BARSELS BOLLER

Ahhhh efteråret er over os! Det rusker i træerne, bladene falder og det er blevet koldere i vejret. Efteråret har altid været min yndlings sæson. Hvor mange har sommeren som favorit, har efteråret altid været min. Så skal sweateren findes frem, og der skal et lille stearinlys på bordet, til de mørke morgener. Der er også bare noget med det koldere vejr, der gør at jeg får lyst til at bage – hele tiden. Én af mine favoritter, er koldhævede boller, som man hurtigt rører sammen om aftenen, sætter i køleskabet over natten, klatter ud på en bageplade om morgenen – og wupti, så er der friske boller, uden du næsten har rørt en finger. Og det giver super gode point på overskudskontoen. Jeg bagte mange af dem på min barsel, fordi de er så super nemme, at man faktisk godt kan overskue at lave dem, selv med en baby på armen. Jeg laver dem stadig flere gange om ugen, selvom mine børn nu går i vuggestue og børnehave – og de er meget populære.

Det gode ved bollerne er også, at man næsten kan komme i hvad man har lyst til, at forskellig slags mel, kerner og gryn – hvad man nu har liggende. Så kan man jo eksperimentere lidt fra gang til gang.

Det vigtigste er, at dejen ikke bliver for tør. Med koldhævede boller, er det ikke meningen at man skal kunne ælte dejen i hænderne. Det skal være en en våd dej, men som selvfølgelig heller ikke er fuldstændig flydende.

Jeg har prøvet at skrive nogle mål ned, men det er svært, da jeg aldrig måler af, og altid bare tager håndfulde og sjatter 😉 I stedet for barsels boller, kan vi jo kalde dem; “Gefühlen boller”.

GRUNDOPSKRIFT:

3 dl. lunken vand

15 g. gær

1 tsk salt


Her er hvad jeg ellers har i disse boller:

1 dl havregryn

1 lille håndfuld rugflager

1 lille håndfuld speltflager

2 spsk chiafrø

1 spsk hørfrø

1/2 dl boghvedegryn

1/2 dl rugmel

2 dl ølandshvedemel

2 dl hvedemel


Som sagt er disse kun ca. mål. Jeg plejer egentlig bare at komme i, indtil jeg synes konsistensen er god (slimet og våd, men ikke for flydende)

Du skal ikke panikke, hvis du ikke har alle de gryn, kerner eller mel der er i disse. Du kan i princippet bare lave dem på hvedemel – men jeg kan godt lide der er lidt gods i bollerne, især når min børn skal have dem, så det ikke bare er hvide boller.


Sådan gør du:

Start med at røre gæren ud i vandet, til det er helt opløst. Kom så gryn, kerner og salt i, og til sidst melet.

Rør til du synes konsistensen er god. Kom så film over skålen og ind i køleskabet over natten.

Næste morgen:

Tænd ovnen på 250 grader varmluft.

Brug to skeer, og klat dejen ud i den størrelse du ønsker,  på en bageplade med bagepapir. Drys evt. med lidt rugflager, græskarkerner etc. på toppen, eller lad vær’ 🙂

Vær opmærksom på rugflager og rugmel i dejen – kommes der for meget i af det, kan bollerne godt blive lidt klæg, når de er bagt.

Bollerne skal ikke efterhæve, og stilles dirkete i den forvarmede ovn. Når du har sat bollerne ind, skruer du ned til ca.220 grader. At ovnen er på 250 grader, når de kommer ind og at der herefter skrues ned, gør at de bliver ekstra sprøde og lækre.

Bag bollerne i ovnen i ca. 25-30 min.

Én af de vigtigste ingredienser i dejen, er for mig ølandshvedemel, der gør, at bollerne får en hel stenovns-agtig fornemmelse. Super lækkert – og vildt nemt!

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Thoughts on “BARSELS BOLLER

  1. Tina on 23/10/2018 at 19:53 said:

    De ser gode ud, dine boller:-)
    Dem vil jeg prøve i weekenden:-)
    Aften hilsner og et smukt efterår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: