at skulle købe en festkjole, som du måske alligevel kun når at have på en enkelt gang.

Sørg for at overdelen er lang nok
Det er så ærgerligt at købe en top, som ender med at stumpe sidst i graviditeten, så sørg for at alle overdele har en god længde fortil. Lige pludselig kan maven begynde at vokse rigtig stærkt – og måske endda blive en del større, end du havde forestillet dig.

Køb tøj, der fremhæver maven
Der er intet så smukt som en gravid mave, så sørg for, at den bliver fremhævet på smukkeste vis ved at købe tøj med rynkeeffekt eller f.eks. et bindebånd over maven. Når du vælger tøj, der sidder tæt, bliver du også automatisk ‘mindre’ rent visuelt end hvis du går i oversize skjorter og bluser. Tætsiddende tøj fremhæver dine smukke kurver og leder fokus hen på maven og væk fra de ammedepoter, du er igang med at lagre. Hvis du ikke er til bodycon-kjoler eller nederdele, så er empiresnit klædeligt, fordi det fremhæver dit smalleste sted.

Spørg din mor om hendes graviditet
Der kan være rigtig god information i at spørge din mor ud om hendes graviditet; om hvor meget hun tog på, og hvor stor maven blev. Mange oplever nemlig, at deres graviditeter følger nogenlunde samme mønster som deres mors.

Husk hjemmebukserne!
Der er intet bedre end at kunne hoppe i et par lækre bløde og løse hjemmebukser, når du træder ind over dørtærsklen efter en lang dag, og kroppen og maven bare trænger til at slappe af. Derudover kan de bløde bukser bruges, når fødslen kommer rigtig tæt på, og du ikke har lyst til at have andet på end det allermest komfortable, og ikke mindst i dagene efter fødslen, hvad enten du er derhjemme eller på hospitalet.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

1 top – 3 looks

Vi elsker (vente)tøj, der kan bruges på til mange forskellige looks. Det er de færreste, der har enten lyst eller råd til at anskaffe sig en helt ny garderobe til graviditeten, så det giver god mening at investere i udvalgte items, som du kan bruge til både job, hverdag og fest. Toppen fra Mamalicious kan endda udvide levetiden til også at følge med i din barsel. Den er i øvrigt også pæn, selvom du hverken er gravid eller ammer (vi har testet!)

Her er samlet inspiration til tre forskellige looks med det samme udgangspunkt. Silva-toppen fra Mamalicious er i en vævet, let viscose og har en klædelig a-form. Den findes i størrelse XS-L til 199.95 DKK.
1 top 3 looks

På job (eller til mere festlige lejligheder) foreslår vi, at du styler toppen med en tætsiddende nederdel eller bukser, en cardigan eller blazer og enkle smykker og klassiske pumps. Her har vi valgt Séraphines Cathy-nederdel, der både kan bruges under og over maven og har en rigtig god pasform. Den lækre cardigan fra MarMar er en favorit i klædeskabet og passer altid og til det meste. Armbåndet er fra Helena Rohner og findes i flere varianter til en rigtig god pris.

Til mere afslappet hverdagsbrug vil vi sætte toppen sammen med et par shorts – denne model er fra Mamalicious, men toppen vil også se skøn og sommerlig ud med de lette blondeshorts eller en lys bomuldsmodel fra Queen Mum. Fuldend looket med en neglelak uden hormonfarlig kemi fra KURE Bazaar – for eksempel den koralfarvede Bikini&Co og et par ultrabehagelige sandaler, som er lette at komme i og ud af (selv med en stor, smuk strutmave og hævede fødder!)

Forlæng toppens levetid ind i ammeperioden eller barslen med en nude eller hvid ammetop – her fra Séraphine (og et par ammeindlæg. Vi anbefaler uld/silke-blandinger). De bløde, behagelige lyocell-leggings fra BOOB kan bruges både med og uden strutmave og er utroligt rare at have på. Særligt i den første tid efter fødslen. Til barnevognsturene er sneakers altid et hit – og så gør det ikke noget, hvis de er lidt ekstra fine. Særligt på dage, hvor du ikke lige når i bad eller at få makeup på!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nyheder på strutshop.dk – nudes & corals

Der kommer løbende nyheder på strutshop.dk, og lige nu er vi særligt vilde med fine nudes og koralfarver sat sammen med mørkeblå, der leder tankerne hen på sommer og sol.

Vi har samlet en collage med inspiration til de fine, feminine farver på kjoler, jumpsuits, babytøj og negle, men du kan finde dine personlige favoritter på strutshop.dk

nudes and corals

Det blomstrede jumpsuit fra Mamalicious med plads til strutmaven er i den blødeste jersey, S-XL, 359.95 DKK (printet findes også som ventekjole, tanktop og playsuit med korte ben)

Bikini & Co.-neglelakken fra KURE Bazaar er uden hormonfarlig kemi og giver et skønt, frisk pust til dit look. 125 DKK

Coquette er koralfarve med ekstra umpf – ligesom alle KURE Bazaars neglelakker er den 4 Free og uden hormonfarlig kemi. 125 DKK

Den grafiske kjole fra Mamalicious er så smuk og perfekt til langt de fleste anledninger – både på job, til hverdag og til fest. S-XL, 299,95 DKK

Harlekin-babybukserne fra Soft Gallery er ikke til at stå for, og den lette, vævede kvalitet gør dem perfekte nu med strømpebukser under eller uden noget under til sommer. Str. 3-12 mdr. 249 DKK

Sommerdragten til baby fra kidscase findes også i en mint/blågrøn udgave, og tanken om buttede babylår, der stikker ud fra de korte ben er simpelthen for kær. Dragten er i en blød og åndbar blanding af bomuld og hør og perfekt til sommerdage. Str. 62-74. 249 DKK

byStrooms nyeste pusletaske, Hollie, er lille, kompakt og passer perfekt til en kombivogn. Den er – trods sin størrelse – rummelig nok til at du kan have plads til alle babysager og dine egne uundværligheder, og der medfølger puslekit med tasken. 799 DKK

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rå eller romantisk? Gå foråret i møde i lyse farver

Det smukke forårsvejr og de lune temperaturer får os til at gå efter de lysere farver i klædeskabet, og det er oplagt at vælge et mere romantisk look til forår og sommer – men selvom din stil er mere rå, kan du sagtens finde styles i lyse farver.

Til det romantiske look er vores favoritter lige nu:

Rosa og lyserøde neglelakker fra KURE Bazaar, blondenederdel i 100% bomuld fra Mamalicious (fås også som shorts), og Bea-pusletasken fra byStroom. Den lette kjole fra Séraphine (findes også i navy) er oplagt til sommerfester og lyse nætter og blusen med blondedetaljer fra Mamalicious er både smuk til lyse jeans og rå, sorte shorts. De draperede toppe fra Isabella Oliver klæder alle størrelser maver og undertøjet fra Amoralia i økologisk bomuld kan du både bruge under graviditeten og mens du ammer.

romantisk i lyse farver

Er du til en mere rå og urban stil, så elsker vi:

De mere farverige typer fra KURE Bazaar, de grå jeans med slid fra Mamalicious og denimnederdelen med god pasform fra Mamalicious. Den lette bluse i hør fra Gai+Lisva er superbehagelig og kan bære et stort statementsmykke. Den draperede tanktop fra Isabella Oliver findes også i flere farver og er i virkelig god kvalitet. Ray Bans Wayfarer-model finder du ganske vist ikke i Strut, men et par cool solbriller kan fuldende looket sammen med Elin-tasken fra byStroom.

rå i lyse farver

 

Klik ind på strutshop.dk og se alle forårsnyhederne, eller kom forbi butikken på Fælledvej 13

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Den PERFEKTE pusletaske

For langt de fleste forældre giver det rigtig god mening med en pusletaske. I al fald så længe bleer – og bleskift! – er en fast del af hverdagen. I Strut har vi altid et bredt udvalg af pusletasker, så du kan finde dit perfekte match.

Din perfekte pusletaske er nemlig ikke nødvendigvis den samme som min eller din venindes. Det handler meget moderne sagt om behovsafdækning 😉 Kommer du ind i Strut på Fælledvej er der både mulighed for at se, røre og undersøge de forskellige pusletasker, vi har – og ellers er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi vil meget gerne hjælpe dig med at afklare, hvilken type og størrelse, du egentlig har brug for eller lyst til.

Kend din type

Start med at finde ud af, hvad der er vigtigt for netop dig, når du skal vælge din pusletaske. Du kommer til at bruge og se på den stort set hver dag i mange, mange måneder.

Er det vigtigt for dig, at den matcher din barnevogn? At den har det rigtige navn? At den kan rumme ALT babygrej? At den er miljøvenligt produceret? Eller skal den være lille og kompakt og relativt neutral i udtrykket?

Vi har samlet en lille guide til de forskellige typer pusletasker, du kan vælge imellem. Klik ind på strutshop.dk for at se hele udvalget og finde dit perfekte match.

ida ising pusletaske

Det udvidede pusleunderlag

De seneste år er Ida Isings genfortolkninger af den klassiske 70’er pusleunderlags-taske blevet voldsomt populære. Forenklet sagt er Ida Ising-taskerne sammenklappelige puslestationer med kraftige madrasser og rum til baby-essentials. På den måde slipper du for at lede efter steder at pusle baby, når du er på farten. Ethvert underlag går an, fordi baby ligger godt på den tykke madras. (Men derfor bør man alligevel altid holde puslingen på god afstand af andres fødevarer. Uanset om det er på caféer eller i parker rundt omkring!) Omkring madrassen er der stofrum til et sæt ekstra babytøj, et par bleer, zinksalven, håndsprit og vådservietter. Det er enkelt, stilrent og no-nonsense – helt i tråd med funktionalismens bud om at form skal følge funktion.

Remme til at have tasken på styret, et opbevaringsnet, ekstra frottelagner og en vandtæt pose kan tilkøbes. (Noget af udstyret følger dog med til de dyrere modeller, der også har læderremme og Liberty-foer)

Hvis du ønsker en lækker, stilren pusletaske, der er netop dét – altså: en pusletaske – så er Ida Ising modellerne for dig. Hvis du vil have en pusletaske med plads til dine egne ting eller til mad og drikke til baby, skal du måske kigge i en anden retning.

hold all pusletaske

Hold-all modellen

Har du brug for en taske, der har plads til ALT – herunder flere sæt skiftetøj til baby og eventuelt også en ren top og ekstra ammeindlæg til dig – så skal du kigge mod de rummelige modeller fra byStroom – Bea, Gaida, Alma og Elin har alle god plads.

Taskerne er i smudsafvisende og slidstærkt kunstskind og har masser af plads og både store og små rum, så du let kan opdele og genfinde det grej, du har brug for lige nu og her. Du kan bruge taskerne som babys weekendtaske, hvis I skal på længere ture med overnatning eller upcycle dem som din egen, rummelige håndtaske, når du ikke længere har behov for at skulle pusle.

lässig pusletaske

Det miljøbevidste og gennemtænkte valg

Er du til en taske, der er en kombination af det ypperste inden for tysk, gennemtænkt praktik OG samtidig det miljørigtige valg, så er Lässig-taskerne et godt sted at kigge. Modellen er en ekstremt gennemtænkt luksuspusletaske i særklasse produceret af genanvendte plastflasker. Den har masser af plads og en enkel facon. Tasken har de helt rigtige lommer, bl.a. til flasker, mobiltelefon og sutter og et antibakterielt vådrum til beskidt tøj mm. Nogle af de små rum kan knappes af, så tasken også kan bruges som computertaske og andet. Som en fin detalje er foret henholdsvis grønt i den grå model, orange i den bruge model og en fin mintfarve i den sorte taske.

De smarte strollerstraps med karabinhager og velcro gør det nemt at montere din taske på styret og de sørger for at tasken sidder godt fast og langt oppe, så du ikke støder ind i den med benene. I taskens sider er indsyet D-ringe, som du let klikker på karabinhagen.

Alle Lässig-pusletasker er produceret uden phtalater, PVC, AZO, nikkel og cadmium.

hollie pusletaske

No nonsense-tasken til den lille barnevogn

Flere og flere vælger små, mobile kombivogne som transportmiddel til baby – ikke mindst i byerne, hvor det kan være besværligt at komme omkring på smalle fortove eller i offentlig transport med en stor, gedigen Odder eller Emmaljunga. Det stiller nogle andre krav til pusletaskerne, for det kan godt se voldsomt ud med en pusletaske, der er næsten ligeså stor som vognen!

byStrooms nyeste skud på stammen, Hollie, er en lille, kompakt pusletaske, der passer perfekt til en kombivogn. Den er stadig rummelig og har god plads til alt, du skal bruge til baby samt snacks til dig selv, og den enkle, firkantede facon er både cool og relativt unisex.

gisla pusletaske

Basis, basis, basis

Overvejer du, hvorvidt du egentlig har brug for en pusletaske i det hele taget? Så skal du måske i stedet gå efter en shopper-model eller en lædertaske, der let kan konverteres til almindelig taske efter babytiden. Fordelen ved pusletasker er, at de har et foer, der let kan tørres af og at de har flere eller færre funktioner, der er specielt lavet med henblik på det praktiske.

Fiona, Helga og Gisla fra byStroom er gode eksempler på tasker, der opfylder behovet for en taske til babys og dine ting, men ikke skriger pusletaske og heller ikke har det som deres eneste funktion.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

STRUTSHOP.DK HAR FØDSELSDAG – VIND ET GAVEKORT

– og nej. Det er IKKE en aprilsnar! strutshop.dk åbnede i dag for præcis 3 år siden.

Siden starten har vores lille webshop vokset sig stor. Af og til kan vi her fra bagbutikken blive helt i tvivl om, hvorvidt den er i trods selvstændighedsalderen, men vi holder nu alligevel rigtig meget af den. Og det lader det også til, at I gør. Det er vi meget glade for – for uden jer, var der ikke rigtig nogen idé med at have strutshop.dk

Derfor fejrer vi ikke strutshops 3-års fødselsdag med lagkage, men i stedet med en konkurrence til jer – og med FRI FRAGT i hele påsken (2.4. til og med 6.4.)

konkurrence strutshop

For at deltage i konkurrencen skal du følge Strut på Facebook (facebook.com/strutshop) eller Instagram (@strutshop_dk) og smide en kommentar hertil – gerne med en fødselsdagshilsen. Eller et godt forslag til, hvad du synes vi mangler eller kunne supplere Strut og strutshop.dk med <3

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: