Kølige tips til dig og baby

Det er officielt blevet sommer i Danmark – sol, varme og lange, lyse nætter. Det er skønt. Medmindre altså, du er højgravid eller en lille baby, der endnu ikke effektivt kan temperaturregulere din egen krop.

Læs med og få vores bud på at holde dig og baby kølige i varmen.

VÆSKE – og masser af den!

Når du er gravid og særligt hvis du har meget vand i kroppen, skal du sørge for at være godt hydreret. Drik mest af alt vand (tilsæt evt. smag med skiver af agurk eller mynteblade, lime- eller citronskiver) – eller lav lækre, virgin cocktails, hvis det skal være lidt mere festligt.

Baby har også brug for ekstra væske, når det er varmt og den lille krop skal have hjælp til at køle af. Hvis du ammer, så gå all in på fri mælkebar og tilbyd baby en kølende tår mælk hyppigt. Mange vil opleve, at baby selv efterspørger hyppigere amning, når det er varmt. Når babyer er tørstige, tager de som regel mange små og korte måltider for lige at stille tørsten. I øvrigt er der undersøgelser, der peger på, at mælkens temperatur bliver lidt lavere, når det er varmt udenfor (og omvendt). Sådan er kroppen så smart indrettet.

Tip: Hvis du oplever, at dit barn har færre end 5-6 godt våde tissebleer i døgnet, så er det en god idé at tilbyde mere amning.

SKYGGE

Når du er højgravid kan det føles næsten ulideligt at opholde sig i bagende sol. Vælg skyggen – find gerne et sted, hvor der er lidt luft også, så du kan blive kølet igennem. Op med benene og på med lette, luftige gevandter i naturmaterialer. Når du opholder dig i skyggen, så mindsker du også risikoen for at få pigmentpletter på huden. Det er du nemlig særligt disponeret for under graviditeten.

Babyer skal naturligvis heller ikke opholde sig i solen, men de har samtidig godt af D-vitamin. Kom ud i haven eller parken et skyggefuldt sted med et tykt, blødt tæppe. Solhat og let påklædning – så er baby glad.

Det er også rigtig vigtigt at huske på, at det kan blive meget, meget varmt i en barnevogn – især, hvis der er en stofble over åbningen! Vælg i stedet en af de mange løsninger, der giver skygge til baby samtidig med at luften kan cirkulere i barnevognen. Læs mere HER

kølig i varmen morDen bløde, åndbare bambuskjole fra Milker falder smukt om kroppen og passer både til strutmave og amning // En let bomuldstop, der ikke strammer nogen steder er perfekt. Her en udgave fra Mamalicious // En badedragt med plads til strutmaven og for at køle af i poolen eller havet. Her en udgave fra BOOB, der også er ammevenlig

LUFT

Når du er gravid, er det skønt med et frisk pust. Giv kroppen ‘luft’ og lav venepumpeøvelser, når du kan komme til det. Det hjælper din krop til at komme af med overskydende væske, der især kan ophobe sig i den varme tid.

Babyer skal naturligvis ikke sove i gennemtræk, men hav gerne et par vinduer åbne i huset eller lejligheden, så der kommer lidt luftgennemstrømning, når det er sovetid. Vælg det svaleste værelse til baby og pak babydynen væk for en stund. Vælg i stedet et svøb eller let tæppe, når baby skal puttes.

kølig i varmen babyLet sommerdragt fra Kids Case // Vi elsker bloomers til buttede babylår – her i 100% bomuld fra MarMar // En solhat med UV-filter er perfekt til de mindste mennesker. Pure Pures solhatte er i 100% økologisk, GOTS-certificeret bomuld // Pusletaske eller pusleunderlag er et must, når du er på tur // Et let svøb holder baby sval når det er tid til at sove middagslur

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Post Navigation

%d bloggers like this: