Guide til gravid basis garderoben

Med få, gode basis-items kan du mikse og matche din garderobe igennem hele graviditeten. Det behøver slet ikke at være kedeligt, selvom udgangspunktet er sort, for du bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt farve, du tilsætter looket. Fx med en skøn neglelak eller et cool bælte. Og med en god base i gravid garderoben, kan du altid finde noget at tage på – fra første til tredje trimester (og efter fødslen)

Vores erfaring er, at de fleste gravide får god brug af en kjole, en nederdel, et par leggings og et par jeans som basis i garderoben – og derudover ved du bedst selv, hvilken stil og behov, du har. Vi vejleder i øvrigt altid gerne på telefon, mail og i butikken.
1. Kjolen til hele graviditeten (og i det hele taget)

Den lille sorte kjole. Sådan en kan redde de fleste tøjkriser, og du finder altid et udvalg i Strut til alle budgetter. Kjolen her fra Isabella Oliver er ikke billig, men den er til gengæld intet mindre end magisk og den er smuk både med og uden babybule. Kvaliteten er utroligt høj og pasformen fantastisk.

Er du mere til farver, print eller en løsere pasform (selvom draperede kjoler i vores 10+ års erfaring er ualmindeligt smukke til både str XS og XL) så er der heldigvis også altid et udvalg af sådan nogle <3

2. Gravid nederdel

En god, enkel nederdel, der kan styles på mange, mange måder og som følger med en voksende strutmave. Det kommer man langt med! Vi har altid et udvalg af enkle, sorte gravid nederdele i Strut og på strutshop.dk

3. Gravid jeans

Noget af det første, mange investerer i, er et par gode gravid jeans. Jeans, der ikke strammer på maven og som er skabt til at følge med dine kurver og voksende babybule igennem hele graviditeten. Alle vores gravid jeans har justeringsmuligheder i linningen, så du kan tilpasse faconen og sikre dig den gode pasform og et par jeans, der ikke hele tiden er ved at ryge ned! Der er altid sort, blå og grå at vælge imellem, så gå efter den farve og stil, der matcher dig bedst. Vi rådgiver altid gerne om jeans og pasform i Strut og hvis du ringer eller skriver til os.

4. Gravid leggings

Leggings er de sande helte i graviditeten, når det kommer til behageligt tøj. Det er dem, du tager på, når du kommer hjem til arbejde – dem der ikke strammer nogen steder – dem, der følger med til yoga og træning – og dem, der absolut gælder som bukser når du er trådt ind i tredje trimester og ikke gider noget pjat med tøj! De fleste af vores gravid leggings kan også snildt følge med på barsel og de er en rar ting at bruge de første dage efter fødslen, mens du stadig er øm.

 

… med bare fire, gode basisitems kan du komme utroligt langt i din gravid garderobe, og så er det op til dit behov, stil og budget, hvor meget eller hvor lidt du ellers investerer i. Går du stort set kun i jeans, giver det mening at købe to eller tre par af dem og så undvære nederdelen. Går du aldrig i jeans, skal du nok have lidt flere kjoler i klædeskabet.

En lang undertrøje kan også være en fordel, når almindelige bluser begynder at stumpe, og en del vælger at investere i blødt, behageligt undertøj i løbet af graviditeten.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: