Tag Archives: Bellybutton Ventetøj

Stines forårsfavoritter

Der kommer løbende nye varer på hylderne og i strutshop.dk – Stine har samlet (nogle af!) sine forårsfavoritter her:

stines favoritter

Pusleunderlaget i blød bomuld fra Soft Gallery er så smukt – og fylder næsten ingenting i tasken. Perfekt til en halvstor tumling, for udover en ble og lidt vådservietter behøver jeg ikke have andet med, når vi skal ud ad døren. Jeg elsker, at pusleunderlaget er så no nonsence og helt enkelt. Tingene behøver ikke altid være komplicerede for at fungere!

Den sømløse bh fra Gai+Lisva er det mest behagelige undertøj, jeg ejer. Det føles bogstaveligt talt som om, jeg ikke har noget på – intet strammer eller gnaver. Der er ingen push-up effekt, men i stedet 100% komfort. Og så er prisen fantastisk! 149 DKK for en bh er et fund.

Jeg er vild med den smukke farve og det enkle, klædelige snit i Isabella Oliver kjolen. Med de rette accessories kan den forvandles fra casual hverdagskjole til festligt outfit, og den er fin både med og uden strutmave.

Intet forår uden en trenchcoat – eller i al fald noget, der ligner. Jakken fra Mamalicious har bindebånd og skrå lukning – det er fine detaljer og en cool genfortolkning af forårsjakken.

Vølves ‘KYS’ læbepomade er mere en helårs-favorit end en forårsfavorit, men jeg er mest til rabarber-varianten her i de lyse måneder. Når det bliver mørkere i vejret (eller når jeg fisker efter kys fra min kæreste!), så foretrækker jeg lakrids-udgaven!

Siden vi har fået de lækre (og sunde!) neglelakker fra KURE Bazaar i butikken, har mine negle stort set ikke været nøgne. Medmindre de har været iført Corso 22 – jeg er vild med den lette, nude nuance, nu hvor min garderobe også gradvist bliver lysere.

Jeg ville faktisk gerne være en ‘kjole’-type, men faktum er, at jeg oftest ender i jeans og en t-shirt. Når t-shirten er så cool som Soft Gallerys ‘Nostalgia’, så går det nok. Jeg elsker den fadede sorte og det fantastiske kunstprint, der minder om en barndoms sommerminder.

Jeg har kronisk blege ben – men i år vil jeg tage skyklapperne på og kaste mig ud i shorts alligevel. Allerhelst nogle, der er ligeså fede og behagelige og slidte på den helt rigtige måde, som Bellybuttons ‘Maya’-shorts.

Jeg ville ØNSKE, jeg havde kendt til Milestone Baby Cards, før jeg fik min datter, og jeg overvejer seriøst at købe nogen, så jeg har til ‘næste gang’ i en endnu ikke planlagt fremtid! Heldigvis har vi lige nu masser af babyer i omgangskredsen, så jeg har pakket Milestone Baby Cards i en del barselsgaver efterhånden.

/Stine

Vil du læse meget mere om graviditet, barsel, amning, fødselsforberedelse og mode med strutmave? Så følg Strut på Facebook, via Bloglovin eller på Instagram

Bellybutton i Strut

bellybuttonbanner til blog og nhm

Faktisk er bellybutton slet ikke nyt i Strut. Da Strut åbnede for snart 6 år siden, lå der også sager fra tyske bellybutton på hylderne. På et tidspunkt passede bellybuttons sortiment ikke rigtigt ind i Struts sortiment længere – mærket var blevet for dyrt og med detaljer, der ikke rigtig passede ind. Mit tyske sind forbyder mig at sige det, men nogle af detaljerne var lidt for “tyske”, som i min optik ødelagde noget af designet og helhedsindtrykket.

MEN MEN MEN, bellybutton fylder 15 år i år og vi er glade for at fejre det med dem! Der er sket meget de sidste år. Priserne er igen gode og kvaliteten er i top. Både pasform og design er lige i øjet med gode klassikere og lækre detaljer.

Jeg er vild med de bordeaux farvede ventejeans, som sidder godt både i stor og lille størrelse, fed farve, lækkert snit og god pasform! Benene er slimfit og der er kun linning bagpå, hvilket gør, at den kan justeres, men uden at stramme på maven.

Den grønne dun vinterjakke er også en af mine favoritter -og det bliver faktisk min nye vinterjakke i år! Fed farve, supervarm og lækre detaljer! Midterpanelet i jakken gør, at den kan bruges både med og uden strutmave og jeg vælger selv om jakken skal være med hætte, med pelskant på hætten eller helt uden -det hele kan nemlig lynes af.

Der er masser af andre gode sager, så kom endelig forbi butikken på Fælledvej, hvor du finder alle styles eller se et udvalg af godterne på strutshop.dk (Glæd dig -snart vil hele sortimentet også være på shoppen)

Du finder Bellybutton på strutshop.dk lige her.

/Teffi

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
%d bloggers like this: