Shella Carrie Me – jakken til graviditet, babybæring og bare dig

En af de forårsnyheder, vi glæder os til at vise jer, er en softshell jakke til to indsatser. En til gravide og en med bæreindsats til baby. Jakken hedder Shella Carrie Me og er fra Mamalicious. Vi har fået den hjem fra str XS-XL og den koster 800 DKK.

Vi er ret vilde med tøj, der har en lang levetid – og det har Shella-jakken i den grad. Den kommer med to indsatser. En du kan lyne i, når strutmaven skal have mere plads – og en, der kan bruges når du bærer den lidt større baby. Her er nemlig ‘hul’ i indsatsen så babys hoved kan komme igennem.

Jakken er en softshelljakke. Softshell har længe været brugt i udlandet, men først i de senere sæsoner er det for alvor kommet til Danmark. Softshelljakker har flere fordele: det er mere åndbart end termo- eller regnjakker, men er samtidig både vind- og vandskyende. Shella-jakken er enkel og pæn i sit udtryk og kan sagtens bruges uden nogen af indsatserne. Den kan således bruges før, under og efter din graviditet – eksempelvis vil den være ret praktisk på legepladsen eller i skoven, når I er på udflugt.

Som udgangspunkt synes vi, det er rigtig smart, at Mamalicious har tænkt flere funktioner ind i jakken, men vi har alligevel en anbefaling, fordi vi har prøvet jakken på og testet funktionerne med vores søde testbaby og vikle.

OBS: Vi i Strut anbefaler, at du bruger graviditets-indsatsen til den helt lille baby, fordi det instinktivt giver mening at bære de mindste mennesker så tæt mod din krop som muligt. Her virker det kontraintuitivt at skulle have den lille babys hoved ud fra dig og mod et jakkestof. Når du bærer med graviditetsindsatsen, undlader du bare at lyne indsatsen helt op. Så kan både vikle og baby være indenunder. Måske skal du lige have et lunt tørklæde om halsen, men det er også til at overskue.

Når baby er blevet større (eksempelvis 6 mdr og derover – det er din vurdering) kan du bruge baby-indsatsen, hvor babys hoved kommer lidt mere ‘fri’.

FIND JAKKEN HER

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post Navigation

%d bloggers like this: