Tag Archives: Baby

Sådan vasker du uld

Brug uld i alle måneder med R‘, lyder et gammelt husråd. Udover at være skønt og blødt, så er uld et helt særligt materiale, der holder dig varm, samtidigt med at være svedtransporterende. Det er derudover også et mere bæredygtigt valg, da uld ikke skal vaskes så ofte, som fx. bomuld. Uld fungerer både som den fede, vamsede uldsweater, er lækker som cardigan til alle lejligheder (se vores ventestrik og ammestrik her), men er også virkeligt lækkert i tynd varmt undertøjAmmeindlæg i uld er et must-have når du ammer og holder barmen varm og forebygger brystbetændelse. Til babyer er uld næsten helt uundværligt både som bodyer og leggings tæt på kroppen eller som køredragt til ture i barnevognen eller i viklen.

Uld er dog også et materiale, der kan være svært at have med at gøre. Man kyler det ikke bare i vaskemaskinen sammen med alt det andet beskidte vasketøj og giver det en hurtig tur på 40 grader. Jo, hvis man kom til at købe sin uldbluse seks numre for stor 😉 Ellers er det en meget dårlig idé.

Her har I seks gode råd til, hvordan man behandler uld, så det holder sig pænt og generelt holder længere. Dog vil vi gerne lige påpege, at uld er selvrensende og derfor ikke behøver blive vasket så ofte – medmindre der er kommet pletter på selvfølgelig:

1.
Først og fremmest; kig altid på vaskeanvisningen i tøjet. Dem der har produceret tøjet kender lige netop den materialesammensætning, som du sidder med i hænderne, så de ved også, hvordan tøjet skal vaskes.

2.
Vask hellere på uldprogram i maskinen end i hånden. Når man vasker sit uld i hånden, er det ofte hårdere for tøjet, fordi man risikerer at vride det ud af form og vride fibrene fra hinanden og skade formen. Derudover har man ofte tendens til at vaske det varmere, end det kan tåle, når man selv skal temperere vandet fra vandhanen. Når du skyller tøjet, tager det op og ned af vandet, kan du komme til at valke ulden, hvilket vil få det til at filte og krympe.

3.
Fyld ikke for mange andre ting i vaskemaskinen, når du vasker uld. Som tommelfingerregel skal vandstanden i vaskemaskinen til hver en tid kunne dække hele indholdet i vaskemaskinen, så du undgår at valke ulden (se evt pkt 2.)

4.
Brug altid uldvaskemiddel. Det er enzymerne, der gør forskellen, så det er altså ikke bare for sjov, at man skal ud og have fat på uldvaskemiddel. Læs altid anvisningerne på pakken, da for meget uldvaskemiddel kan gøre tøjet fugtigt og for lidt uldvaskemiddel ikke giver tøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

5.
Pas på med at hænge dit uld på bøjler eller i klemmer – det kan nemlig trække sig ud af form. Vi anbefaler derfor, at du tørrer det flat på et håndklæde.

6.
Har dit uld taget lugt, så prøv at lufte det inden du vasker det. Det hjælper ofte. Enten udenfor eller på dit badeværelse, mens du er i bad.

I Strut har vi fået masser af lækre, bløde uldkvaliteter hjem, så du kan holde varmen fra september til april. Vi har fundet en del af udvalget her:

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Hold dig varm

  1. Crossover ammebh i uld, fra Boob, 529 kr. 2. Engel uldfleece dragt, fra 449 kr. 3. Strømpebukser i 50% merinould, fra Milker 299 kr. 4. Kyse i uld, fra Engel 79 kr. 5. Ammeindlæg i uld, fra Cariwell 99,95 kr. 6. Ammebluse i 100% blød cashmere fra Milker 1599 kr. 7. Baby cardigan i uld/silkeblanding fra Engel, 229 kr. 8. Langærmet uldtrøje i uld/silkeblanding fra Engel 349 kr. 9. Babyfutter i uldfleece, fra Engel, 139 kr. 10. Babybody i uld/silke blanding fra Engel 199 kr.

4. advent: VIND en babypakke

OBS: Vinderen er fundet! Stort tillykke til Laura 

Så er det blevet d. 4 søndag i advent, og også tid til den sidste konkurrence for i år. Tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om en ventepakke, ammepakke og barselspakke – vi har nydt at læse hver en kommentar 🙂 Nå, men nu er det altså baby, der skal forkæles! I dag har én af jer muligheden for at vinde sager fra Natursutten, Yogakompagniet, kidscase, Trixie Baby, Strut kollektion, MarMar og Fabelab.

Babypakke collage

1.
Når de første tænder er på vej bliver tandkødet ømt, og det er både smertefuldt og ubekvemt for baby. For at lindre smerterne og berolige baby, hjælper det at ‘bide’ i noget. Natursutten Søstjerne Bidering kan medvirke til at lindre smerten og massere de små ømme gummer. Bideringen lever op til samtlige krav i den europæiske standard EN71 som er EU’s norm for sikkerhed og giftfrihed. Bideringen har en værdi af 89 kr.

2.
Baby yoga er en sjov måde både for dig og din baby at være sammen på. I styrker jeres forbindelse, hvilket gør dig bedre i stand til at læse og forstå dit barns signaler. Med baby yoga kan du understøtte dit barns grundlæggende følelse af tryghed og nærvær, som er grundstenen til et sundt velvære. Baby yoga kan forebygge og mindske kolik og luft i maven og fremmer god, dyb søvn samt god appetit hos din baby. Baby yoga gavner desuden dit barns følelsesmæssige intelligens og støtter barnets motoriske og sproglige udvikling.  Baby yoga kan dyrkes fra 0-kravlealderen og koster 199 kr.

3.
Det er koldt udenfor, så baby skal selvfølgelig puttes i noget varmt tøj. Derfor kan du vinde disse fine, varme babyleggings i økologisk bomuldsstrik fra kidscase. Ribkant forneden og foroven, gør, at de sidder godt omkring buttede babyankler og babymave 🙂 De koster 149 kr. og fås i tre forskellige farvekombinationer (vinderen kan vælge mellem en str. 74/80 og 86/92)

4.
Hvorfor ikke vælge den reneste og bedste sut på markedet? Natursutten fremstilles af flydende naturgummimælk fra bæredygtige plantager og er i øvrigt pakket i FSC-certificeret miljøvenlig indpakning. Et helt igennem naturligt valg, både for dit barn og for vores miljø. Der er både anatomiske og runde sutter – og alle varianter kommer i tre størrelser, så du kan finde den, der passer til din baby og babys udvikling og alderstrin. Sutterne er støbt i et stykke gummi, så der er ingen samlinger, hvor der kan gemme sig bakterier, gylp eller andre ‘lækkerier’. Sutterne koster 49 kr. og du må helt selv vælge, hvilken én fra vores lager du ønsker. 

5.
Baby skal selvfølgelig også forkæles med noget sjovt og stimulerende at lege med. Denne giraf-rangle fra det belgiske mærke Trixie Baby har tre funktioner; en lille bjælde, der rasler, når man leger med den, en pivelydseffekt i halsen og knistret stof øverst i halsen, hvilket gør den til et skønt lille legedyr. Den koster 99 kr. og fås i fire forskellige prints.

6.
Smør baby ind i Struts helt egen baby olieBaby olien har en basis af ferskenstensolie, der indeholder A- og E-vitamin. Særligt E-vitamin er kendt for sine egenskaber som antioxidant. Derudover er ferskenkerneolie lettere i konsistensen end f.eks. mandelolie og giver masser af fugt. Olien indeholder også en anelse morgenfrue, der har antiinflammatoriske egenskaber. Og mor kan også få glæde af olien. Den kan nemlig også bruges som makeup-fjerner, til massage eller i badet. Dobbelt win! Olien koster 179 kr. 

7.
Hvis du ikke allerede kender MarMars bløde bodyer, så anbefaler vi, at du straks køber én 😉  Ellers kan du jo håbe, at du bliver den heldige vinder af denne body i kraftig jersey kvalitet med lange ærmer og flæsekrave. Body’en koster 299 kr. og du må selv vælge om den skal være grå eller rosa.

8.
Dette skønne karrygule babysvøb fra Fabelab i økologisk bomuld er handy at have med i tasken, da det både kan bruges som et tyndt tæppe om sommeren, afskærmning ved amning og til at putte, så baby finder tryghed og ro. Hvert babysvøb er pakket med en fin guldelastik og er også perfekt som gave. Babysvøbene koster 199 kr. og fås i to forskellige farver. 

Alt du skal gøre for at deltage er:

1.
At følge os på Facebook og eller Instagram (strutshop_dk).

2.
Skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du svarer på spøgsmålet: Hvornår synes du det er allerdejligst og/eller rigtig udfordrende at være mor? Eller hvad forestiller du dig bliver både dejligt og hårdt?

Konkurrencen slutter mandag d. 28 december kl. 12 og vinderen findes via lodtrækning.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

En dag på fødegangen del 1

IMG_3378

Hvis nogen af jer synes Christine ser bekendt ud, så kan det være, at det er fordi I har mødt hende i Strut butikken, hvor hun engang arbejdede. Eller måske I har mødt hende på fødegangen. Christine er nemlig for nyligt blevet færdiguddannet som jordmoder, og har været så sød at tage os med på arbejde, så vi kan få et indblik i, hvordan en dag på fødegangen typisk ser ud. Selvom alle dage er forskellige, og det er svært at tale om en ‘typisk’ dag.

Indlægget er et føljeton, og personerne i Christines dagbog er fiktive, men inspireret af de mange fødsler, hun har været med til.

—————————

Mit vækkeur ringer kl. 6. Jeg ligger kort tid og vender dagens planer i hovedet; dagvagt på fødegangen, fri kl. 16, hjem og sætte bilen, på cyklen til gospelkor i Fredens Kirke, hjem og spise aftensmad, i seng. Aftenvagt i morgen.

Efter diverse morgenritualer småløber jeg ned til min bil og kører gennem Nørrebro ud til motorvejen. Tonerne fra the National og Rhye fylder bilen, og jeg forbereder mig mentalt på, at jeg nu skal på arbejde. Måske er der travlt, måske er det en mindre travl dag. Måske får jeg en fødsel, måske får jeg et forløb. Måske bliver det ukompliceret, måske opstår der noget akut. Det er vist egentlig begrænset, hvad jeg kan forberede mig på. Uvisheden måske.

På Hospitalet får jeg skiftet til min hvide kittel og møder mine søde og nattetrætte kollegaer i vagtstuen. Der har været gang i den i nat, fem kvinder har født og en skal til det. Der står frisk kaffe på kanden, som jeg hurtig tager en kop af. Der småsludres, men da klokken bliver 7.45 falder summen af stemmer og fokus falder på overleveringen fra nattevagterne til dagvagterne. Én skal afløse jordemoderen på stue 11. Der fødes. En kollega kender den fødende fra sin konsultation og går derfor derind. Vi andre hører om kvinderne, der har født. Hvordan gik fødslen, hvor meget har kvinden blødt, hvad er lige gjort, hvad mangler der, har barnet suttet etc.

Dagvagtens afdelingsjordemoder gennemgår de fødende, vi forventer kommer ind. Én har ringet med vandafgang fra kl. 5, hun har mærket barnet flere gange efterfølgende, hun ønsker at afvente spontane veer hjemme lidt endnu. Én fra svangreafdelingen er blevet sat i gang fra i går aftes, har nu regelmæssige veer, er 4 cm. åben og skal have en fødestue. Med hjælp fra afdelingsjordemoderen, som har det overordnede overblik, fordeler vi os på de enkelte stuer og fødende.
Jeg skal ind og måle/veje et barn, lave 2 timers undersøgelse på moderen og få parret på barselsgangen.

Inde på stuen ligger en træt, lidt bleg men meget smilende nybagt mor, Anne. Hun holder sin nyfødte dreng i armene og far Anders, sidder ved siden af og studerer drengens ansigtstræk og konstaterer, ”han ligner lidt mig som lille”. Anne nikker, ”han er så fin”. Jeg lykønsker, ridser kort op hvad jeg har fået overgivet fra jordemoderen, der har født med parret. Vi griner lidt sammen, da Anne udbryder: ”Jeg troede ikke på jordemoderen, da hun sagde, jeg ikke måtte gå på toilettet. Du skal føde og ikke på toilettet”, sagde hun. “Jeg var sikker på, at jeg skulle .. du ved .. Men hun havde jo ret, inden længe stod du Anders og sagde, du kunne se hovedet.” Jeg bekræfter dem i, at det jo har været noget helt nyt at skulle føde, og man jo derfor ikke altid lige ved, hvad kroppens signaler betyder. Vi vender blikket mod det, der skal gøres nu. Jeg skal trykke Anne på maven og sikre mig, at hendes livmoder er trukket godt sammen, og samtidig se, at hendes blødning er tilladelig. ”Du vil jo bløde derfra, hvor din moderkage har siddet fast på indersiden af livmoderen. Jo mere din livmoder trækker sig sammen, jo mindre vil den sårflade være, og blødningen vil mindskes”. Anne nikker. Jeg kigger til drengen.

Parret fortæller, at han har diet på det ene bryst. Han er nu veltilpas faldet i søvn, mens han ligger hud mod hud hos sin mor. Jeg kommenterer hans fine kysselæber. På Anne måler jeg blodtryk, puls, temperatur og iltmætning med vores ”TÅRN”, som vi jordemødre kalder det – det kan det hele. Livmoderen er hård og står til navlen, blødningen er tilladelig og Anne har i alt ca. blødt 250 ml (fra barnet er født til nu 2 timer efter fødslen). Anne kan mærke, at hun skal tisse. Aske, som drengen skal hedde, kommer over til Anders. Han knapper skjorten op, og får sin søn på maven. Der bliver taget et billede. Anne kommer langsomt op og sidde. Hun føler sig godt øm forneden. Jeg fjerner forsigtigt hendes epiduralkatheter i ryggen. ”Det var fantastisk, at jeg kunne få den bedøvelse. Jeg havde ikke sovet i et døgn, så bare lige at få de to timers hvile, tror jeg, gav mig kræfter til resten af fødslen”. Anders tilføjer: ”Ja, du var endda også helt åben, da jordemoderen mærkede efter, du havde sovet lidt. Det var altså lidt vildt.” Anne kommer på toilettet, får ren skjorte, trusser og ”ble” på, som de store bind tit bliver kaldt.

Jeg henter vægt og målebånd. Aske, som stadig sover, kommer på vægten. 3850g. Så var han alligevel lidt større end jordemoderen havde gættet. Han er 52 cm lang. Langsomt begynder han at brokke sig. Jeg gennemgår ham fra top til tå. Konklusionen bliver, at han er en fin, velskabt dreng. Han bliver puttet over til mors bryst, hvor han med lidt hjælp får fat og sutter med korrekt teknik. Efter samtykke fra parret giver jeg et stik med k-vitamin i hans lår (det tilbydes alle forældre, at deres barn får efter fødslen). Han trækker benet lidt til sig, og skal lige til at stikke i et hyl, men Anne får trykket ham godt ind til brystet, og han får i stedet mere lyst til at lappe lidt råmælk i sig.

Jeg går ud og ordner de sidste papirer i journalen, ringer til barselsgangen og melder Anne og hendes søn. Der er en stue klar til de nybagte forældre og sønnen. Jeg vinker til Anne, Anders og Aske da portøren triller mor og barn op på barselsgangen, mens Anders bærer taskerne. Stuen rydder jeg op. De blodplettede lagner ryger i vasketøjposen, brugte sprøjter og handsker ryger i skraldespanden og lattergas-masken skilles ad. Min kollega, som er social og sundhedsassistent (sosu) kommer ind på stuen og gør resten af oprydningen færdig, inden at rengøringen kaldes til stuen. Sosu’en har netop været inde til fødslen på stue 11. En fin pige blev født.

Jeg går ud i vagtrummet. Telefonen ringer. Det er kvinden med vandafgang fra kl. 5, jeg taler med. Nu er veerne taget meget til. De kommer med 4 minutters interval og er 1 minut lange. Fostervandet , som naturligt siver, er stadig klart, der er lidt tegnblødning. Hun har mærket lidt aktivitet fra barnet, men det er sværere at mærke, nu når veerne kommer så hyppigt. De niver godt både fortil, men trækker især også i lænden. Jeg inviterer hende ind til fødegangen. Sønnen er lige blevet afleveret i børnehave, så parret er klar til at køre til hospitalet. Ca. 20 min til ankomst.

Jeg informerer afdelingsjordemoderen om den forventede ankomst. Inde på stue 8 sætter jeg saft, vand og lidt kaffe på bordet. Jeg tænder vores sansestue-skærm, som lyser op med slørede røde farver, det minder om ild i pejsen. Der bølger afslappende rolig musik ud af højtalerne, og lyset på stuen dæmpes til røde, varme farver. Jeg henter kvindens journal, slår hendes journal op på computerskærmen og læser hendes graviditetsforløb og behandlingsplan igennem. Hun vil gerne i badekar, hvis muligt står der. Badekarret på stuen dækker jeg til med plastik med hjælp fra en Sosu. Så skal det bare fyldes, hvis det bliver aktuelt.

Parret ankommer. Karen og Michael vises ind på stuen. ”Nå, det prøvede vi da ikke sidst, skat!” udbryder Michael, da han ser sansestuen. ”Det er da fedt”. Karen nikker kort, men får så en ve og må hurtigt læne sig over sengen, mens hun roligt og koncentreret bruger sin vejrtrækning gennem veen. Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes lænd for at skabe et modtryk mod den vesmerte, som hun får her. Efter et minut ånder Karen langsomt ud, åbner øjnene og retter sig op. Hun griner lidt og giver mig hånden. ”Den var lidt slem”, siger hun. Jeg nikker. Det kunne jeg godt se. Vi gennemgår kort, hvornår fostervandet gik, hvilken farve det havde (var det grønt eller klart), hvornår veerne startede og med hvilket interval, om der har været blødning, om Karen har mærket normalt liv fra barnet, og om graviditeten ellers har været normal. Bortset fra bækkensmerter og en sygemelding fra uge 34, så har graviditeten været ukompliceret.

Karen kommer på sengen, og jeg mærker på hendes mave. Barnet ligger med sin ryg i Karens venstre side, hvilket stemmer overens med, at sparkende er blevet mærket i højre. Hovedet står godt ned i bækkenet, og jeg vurderer, at barnet ca. er 3600 g. Frederik, deres søn, vejede 3200 g. ved fødslen, fortæller Michael. Men han var også to uger tidligere på den, tilføjer Karen. Mens vi taler får Karen en ve, og jeg lytter med doptonen uden på maven til barnet. Jeg kigger på uret og tæller barnets hjerteslag. Helt normal hjertelyd under og umiddelbart efter veen.

Vil du mærke på mig?”, spørger Karen, da veen er ovre. De er spændt på, hvor meget, der er sket.
Jeg tager handsker på, og mærker forsigtigt indvendigt. ”Din livmoderhals er væk”, siger jeg. “Du er 4 cm. åben, rigtig flot. Barnet står godt ned i bækkenindgangen”. Karen får en ve, og jeg holder forsigtigt mine fingre stille. Der er rigtig godt tryk på under veen, og livmodermundens åbning dilateres op til 5 cm. Det går så fint fremad, siger jeg. Karen havde regnet med at være lidt mere åben. Hun synes godt nok, at veerne bider. Jeg ridser op, hvordan at det ofte går meget hurtigt, når det er 2. fødsel. ”Man kan være 4 cm. det ene øjeblik og 8 cm. det næste”, siger jeg. Jeg lytter hjertelyd igen. Karen får skjorte, trusser og et bind på. Fostervandet er stadig fint klart. Jeg giver et klyx, som skal tømme endetarmen. Det stimulerer samtidig livmoderen til at lave flere veer. Vi aftaler, at parret ringer i klokkesnoren, når Karen er tilbage fra toilettet. Imens fyldes badekarret.

Forsættelse følger…. 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Pssst…. Vind MILD Body Oil 02 fra Karmameju

11355804_295827910587527_1171251495_n

Har I set, at syv af jer lige nu kan vinde en Mild Body Oil 02 (50 ml) til sensitiv hud fra Karmameju inde på vores Instagram profil?

Oilen kan bruges både af mor og baby, og indeholder ren, økologisk oliven- og jojobaolie, der nærer og genopretter selv meget tør hud. Der er kun 1% rene, essentielle olier i produktet jvf. anbefalingerne for gravide og for sensitiv hud. MILD Body Oil 02 er derfor perfekt til daglig brug på sart hud, og sikker og skånsom til brug under graviditeten. Beroligende og rensende lavendel og kamille letter nervøse spændinger. Dildfrøolie opliver sindet og letter bøvl med maven såsom kvalme, kolik og PMS.

Olien kan bruges på hele kroppen, men man kan også vælge at hælde et par dråber i karbadet.

Vores brugernavn er @Strutshop_dk  og konkurrencen slutter onsdag d. 26 august kl. 12.

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Louises fødselsberetning: 30 lange timer, men det var det hele værd

Jeg nød at læse, hvor forskellige fødsler kan være, og hvor vild kvindekroppen kan være. At der kan komme et lille menneske ud. Så her er min historie.

Jeg havde termin d. 04.02 2015. Min mand og jeg havde for sjov gået og sagt, at hun ville komme til tiden eller måske lidt før, da jeg selv er meget punktlig – selvom alle jo siger førstegangsfødende går over tid. Men der var nu noget i min mavefornemmelse, der sagde det modsatte. Og tiden skulle vise, at vi havde ret.

Den 01.02.2015 om aftenen, havde vi haft venner på besøg til middag. Jeg sad med min store mave, og vi snakkede om, hvor vildt det var, at nu ville hun snart komme til verden. Ja, samme nat gik det i gang. Jeg vågnede kl 02 for at tisse. Ude på toilettet får jeg tisset, men jeg synes nu det er en lidt for lang tår! Det risler sådan ud af mig. Det første jeg tænker er; ’Shit måske er mit vand gået!’ Vandet lugtede heller ikke af tis. Så måske var det vandet! Jeg trisser ind i soveværelset for at finde et bind og nogle underbukser. I den forbindelse vækker jeg min mand og fortæller, at jeg tror mit vand er gået. Vi bliver begge lidt usikre på, hvad vi gør nu. Kl. er jo 02 om natten, så måske noget mere søvn ville være smart. Men jeg er alt for høj over, at fødselsprocessen er gået i gang, så det er ikke meget hvile jeg får. Samtidigt begynder det ret hurtigt at mure i underlivet, sådan som menstruationssmerter føles. Her starter også nogle meget lette veer.

Ved kl 05-06 tiden, kan min krop ikke være rolig mere. Jeg er stadigvæk ret ”høj” over, at det hele er gået i gang. Så jeg får spist noget morgenmad og går i bad. Veerne er blevet kraftigere, og det varme bad er fantastisk! Jeg har under min graviditet gået til APA fødselsforberedelse, og har mange gode redskaber, som jeg kan bruge under veerne. Jeg finder hurtig ud af, at bevægelse er godt. Derfor står jeg og rokker frem og tilbage til min yndlingsmusik i badet, og i hele lejligheden. Yes mand! Nu kommer min lille pige snart til verden. Vi skal snart se hende! Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs. Det er vildt endelig at mærke de veer, som man har snakket og læst så meget om.

Veerne tager til hen af morgenen, og jeg er stadigvæk i bevægelse – stående henover et bord eller siddende. Her begynder jeg at bruge den dybe vejrtrækning, og den hjælper meget. Den er min tro følger gennem de mange timer. Veerne varer ca. 1 min og 3 min pause, og sådan kører det i mange timer. Så vi ringer til hospitalet, som siger, jeg bare skal slappe så meget af, jeg kan og ringe igen om nogle timer. Veerne kommer faktisk ret regelmæssigt gennem hele formiddagen. Jeg prøver at ligge mig ned, men igen har jeg det bedst oppe og rokkende rundt. Jeg får siddet ned og slappet lidt af, men det er ikke meget. Hen mod middagstid, synes vi begge, det kunne være dejligt at blive set af en jordemoder. Da jeg har været i gang noget tid, og jeg føler veerne er lidt kraftigere og gerne vil vide, hvor langt jeg er, kontakter vi hospitalet. Hospitalet vil gerne se os, og vi kommer derud ved 14-tiden. Jeg bliver undersøgt, og er kun 2-3 cm åben. Jeg kan huske, jeg tænker ’Ej så lidt, så er der lang vej igen’. Lidt overrasket får vi en stue. Formentlig fordi jeg har haft vandafgang og har været i gang i 12 timer. På stuen kommer jeg op i badekarret, som jeg sådan havde glædet mig til at ligge i for at slappet af i det varme vand. Det får jeg også gjort. Der er en sød jordemoder på stuen hele tiden, og hun lytter ofte på hjertelyden for at tjekke, at det hele er ok. Jeg har i graviditeten ikke lavet nogen smerteplan eller haft nogle bestemte stillinger, jeg vidste, jeg ville føde i. Igennem fødselsforberedelsen har jeg lært de forskellige måder, men jeg har med vilje ikke lagt mig fast på noget. Smerter har aldrig været min stærke side, så her havde jeg også forberedt mig selv på, at hvis det blev nødvendigt, og jeg ikke kunne holde det ud mere, så ville jeg sige ja tak til, hvad de kunne tilbyde mig.

Efter noget tid i karret, kan jeg ikke find ro der mere, og jeg fryser. Vejrtrækninger hjælper rigtig meget, men jeg synes, jeg er lidt mat i kroppen. Jordmoren tilbyder mig akupunktur og TENT, som jeg takker ja til. TENT er små pladder, der sidder under maven og pulser, når der så kommer en ve, kan man booste med en remoter. Det hjælper rigtig meget. Ved 20-tiden om aftenen er jeg ved at være godt træt. Og har brug for en pause. Jeg er blevet undersøgt, og det går stille fremad. Jeg er nu 4-5cm åben. Vi snakker med jordmoren om epiduralblokade, og det takker jeg ja til. Jeg skal derfor have CGT overvågning på.

Pludselig falder hjertelyden på baby. Nogle dygtige læger bliver tilkaldt, og der bliver taget blodprøve på hendes hoved – alt er ok, og hun retter sig fint igen.

Jeg får min blokade sidst på aftenen og den virker virkelig godt. Jeg følte mig næsten helt høj på den, da det var så dejligt at få slappet af. Jeg fik lidt at spise, og der var en virkelig dejlig stemning på stuen. Vi aftaler med jordmoren, at jeg får lov til at slappe af et par timer, derefter vil de sætte gang i veerne igen med ve-drop. Da jeg har været i gang i mange timer nu, vil de gerne have, der kommer lidt mere skub i tingene, så babyen snart kommer ud.

Kl. 01 bliver jeg undersøgt igen, og v-droppen bliver sat op. Jeg havde frygtet det lidt, da jeg havde hørt mange får ve-storm af det. Dette sker ikke for mig, men de gør dælme ondt de veer nu! Fy for den! Men med fokus på min vejrtrækning og jordmoren, der hjælper mig med en god rytme, samt min mand der masserer mig på lænden, er de til at holde ud. Nattetimerne går med at blive undersøgt for at se, hvor udvidet jeg er, kontrollere veer og bare prøve at ”nyde”, at nu kommer babyen snart. Men jeg er ved at være meget mørbanket. Da jeg står op forsat, er mine ben ret trætte, for at sige det mildt. Jeg ryster. Babys hjertelyd svinger flere gange, og jeg får iltbehandling og lægen undersøger med blodprøve på issen. Alt er ok, og de holder tæt øje med hende og mig. Ud på de tidlige morgentimer med 4-tiden, er jeg ved at være omkring 8-9 cm åben, og jeg kan godt mærke vægten af baby og et pres nede ved endetarmen. Jeg tænker, nu kommer den presse fase! Nu skal jeg bare give den en sidste skalle, så er hun her. Jordmoren vil også gerne have baby nu snart, og giver grønt lys til, at jeg forsigtigt skal begynde at presse hende ned ad. Så med ve-drop og vilje begynder vi på at presse. Hu-hej, det er en vild oplevelse. Veerne gør pisse nas, men det, at jeg kan bruge nogle kræfter (de sidste jeg havde) til at hjælpe hende ned. Det var virkelig fedt. Det ikke så fede var, at der ikke skete det helt store. Når jeg presser på en ve, kunne jeg mærke hun kom ned ad, men i pausen røg hun tilbage (jeg stod på gulvet og bøjede helt ned i knæene), hvor jeg fik de ben kræfter fra ved jeg ikke. Til sidst er jeg også ved at give helt op. Jeg er udkørt, træt og ked af, at det skal tage så lang tid. Nu skal det snart være slut. ”Jeg kan ikke mere får jeg fremstammet”.

Der er flere jordmødre på stuen nu og en læge. De undersøger mig og baby igen. Jeg er helt åben 10cm! Jubii, tænker jeg! Men babys hoved ligger skævt. De snakker meget om, hvor skævt det er. Jeg udtrykker, at jeg er bange for, det er for skævt, og jeg ikke selv kan presse hende ud, og vi skal lave akut kejsersnit. Det er det sidste jeg ønsker efter alle de timer. Jeg har et stort ønske om selv presse hende ud. Det er den fase jeg havde glædet mig mest til. Lægerne siger, at de kan tage hende ud med en kop og skrue hende ud på den måde. Godt tænker jeg, det er planen. Så jeg og min mand sætter de sidste sejl og kræfter ind. Lægerne vil gerne have en sidste blodprøve fra baby, den bliver taget og pludselig skal det gå stærkt. Jeg når ikke helt at opdage, at prøven er dårlig. Men en læge får sagt til mig, “Louise nu SKAL hun ud. Du presser og jeg hiver, og når jeg siger gisp, så gør du det! SHIT”. Fuck AV! Der bliver presset og råbt AV. Men ud kommer det lille hoved, i et kort øjeblik forsvinder smerten. Her viser det sig, at navlestengen sidder to gange rundt om hovedet. Og så skal kroppen ud. AV igen! Men hendes skulder sidder fast. Så jordemoder og lægen skal lave div. håndgreb for at dreje baby ud. Alt imens bliver jeg lagt i forskellige stillinger for at se, om det hjælper. Det er det vildeste, jeg har prøvet. Jeg er inde i min egen lille verden, hvor jeg trækker vejret og gør, hvad lægerne siger. Det er ubeskriveligt, hvad koppen kan, selvom man ikke føler, man har flere kræfter tilbage.

Så kl. 07.45 den 03.02 kommer Clara til verden. Efter lægerne har givet hende ilt og tjekket hende, kommer hun over at ligge på mit bryst. De store brune øjne kigger på mig, og i det øjeblik, var det alle 30 timer værd. Det er en ubeskrivelig følelse. Hun kom ud, og hun har det godt!

clara

 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Interview med Stefani: Jeg prøvede ALT!

Forestillingen om at blive mor hænger for mange sammen med amning. At sidde fredfyldt med sit lille barn, der afslappet og trygt ligger i ens arme og nyde lyden af tilfredse babygrynt imellem suttelydene. For Struts ejer, Stefani, skulle det dog vise sig, at det ikke var så ligetil. Stefani har idag 2 drenge på 4 og 9 år.

Havde du forberedt dig på, at du muligvis kunne få problemer med at amme, eller kom det som et chok for dig?
Jeg vidste, at min mor havde haft problemer med at amme, derfor var jeg bevidst om, at det var noget, der muligvis skulle arbejdes for. Helt modsat fødslen, som jeg faktisk ikke var bekymret for. Anden gang var jeg af erfaring endnu mere obs på det, og fik lov til at ligge på barselsgangen i nogle dage for at få hjælp til at få en god opstart på amningen. Begge gange var jeg fast besluttet på at ville amme.

Kan du fortælle lidt om de udfordringer du havde, da du begyndte at amme?
Jeg vil prøve:) 1.gang er jo over 9 år siden;) og begge gange står for mig lidt som en hård periode og lidt i tåger, hvor jeg ikke helt kan huske, hvad der egentligt kom først ift. amningen.

Begge gange startede egentligt fint. Drengene suttede godt og fik fat på en god måde på barselgangen – sådan så det i hvert fald ud. Da vi kom hjem, havde jeg store sår og rifter på brystvorterne – jeg kan huske, at der var meget blod, og at den mælk, jeg tørrede af brystet eller babyens mund, var lyserød til rød. Samtidigt havde jeg fra start af store smerter under amningen. Men alle (inkl. sundhedspersonale) siger jo, at det gør ondt i starten, og at det bliver bedre efterhånden. Det gjorde det bare ikke for mig. Jeg begyndte at frygte amningerne, og sad og grad af smerte næsten hver gang. Jeg prøvede ALT! Hvidkål i bh’en, ammebrik, ikke ammebrik, køleelementer, varmepude, heleplastre, silkeammeindlæg, varme bade, frie babser så tit som muligt, massage, brentan (mod konstateret svamp), malke ud, brystpumpe, dybe vejrtrækninger under amningen, forskellige ammestillinger – you name it. Noget af det gav helt klart lindring et øjeblik, men…

Jeg hang i røret til forskellige ammevejledere (der kom med forskellige råd hver især) og min kæreste brugte meget af tiden på at køre rundt til diverse apoteker og falck for at hente dimser og dutter, der skulle hjælpe. Samtidig var jeg meget bevidst om, at jeg skulle have ro, få nok søvn mm. Intet hjalp. Med mit første barn endte jeg med en voldsom brystbetændelse oveni. Jeg kan huske, at jeg kom hjem fra mit første mødregruppemøde, med meget høj feber og bare faldt sammen på sofaen. Min kæreste tog mig til lægen, som synes jeg skulle stoppe med at amme med det samme (jeg havde set ham flere gange under forløbet). Jeg tog mig en nats betænkningstid, hvor jeg var i syv sind -jeg VILLE amme, samtidigt kunne jeg mærke, at kampen begyndte at gå ud over den hyggestund og den nærhed amningen jo også giver. Det føltes som et nederlag til at starte med, men efter denne nat, mange tanker, tudeture og snak med min kæreste, besluttede jeg mig for at stoppe.

Anden gang lå jeg som sagt på barselgangen for at få hjælp, men det var reelt ikke det der skete. Det stod hurtigt klart, at jeg ikke var den med de største problemer (hvilket er fuldt ud forståeligt) og der ikke var (nok) personale, til at tage sig af en andengangsfødende, der “bare” skulle have hjælp til amningen. Samtidigt så alt jo rigtigt ud -jeg lagde ‘rigtigt’ til, børnene suttede rigtigt, så ud til at få mælk mm. Men forløbet endte nogenlunde på samme måde.

Hvad var diagnosen?
Lægens diagnose lød (udover svamp, meget sårede brystvorter og brystbetændelse), at jeg har for smalle/snævre mælkegange, hvilket gør, at der ikke løber nok mælk til, og at det derfor bliver ved med at gøre ondt at amme. Jeg ved ikke om det er en reel diagnose, men for mig gav det mening, også ift. at mine to forløb nærmest var identiske.

Hvor lang tid gik der før du opgav at amme og begyndte at give flaske?
Jeg kan faktisk ikke helt huske det. 3 uger/1 måned måske.

Følte du det som et nederlag, da du måtte opgive at amme?
Ja, det gjorde jeg, især i starten. Men jeg vidste også, at jeg havde kæmpet så meget som JEG kunne, og at jeg havde taget et bevidst og velovervejet valg med hjælp fra min læge. Det hjalp. Især når jeg fik kommentarer som “Jaja, det gjorde også sindsygt ondt for mig, men efter 3 måneder gik det bare så fint”. Det provokerede mig på en dårlig dag, men jeg stolede heldigvis på min mavefornemmelse og på, at min beslutning var rigtigt for mig og mine børn.

Man kan blive lidt træt af at skulle forklare sig overfor både vildtfremmede og f.eks ikke tætte familiemedlemmer om, hvorfor man dog ikke ammer. På den anden side tror jeg også, at man i min situation hurtigt føler almindelig nysgerrighed og interesse som kritik, fordi det er et ømt tema.

Alle kan amme” -myte eller realitet?
Mhh, både-og, tror jeg. Jeg ved ikke, om alle kan amme, og det kan muligvis godt være, at havde jeg kæmpet flere uger/måneder, så havde amningen ‘fungeret’. Men jeg tror også, at enhver mor selv kan være med til at vurdere, hvornår nok er nok, og hvornår kampen går ud over nærheden til barnet og ens eget (og parforholdets) velbefindende. Jeg har heldigvis ikke selv lidt af fødselsdepression el.lign., og har elsket mine børn fra første øjeblik, men for mig begyndte kampen om normal amning at gå udover andet samvær og nærvær med mine børn og var nærmest alt indtagende. Jeg er ikke i tvivl om, at amning som udgangspunkt er det bedste og mest naturlige for både mor og barn. Når det er sagt, tror jeg ikke, at man behøver at frygte for kvaliteten af modermælkserstatninger idag, og man kan sagtens være lige så tæt og opmærksom på sit barn, mens man giver flaske, som når man ammer. For mig personligt gav det meget mere nærvær, glæde og ro, at side tæt med mit barn, få dejlig øjenkontakt og give forelskede smil, mens jeg gav flaske, end mens jeg kæmpede for at få amningen til at lykkedes.

Hvordan ændrede din hverdag sig efter du begyndte at give flaske?
Åhh, lige pludseligt kunne jeg glæde mig til samværet mens babyen fik mad, kunne ligge tæt, smile kærligt imens, age mm. I stedet for at sidde og tude, prøve at regulere min vejrtrækning og bide tænderne sammen. Min kæreste kunne give mad også, og få del i den tæthed dét giver – og jeg kunne nyde synet 😉

Jeg tror også, at omstændighederne har gjort, at jeg har brugt hybridviklen så meget og så længe som jeg gjorde. Jeg var meget (eller blev endnu mere) bevidst om, at børnene i hvert fald ikke skulle mangle nærhed og kropskontakt (og jeg havde også selv behov for det;)).

Og når vi nu er ved det, så giver det jo unægteligt også andre fordele. Jeg havde mulighed for at mødes med veninder uden børn et par timer og have alene voksentid og lade op på den måde – det gav mig rigtig meget overskud under barslen. Nattevagten kunne også lige pludseligt deles. Og dem der har børn, som skal have mad om natten, ved hvor meget en hel nats søvn kan gøre for både parforholdet, familien og én selv:)

I min anden barsel begyndte min kæreste og jeg efter noget tid at dele barslen, så vi henholdsvis havde 2-3 dages arbejde og 3-2 dages barsel om ugen. Det var superfedt at kunne nyde de dage, hvor jeg var på barsel fuldtud, og kunne arbejde de dage, jeg var på arbejde. Det ville ikke kunnet have lade sig gøre, hvis jeg havde ammet. Alternativet som selvstændig for mig havde været at tage den lille med på arbejde, og det havde jeg også gjort. Men personligt er jeg ikke stor fan af at være halvt på arbejde og halvt sammen med mit barn – jeg får hurtigt en følelse af ikke at slå til og hverken at være helt til stede på arbejde eller ift. min baby.

Hvad tænker du kunne gøres for at hjælpe kvinder med ammeproblemer?
Samme jordemoder gennem hele graviditeten ville sikkert være et skridt på vejen, og god opfølgning efter fødslen. Det kan være opslidende at skulle frem og tilbage på et hospital, når amningen ikke fungerer, så flere hjemmebesøg kort tid efter fødslen, kunne også være en hjælp. Jeg synes dog det ville være en god investering, hvis der var bedre offentlige løsninger her, så det ikke kun var kvinder/familier, der har råd. Frivillig ammerådgivning er helt klart fint, men det er også lidt mærkeligt at ringe til en vildt fremmed, privat person og bede om hjælp til amningen, mens man selv er godt flosset i kanterne.

Ville du prøve at amme igen, hvis du fik et barn mere?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke skal have flere børn, men hvis jeg skulle, ville jeg nok betale mig fra at få min egen private jordemoder, som jeg kunne tale oplevelserne igennem med, som ville kende min ‘ammehistorie’ og som ville kunne støtte mig, både i at få amningen igang på en god måde, men også i at stoppe, hvis historien skulle gentage sig.

stefani_biber_1Stefani med en få dage gammel Linus i hybridviklen

Læs mere om hybridviklen lige her eller her

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

7 ting, du IKKE skal sige til en nybagt mor

Det meste indhold her på mestforgravide er originalt og vores eget – men af og til falder vi over noget, der fortjener at blive delt som det er. Læs med her, hvis du vil videresende din familie og venner en liste over ting, de IKKE skal sige til en nybagt mor:

Blog of the Week: Things not to say to a new mum
The Netmums Blog

Our Blog of the Week this week comes from the very talented team at The Motherhood. Written by Alison Perry we are told all the things we shouldn’t say to a new mum – but we’re guessing you’ve probably heard quite a few of these yourself!

Know a new mum? Tread carefully. She’s probably a fragile thing, dealing with lack of sleep, hormones and a large serving of what-the-heck-is-going on. It’s REALLY EASY to say the wrong thing to a new mum, without even meaning to. One minute, you’re having a lovely chat over a cuppa as she introduces you to her new bundle of joy, the next she’s crying snotty tears and making excuses for you to leave. No one wants to be that friend, so do your homework first and avoid saying the following:

1. OH YOUR BABY IS SO SMALL!

What new mum will hear: Ooh your baby might be a bit too small. Are you feedingnewborn baby toesyour baby properly? Is your baby putting on enough weight? Are you looking after your baby properly?

A new baby putting on weight is a huge deal to a mum – there’s even a graph in every baby’s red NHS book that health visitors plot at every weigh-in so that mums can know exactly how badly well they’re doing. You hear mums saying things like, “He’s on the 60th percentile which is amazing because he was only on the 20th percentile when he was a week old.” This will mean nothing to non parents, but it’s a huge deal to new mums.

2. SO… HOW LONG HAVE YOU BEEN *JUDGEY PAUSE* BOTTLE FEEDING?

What new mum will hear: You’re BOTTLE FEEDING YOUR BABY? Are you mad? You do realise that formula milk is basically poison and you’re a bad mum for giving it to your child?

Even if you’re quietly impressed that your friend has managed to get her baby to take a bottle, commenting on it will only tap into her deepest fears – that it’s the wrong thing to do. Even though it’s clearly fine and very often the best thing a mum can do for her baby. Yeah, you heard me, I said it. (Disclaimer: I believe every mum should do what’s right for them when it comes to feeding their baby.)

3. SO… HOW LONG ARE YOU PLANNING ON *AWKWARD PAUSE… WAVES IN THE DIRECTION OF YOUR BOSOM* BREASTFEEDING?

What new mum will hear: It’s a bit weird, that breastfeeding. And do you have to keep getting your boobs out when I’m around? It makes me feel a bit uncomfortable and I don’t know where to look.

I actually had someone say this to me, when my baby was around four months old. It made me smile, because it was so at-odds with the usual pro-breastfeeding/anti-formula message I was so used to hearing.

4. WHAT’S THAT YELLOW TINGE TO THE BABY’S SKIN?

What new mum will hear: Your newborn is sick and needs to go back to hospital. Call the post-natal ward now!

FYI it’s jaundice and 60% of new babies have it in their first week because of a build-up of bilirubin in the blood. But commenting on the appearance of a new baby (apart from saying “She’s beautiful!”) is always a bad idea, because new mums are still in panic-mode. Is the baby too hot? Too cold? Is that jaundice  or is it just the yellow light in this room? Should he have this much dry skin? Should her poo be that colour?

5. OH, SO LONG AS YOU DON’T BECOME ONE OF THOSE MUMS, POSTING ENDLESS PHOTOS OF YOUR BABY ON FACEBOOK!

What new mum will hear: No one wants to see 100 photos of your baby. We’re all out having fun, downing shots on a Saturday night before having a reeeaaally long lie-in the next morning. That’s the kind of stuff we want to see on Facebook. Not babies. And NOT moany status updates about lack of sleep and night feeds.

The thing is, even if a new mum doesn’t want to become one of those mums, she probably will. I fought it for so long, determined not to become a baby bore on Facebook, and then I thought ‘Do you know what? My baby rocks and she is the biggest thing in my life and I’m OK with that.’

6. YOU LOOK AMAZING! I BET YOU’RE BACK INTO YOUR newborn and mumPRE-PREGNANCY JEANS AGAIN?

What new mum will hear: You look fat. Your belly is all wobbly. Your body will never be the same again. Ever.

Another just-don’t-go-there topic. New mums feel crap about their body. Even if she’s managed to get herself into a trendy top and skinny jeans when you see her, she’s probably just focused on the jelly-like rolls of skin underneath it all, and her hard leaky boobs which are threatening to spurt all over her top, in a truly embarrassing fashion.

7. ENJOY EVERY SECOND OF IT – THEY GROW UP SO FAST.baby_in_reusable_nappy_original

What new mum will hear: You’re not allowed to find this hard. Don’t even think about complaining about how tired you are. You have to cherish every-single-second. Or else you’re a bad mum.

Some mums do cherish every second, of course, but most of us find it exhausting, challenging and actually, on some days, it’s just the thought of a cold glass of wine at 7pm that gets us through the day. Yes kids do grow up fast, but new mums are allowed to struggle as they get to grips with this new reality. It’s hard to cherish every moment when it’s so bloody hard.

If you’re a mum, what kind of things did people say to you, as a new mum, that made you want to poke them in the eye?

Photography: Caroline Gue at CP Photography

Kilde: netmumsblog.com 

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Gæsteblogger: Signe fra Plummum skriver om charterferie

Personlige erfaringer giver tit de bedste rejsetips. Derfor gav vi sidste sommer ordet til Signe fra Plummum, der fortæller om at holde charterferie som børnefamilie. Læs med og se om du bliver fristet til at forlænge sommeren i Sydeuropa – for anbefalingerne gælder jo stadig i år:

Charter på Mallorca er not to bad!

Mallorca Blanes 20134

At holde ferie med børn er markant anderledes end at feriere uden børn. Det kan de fleste forældre vist skrive under på. Vi brugte en del tid på at beslutte, hvilken ferieform vi skulle vælge denne sommer. Den skulle passe til både Kasper og jeg, men mest af alt til en lille blomme på 14 måneder, der har mere end krudt i bagdelen og som helst vil beskæftiges hele tiden. Efter laaaaange diskussioner om hvilke ferietype, der ville passe alle parter bedst faldt valget på den mere eller mindre udskældte charterferietype. Det er egentlig ikke en ferietype, vi før har benyttet os af. Før vi blev forældre, var vi lidt (læs: meget) mere spontane og lad os se, hvad ferien bringer-agtige, hvis vi hopper på et fly til Rom.

Vi havde ét altoverskyggende krav til denne sommerferie. Vi skulle slappe af! Det krav var vigtigere end alt andet efter 14 måneder med et kæmpe underskud på energikontoen. Vi gik all in for at opfylde kravet og valgte et hotel resort på Mallorcas børnevenlige Alcudia-bugt med såkaldte bungalows, så vi havde direkte udgang til vores egen lille terrasse og en kæmpe græsplane med palmer og pæne, lyserøde nerium over det hele, hvor vi kunne lege med miniblommen, når hun skulle brænde ekstra krudt af. Det var en kæmpe befrielse ikke at bo på et hotel på femte sal, fordi vi under blommens lure (som pludselig blev til to og ikke én om dagen i den skrappe varme) kunne opholde os ude i det fri og ikke blot på en balkon med et bord og to stole. DET var perfekt og har givet mig enormt meget lyst til snart at købe et hus. Og øhm, det må så vente lidt med det der hus, eftersom at vi for under to år siden købte vores 120 kvm lejlighed. Huskøb er med andre ord ret langt nede på prioriteringslisten p.t. 😉

IMG_5316

For at opfylde vores krav om ren afslapning valgte vi all-inclusive, hvor vi konstant havde adgang til mad og drikke fra en kæmpe buffet med både lokale og mere internationale retter. Konceptet var helt genialt i forhold til vores lille blomme, der altid vil have mad i tide og utide. Det kunne hun så absolut få uden problemer. Men lad mig knytte en lille kommentar hertil. Jeg ville aldrig (som i ALDRIG) vælge konceptet, hvis jeg ikke rejste med barn. Trods et virkelig stort udvalg fra en ellers helt fin buffet, så blev jeg lynhurtig træt af alt, der vedrørte den buffet: maden, restauranten – ja, selv lugten i restauranten. Mad (i alle afskygninger) fylder enormt meget hjemme hos os, og vi har normalt brugt oceaner af tid på at finde lækre restauranter på vores rejser med en solid research i rygsækken hjemmefra. Derfor er all-inclusive bare en flad fornemmelse – but well – det opfyldte præcis, hvad det skulle. Nem adgang til mad hele dagen lang, uden at vi selv skulle finde eller lave den og dermed afslapning for forældrene.

Mallorca Blanes 20133

Vores resort lå i byen Ca’n Picafort, som ligger syd for den meget turistede by Alcúdia. Ca’n Picafort er en gammel fiskerlandsby, og hvis man holder sig væk fra byens allermest turistede gader, er den ret så hyggelig og lidt søvnig (på den gode måde). Stranden, som vi benyttede hver eneste dag, er fantastisk. Det krystalklare, blå vand, det fine hvide sand og det meget lave vand gør stranden til en af de mest børnevenlige på hele øen. Vi har ikke tidligere haft blommen med på stranden, men hun var helt solgt og kunne bruge over en time på at lege i sandet bag en fæstning af sand, som Kasper byggede med stor fornøjelse.

Jeg har haft mine fordomme om Mallorca – og har det til en vis grad stadig. Ja, grisefesterne længe leve. Men fordomme eller ej – jeg blev positivt overrasket over, at Mallorca er som ethvert andet sted i Spanien – bare smukkere. Vi skal klart tilbage til øen igen. Den er perfekt til ferie med børn. En tur tværs over øen til provinshovedstaden Palma (virkelig lækker by btw) og gennem det smukke bjerglandskab til fantastiske og eventyragtige Port de Soller i en lejet bil var med til at gøre vores ferieoplevelse komplet. Blommen var godt underholdt alle ugens syv dage, fordi alt var nyt og spændende (pool-området, et stort legerum og de mange andre børn på området hjalp også gevaldigt). Faktisk skete der et eller andet med hende på den ferie. Hun tog et udviklingsmæssigt kvantespring på flere måder – et spring som vores barnepasser endda har bemærket efter vores hjemkomst. Vi kom hjem med en mere moden, tænksom og kommunikerende datter end vi tog af sted med. Og det har i sig selv været en fantastisk rejse at være vidne til.

IMG_5368

Signe bor sammen med sin kæreste og datter i Ørestaden og skriver om livet som ny familie, om mad og om mode på plummum. Følg hende på Facebook her og Bloglovin’ her.

Psst! Du får tips og ideer til at pakke charterkufferten om et par dage – og hvorfor ikke snige et par af de nye sensommer/efterårsvarer med?

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Månedens Strutmave i juni

månedens strutmave juni

Månedens Strutmave er Charlotte, som er 34 år og har termin d. 9.juli. Hun har to drenge, Malthe og Asger på 7 og 4 år, sammen med Jannick. Familien bor i et lille hus i Brønshøj.

Hvordan og til hvem fortalte du først, at du var gravid?
Jeg fortalte det først til min kæreste. Jeg tog testen om morgenen på den dag, hvor vi skulle rejse 3 måneder til Australien. Selvom jeg havde mistanke om at jeg var gravid, skulle jeg lige selv vænne mig til tanken. Vi havde samtidig travlt med pakning osv. så jeg fik først fortalt det til ham, da vi nåede frem efter mange timers flyvetur.

Hvad har overrasket dig mest ved at være gravid?
Hvor hurtigt 9 måneder går, når man har to krudtugler i forvejen. Jeg har næsten haft mere svært ved at vænne mig til tanken om at være gravid denne gang, selvom jeg har prøvet det to gange før. Jeg har jo længe kunne se maven vokse, og mærke de små spark inde i maven, men det er alligevel svært at forestille sig at der vokser et lille nyt menneske derinde.

Det hårdeste ved at være gravid er sæsonen! Mine to andre børn er fra 1. juni og 29. november, så i de to graviditeter slap jeg for at skulle igennem for meget varmt sommervejr. Jeg synes det er hårdt og tungt, når det er rigtig varmt, og fødderne hæver op. Det er også lidt hårdt ikke at have den samme energi til at lege med de andre drenge. Jeg er vist bare ved at være klar til at føde!!

Det dejligste ved at være gravid er at mærke den lille bevæge sig rundt inde i maven. Og så er det helt fantastisk at se, hvor meget mine to store drenge glæder sig til at møde deres nye lillebror. De kysser og krammer maven, og spørger flere gange om dagen, hvornår babyen kommer ud.

Hvad har været helt uundværligt for dig under graviditeten?
Tøj med stretch og elastik i taljen 🙂

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv?
Hmm, den har jeg tænkt længe over. Jeg har ikke gjort noget særligt for mig selv, fordi jeg er blevet gravid. Ugerne er strøget hurtigt afsted, og der har været mange arrangementer i både skole, børnehave, arbejde og privat. Egentlig har jeg bare tilladt mig selv at deltage i alt det, og ikke begrænset mig selv. Jeg har haft en rigtig god graviditet, så jeg har ikke haft behov for at gøre noget anderledes end før jeg blev gravid. Her til sidst har jeg taget nogle dage, hvor jeg bare har nydt solen i haven, slappet af og ladt op.

Hvad er det bedste og det værste råd, du har fået?
Her den 3. gang synes jeg ikke jeg har fået så mange nye råd. Jeg tror ikke, jeg har fået dårlige råd, folk giver dem jo altid i den bedste mening. Et godt råd er at huske at nyde alle de forskellige stadier det lille nye menneske kommer igennem. Med den første glædede jeg mig ofte til at han kunne lidt mere; sidde op i barnevognen, spise rigtig mad, sige nogle ord osv. Med nr. to kunne jeg bedre nyde hver fase, måske fordi jeg vidste, hvor hurtigt den første tid går. Jeg har også tidligere fået råd som: husk nu at slappe af, at sove længe, sidde en masse ned, tage ud og spise med veninderne og kæresten osv. Egentlig fine råd, men mange af dem er svære at gøre på forhånd, så man føler at man er tanket op… Der er jo stadig behov for at gøre alle de ting, selvom man har fået en lille. Jeg synes, vi har været rigtig gode til at hjælpe hinanden som forældre, og give hinanden plads og tid til stadig at være os selv, og gøre det vi hver især har brug for, også selvom vi er blevet forældre.

Vi er helt enige med Charlotte i, at blødt, behageligt tøj, der ikke strammer over maven er helt nødvendigt! Derfor har vi altid masser af bløde jerseykvaliteter i bluser og kjoler – og bukser med elastisk linning, som kan justeres til at passe din voksende strutmave. Find hele udvalget HER

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: