Don’t stress your mummy tummy

Du har lige født – og verden stod stille lidt. Din krop har båret på den dejligste baby i omkring de ni måneder. Hvor er det vildt hvad den har præsteret, din krop.

For det er ikke småting der er sket med din krop, mens du har været gravid, både fysisk og psykisk – det tror jeg de fleste kvinder gerne vil skrive under på, lynhurtigt 🙂

Alligevel oplever vi som oftest at de fleste kvinder nyder graviditeten. Udover kvalmen, trætheden og de evige bekymringer; om baby nu har det godt derinde osv. (bekymringer som jo i øvrigt kun bliver værre, når baby først har set dagens lys), er det nu ret fantastisk, at gå og bære rundt på et lille menneske, helt selv. Man bærer over med generne, pigmentpletterne, væske i kroppen og humørsvingningerne. – Selv alle de tisseprøver man skal levere hos lægen og diverse jordemødre, leverer man med en vis stolthed – fordi lige om lidt, er man mor, til det lille væsen som man har gået og bagt på så længe. Og så kan alt andet være lige meget, faktisk.

Men nogle gange glemmer vi lidt alt det igen, når baby så er kommet, og den første lykkerus er reddet over. For nu er baby jo kommet ud, og nu er du bare dig selv igen. Dig selv i din krop. Din krop som nu ser meget anderledes ud. Men en krop du skal være god ved og gode venner med.

Efter nogle måneder, når maven igen begynder at ligne noget der minder lidt om sig selv og væsken er forsvundet fra kroppen, så kan man alligevel godt se, at tingene ser lidt anderledes ud. Måske er hofterne blevet bredere og de kilo du har taget på i forbindelse med graviditeten er heller ikke forsvundet endnu. Eller måske er du ked af det ar, du har fået i forbindelse med kejsersnit? – Der kan være mange ting efter en graviditet, som ser ud og er på en helt anden måde end før du blev gravid. Og det kan måske være lidt svært at forene sig med, men det er ikke nu (eller nogensinde) du skal stresse dig selv eller din krop. Du har fået en baby, som du selv har båret, og det er fuldstændig vanvittig fantastisk!

Lad være med at sammenligne dig med andre mødre, som du synes, er kommet så hurtigt ‘ovenpå’ igen, efter graviditet og fødsel – de er på deres egen rejse, og har sikkert også deres at slås med. Lad være med at stresse over ekstra kilo eller fedtet hår. Løb en tur hvis du har lyst eller det giver dig energi. Spis en croissant hvis det gør dig glad – eller spis to!

Men søde kære du, som er blevet mor – don’t stress your mummy tummy.  Tag det roligt, nyd din baby og jeres nye tilværelse  – resten skal nok komme <3

OBS. Billedet ovenover, er lånt fra The Honest Body Project – et virkelig fint projekt startet af amerikanske Natalie Mccain, om det at blive mor, og acceptere sin krop efter de store forandringer der sker, efter man har været gravid og har født.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: