Struts Univers

Velkommen til Struts Univers!


Det er for dig, som er gravid, på barsel – eller måske bare lidt skruk. Her finder du inspiration til din garderobe, både mens du er gravid, og når du ammer. Du kan følge med i, hvad der kommer af nyt på hylderne i vores butik og få fif om særlige tilbud og udsalg. Du kan også komme med om bag kulisserne, når vi hver uge finder vores bedste glimt fra ugen der gik på instagram.

Du kan blive klogere på alt fra strækvikler til yoga og økologisk velvære, når vi taler med eksperter og erfarne mødre, der giver alle deres bedste råd videre til dig – og det er også her, du finder interviews med mødre, debatindlæg og modeserier med tips til, hvordan du kan fremhæve din gravide mave (eller skjule topmaven!)





Fra en mor til andre mødre

Bag både butikken og Struts univers står Stefani, der under sin graviditet med sønnen Bertram 2006 opdagede, at der manglede lige præcis sådan et tiltag i København. Stefani har en baggrund som designer af sit eget tøjmærke og medindehaver af forskellige værksteder og små butikker, så tanken var ikke fjern. Da barn nummer to lå i maven i 2011 kom onlineversionen af butikken til – nemlig strutshop.dk, hvor du kan shoppe alle de skønne mærker samt Struts eget design, uanset hvor i Danmark eller Norden, du befinder dig.

Stine startede i Strut i 2013 og det er hende, der står bag de fleste posts her på bloggen og på Struts sociale medier. Hun har en datter fra maj 2012.

Butikken

Strut er en butik for gravide og kvinder på barsel, som du finder på Fælledvej 13 i København N – eller på www.strutshop.dk. I Strut finder du alt, hvad du behøver for at forkæle dig selv, mens du er gravid og i tiden efter fødslen. Vi har et spændende udvalg af lækkert ventetøj, skønt og praktisk ammetøj, økologisk kropspleje, den lækreste amme- og ventete og meget meget mere. Du kan også finde den perfekte gave til den nye mor, unikke ammepuder, lækre pusletasker og andet tilbehør til både gravide, nybagte mødre og babyer.

Kom ind og lad dig inspirere, friste og forkæle…

Strut – mest for gravide
Fælledvej 13
2200 København N
Tlf. 32 12 13 03

Webshop: www.strutshop.dk
E-mail: info@strutshop.dk
Facebook: www.facebook.com/strutshop
Instagram: strutshop_dk

Åbningstiderne i butikken er mandag til fredag fra klokken 11.00 til 17.30 og lørdag fra klokken 11.00 til 14.00 – strutshop.dk er altid åben.

2 Thoughts on “Struts Univers

  1. Pingback: Så er det lige om lidt… «

  2. Pingback: Påske i Strut «

%d bloggers like this: