Anes fødselsberetning: Man er ikke i tvivl, når vandet går!

Jeg vil gerne dele min fødselsberetning med jer, men ved ikke helt hvordan man ‘laver’ sådan en, så nu får I min historie, som jeg husker den.

Jeg havde termin lørdag den 2. august 2014. Efter en utrolig varm og lang sommer, var jeg meget utålmodig og ville gerne have den lille pige, der lå i min mave, ud. I graviditetens to sidste uger tog jeg 5 kilo på i vand, og min krop gjorde ondt, og jeg ville bare gerne ikke være gravid længere. Jeg var så spændt på at møde vores datter og spændt på, hvordan fødslen ville forløbe. Der var ikke tegn på noget som helst, da vi nåede den 2. august, og min kæreste og jeg tog ud og spiste brunch, og gik i biografen, alt imens jeg ventede, og hele tiden trøstede mig med, at det kunne ske når som helst. Da den 2. august var gået, og der intet tegn på baby var endnu, fik jeg følelsen af, at nu ville jeg gå 2 uger over, eller at det var ‘aflyst’. Jeg havde virkelig troet på, at hun ville komme på terminsdatoen, hvis ikke før.

Dagen efter, om søndagen, tog vi ud til min mor for at lave nogle ting for hende. Min kæreste var ude at slå græs, og jeg sad og rodede med noget på en computer, da jeg fik en mærkelig følelse i kroppen. Jeg kan ikke beskrive den, andet end at jeg tænkte, at det var nok slimproppen, da jeg havde læst om den, og det føltes som om, der var noget der løsnede sig. Jeg rejste mig fra stolen tids nok til at mærke tyngden af al det vand, der fossede ud af mig. Jeg kan huske, at jeg havde spurgt til fødselsforberedelse, om man var i tvivl om, hvornår vandet gik, men det var jeg bestemt ikke. Der var meget og det eksploderede ud over gulvtæppet i min mors spisestue.

Klokken var på det tidspunkt 17.30. Min kæreste ringede til hospitalet, og de bad os komme ud til undersøgelse kl. 20. Vi spiste aftensmad hos min mor, og tog så hjem for at hente alle de ting, vi skulle have med på hospitalet. Jeg blev undersøgt og fik at vide, at jeg var åbnet 2-3 cm, og at livmoderhalsen var væk, så jeg havde sparet mig selv for mange timers veer. Vi blev sendt på en gåtur for at veerne kunne komme ordentligt i gang, og fik at vide, at vi ikke ville blive sendt hjem, fordi det kunne gå i gang når som helst. Vi gik i Netto og købte forsyninger og på McDonalds og fik en is og en burger. Da vi kom tilbage, var veerne taget lidt til, men de var hverken regelmæssige eller voldsomme, så vi blev alligevel sendt hjem, med besked om at komme tilbage mandag morgen kl. 9.30. Dog troede jordemoderen, at vi ville komme derud igen i løbet af natten. Vi var hjemme omkring kl. 23.30, og jeg gik i bad, og så lidt tv. Kl. 01 begyndte veerne at være kraftigere og lidt mere regelmæssige. Min kæreste gik ind på sofaen for at få noget søvn, og jeg havde sengen for mig selv at boltre mig i. Veerne blev kraftigere og gjorde ondt, så jeg tog tid på dem. Da der var 5 minutter i mellem, og de varede i ca. 1 minut, ringede jeg til hospitalet, og tænkte, at vi skulle tage derud med det samme. Jordemoderen, jeg talte med, kunne ikke høre på mig, at jeg havde veer, og sagde til mig, at vi var velkomne til at komme derud til undersøgelse, men at vi næsten med garanti ville blive sendt hjem igen. Vi bor på 4. sal, og tanken om at skulle klatre op ad trapperne en gang til var nok til, at vi aftalte at holde fast i mandag morgen kl. 9.30.

Da vi kom ud på hospitalet til undersøgelse, var jeg åbnet 7-8 cm, og vi røg direkte på fødestue. Jeg fik et lavement og et kvarters tid alene på stuen, og så kom jeg i badekar. Veerne var regelmæssige og kraftige, men jeg var ved mine fulde fem og ikke så medtaget, mest fordi jeg havde sovet lidt i løbet af natten. Jeg sad i badekaret i en time, og min kæreste fodrede mig med ristet brød og saftevand i løbet af den time. Ca kl. 12 var jeg fulde 10 cm udvidet, og presseveerne var begyndt.

Jeg ville ikke føde i vand, så jeg røg over i sengen. Herefter gik det hele lidt i sig selv. Jeg var oppe at gå, sidde på bold, og prøve at få lidt mere gang i pressefasen, men der skete ikke så meget. Det skal lige siges, at jeg ikke havde en egentlig fødselsplan. Jeg havde gået til fødselsforberedelse, og lært vejrtrækningsøvelser, ve- og hvilestillinger, og synes at jeg var godt forberedt. Jeg var ikke fast besluttet på en naturlig, medicinfri fødsel, og heller ikke indstillet på det omvendte. Jeg ville holde mig til, hvad jordemoderen rådede mig til. I dette tilfælde var det et varmt bad. Jeg efterspurgte efter et par timer ve-stimulerende akupunktur, og havde nålene siddende i en times tid. Det virkede kortvarigt i starten, og så gik pressefasen igen i sig selv. Jeg fik derefter (omkring kl 16) lagt vestimulerende drop, og kom der fart på.

Jeg fødte vores datter 40 minutter senere, knap et døgn efter at vandet var gået. Min fornemmelse af hele fødslen, var at det var gået meget nemt, og nærmest var en drømmefødsel. At pressefasen varede knap 5 timer var ikke sjovt, men jeg var med hele tiden, og kunne mærke det hele. Jordemoderen, jeg og min kæreste arbejdede utrolig godt sammen, og min fødsel gik (i mit hoved) helt efter bogen. Jeg tror også, at fødselsforberedelsen gav mig en masse ro, og jeg var meget spændt på, og glædede mig til at opleve, hvordan fødslen ville forløbe.

Det er uden tvivl det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er mit første barn, og det var en helt utrolig følelse at få det lille menneske op at ligge på brystet, efter at have gået rundt med det i ni måneder. Det var dejligt, men det var også en skør og surrealistisk følelse. Hun er det dejligste, smukkeste lille menneske, og jeg bliver stadig mere forelsket i hende for hver dag, der går.

Det var min fødselsberetning. Jeg håber, I kan bruge den. Om ikke andet, var det rart for mig at skrive det ned igen, og huske tilbage på, hvad der skete.

Med venlig hilsen

Ane

One Thought on “Anes fødselsberetning: Man er ikke i tvivl, når vandet går!

  1. Tak for en god fødselsberetning! Jeg har 14 dage til termin – så det var en rigtig fin beretning at læse.
    Bedste hilsner Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: