Sommerens smukkeste virgin cocktail – rabarber mojito

Ingen sommer uden skønne drikke – så hermed en opskrift på sommerens måske smukkeste og dejligt læskende drink. Naturligvis i en udgave helt uden alkohol!

Virgin rabarber mojito 
Opskriften er til 1 drink, så bare gang op til det antal, du skal bruge

virgin cocktail

Rabarbersirup
Allerførst skal du have kogt en sirup til drinken. Det kan gøres i god tid, så ingen stress over det.

4 store rabarberstilke skåret i stykker på ca 4 cm
200 g rørsukker
2 dl vand

Bringes i kog i en gryde på mellemhøj varme. Skru ned og lad småkoge i ca 20 minutter eller til rabarberne er helt opløst og det begynder at tykne. Rør i siruppen med jævne mellemrum. Si blandingen og hæld siruppen i et skoldet glas. Den kan holde sig i en måneds tid, og denne blanding er nok til ca 8-9 drinks.

Mojito
4 friske mynteblade (ikke pebermynte!)
Juice fra en lime
Evt. en skive frisk ingefær
Is
3 cl rabarbersirup
Danskvand
Rabarberstrimler skåret på langs med en tyndskræller til dekoration
(Evt. mynteblade til dekoration)

Rør mynteblade, limesaft og ingefær sammen i et højt glas med enden af en træslev – myntebladene og ingefæren skal helt kvases lidt, så deres aroma frigives. Fyld så glasset med is og tilføj rabarbersirup. Top op med danskvand og rør rundt, så rabarber og danskvand blandes. Pynt af med rabarberstrimler og evt. mynte. Server med et relativt bredt sugerør – siruppen vil gerne til bunds, så det er en fordel at kunne røre lidt rundt i drinken med sugerøret undervejs.

(Hvis du laver den til nogen, der godt må nyde lidt alkohol, så skær ned på mængden af limesaft og tilsæt 3 cl rabarbersnaps i stedet)

Nydes bedst med en lys og lun sommeraften og godt selskab – måske endda på stranden <3

Gravid og ammekjole Presley fra Séraphine // Meraki Shimmer Dry Oil  // Meraki Lip Balm // Fabelab stofble // Mamalicious gravid badedragt

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: