Kvindernes Internationale Kampdag – støt udsatte mødre

I dag, søndag d. 8. marts, er det Kvindernes Internationale Kampdag.

Selvom vi ikke nødvendigvis er færdige med at kæmpe for lige rettigheder og muligheder for begge køn i Danmark og Skandinavien, så vil vi i Strut gerne rette fokus et andet sted hen i år.

Organisationen Every Mother Counts er en velgørenhedsorganisation, der arbejder for at give mødre i verdens fattigste områder muligheden for bedre og sikrere graviditeter, fødsler og vilkår for deres nyfødte børn.

Det skal bl.a. ske ved at give de gravide og fødende transport til sundhedsklinikker, mulighed for hjemmebesøg af sundhedspersonale efter fødslen, klinikker med ordentligt, opdateret og sikkert udstyr til komplikationer, kejsersnit og fødsler. Det skal også ske ved uddannelse af jordemødre og ved at sikre at jordemødre har det udstyr, de behøver i deres arbejde. Ved at sikre at klinikkerne eksempelvis har soldrevne anlæg, der ikke er afhængige af ustabile elnet.

Hvordan kan DU hjælpe verdens udsatte mødre?

Vi donerer 1000 DKK fra Strut samt 20% af AL omsætningen på strutshop.dk søndag d. 8.3. indtil midnat – alle beløb hjælper. For bare 5 dollars kan en gravid få transport til en sundheds- eller fødeklinik eller et hjemmebesøg og helbredstjek efter fødslen.

Del gerne med dit netværk. På forhånd tak!

emc

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: