Tag Archives: Ammebh

Jeres bedste investeringer

I forbindelse med Strutshop.dk’s fire års fødselsdag bad vi jer om at dele jeres bedste graviditetskøb med os. Der kom rigtig mange guldkorn i kommentarfeltet, så vi tænkte, at vi ville lave en slags opsamling til jer med de otte sager, der blev nævnt flest gange. Der kom også mange andre gode bud, så hvis du søger mere inspiration, kan du jo selv gå opdagelse i kommentarfeltet :)

Bedste investeringer

Here goes: Jeres top otte over gode graviditetsinvesteringer

1. En flot kjole
“En fantastisk blå kjole fra Isabella Oliver!! Den skal bruges i dag til bryllup. Glæder mig vildt meget – maven stritter af lykke, når man tager kjolen på!!”
– Ann Sofie

Find de flotte Isabelle Oliver kjoler her.

2. Olie til maven
“Olie til maven. Det har givet mig velvære og gjort maven smidig. Om det reelt set virker, ved jeg ikke – men det føles sådan, og så er det så rart med smørelse til huden. Ah!”
– Mille

Find vores helt egen Belly Oil her.

3. En ammepude
“Min Strut ammepude, som bliver fundet frem igen, når lillebror kommer til sommer.
Vi brugte den også som “sikkerhedspude”, da vores datter lige havde lært at sidde selv.”
– Line

Se vores ammepude udvalg her.

4. En god ammebh
”Uden tvivl den bedste amme bh fra Carriwell :)
Jeg er gået 6 dage over termin og bruger den allerede nu :)
Så den bliver et kært eje – også efter babyen (forhåbentlig) snart kommer.”
– Rikke

Se vores udvalg af ammebh’er lige her.

5. En vikle
”Min bedste investering har helt sikkert været viklen fra jpmbb, som jeg købte hos jer da jeg var i 3. trimester. Jeg købte den for at prøve den af, men det skulle vise sig at være den investiering vi har brugt allermest. Hver eneste dag – min søn og jeg er blevet helt “afhængige” af at vikle :)”
– Anne Sophie

Se vores store vikleudvalg her.

6. Strømpebukser med plads til strutmaven
”Jeg er lige nu kun i uge 19., og har derfor ikke haft mange investeringer endnu. Men det bedste af mine få køb, må være mine graviditetsstrømpebukser. Jeg er en kjolepige, og går næsten aldrig i bukser. Så de rette strømpebukser er vigtige, gravid eller ej. Jeg planlægger dog en del investeringer inden længe: graviditetsbadedragt og gode kjoler til at vokse endnu mere i <3”
– Mia

Find vores strømpebukser her.

7. Ventejeans
”Mine to par jeans fra mamalicious. De sidder godt både over mave og numse, og giver et feminint look. De er mine første køb i Strut, men bestemt ikke de sidste! ”
– Monique

Find ventejeans fra Mamalicious her.

8. Ammeindlæg
”Tror det er ammeindlæggene fra imsevimse. Altid tør, ingen pinlige våde pletter. To pakker (6 sæt) er nok. Synes man får nok af al det affald man producerer. Og vildt godt at de findes i sort da alt mit undertøj er sort…”
– Kirstine

Find vores populære ammeindlæg her.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

2. søndag: VIND en amme-pakke

OBS: Vinderen er fundet

2. søndag i advent betyder forkælelse til én af jer: Med en amme-pakke fyldt med lækkerier :)  Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke. Og når du har styr på dine gadgets.  Så velkommen i sofahjørnet, i sengen eller i din helt særligt udvalgte ammestol. Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille. Vi samlet de ting, der hører sig til en god ammestund i en fin ammepakke -og lidt til. De fleste af tingene på listen er også relevante for dig, der giver flaske.

Ammekit collage

 

1. 
Til alle brystelskende kvinder og mænd; pynt dit juletræ med bryster. Hvorfor ikke? Vi snakker jo alligevel om dem hele tiden! I kølvandet på den offentlige debat omkring bare bryster og amning, har grafikeren Mie Frey designet dette års musthave julepynt. Brysterne koster 35 kr. og fås i seks forskellige farver og størrelser.

2.
Vores ammepakke indeholder selvfølgelig en af vores ammepuder fra vores eget mærke -strut kollektion. Fordi ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, 100% nedbrydelige, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter eller mere på en enkelt amning – og måske falder i søvn i din favn efterfølgende. Puden koster 599 kr. og kan findes her.

3.
Toilettasken fra Trixie Baby i 100% bomuld er perfekt at have med på tur. Brug den til dine ammeindlæg, nipple cream og måske nogle sutter til baby. Den koster 299 kr. og fås i fire forskellige prints.

4. 
En god ammebh er et musthave, når du ammer. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og meget fleksibel i materialet, så din barm støttes uden den strammer. Ved amning åbnes den lille diskrete clips nemt med én hånd, hvorfra du kommer ind til brystet. Den er en perfekt blanding af praktisk og fin, med sin lille  feminine blonde langs skålens øverste kant.
Den koster 299 og fås i str. S- XL (du kan vælge en ml. navy, sort og hvid).

5. 
Ingen ammepakke uden Struts helt egen nipple cream :) Ømme og revnede brystvorter er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

6.
Giv din hud et fugtigt kiss med denne ‘KISS – Calming Hydro Mist 02′ fra Karmameju, der er særlig udviklet til sensitiv hud. En kølende ansigts-mist med en beroligende blanding af nærende, aktive plantestoffer og rene æteriske olier. Perfekt til når du sidder og ammer og har brug for noget ekstra fugt – der også har en opkvikkende effekt. Den koster 189 kr. (150 ml.).

7. 
Den fineste illustration til at hænge på væggen fra Mie Frey. Selv kalder hun den ”No more waiting”, og det synes vi er en ret fin titel. Den er i A5 størrelse og har en værdi af 145 kr. Find flere Mie Frey sager her.

8.
Det er en rigtig god idé at skaffe sig nogle ammeindlæg, når man ammer. Ammeindlæg er nemlig designet til at hjælpe med at holde brystet lunt og tørt mellem amninger, ved at absorbere overskydende mælk -de genanvendelige er både miljøvenlige og god mod den sarte hud. Ammeindlæg i silke og bomuld fra Carriwell til 99 kr. (for tre sæt).

9. 
Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. Denne ammetop fra BOOB i økologisk bomuldsjersey er blød og lækker og har en gennemskæring, som ligger lige under brystet, så brystet ikke bliver blottet under amning. Perfekt under skjorter, cardigans eller vide bluser. Den koster 299 kr. (du kan vælge ml. en hvid og sort).

Alt du skal gøre for at deltage er:

1. At like vores Facebook og/eller vores Instagram (strutshop_dk)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller os om dine amme-essentials eller hvad du forestiller dig, bliver dine amme- essentials? Måske en god bog, en mobiltelefon eller en flaske vand….

Vi glæder os til at læse med…. Og held og lykke 😉

Konkurrencen slutter fredag d. 11 december og vinderen bliver fundet ved lodtrækning.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Guide: Det perfekte ’ammekit’

Ammekit 

Amning kan være noget af det skønneste – når det fungerer vel at mærke! Og når du har styr på dine gadgets 😉 Så velkommen i sofahjørnet! Her kommer du til at tilbringe mange timer med din lille bebs. Med hjælp fra jer (gode råd blev indhentet på Facebook og Instagram), har vi lavet en liste over de ting, der hører sig til en god ammestund. De fleste af tingene på listen er ligeså relevante for dig, der giver flaske.

Synes du der er noget, der mangler? Så tilføj endelig dine guldkorn i kommentarfeltet.

1.
Mobiltelefonen. Hvor lang tid man ammer varierer meget fra person til person. For nogen kan det klares på 10 min. og for andre tager det måske 40 min. eller længere. Det kan også være, at den lille falder i søvn i din favn imens, og du ikke nænner at rejse dig. En mobiltelefon kan derfor være rar at have ved sin side. Både så man kan tjekke, hvad klokken er, men også så man kan holde sig opdateret. Måske tjekke, hvad der sker på Instagram eller sende en besked til en god veninde.

2.
VAND. Masser af vand! For man bliver tørstig af at amme. Hvis det er koldt, kan en te også være rar, men så gælder det om at være ekstra forsigtig, når man drikker!

3
.
Stofbleer. Det kan blive til lidt af et griseri, når man ammer guldklumpen, så derfor er det en rigtig god idé at være udstyret med et godt lager af stofbleer. De kan også bruges som et lille tæppe eller som afskærmning, hvis din baby har brug for lidt madro. Strut har blandt andet nogle skønne fra Soft Gallery og Fabelab.

4
.
Ammevenligt tøj. Det er rart med let adgang til brystet, når man ammer. Både så man ikke skal stå og bakse med at få tøjet af, men også så man ikke kommer til at fryse. På Strutshop.dk har vi masser af ammevenligt tøj med forskellige løsninger, så der er lidt til enhver smag. Denne ammebh fra BOOB er sømløs og praktisk, men har også en fin lille blondedetalje, så det hele ikke bliver alt for praktisk!

5.
Underholdning. Som sagt kan det godt tage en del tid at amme, så derfor er det smart at være udstyret med noget underholdning. I form af en god bog eller dit yndlingsmagasin. Vi kan anbefale Undtagelsen af Christian Jürgensen, hvis det godt må blive RIGTIG spændende!

6
.
En fjernsynskontrol. Hvorfor ikke bruge tiden på noget fornuftigt og få catchet op på din yndlingsserie? 😉

7.
Proviant. Man kan hurtigt blive sulten af at have en lille bebs på armene -især hvis man sidder her i lang tid. Derfor er det en god idé at have en snack ved sin side. Helst noget der ikke krummer for meget 😉

8.
Ammeindlæg. Et ammeindlæg i bh’en ved det bryst, du ikke ammer med kan være en rigtig god idé! Det kan også være, at ammeindlæggene skal skiftes inden du ‘pakker sammen’ igen. Se vores udvalg på Strutshop.dk her.

9.
Nipple cream. Ømme og revnede brystvorte er ikke sjove. De kan faktisk gøre rigtig, rigtig ondt, men frygt ej, der er råd at hente. Struts nipple cream kan påføres både før og efter amning og er med til at fugte og blødgøre vorterne imellem amningerne. Salven har en blød konsistens, der gennemfugter huden og beskytter mod udtørring. Find den her til kun 69 kr.

10.
En Ammepude. Ammepuder er fantastiske. Intet mindre. Med den rigtige pude, der har den rigtige støtte, kan du aflaste din krop i både graviditeten og mens du ammer. De ammepuder, du kan få i Strut, har inderpuder fra Fossflakes. De er Oeko-Tex certificerede, allergivenlige og har et blødt, åndbart fyld af kunstdun. En anden kæmpe fordel ved Fossflakes-puderne er, at de er vaskbare; så er det ikke noget problem at baby vender ansigtet væk i det øjeblik, mælken begynder at fosse ud, gylper undervejs eller at du kommer til at spilde chokolade eller andet på puden. Fyldet sikrer desuden en god luftgennemstrømning og er med til at holde dig og baby tempererede under amningen. Det er særligt vigtigt og praktisk, hvis du har et barn, der gerne bruger 40 minutter på en enkelt amning – og falder i søvn i din favn efterfølgende!

Husk også, at amning er mere end mad
Ja, baby får stillet sulten, men amning er også en pakkeløsning, hvor du ud over mad giver din baby hygge, tryghed, nærvær og varme! Det kan være godt at have in mente, når du sidder med blottet bryst i, hvad der føles som en uendelighed i sofahjørnet med trætte arme og ømme brystvorter. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Mors Dag – 20% på ammebh’er

I anledning af Mors Dag vil vi her i Strut gerne forkæle jer – derfor er der i dagens anledning 20% rabat på ALLE ammebh’er i strutshop.dk (rabatten gælder kun i dag, men helt til midnat).

Du kan læse vores bh-guide HER eller få den korte udgave herunder:

Er du gravid?

Hvis du er gravid, kan du sagtens købe en ammebh allerede – særligt hvis du er vokset ud af dine ‘almindelige’ bh’er. Vælg en model, der kan vokse med dig – det kan alle de sømløse typer fra Carriwell eller BOOB. Fra Amoralia kan både Second Skin-bh’erne og Fuller Bust følge med en voksende skål og omkreds et stykke ad vejen, så dem kan du også vælge.

Har du under en måned til termin? 

Hvis din termin er lige om hjørnet, så anbefaler vi, at du anskaffer dig en enkelt ammebh og et sæt ammeindlæg i uld/silke. Så har du noget til den allerførste tid og behøver ikke at forholde dig til at skulle finde noget til at holde på hverken barm eller ammeindlæg, når mælken løber til. Du kan altid supplere med flere bh’er og toppe efter behov. En enkelt bh er fint som udgangspunkt, men vælg en blød, sømløs model, der ikke strammer og presser nogen steder. Det er helt sikkert ikke de mest sexede modeller, men det er du med ret stor sandsynlighed også pænt ligeglad med, når du sidder med nyfødt lykke i armene og hormoner i hele kroppen! Har du en lidt større barm, der har brug for lidt ekstra støtte, så gå efter GelWire-modellen eller den forede model fra Carriwell. Har du en smal omkreds er det måske i stedet t-shirt bh’en fra BOOB, der er rigtig til dig. Ellers er Carriwells basismodel til 199 DKK eller BOOBs tilsvarende til 299 DKK rigtig fine. Et sæt ammeindlæg i uld/silke er også en god investering. Ulden holder dig lun og mindsker risikoen for brystbetændelse og silken er det blødeste og mest skånsomme materiale mod ømme brystvorter. Derudover har silke også bakteriehæmmende egenskaber. Indlæggene fås i flere størrelser.

Er du godt igang med at amme?

Hvis du har født og er godt igang med at amme – så er der frit slag på bh-fronten. Suppler med en ekstra af din yndlingsbh eller bred sortimentet ud med en smuk bh i blonde eller med formstøbte skåle og bøjler. Bh’erne fra Anita og modellerne Luna og Cupcake (fås både med og uden bøjle) har specifikke cup-størrelser, så du kan finde den bh, der passer lige præcis dig. Uanset om du har en smal omkreds og stor barm eller omvendt (og alt derimellem)

mors dag ammebh

Brug koden 20AMME når du shopper på strutshop.dk – så fratrækkes rabatten automatisk.

Rigtig god Mors Dag <3

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Rå eller romantisk? Gå foråret i møde i lyse farver

Det smukke forårsvejr og de lune temperaturer får os til at gå efter de lysere farver i klædeskabet, og det er oplagt at vælge et mere romantisk look til forår og sommer – men selvom din stil er mere rå, kan du sagtens finde styles i lyse farver.

Til det romantiske look er vores favoritter lige nu:

Rosa og lyserøde neglelakker fra KURE Bazaar, blondenederdel i 100% bomuld fra Mamalicious (fås også som shorts), og Bea-pusletasken fra byStroom. Den lette kjole fra Séraphine (findes også i navy) er oplagt til sommerfester og lyse nætter og blusen med blondedetaljer fra Mamalicious er både smuk til lyse jeans og rå, sorte shorts. De draperede toppe fra Isabella Oliver klæder alle størrelser maver og undertøjet fra Amoralia i økologisk bomuld kan du både bruge under graviditeten og mens du ammer.

romantisk i lyse farver

Er du til en mere rå og urban stil, så elsker vi:

De mere farverige typer fra KURE Bazaar, de grå jeans med slid fra Mamalicious og denimnederdelen med god pasform fra Mamalicious. Den lette bluse i hør fra Gai+Lisva er superbehagelig og kan bære et stort statementsmykke. Den draperede tanktop fra Isabella Oliver findes også i flere farver og er i virkelig god kvalitet. Ray Bans Wayfarer-model finder du ganske vist ikke i Strut, men et par cool solbriller kan fuldende looket sammen med Elin-tasken fra byStroom.

rå i lyse farver

 

Klik ind på strutshop.dk og se alle forårsnyhederne, eller kom forbi butikken på Fælledvej 13

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

 

Q&A: Ammebh

Spørgsmål om køb af ammebh er noget af det, vi oftest får i Strut. Derfor kommer nu en hurtig (og forhåbentlig overskuelig!) guide til ammebh’ernes univers.

ammebh'er q and a

Kan jeg købe en ammebh, inden jeg har født?
Ja. Det kan du godt, og det er en god idé at have en enkelt bh, som du kan bruge i den allerførste tid. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du venter med at investere i en ammebh indtil du har under en måned til termin – og vi anbefaler altid, at du vælger en model, der kan ‘vokse’ med dig. Det gælder bl.a. alle vores sømløse bh’er. Du kan for eksempel starte med en basismodel fra BOOB, Milker eller Carriwell eller vælge en med mere støtte i vævningen, som fx Carriwells sømløse bh med gelebøjle eller padding den nye model Sugar Candy fra Cake Lingerie, der er god til den store barm.

Du skal vælge en bh, der sidder til og hvor skålen passer – men der skal samtidig være plads til at brysterne kan vokse.

Undtagelsen er, hvis du med 3-4 måneder til termin er vokset ud af ALLE dine bh’er, eller hvis bøjlerne i dem generer dig. Så kan du også købe en blød, fleksibel ammebh, men det er svært at spå om, hvorvidt du kan passe den, når mælken løber til.

Hvor mange ammebh’er har jeg brug for?
Start med en enkelt, og så vent til mælken er løbet til og du er igang med at amme med at investere i flere. Det er spild af penge at købe et lager på 5 bh’er, der alligevel ender med ikke helt at passe godt nok efter fødslen.

For nogle er det nok med et par bh’er – evt. en i sort og en i hvid. Andre har behov for og/eller lyst til flere muligheder. En ammetop, der er en undertrøje med indbygget bh, er en rigtig god løsning til dig, der gerne vil bruge dine ‘almindelige’ t-shirts eller bluser igen – eller dig, som er lidt kuldskær. Nogle ammetoppe er bløde og lette, andre sidder tæt og hjælper med at holde på efterfødselsmave og mellemgulv indtil dine mavemuskler har fået en chance for at komme på plads igen!

Når du er godt igang med at amme har du måske lyst til en bh, der mere ligner en almindelig bh. Det kan fx være en type med ekstra støtte (som bl.a. den bløde gelebøjle eller den ‘paddede’ model giver), eller en bh med bøjle som bl.a. bh’erne fra Anita eller Cake Lingerie. Her er mulighed for at få formstøbte modeller og blondebh’er, der både er smukke og funktionelle.

Hvilken ammebh er bedst?
Den bedste ammebh er den, der passer til dig og støtter, hvor du har brug for det! De sømløse modeller fra Carriwell, BOOB, Milker og Cake er generelt rigtig gode og meget behagelige. (Bemærk, at der er lidt mindre støtte i modellerne fra Milker og BOOB, så hvis du har en tungere barm, skal du vælge Carriwell eller Cake)

Har du en stor cup-størrelse og en lille omkreds (hvis du for eksempel er en 70F), så vil en bh-type med fast størrelse sandsynligvis fungere bedre. Det gælder Anita og Cake. Her er det muligt dels at gå langt op i cup-størrelse (nogle af modellerne går op i en K/N-skål) og dels at få en omkreds fra str. 65-85.

Prøv dig frem og mærk efter, hvad der føles bedst for dig. Hvis du kommer forbi Strut for at finde bh’er, så er både baby og barnevogn velkomne, og vi hjælper gerne. Både med at finde den rette bh, holde vågne babyer og bringe vand, hvis der skal indlægges en ammepause undervejs.

Er der andet, jeg skal vide?
Det er en rigtig god idé at investere i vaskbare ammeindlæg. I en gennemsnitlig ammeperiode vil du bruge 3000 engangsammeindlæg, og det bliver en dyrt i længden. Desuden er papiret hårdt for sart og øm hud, og der kan sidde ‘fnuller’ fast i brystvorten. Vælg som udgangspunkt et enkelt sæt ammeindlæg – vi anbefaler uld/silke-indlæg, fordi silken er det absolut rareste at have ind mod øm og sart hud og desuden har antibakterielle egenskaber og ulden er med til at holde barmen lun og formindsker risikoen for brystbetændelse. Ligesom med ammebh’er kan du altid supplere op, når du finder ud af, hvad dit behov er.

Hvis du oplever, at dine brystvorter bliver meget ømme og får rifter, så kan en helende salve også være værd at investere i. Struts egen Nipple Cream er udviklet af Vølve, der er på Tænks liste over producenter uden hormonfarlig kemi, og indeholder sheasmør, lanolin og bivoks. Intet andet. Derfor er det heller ikke nødvendigt at vaske den af inden baby skal ammes.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

19. kalenderlåge: Vind undertøj fra BOOB

Bag dagens låge gemmer sig et lækkert sæt undertøj fra BOOB med sømløs ammebh og matchende trusser.

BOOB er garant for lækre, behagelige løsninger til graviditet og amning, både i deres undertøj og i tøjet, og BOOB har været en del af Strut siden begyndelsen. Det er høj kvalitet og god pasform. Vi anbefaler især de smørbløde lyocell-leggings og tights til graviditeten, og de gode ammet-shirts, toppe og kjoler – og naturligvis det bløde undertøj – til ammeperioden.

De sømløse bh’er er komfortable og passer til mange størrelser – og du kan godt købe dem før fødslen (men vent til du har under 4 uger til termin. Så kan du være nogenlunde sikker at bh’en også kan rumme barmen, når mælken løber til).

Du kan se hele udvalget af BOOB HER

I dagens konkurrence kan du vinde en matchende sæt af ammebh og trusser i mørkeblå microfiber med hvide prikker. Du deltager ved at følge Struts på Facebook og ved at skrive herunder hvor mange ammebh’er du har/regner med at have brug for – og så hvilke størrelser, du ønsker at vinde.

Vi trækker en vinder d. 22. december.

BOOB julekalender

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Adventsgaver – deluxe edition

Sidste omgang adventsgaver er til dig, der holder af lidt ekstra forkælelse. Her har vi ikke skelet til budgetter, men i stedet fundet lækkerier, der pynter på dig, i pusletasken og på toilethylden.

Den smukke ammebh med blonder fra Amoralia kommer i cup-størrelser, og det betyder, at du kan finde præcis den bh, der passer din unikke form. Du kan også få et helt sæt med matchende trusser. (Bemærk: vi anbefaler først at du køber denne bh, når mælken er løbet til efter fødslen)

Alle kjoler fra Isabella Oliver er flatterende om både en strutmave og efter fødslen – draperingerne både fremhæver og skjuler alle de rigtige ting. Denne fås i flere varianter og kan bruges både som lang top eller som kortere kjole.

Toilettaskerne fra Soft Gallery er i blød, lækker bomuld og perfekte i pusletasken til at holde styr på enten babys cremer og ekstra sutter – eller din pung og telefon. Fås i to størrelser og i flere varianter.

Ansigtsolien ‘Glød’ fra danske Vølve er lækker og mild, trænger hurtigt ind i huden og fugter. Perfekt til dage, du føler dig mat og ikke mindst til det kølige vintervejr, der trækker veksler på huden.
adventsgaver sky is the limitblondebh // ansigtsolie // toilettaske // draperet kjole

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Ammebh’er for begyndere

Et par af de hyppigste spørgsmål i Strut på Fælledvej er ‘Hvornår skal jeg købe en ammebh?’ og ‘Kan jeg godt købe en ammebh før fødslen?’

Det helt korte svar er: Ja. Du kan godt købe en ammebh før fødslen.

ammebh for begyndere

Her er vores anbefalinger, når du køber din ammebh

Køb en ammebh, når der under 4 uger til din termin. Medmindre du ikke kan holde ud at være i dine almindelige bh’er. Så kan du sagtens investere i en lækker, behagelig ammebh. De kan alle justeres meget i omkredsen, og vælger du en model uden bøjler, så kan den også tilpasses mange størrelser og følge med en voksende barm.

Vælg generelt en ammebh uden faste bøjler, når du køber den før fødslen. DEN HER er en rigtig god basis-bh, der ikke vælter budgettet. Du kan også vælge en model med bløde GELEBØJLER, der har rigtig god støtte til barmen.

Når du er godt igang med at amme og mælken er løbet til, kan du sagtens vælge en ammebh med FASTE BØJLER eller med CUPSTØRRELSER. Bh’erne fra både Anita og Amoralia er især gode til dig, der ønsker en ammebh, der er mere feminin og dig, der har en smal omkreds og en stor barm – og dig, der har en stor barm i det hele taget.

Ammebh’er har forskellig pasform, og der er helt sikkert en model eller et mærke, der passer til dig. Kom forbi og få hjælp i butikken eller ring til os på 3212 1303

Psst! Husk også et sæt gode ammeindlæg. Vi anbefaler modellen med ULD/SILKE som udgangspunkt. Den bløde silke skal vende ind mod huden og den lune uld holder dig og mælkekanalerne varme.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Jeans and a t-shirt

Jeans og en t-shirt er et evigt aktuelt, enkelt og klassisk look, og du har sikkert et par jeans i skabet, der er din sikre redning i de fleste tøjkriser – men hvad nu, når knappen på dine yndlingsjeans ikke længere kan lukkes?

I Strut har vi altid et stort udvalg af jeans og bukser, der er lavet specielt til smukke, voksende strutmaver. Alle bukserne er konstrueret til at kunne følge med dig og maven igennem hele graviditeten og i den første tid (måske endda de første måneder) efter fødslen.

Linningen sidder under maven, så bukserne er behagelige at have på, og på de fleste modeller er der et blødt jerseystykke, der går op over maven. Det hjælper både med at holde bukserne på plads uden at stramme og så er det også rart at have på det følsomme maveskind. Du er også helt sikker på, ikke at skille på midten med de lidt mere lavtaljede modeller, som ventejeans jo er.

I bukselinningen på vores ventebukser og -jeans sidder en justerbar knaphuls-elastik, som du kan spænde ind, så bukserne sidder til selvom baby-bulen ikke er så stor endnu. I takt med at baby og maven vokser, kan elastikken spændes ud, og i den allersidste tid kan du også åbne knappen for ekstra plads.

Vi har lige fået en ny model jeans ind ad døren, som vi er rigtig glade for. I stedet for jerseystykket over maven sidder bukserne lidt højere i linningen – og foran er der to bløde, fleksible elastikker, der sikrer pasformen igennem hele graviditeten. Bagpå kan du stadig justere en knaphuls-elastikken, så der er ekstra meget fleksibilitet i bukserne. Modellen er super skinny, men samtidig meget behagelig (vi har testet!)

Modellen hedder ‘Ida’ og er perfekt til dig, der også gerne vil kunne bruge en top eller undertrøje under bukserne, dig, der gerne vil have en model, der er lidt mindre lavtaljet – eller dig, der bare ikke bryder dig specielt meget om jerseystykket.

Jeg har samlet mit bud på det klassiske ‘jeans og en t-shirt’-look med plads til voksende mave, voksende barm… og lidt ekstra forkælelse med en lækker neglelak uden hormonfarlig kemi.

Du er altid velkommen i Strut, hvor mig og mine kollegaer hjælper med at finde dine nye yndlingsjeans – eller du kan finde hele udvalget på strutshop.dk, hvor vi også har en størrelsesguide. Som udgangspunkt kan du gå ud fra din normale jeansstørrelse – men kontakt os endelig, hvis du er i tvivl!

/Stine

jeans and a tshirt

 T-shirt med print – Ganni // Jeans ‘Ida’ – Mamalicious // Neglelak ‘Hipster’ – KURE Bazaar // Vente- og ammebh i økologisk bomuld – Amoralia

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: