Sofies fødselsberetning: Den helt rigtige jordemoder

Jeg vil forsøge at fortælle det så simplificeret man nu engang kan fortælle det. Det er på ingen måde en skræmmehistorie, hvis i spørg mig og jeg har en rigtig god fornemmelse af min fødsel. Det er faktisk noget jeg er stolt af, det kan de fleste kvinder der har født nok nikke genkendende til. Man kan ikke sammenligne det, med noget man har gjort før. Alle fødsler er forskellige og man kan ikke planlægge sin fødsel. Jeg ‘fik’ faktisk ikke rigtig noget af det jeg ville have, såsom badekar, stående fødsel osv. Dog sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at have fået det bedste ud af situationen, så underligt det nu engang lyder og udfaldet er selvfølgelig også helt fantastisk.

Sofies fødselsberetning

Min fødsel tog, fra de første rigtig smertefulde veer og til hun var ude, 20 timer. Det lyder måske voldsomt, men man har INGEN tidsfornemmelse derinde. Jeg blev sat igang da jeg var gået 11 dage over, da man helst senest skal føde 14 dage over tid. Det var ganske ufarligt med modningspiller, som jeg fik første omgang af lørdag eftermiddag og så igen 3 omgange søndag. Jeg fik op ad søndagen begyndende småveer, men de virkede ikke rigtig og var ikke regelmæssige overhovedet. Jeg var på hospitalet i hele perioden og blev tjekket, samt fik nye piller hver 4.time. Da kl. var omkring 20 søndag aften, kom jeg på et midlertidigt værelse, på fødegangen, med beskeden om at de muligvis ville tage mit vand. Dog var jeg ikke førsteprioritet og det endte heller ikke sådan. Min kæreste og min mor var lige gået over til min svigermor, som bor overfor Riget, hvor min mor skulle sove. Aftalen var at jeg ringede efter hende, når der rigtig skete noget. På det tidspunkt havde jeg det helt fint og der var ikke rigtig gang i veerne. Næsten lige da de var gået, ironisk nok, kom veerne og nu var de kraftige. Kl. var ca. 23.30. Jeg var alene på stuen og kan bare huske, jeg kartede rundt på alle fire og tænkte, ‘så det sku nu, nu kører vi!’. Min kæreste kom tilbage og da kl. var 4 om natten, gik mit vand af sig selv. Jeg var helt forvirret og troede næsten jeg tissede i bukserne. Vi kaldte på sygeplejersken og der blev bestilt en fødestue. Herfra skulle der gå mange timer med veer, der bare ikke gjorde særlig store fremskridt.

Efter 12 timer med veer var jeg stadig kun 3 cm åben og lige her, nåede jeg at tænke ‘Fanme nej! All that hard work for nothing’. 1,5 time efter var jeg 7-8 cm åben og så begyndte det lissom at ligne noget. Mine veer var meget kraftige pga. vedrop og selvom de havde lagt epidural, samtidig med droppet, så havde jeg kraftige smerter, specielt i den ene side, da hun simpelthen lå så skævt, at hendes hoved nærmest headbangede min ene hofteskål. Derfor virkede epiduralen heller ikke, udover at mine ben var decideret ubrugelige. Iltmasken var min bedste ven, all the way through og for mig var det helt sikkert det, der gav mig overskuddet. Jeg kunne lukke alle ude og kun koncentrere mig om min vejrtækning, helt stille og roligt.

Da jeg endelig ramte de magiske 10 cm, lå hun stadig så højt oppe at jeg ikke kunne presse. Hun lå højt, skævt og var stjernekigger, alt sammen noget der komplicerede pressefasen a whole lot. Selvom det hele var en smule sløret, husker jeg tydeligt den sidste del af min fødsel, som ret intens. Der kom læger ind på stuen og begyndte at snakke om akut kejsersnit, fortælle Christoffer hvordan han skulle forholde sig osv. Jeg hørte bare ordet kejsersnit og tænkte ’HELL TO THE NO!’. Jeg var ikke kommet så langt i den her proces for at få et kejsersnit. Jeg havde fanme ikke fået ’frataget’ alle mine ønsker for min fødsel, for så at ende med et akut kejsersnit. Det var så meget ikke hvad der skulle ske og jeg blev stædig. Lægen gav mig en halv time til at forsøge at få hende længere ned og ellers så hed det kejsersnit. Jeg var så heldig, at jeg havde min egen, fantastiske konsultationsjordemoder med til fødslen og hun var virkelig den, der fik mig til at tro på det skulle lykkedes. Hun var så klar på at hjælpe mig med at få det her til at lykkedes og heppede på mig hele vejen. Når jeg skriver det her lyder det lidt som om, at jeg gik imod lægens anbefalinger, men jeg stolede fuldt ud på min jordemoder, der troede på mig. Da lægen kom tilbage efter omkring 40 minutter havde jeg skubbet, med ALLE kræfter og herfra var det muligt at ’vride’ hende på rette vej, med en hård sugekop, således at jeg, FINA-FUCKIN-LY kunne føde min babypige, Elvira. Knap halvanden time tog det at presse hende ud. Hun var smuk og buttet, med det helt rigtige alien-agtige baghoved og masser af skrig og skrål, fra babyen altså, ikke fra mig 😉 Klokken var blevet 19.31 mandag aften og min dejlige datter kom til verden med en flot vægt på 3818 gram og en længde på 51 cm.

Det blev langt, kan jeg godt se, men jeg vil sige, at jeg tager en ret fantastisk oplevelse med mig videre. Jeg er sgu stolt af mig selv, ikke bare for at have lavet sådan en perfekt og smuk baby, men også fordi jeg var bad-ass og fødte hende med ret meget overskud, hvis jeg selv skal sige det! Under fødslen spurgte min kæreste på et tidspunkt min mor, ’Hvornår mon hun begynder at skrige’, hvortil jeg svarede ’Jaja, der jo ingen grund til at gå i panik vel’. Hehe! Husker ikke selv denne bemærkning, men husker godt, at jeg følte, jeg via min vejrtrækning, havde ret meget i kontrol. Jeg tror på, at vejen til en god fødsel er at være åben overfor, at det måske ikke går helt som man håber, men at man skal tro på sig selv og sin egen krops kunnen.

NOK om fødsler for denne gang. Til dem der læser med og som har denne oplevelse til gode, glæd jer! Det er fantastisk og kan ikke sammenlignes med noget andet. Luk ørerne for dem der prøver at skræmme jer og tro på jer selv :-)

TAK til Sofie for at dele – du kan læse mere om hende og hendes lille, nye familie HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

%d bloggers like this: