Category Archives: Ventetøj

Ønskeliste: Gaver til gravide

Det er snart jul, og selvom du måske er mere interesseret i at købe små søde babystrømper og body’er til din kommende baby, så er det også vigtigt, du husker at forkæle dig selv! Du bærer trods alt rundt på et andet menneske, giver det næring, kærlighed og lever med morgenkvalme, vand i kroppen, hormonsvingninger og søvnunderskud. Så du er i din ret til lidt ekstra forkælelse 😉

Her er en liste med julegaveønsker ( eller øsnker til adventsgaver) til gravide, som vi mener enhver gravid vil blive glad for 🙂 Vi har samlet lidt fra alle prisklasser, så forhåbenligt kan du finde noget inspiration til ønskelisten. Enten til, hvad du skal forkæle dig selv med, eller til, hvad du kan skrive på ønskelisten til kæresten, manden, svigermor eller veninden. 
Gaven til den gravide

 

1.
Med Milestone Pregnancy Cards har du et minde for livet. De hjælper dig med at fastholde alle milepælene under din graviditet og i den allerallerførste tid med baby. Find dem på både dansk og engelsk til 179 kr.

2.
Du kommer nemmere igennem din graviditet og frem til fødslen, hvis du dyrker Yoga. Det mener Laila Tórsheim, som har lavet dvd’en ‘Yoga For Gravide’ i hvert fald – og vi er enige! Yoga er især godt mod typiske graviditetsgener som lændesmerter, hævede ben og dårlig holdning. Du lærer også at afspænde nogle af de muskler, som er gode at afspænde under fødslen. Mange kvinder har for eksempel svært ved at finde ud af, hvornår bækkenbunden er spændt og afslappet – det lærer du af yoga. Dvd’en koster 199 kr.

3.
I Anja Bays bog; ‘Smertefri Fødsel – Anja Bay metoden’ kan du læse og lære om konkrete fødeteknikker til en aktiv fødsel uden angst og med meget mindre smerte – og de kan læres af alle. Uanset om du skal være mor for første gang, eller du har prøvet det før, vil fødeteknikkerne hjælpe dig til at komme styrket og bevidst igennem fødslen. Metoden er udviklet med skarpt fokus på, hvordan du kontrollerer smerten eller endda helt fjerne den. Bogen koster 249 kr.

4.
Nu bevæger vi os over i en lidt dyrere prisklasse, men til gengæld så finder man ikke en bedre kvalitet. Ponchoen her er fra det bæredygtige brand Aperie og er lavet af 100% alpakauld under ordentlige forhold – både for producenter og miljø. Brug den til at putte i på sofaen, over en læderjakke eller tryl den om til et tæppe til baby. Den kan bruges både med og uden strutmave, så det er en langtidsinvestering. Ponchoen koster 1499 kr.

5.
Vi får en del forespørgsler på træningstøj, da rigtig mange gravide er glade for at træne og gerne vil blive ved med det så længe op til fødslen som det er muligt. Mange har stor glæde af blandt andet yoga og fødselsforberedelse, og nu har vi endelig fået det lækreste træningstøj i microfiberkvalitet hjem – og til rigtig fornuftige priser endda! Disse leggings koster 229,95 kr.

6.
‘No nonsence’ belly-oil, som vi selv har været med til at udvikle i samarbejde med indehaveren af Vølve, som håndlaver de lækreste hudplejeprodukter uden tilsætningsstoffer m.m. og jordemoder Krista Bella Hultén. Olien er gavnlig både før og efter fødslen, da den nærer din udsatte hud på din voksende mave, og virker helende på ømme områder, infektion og opbygger grundlæggende styrke i vævet. Olien koster 179 kr.

7.
KURE Bazaars neglelakker er 4 free – og indeholder ingen formaldehyd, ingen dibutyl pftalater, ingen syntetisk kamfer og ingen toluene. De er baseret på 85% naturlige ingredienser; bl.a. træmasse, hvede, bomuld, kartofler og majs og er sikre at bruge under graviditeten og mens du ammer. Farven her hedder ‘Scandal’ og koster 125 kr. 

8.
En ammepude?? Er det ikke først efter graviditeten, at sådan en bliver relevant? Joh, men rent faktisk er en ammepude intet mindre end skøn til at hvile maven på, når du ligger på siden i sengen. Puden er god til at støtte maven og formen på ammepuden gør, at du samtidigt kan bruge den mellem knæene, hvilket aflaster bækkenet. Derfor er det en god idé allerede at investere i en (eller ønske sig én) allerede mens du er gravid (og så gør det jo ikke noget, at du har indviet ammepuden til din lille nyfødte, så den dufter af tryghed og mor).  Ammepuden (betræk + pude) koster 599 kr. 

9.
December er lige om hjørnet, og for de fleste betyder det massevis af hyggelige arrangementer; julefrokoster, veninde-‘glögg’-aftener, julekoncerter – for slet ikke at tale om selve juleaften og nytårsaften. Vi har masser af smukke kjoler til vinter-festsæsonen i Strut og på strutshop.dk. F.eks denne Sorte blondekjole fra Mamalicious til 399,95 kr.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Sådan vasker du uld

Brug uld i alle måneder med R‘, lyder et gammelt husråd. Udover at være skønt og blødt, så er uld et helt særligt materiale, der holder dig varm, samtidigt med at være svedtransporterende. Uld fungerer både som den fede, vamsede uldsweater, er lækker som cardigan til alle lejligheder (se vores ventestrik her og vores ammestrik her), men er også virkeligt lækkert i tynd varmt undertøj. Ammeindlæg i uld er et must-have når du ammer og holder barmen varm og forebygger brystbetændelse. Til babyer er uld næsten helt uundværligt både som bodyer og leggings tæt på kroppen eller som køredragt til ture i barnevognen eller i viklen.

Uld er dog også et materiale, der kan være svært at have med at gøre. Man kyler det ikke bare i vaskemaskinen sammen med alt det andet beskidte vasketøj og giver det en hurtig tur på 40 grader. Jo, hvis man kom til at købe sin uldbluse seks numre for stor 😉 Ellers er det en meget dårlig idé.

Her har I seks gode råd til, hvordan man behandler uld, så det holder sig pænt og generelt holder længere. Dog vil vi gerne lige påpege, at uld er selvrensende og derfor ikke behøver blive vasket så ofte – medmindre der er kommet pletter på selvfølgelig:

1.
Først og fremmest; kig altid på vaskeanvisningen i tøjet. Dem der har produceret tøjet kender lige netop den materialesammensætning, som du sidder med i hænderne, så de ved også, hvordan tøjet skal vaskes.

2.
Vask hellere på uldprogram i maskinen end i hånden. Når man vasker sit uld i hånden, er det ofte hårdere for tøjet, fordi man risikerer at vride det ud af form og vride fibrene fra hinanden og skade formen. Derudover har man ofte tendens til at vaske det varmere, end det kan tåle, når man selv skal temperere vandet fra vandhanen. Når du skyller tøjet, tager det op og ned af vandet, kan du komme til at valke ulden, hvilket vil få det til at filte og krympe.

3.
Fyld ikke for mange andre ting i vaskemaskinen, når du vasker uld. Som tommelfingerregel skal vandstanden i vaskemaskinen til hver en tid kunne dække hele indholdet i vaskemaskinen, så du undgår at valke ulden (se evt pkt 2.)

4.
Brug altid uldvaskemiddel. Det er enzymerne, der gør forskellen, så det er altså ikke bare for sjov, at man skal ud og have fat på uldvaskemiddel. Læs altid anvisningerne på pakken, da for meget uldvaskemiddel kan gøre tøjet fugtigt og for lidt uldvaskemiddel ikke giver tøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

5.
Pas på med at hænge dit uld på bøjler eller i klemmer – det kan nemlig trække sig ud af form. Vi anbefaler derfor, at du tørrer det flat på et håndklæde.

6.
Har dit uld taget lugt, så prøv at lufte det inden du vasker det. Det hjælper ofte. Enten udenfor eller på dit badeværelse, mens du er i bad.

I Strut har vi fået masser af lækre, bløde uldkvaliteter hjem, så du kan holde varmen fra september til april. Vi har fundet en del af udvalget her:

 

Uld collage

 

1. Babyjakke i uldfleece fra Engel til 399 kr. 2. Babyluffer fra Engel til 89 kr. 3. Halstørklæde fra Aperie til 649 kr. 4. Kjole fra Gai+Lisva til 799 kr. 5. Hue fra Aperie til 479 kr. 6. Ammebh i uld fra BOOB til 429 kr. 7. Cardigan fra MarMar til 849 kr. 8. Stay Warm ammeindlæg fra ImseVimse til 89 kr. 9. Uldstrømpebukser fra Milker til 299 kr. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Summer lovin’ og en vinder

Datoen siger midt i juni, og der er efterhånden dage, hvor det føles som sommer. Det har været savnet. Vi glæder os til for alvor at hoppe i shorts og toppe og (godt smurt ind i allergi- og kemi-sikker solcreme!) nyde solens lune stråler. For eksempel med en god, alkoholfri øl i hånden 😉

Toppen er Mamalicious’ gode basistop i onesize. Vi er vilde med den fine ferskenfarve til solkysset hud, men hvis du er mere til det monokrome look, findes den også i sort og hvid. Toppen er perfekt igennem hele graviditeten. Den kryber nemlig ikke op over maven! Onesize, 129.95 DKK

Shortsene er også fra Mamalicious og er i en let, vævet kvalitet med blød, elastisk linning og et gråmeleret stykke over maven. De har skrålommer i siderne (altid et plus med lommer!) og en god, lidt løsere pasform. Hvis du er mere til klassiske denimshorts eller et andet fit, så har vi heldigvis et stort udvalg af venteshorts i år. (Blomsterprintet findes i øvrigt også som ventekjole og ammetunika.) S-XL, 259.95 DKK


summer lovin

… og SÅ fik vi endelig trukket en vinder af vores øl-konkurrence i samarbejde med alkoholfributik.dk:

vinder øl

Tillykke til Sofie (husk at tjekke din mail!), og tak til alle jer, der deltog. Vi kan virkelig kun opfordre at tjekke alkoholfributik.dk ud og finde jeres øl- og ciderfavoritter. Hvis du er til ciders, der fungerer godt til mad, så kan Stine meget varmt anbefale æblecideren. Den smager helt fantastisk.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Shoppetips til ventetøj

Ventetøj er noget, der er mange holdninger til. Lige fra dem, der glæder sig til at hoppe i bukser med elastisk linning og at maven bliver stor nok til at blive vist frem i tætsiddende kjoler – til dem, der egentlig helst ville undgå det.

Ni måneder er ganske langt tid, hvis du hver dag har tøjkrise, når du kigger i klædeskabet og står foran spejlet. Det er også rigtig længe, hvis der ikke rigtig er noget af dit tøj, der passer ordentligt. Og ikke mindst er det vanvittigt længe, hvis det tøj, du KAN være i, ikke er komfortabelt. Der er et stort nok arbejde i sig selv at være gravid og gro et nyt menneske – man behøver ikke gøre det vanskeligere ved sig selv eller sine omgivelser ved at blive generet at kradsende sømme, stramme linninger eller bluser og kjoler, der bliver ved med at krybe op.

Læs med her og få vores bedste tips og tricks til indkøb af ventetøj

shoppetips ventetøj

Gå efter god kvalitet
Du vil helt sikkert komme til at gå rigtig meget i dit ventetøj og kommer dermed til at skulle vaske det ofte. Derfor giver det mening at gå efter kvalitetsprodukter, der ikke bliver kedelige efter vask og fx mister farven. Når det er sagt, så kan et par ventejeans til 300 kr også fint bruges igennem en hel graviditet.

Tænk i sæt og kombinationsmuligheder
I og med du nok ikke køber en meget omfattende garderobe af ventetøj, er det vigtigt at tænke på, om tøjet du køber, passer sammen, og om der er mulighed for at kombinere det på flere forskellige måder. Det giver dig mange sæt, selvom garderoben med ventetøj er relativt beskeden.

Køb items med et højt mavestykke
Ved at vælge bukser, shorts eller nederdele med et mavestykke får du hele to fordele. For det første får du noget, der kan holde maven lidt oppe og give den støtte, som især på de lange dage kan være rigtig skønt. Med mavestykker sikrer du dig også imod at ‘skille på midten’ når maven bliver større. Det høje mavestykke kan desuden vise sig at være super rart at have på, når du har født, og du endnu ikke kan passe dine normale bukser. Derudover kan et mavestykke være med til at glatte eventuelle ammedepoter ud.

Hellere lidt for stort i starten
Kroppen og især hoftebredden kan ofte ændre sig en hel størrelse under graviditeten, i takt med at kroppen forbereder sig på fødslen. Derfor er det vigtigt, at du ikke køber noget, du kun lige kan passe nu og her. Især ikke hvis du køber ventetøj tidligt i graviditeten. Hellere en halv størrelse for stor, end at du prøver at presse dig ned i en mindre størrelse, fordi du plejer at bruge S eller M. Handler du online, så tjek dine mål op imod hjemmesidens størrelsesguide, så du ikke bliver ubehageligt overrasket, når posten kommer. (Hvis det alligevel skulle ske, at du fik valgt en forkert størrelse, kan du altid ombytte på strutshop.dk – forudsat at varen er på lager)

Køb tøj, der kan dresses op og ned
Du skal helt sikkert til et par fester eller familiesammenkomster, mens du er gravid, så sørg for at købe noget tøj, der nemt kan omdannes fra hverdagstøj til festtøj ved hjælp af accessories. Så undgår du at skulle købe en festkjole, som du måske alligevel kun når at have på en enkelt gang.

Sørg for at overdelen er lang nok
Det er så ærgerligt at købe en top, som ender med at stumpe sidst i graviditeten, så sørg for at alle overdele har en god længde fortil. Lige pludselig kan maven begynde at vokse rigtig stærkt – og måske endda blive en del større, end du havde forestillet dig.

Køb tøj, der fremhæver maven
Der er intet så smukt som en gravid mave, så sørg for, at den bliver fremhævet på smukkeste vis ved at købe tøj med rynkeeffekt eller f.eks. et bindebånd over maven. Når du vælger tøj, der sidder tæt, bliver du også automatisk ‘mindre’ rent visuelt end hvis du går i oversize skjorter og bluser. Tætsiddende tøj fremhæver dine smukke kurver og leder fokus hen på maven og væk fra de ammedepoter, du er igang med at lagre. Hvis du ikke er til bodycon-kjoler eller nederdele, så er empiresnit klædeligt, fordi det fremhæver dit smalleste sted.

Spørg din mor om hendes graviditet
Der kan være rigtig god information i at spørge din mor ud om hendes graviditet; om hvor meget hun tog på, og hvor stor maven blev. Mange oplever nemlig, at deres graviditeter følger nogenlunde samme mønster som deres mors.

Husk hjemmebukserne!
Der er intet bedre end at kunne hoppe i et par lækre bløde og løse hjemmebukser, når du træder ind over dørtærsklen efter en lang dag, og kroppen og maven bare trænger til at slappe af. Derudover kan de bløde bukser bruges, når fødslen kommer rigtig tæt på, og du ikke har lyst til at have andet på end det allermest komfortable, og ikke mindst i dagene efter fødslen, hvad enten du er derhjemme eller på hospitalet.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

1 top – 3 looks

Vi elsker (vente)tøj, der kan bruges på til mange forskellige looks. Det er de færreste, der har enten lyst eller råd til at anskaffe sig en helt ny garderobe til graviditeten, så det giver god mening at investere i udvalgte items, som du kan bruge til både job, hverdag og fest. Toppen fra Mamalicious kan endda udvide levetiden til også at følge med i din barsel. Den er i øvrigt også pæn, selvom du hverken er gravid eller ammer (vi har testet!)

Her er samlet inspiration til tre forskellige looks med det samme udgangspunkt. Silva-toppen fra Mamalicious er i en vævet, let viscose og har en klædelig a-form. Den findes i størrelse XS-L til 199.95 DKK.
1 top 3 looks

På job (eller til mere festlige lejligheder) foreslår vi, at du styler toppen med en tætsiddende nederdel eller bukser, en cardigan eller blazer og enkle smykker og klassiske pumps. Her har vi valgt Séraphines Cathy-nederdel, der både kan bruges under og over maven og har en rigtig god pasform. Den lækre cardigan fra MarMar er en favorit i klædeskabet og passer altid og til det meste. Armbåndet er fra Helena Rohner og findes i flere varianter til en rigtig god pris.

Til mere afslappet hverdagsbrug vil vi sætte toppen sammen med et par shorts – denne model er fra Mamalicious, men toppen vil også se skøn og sommerlig ud med de lette blondeshorts eller en lys bomuldsmodel fra Queen Mum. Fuldend looket med en neglelak uden hormonfarlig kemi fra KURE Bazaar – for eksempel den koralfarvede Bikini&Co og et par ultrabehagelige sandaler, som er lette at komme i og ud af (selv med en stor, smuk strutmave og hævede fødder!)

Forlæng toppens levetid ind i ammeperioden eller barslen med en nude eller hvid ammetop – her fra Séraphine (og et par ammeindlæg. Vi anbefaler uld/silke-blandinger). De bløde, behagelige lyocell-leggings fra BOOB kan bruges både med og uden strutmave og er utroligt rare at have på. Særligt i den første tid efter fødslen. Til barnevognsturene er sneakers altid et hit – og så gør det ikke noget, hvis de er lidt ekstra fine. Særligt på dage, hvor du ikke lige når i bad eller at få makeup på!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Nyheder på strutshop.dk – nudes & corals

Der kommer løbende nyheder på strutshop.dk, og lige nu er vi særligt vilde med fine nudes og koralfarver sat sammen med mørkeblå, der leder tankerne hen på sommer og sol.

Vi har samlet en collage med inspiration til de fine, feminine farver på kjoler, jumpsuits, babytøj og negle, men du kan finde dine personlige favoritter på strutshop.dk

nudes and corals

Det blomstrede jumpsuit fra Mamalicious med plads til strutmaven er i den blødeste jersey, S-XL, 359.95 DKK (printet findes også som ventekjole, tanktop og playsuit med korte ben)

Bikini & Co.-neglelakken fra KURE Bazaar er uden hormonfarlig kemi og giver et skønt, frisk pust til dit look. 125 DKK

Coquette er koralfarve med ekstra umpf – ligesom alle KURE Bazaars neglelakker er den 4 Free og uden hormonfarlig kemi. 125 DKK

Den grafiske kjole fra Mamalicious er så smuk og perfekt til langt de fleste anledninger – både på job, til hverdag og til fest. S-XL, 299,95 DKK

Harlekin-babybukserne fra Soft Gallery er ikke til at stå for, og den lette, vævede kvalitet gør dem perfekte nu med strømpebukser under eller uden noget under til sommer. Str. 3-12 mdr. 249 DKK

Sommerdragten til baby fra kidscase findes også i en mint/blågrøn udgave, og tanken om buttede babylår, der stikker ud fra de korte ben er simpelthen for kær. Dragten er i en blød og åndbar blanding af bomuld og hør og perfekt til sommerdage. Str. 62-74. 249 DKK

byStrooms nyeste pusletaske, Hollie, er lille, kompakt og passer perfekt til en kombivogn. Den er – trods sin størrelse – rummelig nok til at du kan have plads til alle babysager og dine egne uundværligheder, og der medfølger puslekit med tasken. 799 DKK

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rå eller romantisk? Gå foråret i møde i lyse farver

Det smukke forårsvejr og de lune temperaturer får os til at gå efter de lysere farver i klædeskabet, og det er oplagt at vælge et mere romantisk look til forår og sommer – men selvom din stil er mere rå, kan du sagtens finde styles i lyse farver.

Til det romantiske look er vores favoritter lige nu:

Rosa og lyserøde neglelakker fra KURE Bazaar, blondenederdel i 100% bomuld fra Mamalicious (fås også som shorts), og Bea-pusletasken fra byStroom. Den lette kjole fra Séraphine (findes også i navy) er oplagt til sommerfester og lyse nætter og blusen med blondedetaljer fra Mamalicious er både smuk til lyse jeans og rå, sorte shorts. De draperede toppe fra Isabella Oliver klæder alle størrelser maver og undertøjet fra Amoralia i økologisk bomuld kan du både bruge under graviditeten og mens du ammer.

romantisk i lyse farver

Er du til en mere rå og urban stil, så elsker vi:

De mere farverige typer fra KURE Bazaar, de grå jeans med slid fra Mamalicious og denimnederdelen med god pasform fra Mamalicious. Den lette bluse i hør fra Gai+Lisva er superbehagelig og kan bære et stort statementsmykke. Den draperede tanktop fra Isabella Oliver findes også i flere farver og er i virkelig god kvalitet. Ray Bans Wayfarer-model finder du ganske vist ikke i Strut, men et par cool solbriller kan fuldende looket sammen med Elin-tasken fra byStroom.

rå i lyse farver

 

Klik ind på strutshop.dk og se alle forårsnyhederne, eller kom forbi butikken på Fælledvej 13

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Graviditet og udstyr. 1. trimester

Læs med i Struts nye mini-serie om den udvikling, som du og baby gennemgår i løbet af de omkring 40 uger, en almindelig graviditet varer.

Du kan læse om din udvikling, hvad der (i grove træk) sker med fostret undervejs – og ikke mindst vores erfaringer med, hvad du kan få brug for og med fordel investere i på forskellige tidspunkter. Der er 4 kapitler: 1. trimester, 2. trimester, 7.-8. måned og 9.-10. måned, og vi starter fra begyndelsen.

1. TRIMESTER (1-12. uge)

BABY, BABY, BABY

Livet begynder nu. To celler mødes og deles i det uendelige. I løbet af første trimester sker en helt mirakuløs udvikling fra to celler og en blob til et menneske i miniaturestørrelse. I slutningen af uge 12 er alle organer dannet og baby er ca. 5,5 cm lang fra hoved til hale. Baby vejer ca. 40 gram og er i udstrakt længde nogenlunde 9 cm. Indtil uge 10 kaldes graviditeten den ’embryonale periode’ – fra uge 11 kaldes graviditeten den ‘føtale periode’. Det svarer til, hvornår baby overgår fra at være et embryo til et foster.

embryo til foster

NYGRAVID

19 ud af 20 kvinder vil opleve kvalme i løbet af deres graviditet. Det kan være alt fra mildt ubehag til decideret sygelig kvalme, der medfører sygemeldinger og i de slemmeste tilfælde hospitalsindlæggelser. Kontakt altid din læge, hvis du har så voldsom kvalme, at du ikke kan spise eller drikke. Kvalmen er for langt de fleste mest udtalt i 1. trimester, og aftager herefter (heldigvis)

Mange oplever at brysterne vokser og bliver ømme i den første del af graviditeten – for en del er netop brystspændinger et af de allerførste tegn på, at man er i lykkelige omstændigheder.

Det kan opleves som decideret ubehageligt at have sine almindelige jeans eller bukser på, selvom vægten ikke er ændret og der heller ikke er nogen babybule at se endnu. ALT der strammer eller trykker på den nederste del af maven er bandlyst, og mange køber deres første par ventejeans eller leggings i første trimester.

I 11.-12. uge begynder toppen af livmoderen at kunne mærkes over kønsbenet. De fleste har taget et sted mellem 0-3 kg på. Nogle taber sig dog også, hvis de døjer meget med kvalme.

UDSTYR

Endnu er det for de fleste mest af alt en fornemmelse indeni at være gravide, og verden kan endnu ikke se nogle forandringer. Dog kan det være en idé at investere i en blød, fleksibel bh, hvis du allerede nu er vokset ud af dine almindelige bh’er.

Hvis du ikke kan holde ud at dine strømpebukser, jeans eller bukser trykker ind nederst på maven, så er du ikke den eneste. Det første udstyr er ofte et par ventejeans eller bukser, et par strømpebukser eller to og et par leggings. Både jeans, strømpebukser og leggings til gravide er konstrueret med plads og rum til at kunne vokse med dig og maven (og hofterne!) igennem hele graviditeten.

1 trimesterVentejeans, der ligner almindelige bukser, men med lavt snit og justerbar linning // En blød, behagelig bh // Ventestrømpebukser, der ikke strammer nogen træls steder // Leggings. Fordi komfort er vigtigt.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Motion som gravid

Den tid, da graviditet var ensbetydende med så meget hvile som muligt, er for længst ovre – tværtimod viser al forskning, at du (og baby) har allerbedst af at at være fysisk aktiv i 30 minutter om dagen – medmindre, selvfølgelig, at særlige forhold gør sig gældende! Spørg altid din læge eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl. Derfor finder du altid tøj, du kan være fysisk aktiv i hos Strut. Bl.a. har vi leggings, der er særligt velegnede til løb og anden aktiv sport.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske gravide er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Undersøgelser viser, at det har mange positive effekter for både mor og det kommende barn. Risikoen for gener ved graviditeten som for eksempel svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, graviditetsbesvær og komplikationer mindskes væsentligt, hvis du dyrker regelmæssig motion.

Når du bruger din krop aktivt, styrker du din muskelkraft og balance – alt sammen noget, du har brug for, når du snart skal føde dit barn. Dyrk motion, men med måde. Husk, at du ikke kan læse dig til, hvad der er godt for netop din krop. Hvis din krop – eller din læge – siger stop, er det stop. Reager på din krops signaler!

Hvilke typer motion kan du dyrke? Særlige yoga-hold for gravide er oplagt, men hvad hvis du elsker løb eller ikke kan undvære vægtene i fitnesscentret?

Løb

Løb er godt, fordi det er smart at have en god kondition, når dit kredsløb bliver belastet af graviditet og fødsel. Stærke ben er også gode til at bære på ekstra vægt! Du må gerne løbe, hvis du er i form til det. Alt, hvad din krop vil være med til uden at brokke sig, er okay. Stine løb indtil 3. trimester, hvor kroppen begyndte at blive for tung.

Lad være at overdrive. Det er ikke nu, du skal træne op til maraton; derimod skal du som tommelfingerregel skære ned på distance, tempo og hyppighed, jo længere du kommer hen i graviditeten.For de fleste giver det sig selv i takt med at maven bliver større. Du kan blive ved med at løbe, til du ikke kan mere. Hvornår det sker, afhænger af, hvor hurtigt du tager på, og om der opstår komplikationer. I første trimester bør du ikke have problemer, og en frisk løbetur kan endda være et godt middel mod kvalme. I andet trimester får du måske mere energi, men maven begynder også at vokse og ændrer din krop og din løbestil. I tredje trimester skal du være ekstra opmærksom på komplikationer, da du har risiko for ledbelastning og muskelskader. Så løb kun, hvis du har det godt og ikke kan lade være 🙂

Hvis du aldrig har løbet før skal du ikke gå i gang nu. Når du er gravid, ændrer kroppen sig hver dag og det i sig selv er fast fysisk overarbejde. Hvis du samtidig skal begynde på en krævende sport som løb, bliver det for meget. Gå i stedet for – det kan du gøre næsten ubegrænset og indtil første presseve.

Styrketræning

Styrketræning er godt, fordi dine stærke muskler gør det lettere at bære en tung mave – og løfte dit barn efter fødslen. Du må gerne træne med funktionelle træningsredskaber som reb, bolde og så videre. De styrker dig bedre til mor-livet end maskinerne, for når du skal bære baby, er der jo ikke håndtag og ryglæn.

Pas på med maveøvelser. Det er meningen, at mavemusklerne skal kunne give sig, når du skal føde, så de skal ikke være stenhårde. Træn ALDRIG mavemuskeltræning i fastlåste maskiner – altid på gulv eller med frie redskaber. Du risikerer en rygskade, fordi den ubalance, du måske har i din ryg, er i fare for at blive værre. Hav i stedet fokus på vejrtrækning, som faktisk træner dine mavemuskler og giver plads til baby.

Du kan blive ved til det ikke føles rart længere. Men husk, specielt i tredje trimester, at sætte belastning og hyppighed ned. Hvis du aldrig har trænet før kan du godt begynde nu, men med mange gentagelser og lav belastning.

Svømning

Svømning er godt, fordi det belaster dine led langt mindre end alle andre motionsformer. Svømning er godt for hele kroppen, driver væske ud, får pulsen op og er dejligt aflastende for både dig og baby, fordi du ligger med maven nedad.

Du må svømme alt det, du har lyst til, men pas på med at svømme, hvis du har bækkenproblemer. De kan give smerter ved benbevægelser i vandet. Du kan blive ved til få timer, før du går i fødsel – i princippet kan du svømme helt indtil vandet går, og hvis du aldrig har svømmet før, er graviditet et oplagt tidspunkt at gå igang.

Fitness-hold med høj puls

Fitness er godt, fordi det er fint at være i form, og du må gerne få godt med sved på panden og høj puls. Pas på med høje spark, skæv belastning, bevægelser, hvor du kommer meget højt op eller meget lavt ned, vrid og asymmetriske bevægelser. Hop aldrig med ekstra vægt på kroppen, og vær generelt ekstra opmærksom på hop, når maven er blevet stor.

Du kan blive ved til maven generer dig. Du må ikke føle, at det hele ‘suser ud’ forneden, så vær ekstra opmærksom på din krops signaler. Hvis du aldrig har dyrket det før skal du ikke gå i gang nu – af samme grund som med løb.

Cykling

Cykling er godt, fordi du opbygger eller bevarer din kondition, får stærke benmuskler og samtidig undgår en større belastning af leddene. Du må gerne cykle, så længe det ikke gør ondt. Men pas på med balancen! Den bliver udfordret fordi dit tyngdepunkt forandrer, så pas ekstra på, når du er ude i trafikken. Du kan blive ved til du går i fødsel, forudsat at det ikke gør ondt. Hvis du aldrig har cyklet før, kan du godt lære det nu.

Som gravid må du ALDRIG dyrke:

Håndbold, fodbold og andre hårde boldspil, som både er belastende for dig og en unødvendig risiko for baby i maven.
Du bør heller ikke ride, fordi du risikerer at falde af. Kampsport, hvor du kan blive sparket eller slået, frarådes også, og ekstremsport giver næsten sig selv!

work it

Find hele udvalget af træningstøj HER (og ps: vidste du at ALLE vores sportsbh’er også har ammeløsninger? Og at ALT, du ser på strutshop.dk findes fysisk i butikken – lige med undtagelse af de varer, vi syer på bestilling som fx ammepuder)

Læs i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for gravide HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Katrines forårsfavoritter

Katrine har noget med striber (hvem har egentlig ikke det?). Så selvfølgelig er Gannis smukke kjole med blandt hendes forårsfavoritter. Den er så smuk både med og uden strutmave. Jakken har fine vævninger og et lækkert forårslook uden at det bliver for sart, og den lækre lædertaske kan SAGTENS bruges til andet end bleer og babymos! (Faktisk har halvdelen af personalet i Strut netop denne taske. Og ingen af os er pt. på barsel)katrines forårsfavoritter

Draperet kjole – Ganni – 999 DKK (findes også med leo-print) // ‘Stiletto’ – KURE Bazaar – 125 DKK // Kaluda-jakke – Mamalicious – 299.95 DKK // Gisla-pusletaske i læder – ByStroom – 699 DKK // Armbånd – Helena Rohner – 349 DKK // T-shirt kjole – Isabella Oliver – 899 DKK (fås i tre forskellige farver)

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: