Line fødselsberetning: Akut kejsersnit og om at omstille sig undervejs i fødslen

Line har givet os lov til at dele sin fødselsberetning her på mestforgravide.dk, og det er vi rigtig glade for. De fleste gravide gør sig tanker og forestillinger om, hvordan deres drømmefødsel ser ud, og det kan være hårdt at erkende, at drømmen ikke kan blive virkelighed. Det er dog en kæmpe fordel på forhånd at have indstillet sig på, at en fødsel kan udvikle sig på helt sin egen måde – og at være i stand til at være omstillingsparat undervejs. Line fortæller:

Fødslen af Silje
Igennem hele min graviditet havde jeg gjort mig en masse tanker og overvejelser omkring, hvordan fødslen af min datter skulle foregå. Det blev hurtigt klart for mig, at det faktisk var ret vigtigt for mig, at jeg fødte “normalt” (vaginalt). Jeg ville gerne opleve hele fødslen med alt, hvad der hører til. For at forberede mig bedst muligt, havde jeg gået til 2 forskellige slags fødselsforberedelse, sat mig ind alle former for smertelindring, og taget stilling til, at jeg ikke ønskede nogen former for medicinsk smertelindring. Jeg ville gerne kunne følge med og selv arbejde med veerne ved brug af forskellige vejrtrækningsteknikker, som jeg havde lært på det ene kursus. Jeg havde dog noteret mig, at hvis jordmoderen på det kraftigste anbefalede en bestemt form for medicinsk smertelindring, så kunne vi godt tale om det, men jeg var ikke umiddelbart indstillet på det.

Da mine veer endelig gik i gang, var jeg meget fokuseret og følte selv at jeg godt kunne klare det. Efter 20 timer hjemme, kom vi ind på fødegangen. Her informerede jeg også jordmoderen om, mit ønske om ikke at modtage medicinsk smertelindring. Min datter havde en for høj puls, og derfor valgte de at tage vandet med det samme, og det fik veerne til at eskalere helt vildt. Fra det øjeblik, og de næste 6 timer frem, havde jeg konstant veestorm, med veer på op til 6 minutters varighed og med max 1 minuts pause mellem hver ve. I begyndelsen var jeg meget standhaftig og fast besluttet på, at selvfølgelig kunne jeg holde til det her. Det havde så mange andre før mig jo gjort. Men da jeg ikke fik nogle rigtige pauser mellem veerne, begyndte min energi langsomt at slippe op. Jeg begyndte stille og roligt at tage imod alt, hvad jordmoderen tilbød mig af medicinsk smertelindring. Men intet af det hjalp – ikke engang epiduralblokaden. Min livmoder arbejdede på højtryk, og jeg udvidede mig også, men barnet flyttede sig ikke en tomme.

Da lægen kom og sagde, at de ville udføre et kejsersnit, fordi hun stod skævt i bækkenet, begyndte jeg at græde. Ikke fordi jeg blev ked af det eller frustreret, men simpelthen af lettelse over, at jeg ikke skulle igennem pressefasen, for jeg havde ikke flere kræfter tilbage.
Jeg blev kørt på operationsstuen, og 16 minutter efter at snittet var lagt, var jeg syet sammen igen og lå med min velskabte pige på 4200 g og 53 cm i mine arme.

Det hele var en meget voldsom oplevelse. Både for mig og bestemt også for min kæreste. Men det var på ingen måde en dårlig oplevelse. Vi havde bare forestillet os noget helt andet. Efterfølgende har vi talt meget om, hvor vigtigt det er at man ikke låser sig fast på noget bestemt fra begyndelsen. Der kan nå at ske så meget undervejs i en fødsel, på meget kort tid.

Jeg vil anbefale alle gravide at tale med deres kæreste/mand/sammenlever/fødselshjælper om, hvordan deres drømmefødsel ser ud, men også at tale alle scenarier igennem. Ikke fordi der er nogen grund til bekymring, men så man undgår at blive skuffet, hvis det ikke bliver, som man lige havde forestillet sig. Man kan lige så godt indstille sig på, at alting efterfølgende alligevel ikke bliver som man havde forventet, når man står med et lille barn i armene!

Det er den største og mest fantastiske oplevelse, at det lille liv, som har vokset inde i en, kommer ud og ser dagens lys. Så er det jo lige meget hvordan det egentlig ender med at sker, så længe alle har det godt.

Lines fødselsberetning

One Thought on “Line fødselsberetning: Akut kejsersnit og om at omstille sig undervejs i fødslen

  1. Julie on 04/03/2016 at 22:02 said:

    Tusind tak for denne beretning. Den ligner rigtig meget min og det er befriende at læse en historie hvor det ikke er “den perfekte fødsel” der bliver fortalt og at du siger at det også er okay at en fødsel går som din. Jeg ville også helt vildt gerne have født naturligt og føler mig lidt snydt og at de oplevelse blev taget fra mig. Virkelig dejligt st du ikke maler et lyserøde billede og jeg synes der mangler fokus på kejsersnit som en okay form for fødsel også. Det gør mig meget ked af det. Og det er vigtigt at disse historier også bliver fortalt.
    Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: