Tag Archives: Ammepude Fossflakes

Månedens Strutmave i maj

Månedens strutmave er Marie på 36. Hun er gift med Kim, og de har kendt hinanden siden 2006. Parret bor på Vesterbro og venter barn nr. 4 med termin 25. juni 2015. Vi har i forvejen Asta på 7, Bertram på 5 og Dina på 3. Jeg har altid gerne ville have mindst 3 børn, men vi var ikke helt sikre på, om vi skulle have flere efter Dina. Jeg havde dog virkeligt svært ved at sige stop. Jeg kunne ikke rigtigt med tanken om, at jeg havde været gravid for sidste gang.

Hvem fortalte du først, at du var gravid – og hvordan opdagede du det? 
Det var selvfølgelig Kim, jeg fortalte det til først. Jeg havde meget tidligt symptomer, så allerede da jeg var omkring 3+0 havde jeg en anelse om, at der var noget i gære. Min mave var voldsomt oppustet, jeg havde kvalme, jeg var træt som et alderdomshjem. Jeg testede positiv da jeg var 4+0.

Har der været forskel på reaktionerne fra dine omgivelser fra første graviditet til denne?
Reaktionerne på, at vi venter nr. 4 har været ret forskellige og jeg må indrømme at jeg er blevet overrasket over en del af de reaktioner vi har fået. Bl.a. var en af de første reaktioner vi fik fra et familiemedlem: “Hold kæft, I er åndsvage” (læs i øvrigt HER om passende reaktioner, når folk fortæller dig, at de er gravide). Heldigvis har der også været rigtigt mange positive reaktioner og vi er begge stødt på en del mennesker, som har fortalt os, at de selv gerne ville have haft 4+ børn. Og så har der selvfølgelig været en masse, der har spurgt os, om det er planlagt. Og altså, ja det er det i den forstand, at vi jo godt ved hvordan man undgår graviditet:-)

Er der noget, der har overrasket dig ved at være gravid?
Jeg er blevet ret overrasket over, hvor hurtigt man kan knytte sig til et lille væsen der vokser i ens mave. Første gang var det helt specielt at være gravid, fordi alt var nyt og jeg var meget opmærksom på den mindste forandring. Jeg blev gravid igen da Asta var 6 mdr., men der ville skæbnen desværre, at vi ved gennemskanning i uge 20 fik besked om, at den lille pige, vi ventede, havde en alvorlig hjertefejl (HLHS). Vi valgte efter en masse undersøgelser at afbryde graviditeten i uge 21. Der betegner man det som en senabort, men det udtryk har jeg aldrig forliget mig med. Det var for mig absolut en fødsel af en lillebitte pige. I mine efterfølgende graviditeter har det været noget sværere for mig at knytte mig til barnet i starten, da vi har skulle igennem flere hjertescanninger i hhv. uge 15 og 22. Noget andet der har overrasket mig er, hvor let det har været for os at få de børn, vi gerne vil. Jeg er blevet gravid i første forsøg hver gang og har aldrig oplevet at abortere spontant. Jeg kan undre mig over, at naturen er så gavmild ved nogen (os f.eks.) og at andre skal igennem år, hvor de kæmper for ønskebarnet. Jeg føler mig utroligt priviligeret.

Hvad er det bedste ved at være gravid?
Jeg synes noget af det mest fantastiske er at mærke liv i maven. Jeg elsker de første blide puf og når man så kommer længere hen, synes jeg, det er vildt, når man kan mærke, at det er en lille fod, der ligger bag ved maveskindet. Jeg føler mig utroligt kvindelig og feminin, når livet gror i mig.

Hvad oplever du som det hårdeste ved at være gravid?
I denne graviditet har trætheden klart været det hårdeste. Jeg har ikke haft meget overskud, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Derfor har Kim stået for rigtig mange praktiske ting herhjemme. I mine andre graviditeter har jeg haft bækkensmerter, men det har jeg slet ikke denne gang. Nu, hvor jeg kun har 6 uger til termin, er jeg ved at være ret tung og besværet, men ellers har jeg ikke haft specielt mange skavanker. Jeg er lige gået på barsel og håber at få en lille smule overskud tilbage, nu hvor jeg ikke skal op og på arbejde hver dag. Jeg glæder mig til at kunne være der lidt mere for mand og børn igen.

Oplever du forskel på dine graviditeter?
De to pigegraviditeter har været nærmest identiske i forhold til kvalme og madlede i starten – og måden maven har siddet på. Med Bertram havde jeg ikke nær så mange tidlige symptomer og i modsætning til Asta og Dina, hvor jeg var gravid lidt over det hele, voksede maven bare længere og længere ud. Hvis jeg selv skal komme med et bud på, hvad vi venter denne gang, må det blive en pige, men nu må vi se til juni:-)

Er der noget, der er helt uundværligt for dig? 
Jeg levede stort set LCHF før denne graviditet, men det er gået helt fløjten med de to streger på testen. Min tidligere meget søde tand er vendt frygteligt tilbage. Især sure vingummier har hittet. Jeg håber på at kunne stramme mig an og gå tilbage til LCHF når jeg har født, da min krop har det meget bedre på den livsstil.

Jeg har klaret graviditeten stort set uden at købe noget ventetøj, udover et par jeans og en ordentlig stak ventestrømpebukser. Jeg har levet i kjoler, især tætsiddende kjoler, der fremhæver maven på den gode måde. Og så har jeg været utroligt glad for min ammepude om natten, som støtte for maven.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Jeg synes faktisk ikke rigtig, jeg har fået nogen råd denne gang. Måske er det fordi vi venter nr. 4 og folk tænker at vi har prøvet det hele før? Jeg har mere gjort mig erfaringer selv. Første gang havde jeg 4 ugers barsel før fødsel (det blev dog til 6, da jeg fødte 42+1) og jeg gearede ikke rigtigt ned før fødslen. Da jeg havde født var jeg virkeligt dårlig til at få slappet af, når Asta sov. Det er selvfølgelig anderledes når man har børn i forvejen, det der med at få slappet af i ugerne op til fødsel, men jeg tror at både Kim og jeg er blevet mere afslappede i forhold til at sige at det ok at aftensmaden er rugbrødsmadder og at der i en periode ikke er klinisk rent i lejligheden. Og så er det er bare så vigtigt at udnytte tiden hvor baby sover til selv at få koblet fra. Vasketøjet løber ingen steder:-)

månedens strutmave i maj

Vi ønsker Marie en rigtig god fødselsoplevelse – og en dejlig barsel. 

Det er helt individuelt, hvor meget tøj og udstyr, du føler behov for at købe – og i øvrigt også hvor meget af dit ‘almindelige’ tøj, du kan bruge. Et par gode ventejeans og strømpebukser med plads til maven er dog noget, som nærmest alle gravide får glæde af at investere i. I Strut har vi altid et stort udvalg af begge dele. Og kjoler – særligt tætsiddende kjoler, der fremhæver maven – er fantastiske til gravide.

Vi er i øvrigt helt enige med Marie i at ammepuden er en skøn sovepartner – læs meget mere om Struts ammepuder HER

Hvis du har lyst til at være Månedens Strutmave, så kontakt Stine på stine @ strutshop.dk og fortæl lidt om dig selv.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

24. kalenderlåge: Vind en ammepude

Bag den sidste låge i Struts store julekalender gemmer sig en af vores ammepuder.

I Strut laver vi vores egne unika ammepudebetræk, som passer til Fossflakes’ fantastiske ammepude. Det er efter vores mening den bedste ammepude på markedet. Ammepuden giver god støtte, hvor du har brug for det, den er allergivenlig og vaskbar og indholdet er 100% biologisk nedbrydeligt. Pudens fyld af Fossflakes, som er kunstdun, sørger for god luftgennemstrømning og holder dermed både dig og baby veltempererede, så I ikke bliver for varme, hvis amningen tager lang tid – eller hvis baby falder i søvn undervejs.

Vores ammepudebetræk er altid lavet i 100% bomuld, hvoraf det meste er Oekotex100 certificeret. Alle designs er unikke og fås kun i Strut og på strutshop.dk

Hvis du er på udkig efter en ammepude med perfekt støtte, mens du ammer eller giver din baby flaske – eller som du kan sove med under graviditeten – en ammepude, du synes er pæn at se på og som pynter i din sofa, i dit soveværelse eller på babyværelset – en ammepude som kan vaskes og tørretumbles, når baby kommer til at gylpe på den eller mælken løbet over, så skal du vælge en af Struts ammepuder. Se hele udvalget HER

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kommentar her til, hvor du fortæller, hvor din ammepude skal ligge. Og så følge Strut på Instagram

Vi trækker en vinder d. 30.12.

Rigtig glædelig jul!

24 december ammepude Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Q&A: ammepude

Måske har du set ammepuder rundt omkring, når du shopper udstyr og gør klar til babys ankomst. Hvis du overvejer, hvad sådan en egentlig skal til for og om det er en ‘NEED TO HAVE’ eller ‘NICE TO HAVE’, så læs med her.

Kan jeg ikke bare sidde med baby i armene, mens jeg ammer? 

Jo. Det kan du godt. Men en ammepude kan aflaste dig i skuldre, arme og nakke. Det er ikke uvæsentligt i de første mange måneder, når baby måske skal ammes 12 gange i døgnet. Og heller ikke helt ligegyldigt senere, når baby bliver tungere at have med at gøre i takt med at din mælk giver sul på kinderne og elastikker på de bløde lår og arme.

Kan jeg bruge min ammepude til andet end når baby skal have bryst eller flaske?

Din ammepude kan også bruges, når du træner baby i at ligge på maven. Det er lidt sjovere at ligge sådan, hvis man kan se noget. Placer babys arme og bryst på ammepuden, så der er lidt mere udsyn og incitament til at få løftet det lille, tunge hoved. Det er trods alt forudsætningen for al videre motorisk udvikling.

Det kan også anbefales at bruge din ammepude som sovekammerat, mens du er gravid. En kæreste er dejlig at have i sengen, bevares, men en ammepude er lige præcis stor nok til at ligge imellem dine knæ, når du ligger på siden og stadig nå op og støtte under maven. Den er også rar under lænden, hvis det er her, du er generet. Det er noget lettere at tumle med en pude, når du skal sove end at placere 3-4 helt rigtigt. Stine brugte sin ammepude fra ca. 7. måned.

Er det ligegyldigt hvilken ammepude, jeg vælger?

Det korte svar er nej. Der er forskel på ammepuder. Som regel kan du vælge imellem krøyerkugler, speltkerner eller Fossflakes. Alle de ammepuder, du finder i Strut og på strutshop.dk har en inderpude i Fossflakes. Det er der naturligvis en grund til. Ud af de tre er Fossflakes den eneste pude, hvor fyldet ikke rutscher rundt indeni. Det betyder, at du får støtte, hvor du har brug for det.

Hvad er det særlige ved Fossflakes?

Fossflakes er kunstdun, og det betyder, at ammepuden kan vaskes. Det kan hverken krøyerkugler eller speltskaller. Så der er ikke noget at bekymre sig om, selvom baby gylper eller har dårlig mave, mælken flyder over eller du kommer til at tabe yoghurt eller chokolade ned på puden. Desuden så gør en omgang vask (på 60 grader) og tørretumbling, at pudens fyld bliver ‘fluffy’ igen. I modsætning til krøyerkugler vil du altså ikke opleve, at puden bliver flad.

Udover at de er vaskbare, så er Fossflakes-puderne allergivenlige. Er du eller din partner (eller baby, for den sags skyld) overfølsom overfor gluten, så er speltskaller – uagtet at de er økologiske – et rigtig dårligt valg.

Puderne er også åndbare, så du behøver ikke at spekulere på, om baby mon bliver for varm, hvis amningen tager ekstra lang tid – eller hvis baby falder i søvn undervejs og du ikke nænner at flytte på hende.

Hvad med designet? Jeres puder er ikke specielt ‘baby’-agtige i looket?

Det er rigtigt, at Struts egne ammepuder hverken har bamser eller klovne eller i det hele taget skriger ‘baby’. Alle vores ammepuder bliver designet og syet på vores egen systue, så det er et helt bevidst og overlagt valg. Du kommer sandsynligvis til at sidde i sofaen eller en god stol i stuen det meste af tiden, du ammer. Derfor anbefaler vi, at du vælger et betræk, der passer til din indretning og stil. Du kan vælge mellem mange farver og mønstre og vi syer også ammepuder på bestilling, hvis du forelsker dig i noget helt særligt stof. Betrækket kan tages af og udskiftes. Det er i 100% bomuld og kan vaskes på 40 grader.

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Se hele udvalget HER eller kom forbi Strut på Fælledvej og bliv inspireret

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i maj

månedens strutmave
Månedens Strutmave i maj er Julie på 23, der venter sit første barn – en pige – d. 14. juli. Hun bor på Østerbro med sin kæreste, som hun lærte at kende i 1.G for snart 7 år siden.
 
Hvordan og til hvem fortalte du først, at du var gravid?
Da min kæreste og jeg besluttede os for at prøve at blive gravide, sagde både læge og veninder at jeg ikke måtte blive skuffet, hvis der gik lang tid. Det tog under en måned, så da jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden, gik jeg lidt i panik. Jeg ringede febrilsk til min bedste veninde, som gik mindst lige så meget amok, som jeg selv gjorde. Da min kæreste kom hjem fra arbejde, blev han overrasket med en gave, hvori bogen “Du skal være far og du har 40 uger til at fatte det” lå i.
 
Hvad har overrasket dig mest ved at være gravid?
Jeg er blevet overrasket over, at jeg følelsesmæssigt har været lidt ustabil. Normalt har jeg følelsen af at være i fuld kontrol over mine følelser og mit humør, men sådan har det bestemt ikke været under graviditeten. Jeg er også blevet overrasket over, at jeg allerede virkelig elsker den lille pige, der ligger inde i min mave.
 
Det hårdeste ved at være gravid er tanken om at jeg 2 uger før termin skal op og forsvare mit bachelor-projekt på jura-studiet! Det betyder, at jeg helst ikke skal føde før tid, men det er ude af mine hænder, hvilket godt kan være lidt angstprovokerende. I det hele taget har det hårdeste ved at være gravid været de ting, som jeg ikke selv har kunne styre, men som hører en graviditet til.
 
Det dejligste ved at være gravid er den nyforelskelse, jeg har oplevet med min kæreste, livstegn fra den lille pige i maven og oplevelsen af fuld støtte fra familie og venner.
 
Hvad har været helt uundværligt for dig under graviditeten?
Min svigermor har givet mig en ammepude, som har været fuldstændig uundværlig!
 
Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv?
Jeg har flere gange under graviditeten fået massage og en ansigtbehandling, hvilket jeg virkelig har nydt.
 
Drømmer du om 1, 2, 3 eller flere børn?
Jeg drømmer om at få 4 børn (min kæreste er ikke helt enig). Realistisk set så passer mine karrieredrømme nok ikke med 4 børn, så vi må se, hvad fremtiden bringer.
 
Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
“Husk at nyde graviditeten” – det må være det bedste råd, jeg har fået. Det har jeg virkelig gjort, men kan også godt mærke det bliver sværere, jo større jeg bliver.
Det værste råd, jeg har fået, er: “Nyd at du kan spise lige hvad du vil”. Det råd tror jeg, man skal passe lidt på med at lytte til!
.
En ammepude er ikke kun til babyer – hvis du har svært ved at finde en behagelig sovestilling, så kan det være skønt med en ammepude, der ligger mellem knæene og støtter under maven. Når du er færdig med at amme, så kan den også fint fungere som pude i sofaen eller til det bløde hyggehjørne på børneværelset. Alle Struts ammepuder har fyld af allergivenligt, vaskbart og åndbart Fossflakes, og betrækkene er i bomuld. Find din favorit i butikken eller på webshoppen – og husk, at vi også syr på bestilling!
Det er så let at glemme sig selv undervejs i graviditeten og som nybagt mor – der er et lille væsen, der er meget vigtigere end en selv. I Strut synes vi, at mødre fortjener det allerbedste og en masse forkælelse. For eksempel en god massage, en body scrub eller en fodbehandling. Det er ikke nogen lille ting sådan at få et barn, der kræver din opmærksomhed 24 timer i døgnet. Derfor finder du altid smukt tøj og lækkert tilbehør og kropspleje i Strut.
Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i februar

DSC_0074

Månedens Strutmave tilhører Natalia på 34, der har termin d. 3.3. (på mandag!) og venter sit og kærestens første barn. De bor på Holmen.

Hvordan og til hvem fortalte du først, at du var gravid?
Den allerførste, der fik den gode nyhed, var min kæreste. Vi havde begge stressende jobs, og havde prøvet at blive gravide i et års tid uden held, så jeg tog masser af tests for at være sikker. Da jeg selv var blevet overbevist, så satte jeg en af de positive graviditetstests fast på et kort og skrev ‘Jeg glæder mig til at møde dig næste år’. Det puttede jeg i en kuvert, og udenpå skrev jeg med venstre hånd (Natalia er højrehåndet, red.) ‘Til min far’. Jeg lagde brevet i postkassen, men min kæreste troede det var til naboen, der har børn – så jeg var nødt til at forklare ham, hvad det handlede om. Og at det var ham, der skulle være far. Så blev han så glad, at han hoppede rundt. Vi fortalte det først til resten af vores familie og venner efter nakkefolds-scanningen, og det var faktisk ret dejligt at have en viden om noget dejligt, der kun var vores.

Hvad har været det mest overraskende ved at være gravid?
Jeg er overrasket over, at man bliver så følsom. Jeg græder over alting. Ikke på en negativ måde, men det er som om, man bliver en anden – man bliver en MOR allerede mens man er gravid.

Det allerbedste ved at være gravid, er at mærke livet derinde. Jeg kan ikke falde i søvn uden lige at skulle mærke et spark.

Det hårdeste ved at være gravid har været de fysiske begrænsinger her til sidst. Det er tungt at bære og besværligt at skifte stilling.

Hvad har været helt uundværligt under graviditeten?
En ammepude til at sove med! Det lærte jeg af min kærestes søster. Jeg købte min ammepude, da jeg var 5 måneder henne, og har sovet med den siden – det er SÅ dejligt.

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv under graviditeten?
Jeg har faktisk været rigtig glad for at finde Strut (selvom jeg først fandt butikken lidt sent); det er dejligt med et sted som det. Ellers har jeg været rigtig glad for at læse Anja Bays bog om ‘Smertefri fødsel’. Den har givet mig en tryghed og nogle gode redskaber. Jeg synes, det har været vigtigt at få så meget positiv information som muligt.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået – og hvad vil du gerne give videre til andre gravide?
Det værste råd har været ‘husk nu, du skal spise for to!’ Nej, jeg skal ikke! Mit bedste råd (udover at købe en ammepude til at sove med) er at dyrke det gode ved graviditeten. At samle på den information, der giver god karma. Jeg sagde mit job op, og hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg også anbefale det til andre. Stop med at arbejde og vær til stede i det, der sker lige nu, og den rejse det er at være gravid og blive mor.

Jeg er helt enig i Natalia – ammepuder er fantastiske sovepartnere! Og senere kan de bruges som lækre puder i stuen eller til børneværelsets hyggekrog. Specielt, hvis både betræk og pude kan vaskes, og det kan Struts ammepuder.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

1 style – 3 looks

Med udgangspunkt i en god basis-ammetop med lange ærmer kan du hurtigt (og nemt!) blive klar til caféturen med mødregruppen, barselsbesøg på jobbet med baby og at hygge hjemme med baby i vintermånederne.

Blusen fra svenske Boob er superblød og behagelig og med en efterhånden klassisk og praktisk ammeåbning under barmen. Find den til 499 HER.

1-3 cafeturen

Ammebluse fra Boob // Leo-tørklæde fra Ganni // Nederdel fra Isabella Oliver // Pusletaske fra ByStroom // Pusleunderlag fra Lässig1-3 hjemlig hygge

Ammebluse fra Boob // Blød cardigan fra Queen Mum // Bløde bukser fra Soft Gallery // Ammepude fra Strut1-3 workchic

Ammebluse fra Boob // Blazer fra Mamalicious // Barselsbukser fra Mamalicious // Tørklæde i uld og silke fra Asui // Pusletaske fra ByStroom

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Sofaen kalder

Der er noget ved denne årstid, der gør, at sofaen bliver 100 gange mere indbydende (når altså man har en sofa i modsætning til os, der netop har solgt vores!)

Ikke mindst som gravid. Jeg var gennemtræt i de første 3 måneder af min graviditet. Træt helt ind til knoglerne. Når jeg kom hjem fra arbejde om eftermiddagen kunne jeg stort set ikke mønstre energi til noget andet end at smide mig i sofaen med et tæppe. Og håbe på service fra den vordende far i form af te, snacks og ostemadder.

Det er ikke så mærkeligt, hvis du føler dig ekstra træt i øjeblikket. Det handler om lys og om hormoner. Det lysfølsomme hormon melatonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvn og døgnrytme, og hjernen udskiller ekstra meget melatonin under de lange vinternætter. Derudover er din krop i gang med at tilpasse sig sine nye ‘omstændigheder’, og den er jo faktisk på arbejde hele døgnet – du er igang med at gro et nyt, lille menneske!

Så slip forventningerne til at du skal kunne det samme som før du blev gravid, og erkend, at både du og din krop trænger til ekstra meget hvile i denne tid.

Sæt dig med god samvittighed i sofaen iført behageligt tøj og med et blødt tæppe og en kop te – og måske endda en fodmassage fra din kæreste – mens baby vokser lige så stille i maven. Her får du mine hygge-favoritter:

efterårshygge

1: Blød, lun og varm – den lækreste oversize strik fra Ganni, der også kan bruges som coatigan i overgangsperioden. Fås lige her

2: De rareste bukser fra Mamalicious til afslapning eller træning finder du her

3: I butikken på Fælledvej har vi de bløde Softy-tæpper, der både er GOTS-certificerede og OEKO-tex class 1.

4: Himmel og Hav-scrubben fra Vølve findes her kan også bruges til ømme og trætte fødder – få din kæreste til at nusse om dig!

5: Velsmagende graviditetste er en dejlig ting af have i koppen – og kroppen – på kolde efterårsdage. Find hele vores udvalg her.

6: En ammepude er ikke kun til baby! Jeg brugte min til at aflaste ryggen, have imellem knæene og under maven mens jeg lå ned i løbet af graviditeten. Og så gør det jo ikke noget, at den også er pæn at se på. Find Struts ammepuder her (og husk, at vi også syr på bestilling)

/Stine

Din nye ammepude?

Vi har fået lavet en del nye ammepuder her på det sidste. Det er simpelthen de lækreste stoffer vi har fået hjem, med fine motiver og mønstre og nogen med søde ‘motiver i børnehøjde’. Som du måske har lagt mærke til, så bærer vores ammepuder ikke just præg af små nuttede bamser, disney eller andre yndede motiver til babygrej -og det er absolut meningen! Vores ammepuder skal passe til dig og din indretning og det skal være én du har lyst til at se på og har lyst til at have liggende i din stue, din favorit ammestol eller din seng i lang tid (den kan nemlig bruges fra midt i graviditeten og længe efter du er færdig med at amme).

Nå, men nogle af disse ammepuder har de fineste motiver af små fugle, egern, sommerfugle og blæksprutter man kan tænke sig uden at gå på komprimis med stil. Det blev også til en ny “chefs Choice” ammepude i blå nuancer, en ny “patch” ammepude, i blå og lilla og de 2 allersidste ammepuder i 2 af vores fineste retrostoffer (dem kan du læse mere om længere nede):

Se bare her:

Nye ammepuder i strut

Ammepude i strutammepude i strutAmmepude i strut

Du finder puderne i butikken på fælledvej og vi arbejder på at de også er til at bestille på strutshop snarest. Kan du ikke vente og bor du ikke lige i nærheden af butikken, så skriv os gerne en mail på stefani@strutshop.dk.

Som sagt har vi fået lavet den sidste ammepude i disse to vældig fine retrostoffer (snøft), og vi har besluttet at give dig et lille forspring for at få fat i den her på bloggen. Disse 2 sidste ammepuder ligger nemlig hverken i butikken eller på strutshop.dk lige nu.

ammepuder i strut

Hvis det skal være din, så kan du enten skynde dig forbi butikken og sige du gerne vil købe ammepude 1(øverst) eller 2(nederst) fra bloggen, eller du kan lægge en vilkårlig ammepude i din kurv på strutshop.dk og skrive i kommentarfeltet, at du gerne vil købe ammepude 1(øverst) eller 2(nederst)  fra bloggen. Vi tager forbehold for at det kan gå hurtigt. Skulle du have bestilt puden på strutshop.dk og den allerde er slogt, annullerer vi blot din ordre og der bliver selvfølgeligt ikke trukket penge fra din konto.

Du er altid velkommen til at ringe på 32 12 13 03 eller skrive til os på info@strutshop.dk.

 

 

STRUT ser grønt #1

Strut ser grønt

Vi har fundet de skønneste varer i alle nuancer af grøn, der med garanti vil give dig forårskriller i din voksende mave, eller lyst til lange ture i det grønne med baby.

jeans

Mens du venter på foråret – og baby
Skønne ventejeans i en frisk grøn farve fra Queen Mum. Kan justeres, så de passer til din voksende mave. 649 kr.
Køb dem her

baelte

Fint lille forårspift
Giv din ventegarderobe et pift af forår med det her skønne, grønne elastikbælte med fine blomster fra Struts egen kollektion. 199 kr.
Køb det her

ammepude

Amning med stil
Smukke ammepuder i grønne og turkise nuancer, der kan gøre enhver i godt humør, fra Struts egen kollektion. Både stof og indhold (fossflakes) er økologiske, og hver pude findes kun i få eksemplarer. 599 kr.
Køb den her

Natcreme

Fin til foråret
Måske sover du dårligt om natten – eller er oppe mange gange for at give mad – men så kan du lade denne skønne natcreme forskønne dig imens. Cremen fra Estelle & Thild er 100 % fri for parabener, parfume og duftstoffer, der kan genere eller fremkalde allergi på en følsom hud. 235 kr.
Køb den her

vikle

Bær din baby
Hav baby tæt på dig med de skønne, økologiske vikler fra Je Porte Mon Bebe, som findes i et væld af forskellige farver. Her i en fantastisk forårsfarve, der giver den kolde vinter baghjul. 599 kr.
Køb den her

Sommertop

Tag forskud på sommeren
Det er næsten umuligt ikke at komme i forårsstemning med denne skønne sommertop med fint kirsebærprint fra Pomkin. 549 kr.
Køb den her

t-shirt

Skønne striber
Fin stribet tee i mintgrøn og grå fra Mamalicious. 160 kr.
Køb den her

nederdel

Frække forårsben
Når først temperaturen klatrer et par grader op, vil det være fantastisk at få de gravide ben ud i det fri. Luft dem med stil i denne prikkede, grønne ventenederdel fra Ganni. 699 kr.
Køb den her

kjole

Forårets første kjole
Uanset, om du stadig har mave på, eller ammer din lille baby, så har Mamaka her et flot bud på forårets fineste kjole, draperet i to lag og med ammeåbning. 999 kr.
Køb den her

Butikken lige nu

jeg er blevet ret glad for at tage lidt billeder af butikken og vise dem her. Det er dejligt lidt selv at følge med i hvad der egentlig sker og jeg håber du kan fornemme noget af stemningen i butikken og få en lille smag på hvad der rør sig lige nu.

Lige nu er snefnuggene som har pyntet på vinduet de sidste 2 måneder taget af og hyancinterne er rykket ind. Det giver en dejlig fornemmelse af foråret, som vel er på vej og alle de fine forårsvarer som begynder at fylde mere og mere, både i butikken og på strutshop.dk.

hyancinter i butik

Hyacinter, ammepuder og babysengetøj. T-shirt fra Ganni, grønne ventejeans fra Queen Mum og fint orange bælte fra Mamalicious.

accesories

De fantastiske trusser fra hanky panky, forskellige pusletasker i cognac, grå, camel nuancer og lidt clutches. Estelle&Thild’s økologiske plejeprodukter, med så få ingridienser som muligt uden at give køb på “luksusfølelsen” -både til babyer og voksne.

stemning butik

Fint palme tørklæde fra Ganni med ammete og afspændningsCD i baggrunden, lidt flere pusletasker og pink lakbælte fra Ganni. Nederst ser du et lille udpluk af blå nuancer på det nye tøj: prikker, grafiske hjerter, striber og lidt “græsk” inspireret.

udsalgcollage

I underetagen er der stadigt UDSALG, i disse dage med 10% ekstra på alt udsalg. Sidste udsalgsdag i butikken er i overmorgen lørdag d.16.02, hvor Strut er åben mellem 11.00-14.00.

strutshop.dk kan du også fremover finde udsalgsvarerne, de ekstra 10% gælder dog kun til og med søndag d. 17.02 kl 23.59.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: