5 ting jeg nød ved at være gravid (et kig i gemmerne)

Hvis du skriver dagbog – enten i en fysisk bog eller en eller anden elektronisk form – kan det være vældigt spændende at læse tilbage i tid engang imellem. Vi har kigget i kladderne her på mestforgravide.dk og fundet nogle fine indlæg, der aldrig har været publiceret før. Det her er fra 2010 (!) hvor Stefani, kvinden bag Strut, fortæller om hendes 5 bedste ting ved at være gravid.

pregnant-04

1. At mærke liv! Det var det ultimativt mest spændende ved at være gravid. Jeg kan tydeligt huske første gang jeg mærkede det som en lille boblen i maven under en forestilling i den gamle opera. Og siden mere tydelig spark. Jeg har endda en videooptagelse af min mave, hvor man tydeligt kan se numsen møve sig fra den ene side til den anden… Jeg blev helt blød om hjertet, da jeg genfandt videoen forleden.

2. At mærke kærligheden vokse. Det er utroligt at man kan elske et lille væsen, man ikke engang har set i øjnene endnu. Og som man ikke kender personligheden på. Bare i kræft af, at det ligger og vokser i ens mave og er lavet af kærlighed til en anden person. Og den vokser stadig, kærligheden altså.

3. Uh, nu synes jeg allerede det bliver svært. …altid at have en god undskyldning for at tage på cafe. Enten fordi man skal tisse, man trænger til at hvile sine ben eller fordi man er sulten – fordi man bare skal have noget mad NU!

4. At se sig selv ændre stil. Selvom jeg synes, at det er meget vigtigt, at man har mulighed for at bibeholde sin stil også under graviditeten, forandrer kroppen sig så meget, at det også er sjovt at prøve noget nyt stilmæssigt. F.eks synes jeg ikke at et empire-snit klæder mig normalt, men under graviditeten var det ligesom over maven at jeg var “slankest”. Så på med et bælte eller et smukt bånd og vis maven frem!

5. Forventningens glæde. Hvad er det for en lille personlighed, der er ved at dannes? Hvordan ser han ud (jeg vidste det var en dreng), hvad vil han elske, og på hvilke punkter ligner han mig/sin far/sin farmor/etc.?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Comments are closed.

Post Navigation

%d bloggers like this: