Category Archives: Personalets Favoritter

Style the bump: Stribet skjorte og blå jeans

En stribet skjorte og blå jeans går du ikke galt i byen med – og du kan sagtens rocke looket mens du er gravid.

Nogle look går (næsten) aldrig af mode. Coco Chanel opfandt konceptet med ‘den lille sorte’ for snart 100 år siden, og du går stadig ikke fejl med sådan en i garderoben (find tre gode bud på en lille sort med plads til strutmave eller amning HER). Ideen med blå jeans og en stribet skjorte er givetvis endnu ældre, hvis vi kigger mod det vilde vest og 1800-tallets cowboys, men det er i al fald sikkert, at det er et klassisk look, der bare fungerer. Udtrykket har varieret gennem tiden på både jeans og skjorte, men helheden. Den holder.

Det er ofte en blå eller hvid lidt oversize skjorte, der sættes sammen med de blå jeans, men de lyserøde striber har vundet indpas de sidste sæsoner og foråret 2018 er ingen undtagelse. Kombinationen er lige dele klassisk og feminin og måske netop derfor bliver sammensætningen med enkle, blå jeans så overbevisende. Kontraster fungerer som regel ret godt i styling.

Med mindre din arbejdsplads har en særlig dresscode, så kan skjorte og jeans følge med de fleste både på job og i fritiden. Vi er ret vilde med både skjorte og jeans, og du kan style det som du vil. Måske med høje hæle og en designertaske. Måske med chelsea boots og din yndlings-vintage taske. Eller noget helt tredje.

1. Flora gravid skjorte (kan naturligvis også bruges til amning/barsel), str. S-XL, 299,95 DKK

2. Lys rosa neglelak (Rose Milk) fra KURE Bazaar, 125 DKK. Naturligvis uden hormonfarlig kemi – og du kan vælge mellem mange flere farver.

3. Geometrisk armbånd i fødevaregodkendt silikone fra Lara&Ollie. Også velegnet til babys ømme gummer! Mange varianter. 99 DKK

4. Blå jeans med underbump fit. Elastisk ribkant fortil og justerbar linning bagtil. Str. 26-31, benlængde 32, 399,95 DKK

Spring has sprung – 20% på (næsten) alt

Datoen siger 1. marts og dermed er det officielt forår… ikke at temperaturerne lader til at tage sig voldsomt meget af det. Det er altså ikke helt i orden. Men. VI her i Strut synes altså, at det er værd at fejre, at spring has sprung, så vi har sat stort set alle varer ned med 20% helt frem til søndag.

Det gælder også forårsnyhederne, de klassiske kjoler fra Isabella Oliver, pusletasker, neglelak, pusleunderlag, baby olie, babytøj, legesager, ammekjoler og gravid jeans. Vi sagde jo, det var stort set alt.

Det eneste, der stadig koster hvad det plejer, er vikler, ammepuder, ammeindlæg, ammebh’er, støttebælter og (vente)undertøj.

Der er MANGE fine sager at vælge imellem hvis du skal have opgraderet (eller begyndt) gravid garderoben eller fundet amme tøj til en god pris. Jeg har samlet nogle af mine favoritter blandt både baby- og mor-kategorierne med fokus på det langtidsholdbare og klassiske.

  1. Heveas søde badeænder i naturgummi er hyggelige i badet, og skabt uden samlinger. Dermed kan der ikke gemme sig ubehagelige overraskelser inden i dem // 2. Engels uldfleecedragt er et absolut musthave i min bog. Holder baby lun og veltempereret og fungerer perfekt med ombuk både ved hænder og fødder // 3. Isabella Olivers enkle, sorte t-shirt kjole er noget i retning af den ultimative ventekjole. Den er også smuk uden strutmave – og stort set aldrig nogensinde på udsalg // 4. BOOB kan noget med både bæredygtige materialer og tøj, du gerne bare vil flytte ind i. Kjolen her er både til strutmaver og amning og kan sagtens gå hen og blive din barselsuniform. Brug den med en blazer, en strik, et bælte eller et par skinny jeans. Anything goes. Den findes også i sort // 5. Mara Meas pusletasker er ualmindeligt smukke – og praktiske indeni. Jeg er ret vild med denne udgave, men de er alle flotte // 6. Neglelakkerne fra KURE Bazaar er uden hormonfarlig kemi. De er også imponerende holdbare og kommer i de smukkeste farver. Stiletto-rød er en udødelig klassiker. // 7. Med bidehalskæder og ditto armbånd fra engelske Lara&Ollie har du altid noget lige ved hånden til nysgerrige babyer med eller uden ømme gummer. De er lavet i fødevaregodkendt silikone og kommer i mange fine varianter. Og de produceres på bestilling, så der er ikke et kæmpe overskudslager og overflødigt forbrug af råvarer. Det kan vi også godt lide! // 8. Lige om lidt bliver det varmere (blev der sagt!) men det er ingen garanti for at vejret kun viser sig fra sin pæne side. De cool regnponchoer fra MarMar har naturligvis plads til en mave, men er også praktiske uden – og de har en lille velcrolukning, der kan placeres rundt om cykelstyret, så ponchoen ikke blæser op om ørerne på dig eller du får våde lår.

Isabella Olivers t-shirt kjole. En klassiker i ny version

Engelske Isabella Oliver kan noget helt særligt med ventetøj. Især med en helt bestemt kjole, der er en favorit år efter år.  T-shirt kjolen er muligvis en af de mest velsiddende, flatterende ventekjoler, der nogensinde er skabt.

Den er smuk til både slanke kvinder og kvinder med masser af former – draperingerne langs sidesømmene fremhæver alt det smukke ved din facon og skjuler samtidig ammedepoter og andre buler. Du kan justere længden med helt op til 10 cm, så du vælger selv hvor kort eller lang kjolen skal være.

Det er et jersey-kjole med et luksuriøst udtryk – både komfortabel og fin. Det er ikke altid den letteste kombination at ramme. Stoffet er af en rigtig høj kvalitet og tåler mange (mange!) ture i vaskemaskinen uden at miste farve og facon. Faktisk er den skabt til at kunne bruges både under og efter graviditeten, så du skal ikke være nervøs for om materialet bliver strukket for meget til at det kan trække sig sammen igen. Kjolen følger med dig og din krop igennem hele graviditeten, og selvom den ikke er ammevenlig, er den bestemt også flatterende og skøn helt uden en strutmave under.

Dette forår har vi (selvfølgelig) fået kjolen hjem i klassisk sort, men den kommer også med navnet ‘Danni’ og de fineste, irregulære polkaprikker i hvid på en sort baggrund.

Isabella Oliver er ikke et budgetmærke, men det er til gengæld klassiske styles, du kan bruge igen og igen og som ser ud som om de er skræddersyet til dig. Så hvis du kun skal have en kjole til hele graviditeten, der skal kunne holde kvaliteten fra 1. til 3. trimester (og bagefter) er dette kjolen til dig.

Find den sorte t-shirt kjole HER

Find den prikkede t-shirt kjole HER

Se alle ventekjoler HER

Udsalgsfavoritter

Det er januar og dermed er det også tid til udsalg – vi har sat en hel masse AW17 varer ned med op til 50%, og der er både noget til dig med strutmave og dig, der ammer.

Jeg deler her mine udsalgsfavoritter – noget, der kan bruges igennem hele graviditeten. Noget, der er økologisk og noget, der bringer lidt glimmer ind i hverdagen. Hvem kan ikke bruge det? /Stine

1. Den lækreste, koksgrå sweater i luksuriøs merinostrik fra BOOB. Den har plads til en strutmave og er også ammevenlig. Jeg strikker selv, og derfor køber jeg efterhånden sjældent strikvarer – men denne må godt komme med hjem! Superenkel, klassisk og dermed også virkelig anvendelig.

SHOP SWEATER HER

2. En fin nederdel kommer man langt med i sin ventegarderobe. Den prikkede sag fra Danefæ er ikke en ventenederdel, men elastikken betyder, at du kan bruge den med en strutmave. Den har sølvglimmer spredt udover sig i fine, små prikker – et festligt indspark til hverdag og særlige anledninger. Jeg vil style den med merinosweateren og flade støvler for et hverdagslook.

SHOP NEDERDEL HER

3. Jerseykjolen fra Mamalicious er enkel, men fin, og faconen er lige i skabet. Og så er den økologisk. Jeg elsker turtlenecks og tøj, der kan følge med igennem hele graviditeten. En smuk kimono eller en vamset cardigan udover. Det er op til dig.

SHOP KJOLE HER

4. Mine piger har begge børneudgaven af MarMars glimmerbluse. Jeg kunne godt finde på at lave et underspillet match med den sorte voksenudgave, der stadig er festlig med volant og bomber i bærestykket. Helst til et par jeans til hverdag.

SHOP BLUSE HER

5. Endnu en favorit fra BOOB. Lotta-kjolen i økologisk bomuld er så fin i sin flaskegrønne farve. Den sidder så godt på, og så har den lommer. Smuk til strutmaver og praktisk til amning. Ja tak.

SHOP KJOLE HER

… det var mine favoritter. Dine kan være nogle af de samme eller nogle helt andre. Det handler om din stil og dit behov. Måske kan du finde dine personlige favoritter et andet sted i udsalgskategorien? Eller måske gemmer de sig i stedet under nyhederne?

SE ALT UDSALG

SE NYHEDER

Strut anbefaler: Sømløs ammebh fra Carriwell

Det kan være en jungle at finde en ammebh. Hvad skal man gå efter og hvornår er det nu, det giver mening at investere? Du kan læse vores bedste bud på netop det HER

Hvis du er ude efter en blød, sømløs bh, som du kan købe og bruge allerede før fødslen – og som samtidig giver både støtte og en pæn facon, så læs med her:

ANBEFALER-bhEn sømløs bh kan du sagtens investere i før fødslen. Jeg ventede, fordi jeg allerede havde nogle bløde, lækre nat-bh’er til den allerførste tid.

Da mælken var løbet til (det gjorde den egentlig allerede 24 timer efter fødslen) og jeg havde overskud til at trille forbi Strut, fandt jeg et par rigtige ammebh’er. En pæn en med blonder, en praktisk ammetop og så denne padded’e ammebh fra Carriwell.

Det er over 12 måneder siden nu. Den bløde, sømløse bh er den, jeg har brugt allermest siden. Den er så rar at have på, og den sidder bare godt. Jeg kan godt lide at hele brystet er frit, når man knapper ned – det giver god mulighed for hud-til-hud kontakt under amningen. De forede skåle giver en pæn facon på barmen og så er de altså ret praktiske, når man har en tynd bluse, kjole eller bare t-shirt udover. Man kan nemlig hverken ane ammeindlæg eller anden anatomi indenunder. Ved mere end en lejlighed har jeg også lagt mig til at sove med bh’en på – simpelthen fordi jeg er gået kold under en sen aftenamning – og har først opdaget det, når jeg er stået op næste morgen. Det siger noget om komfort.

Den er blevet vasket utallige gange. Clipset op og i – og op og i. Hevet i af utålmodige babyfingre og har tilpasset sig voksende og dalende bryststørrelser og omkreds. Den er ligeså god nu som da jeg fik den på første gang, og den har bestemt ikke udtjent sin værnepligt eller levetid endnu.

Den findes i str. S-XL og du kan vælge mellem sort og hvid.

Se hele udvalget af bh’er HER og find denne version HER

 

Teffis udsaglsfavoritter

Teffis udsalgsfavoritter

Struts ejer Teffi har fundet syv udsalgsfavoritter frem – og der er mange penge at sparre. Her kan I læse, hvorfor hun synes, det er nogle gode investeringer 🙂

1.
De her sokker er simpelthen så fine til en lille dreng eller pige. Min lille 3 måneder gamle nevø fik dem i julegave, og er så fin i dem. Han havde dem på med et par blå strømpebukser, et par hjemmestrikkede shorts, og en carrygul body. Find dem her (fås i rød og karrygul).

2.
Denne kjole er GULD værd, når det er koldt -intet mindre! Den er i viskose, uld og elastan og er ret varm, selvom den er tynd og lækker i kvaliteten. Kjolen smyger sig til kroppen uden at være for afslørende, så den er fin bare under en cardigan, men kan også bruges som ‘varm underkjole’, både under mine andre kjoler eller under en oversize skjorte eller varm sweater. Find den her (fås i grå og stribet)

3.
Jeg er vild med overalls og i denne sorte denimfarve og de relativt smalle ben bliver de ikke ‘for 70’er-agtige. Et praktisk plus lige nu er helt klart også, at man ikke kommer til at skille på midten og dermed nemmere kan holde varmen. Find dem her.

4.
En dejlig lang cardigan til at putte sig i -I like! Jeg bruger den over uldkjolen fra Gai&Lisva, sammen med jeans eller nederdel… Ja, egentlig passer den til alt, og så er jeg vild med farven. Den er lys og spiller godt sammen med de lidt mørkere farver, jeg går i og lyser lidt op i vintermørket. Find den her.

5.
Denne cardigan er så fin, synes jeg, og er perfekt, når det skal være nemt og hurtigt at få tøjet på og helst ikke skal over hovedet på babyen. Hætten er relativt stor og passer fint udover en hue og kan også sagten ‘ligge’ under og rundt om hovedet, når barnet sover i barnevognen. Find den her (fås i offwhite, mørkeblå og karrygul)

6.
De lækreste leggings til en lille baby! Så fint mønster og så er de rigtig varme og tykke (vævningen gør, at de er meget bløde indvendig og giver et ‘ekstra lag’ for varmen). Find dem her (fås i blå, grå og rød).

7.
Ret cool cardigan med et lidt herreagtigt snit. Lækkert med en hvid skjorte, et par sorte bukser og lidt herreagtige sko. Den er kortere bagpå og rynkerne i siden siden giver længde foran, når den er åben og giver god plads til maven, når den lukkes. Og så er er den i 100% lækkert blødt uld -what’s not to like? Find den her (fås i sort og lysegrå).

kh Teffi

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Signes otte favoritter

Signes otte favoritter

Jeg hedder Signe, og jeg blev mor til den dejligste lille pige sidste sommer.

Under min graviditet lærte jeg Strut at kende, og da min datter var gammel nok til at blive passet lidt af far, og Strut søgte en butiksassistent, var jeg så heldig at komme med på Strut-teamet. Jeg elsker at være her, og møde alle jer søde kommende mødre og senere de små guldklumper. Jeg er uddannet designteknolog, og er ved at tage en overbygning i Sustainable Fashion Design.

Her kommer lidt af mine efterårs-Strut favoritter:

1.
Tæppe – playfold

Jeg købte dette tæppe da min datter var 2 uger gammel, og har brugt det ligesiden. Det er tykt, lækkert og så er det et af de tæpper, man gerne vil have liggende fremme bare fordi det er så flot! Da hun blev lidt større og kunne skubbe sig op på hænderne var snorene på tæppet mere spændende at pille ved, end alt det legetøj jeg ellers lagde frem til hende! Derudover kan vi nu bruge tæppet som en blød, stor svane man kan lege med.

2.
Heldragt Fanny – Kidscase

Man finder mærket meget få steder her i Danmark, men hos Strut har vi fået øjnene op for det hollandske mærke, der laver det fineste strik og de lækreste øko-bodyer! Denne heldragt har alt det bedste til en nyfødt; skrålukning så man ikke skal have noget nedover det lille hoved, fødder så man ikke skal tænke på små sokker der falder af hele tiden, og så er den lavet i det fineste grafiske print, og er selvfølgelig også økologisk!

3.
ERGObaby

Den bedste bæresele der fås, intet mindre! Den sørger for, at baby sidder ergonomisk korrekt, at vægten er fordelt optimalt på dig, så du ikke får ondt i ryggen af at bære, og så sørger den for tæt kontakt med baby samtidig med, at du kan have hænderne frie. Det smarte ved ERGObaby er også funktionen med at kunne bære på siden. Når baby er omkring et halvt år, og begynder at syntes, at verden er meget spændende, kan baby sættes i siddepositionen, og derved have fuldt udkig til verden, men samtidig have muligheden for at vende hovedet ind mod dig, hvis det hele pludselig er lidt overvældende. Smart og trygt for baby, og dig!

4.
Isabella Oliver

Isabella Oliver laver tætsiddende kjoler og bluser med den bedste pasform. De er draperet i siderne, så maven fremhæves på den smukkeste vis. Derudover er de geniale at bruge til en efterfødselskrop, idet draperingerne camouflerer rigtig fint. Det kan varmt anbefales at investere i de lidt dyrere basisvarer fra Isabella Oliver, for man kommer til at bo i dem!

5.
Strik fra Soft gallery

Lækker strik der holder dig varm i disse efterårsmåneder. Den er lidt oversize i modellen, men i en fin rosa nuance med lidt glimmer i, så du både er feminin og varm på samme tid. Kan både bruges med og uden strutmave! 🙂

6.
Mild Body Oil 02

Jeg er blevet helt forelsket i Karmamejus lækre produkter! Specielt denne Body Oil. Jeg bruger den efter et bad, hvor huden stadig er varm og kun dup-tørret – så trænger den lynhurtigt ind i huden, og den efterlades blød, gennemfugtet og velduftende!

7.
Kure Bazaar neglelakkerne

Fantastiske neglelakker uden giftig kemi! De er baseret på naturlige ingredienser, som kartofler og hvede og uden blandt andet parabener og formaldehyd– og så holder de mindst ligeså godt som ”almindelige” neglelakker.

8.
Ammepude fossflakes

Jeg kan varmt anbefale at købe en ammepude i den sidste del af graviditeten –især hvis man har problemer med at ligge ordentligt med den voksende mave. Her støtter puden virkelig meget, og gør, at man kan sove meget mere komfortabelt. Fossflakes er allergi- og miljøvenlig, og så er det et fast fyld som holder formen. Hos Strut kan du købe unikke og smukke betræk, syet af vores egen systue, og det gør jo ikke noget, at det både er praktisk og smukt!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Katrines syv favoritter

Katrines 7 favotitter
Hej, mit navn er Katrine, og jeg er butikschef i Strut og har nu været her i 5 dejlige år.
Jeg bor på Vesterbro med min mand og vores krudtugle af en datter på snart 4 år.
Jeg elsker, at man er tæt på alt og samtidig er et stenkast fra grønne områder, parker og vand.
Vi er lige flyttet ud til dejlige Sdr. Boulevard, og det er et skønt sted at bo. Drømmen er at blive gamle her.

Her er nogle af mine Strut favoritter lige nu:

 1.
Karmameju Calming Hydro Mist: Vi har næsten lige fået Karmameju ind i vores sortiment, og Hydro Mist’en er allerede blevet en favorit hjemme hos mig. Den er dejlig at bruge i løbet af dagen, og jeg bruger den altid lige inden jeg skal i seng.
2.
Soft Gallery Beata Sweatshirt: Blusen er dejlig blød og har det fineste print med prikker – dejlig til en efterårs søndag.
3.
Strækvikle fra Je Porte Mon Bebe: Jeg brugte viklen, allerede da vi kom hjem fra hospitalet, og det var dejligt at have hænderne fri til at f.eks. at bage, imens min datter lå og sov i den. Det er en ting, som jeg godt kan savne nu, hvor hun er blevet så stor, at man ikke har den helt samme tætte kontakt og varme fra sit barn.
4.
 Fabelab Play-Fold-Ship: Fabelabs univers er rigtig fint, og ideen om at tæppet både kan bruges til helt små og større børn er rigtig god ide.
 5.
Gai+Lisva Amalie bluse: Den er strikket i det blødeste uld og er dejlig varm uden at være alt for varm. Og da jeg har en forkærlighed for striber, vælger jeg selvfølgelig den stribede.
6.
Kure Bazaar neglelakker: De er utrolig holdbare, og så er det dejligt, at man ikke skal tænke på, at der er noget skadeligt i dem. Min datter er vild med at få neglelak på ligesom sin mor.

7.
Milker Liddy kjole: Hvis jeg ventede mig eller ammede, ville jeg elske at bo i kjolen fra Milker med grønne striber. Den er en klassiker fra Milker som hvert år kommer i forskellige farvekombinationer, men denne er en kjole efter mit hjerte: Grøn og med striber.

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: