Del, del, del: I jordemødrenes sko

I fredags postede vi indlægget ’En dag på fødegangen del 1’, hvor jordemoderen og vores tidligere kollega Christine, fortæller om en ’typisk’ dag på fødegangen. Der er ingen tvivl om, at Christine er en dygtig jordemoder med stor faglig stolthed, og hun ligesom andre jordemødre, ønsker at give de fødende en tryg og sikker oplevelse. Men som situationen er nu, så er fremtidsudsigterne for vores jordemødre og fødende ikke just lys.

I finanslovsaftalen for 2015 afsatte den tidligere regering i alt ca. 260 millioner kroner, øremærket til svangreomsorgen og til de hårdt pressede fødeafdelinger. I den nuværende regerings finanslovsforslag er disse midler fjernet igen fra år 2016 og fremefter. Gravide og jordemødre er dermed med et trylleslag snydt for 75 millioner kroner årligt.

Det var midler, der blandt andet var øremærket til at sikre ro og bedre tid på fødegangene, tryghed hos de gravide og så skulle de bringe svangreomsorgen op på et niveau, som svarede til Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger.

Vi vil gerne være med til at støtte vores jordemødre og kæmpe for, at de har mulighed for at blive i faget under rimelige vilkår, og ikke bliver nødt til at ’stille træskoene’, fordi de ikke kan følge med!

Derfor deler vi denne video med 50 anonyme jordemødre fra hele Danmark, der fortæller om virkeligheden på fødegangen. Den viser, at det er en del af jordemødrenes hverdag, at de tvinges til at gå på kompromis med deres uddannelse og høje faglighed på grund af travlhed. Videoklippene er optaget over 12 dage i oktober 2015 – under eller umiddelbart efter deres vagt.

Den er stærk, skræmmende, ærlig og vigtig. Se den (den hele, hvis du kan holde det ud)! Og del den gerne med din omgangskreds.

Støt også op omkring sagen ved at give ‘Jordemødre for livet‘ et like på Facebook.

#jordmødreforlivet

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Thoughts on “Del, del, del: I jordemødrenes sko

  1. Lisette on 21/10/2015 at 09:59 said:

    Puha- det er en skræmmende film. Jeg står selv til at skulle føde lige om lidt, og det er præcis alt det der bliver omtalt på filmen, jeg er så nervøs og bekymret for.
    Jeg håber inderligt, at regeringen snart for åbnet øjnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: