Signes fødselsberetning: Man kan godt føde omvendt

Det er vigtigt for mig at få fortalt vidt og bredt, at man godt kan føde et barn vaginalt, som ligger i underkropsstilling – eller en sædefødsel, som det også hedder. Der er mange myter omkring sådan en fødsel, og de fleste læger siger straks ”kejsersnit”. Men her kommer min historie, der startede med min jordemoder, der rørte mig oppe ved ribbenene og sagde…

”Jeg tror altså det er hovedet jeg kan mærke her…”
Nogle uger før terminen finder vi ud af, at barnet (vi vidste ikke kønnet) ligger omvendt. Altså med hovedet oppe og røven nede. Der er selvfølgelig tid endnu, hvor barnet kan vende sig. Det havde det imidlertid på ingen måde tænkt sig at gøre. Vi prøvede to vendingsforsøg, jeg lå på alverdens mærkværdige måder med hovedet nedad op af strygebrætter og lænestole, min kæreste ”rystede” mig med et tørklæde og flere mærkelig ting. Intet hjalp. Ungen havde bestemt sig til at ligge omvendt, eller det man i jordemodersproget kalder underkropsstilling (UK). Det første jeg sagde, da det blev konstateret hos jordemoderen var: ”Jamen så må jeg jo føde den sådan”.

At kende sin jordemoder
Inden jeg fortæller videre, er det relevant at fortælle, at min søster på dette tidspunkt var jordemoder i Holbæk. Da jeg gerne ville have, at hun var min jordemoder, flyttede jeg i de sidste uger af graviditeten sygehus fra Rigshospitalet til Holbæk (note: der er frit sygehusvalg – du kan altså selv bestemme, hvor du vil føde). Det var inden vi fandt ud af, at barnet lå omvendt. Da vi opdagede det, blev vi enige om, at min søster ikke skulle være primær jordemoder, da en sædefødsel har mere alvorlige risici end en almindelig fødsel, og der er en stor risiko for at den ender i akut kejsersnit. Der er altså også en større risiko for, at man som jordemoder kommer ud i en svær situation, og derfor blev vores relation en for stor forhindring i forhold til at kunne tage disse beslutninger. Min søster skulle være med, men primær jordemoder blev hendes tætte kollega, som hun er i Kendt Jordemoder ordning med. Vores nye jordemoder havde desuden selv født et barn i UK, og taget imod flere børn i UK. Det var rart for os at vide.

En ”rigtig” fødsel?
Der er rigtig mange forestillinger og myter om sædefødsler. De fleste børn, der ligger omvendt, bliver forløst med kejsersnit, men jeg var hunderæd for tanken om, at nogle skulle skære i mig. Desuden indså jeg lige pludselig, hvor meget fødselsoplevelsen betød for mig. At være med i klubben… at præstere den kraftpræstation det er… alle de små ting, som at skulle ringe efter min mand og sige: ”Så er det nu”. Det hele betød pludselig noget, og jeg ville absolut ikke have det kejsersnit, selvom jeg kendte til risikoen ved en sædefødsel. Kejsersnit er ikke en forkert fødsel. Jeg var bare grundlæggende bange for det.

Jeg gik over tid, og som dagene gik, kom vi tættere og tættere på et planlagt kejsersnit, som vi ikke kunne komme udenom, hvis fødslen ikke gik i gang af sig selv. Vi blev scannet flere gange om ugen, og lægerne var begyndt at mene, at barnet ville blive for stort til en sædefødsel. Jeg var dog i de sidste uger 1-2 cm åben, og derfor valgte vi sammen med vores jordemoder at løsne hinder to gange. Anden gang hjalp det – veerne kom tre dage før det planlagte kejsersnit.

Veerne var en fin proces. Jeg håndterede dem med vejrtrækninger og selvfølgelig bed det, men det var okay. Vi bor i København og skulle altså til Holbæk og føde, så der var en times tid i bilen for at nå til hospitalet.

Om natten var min fornemmelse, at vi skulle til at komme af sted, og vi ringede og informerede om, at nu kørte vi. Da vi kom ind på fødegangen kl. 3.45 var jeg 7 cm åben. Så det var et passende tidspunkt, vi var kommet af sted på.

Ved en UK-fødsel skal alt gå sin helt naturlige og sikre gang. Dvs. ingen igangsættelse, ingen markant smertelindring, barnet må ikke være for småt eller for stort, fødder og ben skal ligge helt rigtigt, og kvinden skal ligge på ryggen for at jordemoderen kan komme til at lave de rigtige greb. Derfor var der ikke så meget at rafle om, og ikke nogen ønskeliste at hive frem. Det fandt jeg faktisk lidt befriende.

Alvoren ved en sædefødsel
Problemet ved en sædefødsel er, at hovedet ikke som normalt baner vej for kroppen. Kroppen kommer først og er mindre end hovedet, og derfor er der en risiko for at hovedet sidder fast. Derved vil navlestregen blive klemt, barnet får iltmangel og i værste fald blive hjerneskadet.

Under hele forløbet følte jeg mig tryg og i gode hænder. På et tidspunkt sidder vores pige fast. Hun er ude til omkring skuldrene, og benene, som ligger oppe om skuldrene, ville ikke give slip og komme ud. Hjertelyden daler, min søster kommer op til hovedenden for at få tættere kontakt til mig, og hele lægeholdet (som har stået klar i tilfælde af akut kejsersnit) er på mærkerne på en diskret måde. Hun sidder fast nogle minutter. Så siger lægen til jordemoderen, at hun gerne må gøre noget aktivt nu. Hun gør nogle greb, og benene løser selv – heldigvis.

Alt dette opfanger jeg ikke. Det eneste jeg kan mærke er, at min mand har det skidt. Så siger de til mig, at kun hovedet mangler nu, og så giver jeg den alt, hvad jeg kan, for jeg ved jo, at det er det farlige tidspunkt. Hovedet kommer ud på tre presseveer, hun kommer op på mig, og jeg vender som med et fingerknips tilbage til verdenen. Instinktivt kan jeg mærke, at vores pige er slap, og jeg spørger om hun er okay. Jeg bliver forsikret om, at hun er okay, hun kommer over til lægerne og giver et skrig fra sig. Jeg er lettet og kigger ned på min mand, der lige skal ligge lidt ned på gulvet efter den kritiske fase. Min søster (der ellers er en ganske hårdfør jordemoder) må knibe en tåre. Det hele har været langt mere dramatisk end jeg har opfanget. Men nu er alt godt.

Når man taler med folk om sædefødsler skærer de tit ansigt og siger: ”Av!”. En sædefødsel gør ikkemere ondt end en almindelig fødsel, og jeg bristede ikke det mindste. 

At kende sin jordemoder
Jeg oplevede, at der er stor forskel på, hvordan man bliver informeret og behandlet i systemet. Derfor vil jeg anbefale, at du altid snakker med flere forskellige jordemødre og læger, hvis der er noget usædvanligt omkring din fødsel. Og så må du gerne være lidt emsig, når det kommer til sundhedssystemet.

For mig var det en afgørende faktor, at jeg kendte mine jordemødre. Det skabte en tryg ramme, at jeg vidste hvem, der ville være der, og at de også troede på, at det nok skulle gå godt. Så ligger dit barn i underkropsstilling, og har du en fornemmelse af, at du godt kan føde det vaginalt, så stå fast og bliv ved med at tro på det. For man kan godt føde omvendt.

unnamed-1

2 Thoughts on “Signes fødselsberetning: Man kan godt føde omvendt

  1. Natasja on 24/07/2016 at 09:20 said:

    Tak for en fin og inspirerende beretning. Jeg har selv termin om 4 uger og min lille pige ligger med hovedet den “forkerte” vej. Hvis ikke hun når at vende sig af sig selv i løbet af de næste 14 dage, skal jeg på Riget til et vendingsforsøg. Jeg har ligeledes forstået, at hvis hun ikke når at blive vendt, så ender det nok i kejsersnit. Det er jeg ikke meget for, og jeg vil ligesom du meget nødigt være foruden fødselsoplevelsen. Så tak for din historie – nu har jeg mere mod på at mærke efter hvad der giver mening for mig og ikke bare tage den nemmeste løsning jeg bliver præsenteret for. Tillykke med din lille pige.

    De bedste hilsner, Natasja

    • Kære Natasja – tak for din fine kommentar. Jeg ønsker dig den allerbedste fødsel, og at du får ro til at tage den beslutning, der er rigtig for lige netop dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: