Månedens Strutmave i juni

Månedens strutmave i juni er Stine, som du til daglig kan finde i Strut på Fælledvej (i al fald, hvis du går om på kontoret!) og på Struts sociale medier. Ved siden af Strut blogger Stine på ostfronten.dk om surt, sødt og bittert fra livet som familie i 2100 Spelt. Stine er 31 og venter sit andet barn med sin kæreste, Jonas, i begyndelsen af august. Sammen har de en datter på 3 år. Stine fortæller:

Både Jonas og jeg har i hele vores voksenliv været klar over, at vi gerne ville have børn, og der gik ikke længe fra vi mødte hinanden, før vi hver især blev enige om, at de dér børn – dem ville vi gerne have sammen. Dog ventede vi lige et par år med projektet, så vi dels fik mulighed for at lære hinanden rigtig godt at kende, at blive færdig med en uddannelse og gå fra et langdistanceforhold til at flytte sammen. Selvom vores datter langtfra var et såkaldt ‘nemt barn’, har vi ikke et sekund været i tvivl om, at vi gerne ville have en 2’er (og så må vi se, hvor mange flere, det bliver til)

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det?
Denne gang vidste jeg det lige med det samme. Overraskende nok, faktisk. Jeg havde en kropslig fornemmelse af, at et lille frø var ved at gro, længe før der var nogen tegn eller symptomer, og hver aften i det sene efterår, mens jeg puttede vores datter, talte jeg indvendigt med baby om at holde godt fast og at blive stor og stærk. Jeg var derfor slet ikke overrasket, da testen (omsider!) var positiv i slutningen af november. Faktisk var jeg mere overrasket over de negative tests, jeg havde taget i ugerne forinden, hvor hormonniveauerne ikke var høje nok til at give udslag. Jonas var den første, der fik besked – og så ventede vi ellers til juleaften med at give vores nærmeste familie en ekstra gave, selvom de magiske 12 uger først blev nået i januar. Første gang var jeg meget usikker og nervøs for, om graviditeten ville ‘holde’ – denne gang har jeg taget ligamentsmerter (der kan minde om begyndende menstruationssmerter) med ophøjet ro. Det har været rart at kunne slappe af mentalt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Ja. Hvor meget mere overskud jeg har haft denne gang. Da jeg var gravid sidst gik jeg nærmest i seng kl. 20 hver aften i hele første trimester (og tredje også, forresten). Jeg var SÅ træt hele tiden. Denne gang er det først inden for den sidste måned, at jeg er begyndt for alvor at blive fysisk træt, hvis jeg har været for aktiv i løbet af en dag. Jeg tror ganske simpelt, at min tærskel for træthed har rykket sig – for jeg anede ikke hvad ‘ægte’ træthed var, før jeg fik et barn, der ikke sov mere end 30 minutter ad gangen og som græd i op til 7 timer om dagen. I flere måneder i træk.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
Det må være de fysiske begrænsninger, som efterhånden sniger sig ind i takt med at maven vokser. At jeg ikke kan tumle og lege vildt med vores datter, som jeg plejer. Men jeg er en af de 1 ud af 20, der ikke har det mindste kvalme, når jeg er gravid, og jeg har ingen fysiske gener. Jeg forestiller mig absolut, at maratonkvalme og bækkenløsning kan gøre en graviditet til en helt anden oplevelse. Her i tredje trimester er en dag på en kontorstol faktisk også en fysisk belastning for min ryg, så jeg har overtaget sofaen totalt derhjemme om aftenen.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Alle siger det, men det er jo også sandt: at mærke livet i sig. Små puf, møven rundt og spark fra det lille menneske, der vokser frem. Det er noget af det mest magiske, jeg har oplevet. Denne gang er det også ret fantastisk at opleve den kommende storesøster knytte sig til barnet i maven – hun fortæller små historier, nusser, kysser og synger. Eller kilder og driller baby, hvis nu humøret er til den slags.

Er der noget, der er helt uundværligt for dig?
Mad! Det lyder skørt, men det er helt vildt, hvordan min appetit er vokset, og det er en stående joke på arbejdet, at jeg kan spise 2-3 mellemmåltider i løbet af en arbejdsdag. Normalt er mørk chokolade helt uundværligt for mig, men i første halvdel af graviditeten havde jeg absolut ingen lyst til chokolade, slik eller kaffe. Til gengæld kunne og kan jeg spise rå mængder af frugt og grønt. Derudover har jeg investeret i et par ventebukser, leggings, strømpebukser og nogle kjoler, der fremhæver maven på fineste facon. Det gør faktisk en forskel – i al fald for mig – at jeg har tøj på, der klæder min (midlertidige) figur og som ikke mindst er behageligt. Jeg købte et par ventejeans og ventestrømpebukser allerede da jeg var omkring 9 uger henne – jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være i mine almindelige skinny jeans længere.

Derudover vil jeg påstå, at fødselsforberedelse i en eller anden form er decideret uundværligt, og her mener jeg ikke de offentlige tilbud! Sidste gang var jeg rigtig glad for APA; denne gang har det været mindre vigtigt med en ny, social gruppe og jeg ved meget mere om hvad en fødsel indebærer, så derfor går jeg i stedet til gravidyoga og fokuserer på at være i min (gravide) krop og genopfrisker åndedrætsteknikker til fødslen. Jeg har de sidste år også lyttet med, når der er gratis fødselsforberedelse i Strut, og her har jeg fået masser af gode råd og information med mig.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg synes faktisk ikke, der har været nogle råd fra andre denne gang. (Eller også har jeg bare lukket ørerne totalt for dem!) Jonas husker mig løbende på, at jeg også skal passe på mig selv og slappe lidt af – og det er jo faktisk rigtigt og et vældigt godt råd, for det giver bagslag, når jeg har været for aktiv. Generelt synes jeg, at jeg er blevet meget bedre til at stole på mig selv og min intuition omkring graviditet og forældreskab. Jeg glæder mig til en barsel, hvor jeg ikke googler hver eneste hormonknop og grønne ble, men i stedet fra start har nogle erfaringer og kompetencer med mig.

Et af de værste råd, jeg nogensinde har fået (fra en velmenende sundhedsplejerske, i øvrigt), var, at det var vigtigt at mit enormt tryghedssøgende barn lærte at falde i søvn på egen hånd. Men det var – og er – ikke hendes behov, og det har gjort en kæmpe forskel for os som familie, da vi erkendte og handlede på, at putning og sovning er en fælles aktivitet. Nu kan jeg slet ikke forestille mig ikke at skulle gå til ro ved siden af en lille, lun krop, der putter sig ind til mig.

ostfronten.dk

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: