Ønskelister til strutmaven, barsel og baby

Med 15 dage til juleaften, er det ved at være tid til at tænke på en ønskeliste. Derfor er der her en liste, lige til at printe ud, som du kan lægge – sådan helt diskret – ved siden af din partners kaffekop. Du fylder den selv ud med det, du har allermest brug for eller lyst til – men hvis du mangler forslag, så har vi naturligvis også samlet idéer, som stort set altid hitter <3

oenskeliste

Gaveideer til strutmaven

Ingen strutmaver eller gravide er ens – men der er alligevel noget, der passer langt de fleste og som alle kan bruge. En god undertrøje, der strækker sig hele vejen med den voksende mave, og som også er god til sport, er oplagt til basisgarderoben. Leggings – smørbløde leggings – der krammer sig rart om dine ben og mave og som også kan følge med ind i barslen og som både kan bruges under en tunika eller hjemme med en vamset strikbluse, er noget nær et musthave. Milestone Pregnancy Cards er en hyggelig reminder om at dokumentere udviklingen fra begyndende babybule til fuldvoksen strutmave. En ammepude er måske mærkelig på denne liste, men faktisk er vores ammepuder virkeligt gode sovepartnere, når maven er tung og knæene og hofteleddene trænger til aflastning. Neglelak og kropspleje skal man heller aldrig gå ned på.

oenskeliste-strutmave

Gaveideer til barsel (og amning)

Barselsperioden er forskellig for alle. For nogle er det et fantastisk helle i en travl voksenhverdag med tid til at lave så lidt som muligt. Andre savner måske samværet med andre voksne. Vores erfaring er, at forkælelse gør det hele lidt sjovere uanset hvordan du har det med din barsel. Lækre kropsolier, en god håndcreme. En smuk kjole eller bluse, der både er pæn og som gør det enkelt at amme. En vikle eller bæresele, der giver dig hænderne fri og giver baby kropskontakt. Og så er en god ammetop altså heller ikke at kimse ad!

oenskeliste-barsel

Gaveideer til baby

Baby er ligeglad med gaver. Men derfor må man jo godt forkæle sit dyrebareste eje med fine sager. En køredragt i uldfleece er et oplagt gavehit – og noget, du kommer til at bruge stort set hver eneste dag vinteren igennem. Enkle basisdragter, der passer til det meste. Olie til massage eller instruktioner til babyyoga er hyggeligt samvær for jer begge og ren nydelse for baby. Fine bideringe eller halskæder, der modstår ømme gummer og skarpe nye tænder er også et hit. Er baby begyndt at øve sig på at bruge sine buttede arme og hænder til at gribe ting, så er aktivitetsstativet fra Loullou en idé – her kan du hænge babys yndlingslegetøj på og stimulere den lille til at styrke sin koordination og motorik. Legetøjet kan du skifte ud løbende, så det bliver ved med at være spændende.

oenskeliste-baby

Find det hele – og meget mere – på strutshop.dk

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: