Tag Archives: Ammepude Strut Kollektion

24. kalenderlåge: Vind en ammepude

Bag den sidste låge i Struts store julekalender gemmer sig en af vores ammepuder.

I Strut laver vi vores egne unika ammepudebetræk, som passer til Fossflakes’ fantastiske ammepude. Det er efter vores mening den bedste ammepude på markedet. Ammepuden giver god støtte, hvor du har brug for det, den er allergivenlig og vaskbar og indholdet er 100% biologisk nedbrydeligt. Pudens fyld af Fossflakes, som er kunstdun, sørger for god luftgennemstrømning og holder dermed både dig og baby veltempererede, så I ikke bliver for varme, hvis amningen tager lang tid – eller hvis baby falder i søvn undervejs.

Vores ammepudebetræk er altid lavet i 100% bomuld, hvoraf det meste er Oekotex100 certificeret. Alle designs er unikke og fås kun i Strut og på strutshop.dk

Hvis du er på udkig efter en ammepude med perfekt støtte, mens du ammer eller giver din baby flaske – eller som du kan sove med under graviditeten – en ammepude, du synes er pæn at se på og som pynter i din sofa, i dit soveværelse eller på babyværelset – en ammepude som kan vaskes og tørretumbles, når baby kommer til at gylpe på den eller mælken løbet over, så skal du vælge en af Struts ammepuder. Se hele udvalget HER

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kommentar her til, hvor du fortæller, hvor din ammepude skal ligge. Og så følge Strut på Instagram

Vi trækker en vinder d. 30.12.

Rigtig glædelig jul!

24 december ammepude Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Q&A: ammepude

Måske har du set ammepuder rundt omkring, når du shopper udstyr og gør klar til babys ankomst. Hvis du overvejer, hvad sådan en egentlig skal til for og om det er en ‘NEED TO HAVE’ eller ‘NICE TO HAVE’, så læs med her.

Kan jeg ikke bare sidde med baby i armene, mens jeg ammer? 

Jo. Det kan du godt. Men en ammepude kan aflaste dig i skuldre, arme og nakke. Det er ikke uvæsentligt i de første mange måneder, når baby måske skal ammes 12 gange i døgnet. Og heller ikke helt ligegyldigt senere, når baby bliver tungere at have med at gøre i takt med at din mælk giver sul på kinderne og elastikker på de bløde lår og arme.

Kan jeg bruge min ammepude til andet end når baby skal have bryst eller flaske?

Din ammepude kan også bruges, når du træner baby i at ligge på maven. Det er lidt sjovere at ligge sådan, hvis man kan se noget. Placer babys arme og bryst på ammepuden, så der er lidt mere udsyn og incitament til at få løftet det lille, tunge hoved. Det er trods alt forudsætningen for al videre motorisk udvikling.

Det kan også anbefales at bruge din ammepude som sovekammerat, mens du er gravid. En kæreste er dejlig at have i sengen, bevares, men en ammepude er lige præcis stor nok til at ligge imellem dine knæ, når du ligger på siden og stadig nå op og støtte under maven. Den er også rar under lænden, hvis det er her, du er generet. Det er noget lettere at tumle med en pude, når du skal sove end at placere 3-4 helt rigtigt. Stine brugte sin ammepude fra ca. 7. måned.

Er det ligegyldigt hvilken ammepude, jeg vælger?

Det korte svar er nej. Der er forskel på ammepuder. Som regel kan du vælge imellem krøyerkugler, speltkerner eller Fossflakes. Alle de ammepuder, du finder i Strut og på strutshop.dk har en inderpude i Fossflakes. Det er der naturligvis en grund til. Ud af de tre er Fossflakes den eneste pude, hvor fyldet ikke rutscher rundt indeni. Det betyder, at du får støtte, hvor du har brug for det.

Hvad er det særlige ved Fossflakes?

Fossflakes er kunstdun, og det betyder, at ammepuden kan vaskes. Det kan hverken krøyerkugler eller speltskaller. Så der er ikke noget at bekymre sig om, selvom baby gylper eller har dårlig mave, mælken flyder over eller du kommer til at tabe yoghurt eller chokolade ned på puden. Desuden så gør en omgang vask (på 60 grader) og tørretumbling, at pudens fyld bliver ‘fluffy’ igen. I modsætning til krøyerkugler vil du altså ikke opleve, at puden bliver flad.

Udover at de er vaskbare, så er Fossflakes-puderne allergivenlige. Er du eller din partner (eller baby, for den sags skyld) overfølsom overfor gluten, så er speltskaller – uagtet at de er økologiske – et rigtig dårligt valg.

Puderne er også åndbare, så du behøver ikke at spekulere på, om baby mon bliver for varm, hvis amningen tager ekstra lang tid – eller hvis baby falder i søvn undervejs og du ikke nænner at flytte på hende.

Hvad med designet? Jeres puder er ikke specielt ‘baby’-agtige i looket?

Det er rigtigt, at Struts egne ammepuder hverken har bamser eller klovne eller i det hele taget skriger ‘baby’. Alle vores ammepuder bliver designet og syet på vores egen systue, så det er et helt bevidst og overlagt valg. Du kommer sandsynligvis til at sidde i sofaen eller en god stol i stuen det meste af tiden, du ammer. Derfor anbefaler vi, at du vælger et betræk, der passer til din indretning og stil. Du kan vælge mellem mange farver og mønstre og vi syer også ammepuder på bestilling, hvis du forelsker dig i noget helt særligt stof. Betrækket kan tages af og udskiftes. Det er i 100% bomuld og kan vaskes på 40 grader.

Skærmbillede 2017-04-21 kl. 1.15.38 PM

Se hele udvalget HER eller kom forbi Strut på Fælledvej og bliv inspireret

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Dagen derpå…

1. januar er en kollektiv ‘dagen derpå’ her i landet. Uanset om du har en smuk strutmave og dermed har drukket virgin cocktails (og måske et enkelt lillebitte sip champagne kl. 24) hele natten eller har en baby eller tumling, der står op til vanlig kl-6-er-da-morgen!-tid, så kan årets allerførste dag være lidt af en udfordring.

Vi har samlet et par ‘overlevelses’-tip til dig – og kommer helt sikkert selv til at bruge det meste af dagen iført vores blødeste bukser, en rar strik og med comfort food inden for rækkevidde.

dagen-derpa%cc%8a-2017

Blødt, lækkert undertøj i bambus fra Milker // Rar coatigan fra Mamalicious // Smørbløde leggings fra BOOB // Lækker scrub fra Karmameju // Ammepude fra Strut // Graviditetskalender fra Mie Frey // Bidering-raket fra Loullou

Sofa og ammepude

1. januar med strutmave er forhåbentlig til at overskue – du har carte blanche til at vegetere på sofaen og sørge for at lægge dig og maven godt til rette med en god ammepude, hvile trætte danseben og spise gode sager. Hvis du kan overskue det, kan frisk luft altid anbefales. En gåtur i nærområdet – evt. med en kop varm te i termokoppen – er fantastisk til at få blæst trætheden ud ad hovedet.

Liggende klatrestativer og baby-vagten

1. januar med baby eller tumling kan godt være en lidt hårdere kamp. Beslut jer på forhånd om, hvem der har ‘baby-vagten’, og skal være i stand til at tage sig af baby om natten og stå op med baby om morgenen (hvis du ikke ammer længere, er det måske din tur til at sove lidt længere!). Det er helt ok, at det ikke er i dag, I slår ny nordeuropæisk tumle-rekord og stimulerer baby helt vildt. Hvis baby er tilfreds med at ligge mellem jer på sofaen, mens I ser skihop, så er det helt fint. Tumlingen kan også få lov at tumle selv – eller bruge jer som klatrestativ. Så kan I ligge på gulvet på en madras eller et tæppe og samtidig være god underholdning for den lille opdager.

Reglen om frisk luft gælder både voksne og børn, så tril en tur med barnevogn eller klapvogn – måske ned til den nærmeste legeplads. Udnyt babys lure til selv at få sovet. Oprydning og rengøring kan sagtens vente til i morgen (eller dagen efter!)

Be prepared

Mens I alligevel er ude og shoppe det sidste til nytårsmaden, så kan det godt betale sig at tænke en dag frem. Du kan for eksempel sikre dig, at I har alle ingredienser til en god, hjemmelavet pizza eller burger i køleskabet. God chokolade og frosne bær til lækre smoothies er også godt at have i skabet. ‘Junkfood’ med næringsværdi har både du og baby brug for efter en festlig aften.

Psst! Start året med en god omgang body scrub eller tørbørstning. Det er hverdagsluksus!

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

 

Pak tasken til fødegangen

Babyshowers er skønne – men årsagen til dem er endnu bedre. Du skal snart møde din baby og begynde på en vidunderlig rejse sammen med et lille nyt menneske.

Gennem hele min graviditet glædede jeg mig til fødslen (ja, jeg ved godt, det er ret irriterende, men det gjorde jeg altså), men det var først i noget nær sidste øjeblik, jeg pakkede tasken til fødegangen og de første par dage på barselshotellet.

Jeg fik pakket ALT for meget, fordi jeg ikke havde gennemtænkt, hvad jeg FAKTISK fik brug for.

Med udgangspunkt i mine egne erfaringer og med jeres bud fra Facebook i starten af året kommer her the basics til tasken til fødegangen.
Det er også altsammen rart at have ved hånden, hvis du skal føde hjemme.

tasken til fødegangen

Jeg ville pakke udstyret ned i en stor, lækker pusletaske (1) og først og fremmest huske mobil, et kamera og opladere til begge dele!

Til mor pakker jeg læbepomade (2) og ansigtscreme (4) til den tørre hospitalsluft. Hårelastikker, fordi det er så irriterende at have svedigt hår i øjnene. Energi-tætte snacks bliver fødselspartneren også glad for. En blød ammebh (6), Nipple Balm (8) og ammeindlæg i uld og silke (7), der holder brysterne varme og tørre er musthaves. Et sæt blødt og skønt tøj er langt at foretrække frem for hospitalets hvide gevandter, så jeg pakker en lun strikcardigan (5), en praktisk ammebluse (9) og et par bløde bukser (11). Et par varme sutsko er også gode at have. Sidst – men bestemt ikke mindst! – pakker jeg et par ‘mormortrusser‘ (10) til de enorme bind, man bruger de første par dage, og en rulle af det blødeste toiletpapir, du overhovedet kan finde.

Der er også lidt til baby i tasken. En lækker ammepude (3), hjemmestrikkede futtertæppe og hue, og en blød og lun heldragt.

Har jeg glemt noget? Hvad er dine erfaringer?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook eller via Bloglovin’

Nye ammepuder

Der kommer løbende nye ammepuder i butikken for tiden og ikke alle når deres vej til strutshop.dk. Nogen er kun lavet i 1 eller 2 eksemplarer, så de ryger i butikken inden vi når at tage billeder og lægge dem ind på strutshop.dk

Her er de sidste nyankomne:

Må du bare eje en af dem, så skynd dig ned i butikken. Bor du for langt væk, kan du også “købe” en anden ammepude på strutshop.dk og henvise til en af disse ammepuder i kommentarfeltet.

 

Vores ammepudebetræk kommer sammen med fossflakes inderpude, som er allergivenlig, da den kan vaskes igen og igen ved 60° uden at miste facon eller egenskaber. Den er lavet af 100% nedbrydelige materialer.

Betrækkene kan også købes enkeltvis uden inderpude.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: